EPISODE · Jul 12, 2021 · 46 MIN
Klassiker: The Drifting Classroom
from Radio Rackham · host Rackham
Er vold, død, lemlæstelse og eksistentiel skræk den rette læsning for tweens? Det mente japanske Kazuo Umezu, der publicerede sit mest berømte værk, The Drifting Classroom i børnebladet Shonen Sunday Jump fra 1972-74. Radio Rackham læser hans intense, desillusionerede og dybt rørende klassiker og overvejer spørgsmålet. Umezu (f. 1936) er en af den moderne japanske skræktegneseries fædre og en af kunstformens store orignaler. The Drifting Classroom (Hyōryū Kyōshitsu) er historien om en skole med 862 elever, der pludselig forsvinder og dukker op i en fremdtid, hvor alt omkring den er blevet til støv. Og så starter mareridtet for alvor. Den ene livstruende krise følger den anden i nærmest hysterisk tempo mens børnene forsøger at organisere sig, overleve og bevare deres menneskelighed. Det går ikke lige godt for dem alle. Rottefængeren fra Hammelen møder Fluernes Herre på LSD. Det er en kulørt fortælling, der byder på ufremkommeligt terræn, farlige planter, byldepest, muterede væsener og robotter, men også leverer et studie i magtdynamikker og konflikt-situationer. Samtidig krydklippes der til nutidsplanet, hvor vi følger de tabte børns forældre og Umezus genkommende ledemotiv om forholdet mellem forældre og børn fremstår tindrende klart, båret frem af en stærk visuel intelligens. Frederik Storm, Henry Sørensen, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel diskuterer hvorfor vi her har at gøre med en tegneserieklassiker og hvorfor den måske alligevel er velegnet som læsning for (visse) børn. The Drifting Classroom blev for nylig genudgivet på engelsk i tre veloproducerede, digre bind af Viz Media. Deruodver foreligger novellesamlingerne Scary Book 1-3 og Cat-Eyed Boy, mens man skal være mere end almindeligt heldig for at finde et eksemplar af den amerikanske udgave af Orochi: Blood, der er til at betale. I episoden nævner vi også det sene mesterværk Watashiwa Shingo ("Jeg er Shingo", 1982-86), som foreligger i en flot fransk udgave og forhåbentlig finder engelsk (eller måske endda... dansk?) oversættelse en dag. En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.
What this episode covers
Er vold, død, lemlæstelse og eksistentiel skræk den rette læsning for tweens? Det mente japanske Kazuo Umezu, der publicerede sit mest berømte værk, The Drifting Classroom i børnebladet Shonen Sunday Jump fra 1972-74. Radio Rackham læser hans intense, desillusionerede og dybt rørende klassiker og overvejer spørgsmålet. Umezu (f. 1936) er en af den moderne japanske skræktegneseries fædre og en af kunstformens store orignaler. The Drifting Classroom (Hyōryū Kyōshitsu) er historien om en skole med 862 elever, der pludselig forsvinder og dukker op i en fremdtid, hvor alt omkring den er blevet til støv. Og så starter mareridtet for alvor. Den ene livstruende krise følger den anden i nærmest hysterisk tempo mens børnene forsøger at organisere sig, overleve og bevare deres menneskelighed. Det går ikke lige godt for dem alle. Rottefængeren fra Hammelen møder Fluernes Herre på LSD. Det er en kulørt fortælling, der byder på ufremkommeligt terræn, farlige planter, byldepest, muterede væsener og robotter, men også leverer et studie i magtdynamikker og konflikt-situationer. Samtidig krydklippes der til nutidsplanet, hvor vi følger de tabte børns forældre og Umezus genkommende ledemotiv om forholdet mellem forældre og børn fremstår tindrende klart, båret frem af en stærk visuel intelligens. Frederik Storm, Henry Sørensen, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel diskuterer hvorfor vi her har at gøre med en tegneserieklassiker og hvorfor den måske alligevel er velegnet som læsning for (visse) børn. The Drifting Classroom blev for nylig genudgivet på engelsk i tre veloproducerede, digre bind af Viz Media. Deruodver foreligger novellesamlingerne Scary Book 1-3 og Cat-Eyed Boy, mens man skal være mere end almindeligt heldig for at finde et eksemplar af den amerikanske udgave af Orochi: Blood, der er til at betale. I episoden nævner vi også det sene mesterværk Watashiwa Shingo ("Jeg er Shingo", 1982-86), som foreligger i en flot fransk udgave og forhåbentlig finder engelsk (eller måske endda... dansk?) oversættelse en dag. En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.
NOW PLAYING
Klassiker: The Drifting Classroom
No transcript for this episode yet