1.07: Dialekten i Salling

Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Sigrid fra Salling, Stine Vejbæk Rathkjen og Mette-Marie Møller Svendsen.Finansiering: AUFFI dette syvende afsnit af podcastserien På godt jysk går turen til Salling, og vi skal både lytte til dialekten som den lød i gamle dage, og som den lyder i dag.Udflugter og Fester (forf. Jens Ejsing)Der var to store fester for børnene hvert år, nemlig høstfesten og juletræet tredjejuledag. Ved Dær war tåw’ stu·r fæster får æ bö’r hwæ’r o’r, nem’li æ höstfæst å æ yw·ltræj trej·yw·ldå’. Ve   juletræet gik alle børn rundt om træet og sang de almindelige sange og salmer, som vi jo også æ yw·ltræj’ gik alle bö’r ront åm æ træj’ å sang’ dæm almen’eli sang· å sal·mer, såm vi jo åsse havde sunget derhjemme. Og så blev der danset, enten til et orkester eller til en harmonika.  håj song·n dærhjem·. Å så blöw dær dan·st, an’ten te æn årkæster æller te Tommes Fyn·bo hans harmon’ika. Vi dansede “Først den ene vej og så den anden vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”,  Vi dan·st “Først den ene vej og så den anden Vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”, “Napoleon var en tapper kriger”, selv om den var noget svær at danse, fordi man skulle danse “Napoleon var en tapper kriger”, si’el åm dæn war nöj swæ’r å dan·s, fårde dæn sku dans  hopsa i den. Vi dansede “Længe nok har jeg bondepige været”, en masse “Fynboer” og vistnok ho’psa iggen, [Vi dan·st] “Længe nok har jeg bondepige været”, æn masse fyn·boer å vesnåk  også nogle “Trekanter”, hvor det jo kunne være svært at danse et ordentligt svejtrit. Og så legede åsse nur trekanter, hu·r de jo ku vær swæ’r å dan·s æn år’nli swæj·tret. Å så håj  vi da også “Tyv, ja tyv det skal du være”, hvor man selv kunne bestemme, hvem man ville følges vi da åsse “Tyv, ja tyv det skal du være”, hu·r dæn si’el ku bestæm·, hwæm’ dæn vil föl·s  med, når man bankede en på ryggen for at komme til at følges med hans dame, men hvor det mæj, næ’r dæn ban’ke jæn’ o æ rø’g får’ å kom te å föl·s mæ hans da·me, mæn hu·r de  somme tider ikke varede ret længe, inden man selv blev jaget bort – på samme måde. såm’tijje æ’t wa·e ræt læng·, fa· dæn si’el blöw jawwe væk – po sam· må·. Translitteration Jeppe Aakjærs Gammel Jehannes hans bivelshistaarri 1911, s. 1-2 Hør mæ nu, folkens! A haar aaltid tøt, te æ Bivel war jen af de skjønnest Bøgger, en da kund’ løs’ i. Herreguj, det war jo snaar den jennest’ Bog, en sølle Knæjt kund’ faa Hold i, imen’ en war minder’. Nu er der jo Bøgger, saa det gryler; men hwad tror I, der war, da a ust’ op? Ett for en Hawerown’, af nowe Slaws Lig’! A  haar saamænd som Hjorddreng manne Gaang’ rend omkap øwer æ Hied’ atter en Stump Avis for aa si, hwad skjøn der ku’ staa i den, og faa en bette Krumm aa fordryw’ æ Tid mej. Men æ Bivel, tho den haar da enhwer ved æ Haând, nær en baare ka’ sans’ te aa brug’en. Og her skal I lig’ si min’! A haar jo laa en Mærk’ ved de bejst aa æ Histaarrier, og hwisomenstid I haar Staând’ aa hør’ paa mæ, saa ska’ a gi’ jer lig’ en jenle Pa’ Stykker af dem villerst’. I ka’ jo aaltid faa flir, om I’el ha’ det. Oversættelse:Hør mig nu, folkens! A har altid syntes, at Biblen var en af de skønneste Bøger, man da kunne læse i. Herregud, det var jo snart den eneste Bog, en sølle knægt kunne få hold i, imens man var mindre. Nu er der jo Bøger, så det gryler; men hvad tror I, der var, da a voksede op? Ikke for en Havreavne, af nogen Slags Lige! A har såmænd som hjortedreng mange Gange rendt om Kap over Heden efter en Stump Avis for at se, hvad skønt der kunne stå i den, og få en bitte Krumme at fordrive Tiden med. Men Biblen, ja den har da enhver ved Hånden, når man bare kan sanse til at bruge den. Og her skal I lige se min! A har jo lagt et Mærke ved de bedste af Historierne, og hvis I har Stund at høre på mig, så skal a give jer lige en enlig Par Stykker af de vildeste. I kan jo altid få flere, om I vil have det. Gloser:gryler: vrimlerikke for en Havreavne: ikke det mindste; slet ingen