Flyder På Flader Af Glimtende Toner

Jeg lader mig flyde på flader af glimtende toner op gennem lag af tunge grå alfeskyer iskrystaller skærer i øregangene otte toner gentaget i et evigt arpeggio du mit arkipelag alt er smukt hvorfor føler jeg glæde og ensomhed samtidig pludselig så akustisk glæden sidder i træet årer kan røres ved kontakt kan skabes klaveret er ikke dødt tror du der kan komme toner ud af det er jeg et kontinent når du er et arkipelag en samler og en spreder vi har forskellige kvaliteter men jeg længes efter dig og dit fingerspredte gemyt hvad gemmer du på i stræderne hvem der blot kunne opløses til atomernes mikrounivers der sker så meget i det helt små men ingen kerer sig om det de skulle blot vide jeg vil gerne vide men ved ikke hvordan det er vulkaner omkranser dit omrids æteriske olier flyder op på dine strande og jeg kan blot ligge som en strandet hval og observere er det skæbnens spil med os to rollefordeling fra højeste sted tandløse gentagelser der ikke ligner noget jeg har set før og jeg kan ikke se sporene herfra runer ligger kastet i grams i naturen hvor sneen falder i puder og vi står og ryger under granerne med blik på landskabet og alt er blottet og ikke en bil ikke menneskeskabt jern i synskredsen vi udvider os konstant og vi kan ikke være i vore rygende legemer sneen optages som landskab på landskab vi føler os som arkipelager og fletter øer vi ligger lykkelige i æg med briller ser vi landskabet og ønsker at rejse sten med runer men ingen løser billet intet tog kører det er slut med røgen en periode er slut undergangen er over os og vi kan komme videre