Arkitekternes Aarhus

Alfred Mogensen (1900–1986) var Aarhus’ anden stadsarkitekt og en central skikkelse i byens udvikling fra 1943 til 1968. Med rødder i byen og baggrund som både tømrer og arkitekt satte han et markant præg på det moderne Aarhus. Han stod bag Folkebiblioteket i Mølleparken, den funktionalistiske parkbebyggelse Strandparken, Sygekassen i Østergade samt skoler som Skovvangskolen, Møllevangskolen og Vorrevangskolen.Mogensen arbejdede i funktionalismens ånd med fokus på lys, luft og moderne bolig- og skolebyggeri. Som stadsarkitekt stod han samtidig i spidsen for egnsplanarbejdet og de store byplanvisioner for efterkrigstidens Storaarhus.Gæst i studiet er Anne Mette Boye, arkitekt og stadsarkitekt i Aarhus.Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Sven Hansen (1910–1989) var en af Danmarks førende landskabsarkitekter og satte fra 1960’erne og frem et markant præg på Aarhus’ grønne rum. Med egen tegnestue i byen og som underviser ved Arkitektskolen Aarhus blev han en central skikkelse i udviklingen af velfærdsstatens landskabsarkitektur.I Aarhus stod han bag landskabet til Skjoldhøjkollegiet, DR Aarhus og den oprindelige Musikhuspark – anlæg, hvor terræn, belægning og beplantning bindes sammen til arkitektoniske helheder. Hansen arbejdede ud fra et social-æstetisk syn og insisterede på, at landskabet ikke er pynt, men struktur. “Vi former vores byer – og de former os,” skrev han – og netop i spændet mellem bygning og landskab finder man hans arv.Gæst i studiet er Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet.Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Hack Kampmann (1856–1920) var en af Danmarks mest markante arkitekter omkring år 1900 og en afgørende skikkelse i Aarhus’ udvikling fra provinsby til moderne kulturby. Som kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland fra 1892 satte han et varigt præg på byens udtryk med monumentale og stemningsfulde bygninger. Han stod bag Toldboden ved havnen, Aarhus Teater ved Domkirken og Statsbiblioteket ved åen – værker, der gav den voksende by selvtillid og arkitektonisk tyngde.Kampmann arbejdede i spændingsfeltet mellem nationalromantik og skønvirke. Med murstenen som sit foretrukne materiale og i tæt samarbejde med kunstneren Karl Hansen Reistrup skabte han bygninger, hvor kunst, håndværk og fortælling smelter sammen.Gæst i studiet er Niels Vium, arkitekt og tidligere kongelig bygningsinspektør.Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Inger (f. 1926) og Johannes Exner (1926–2013) var et markant arkitektpar i dansk efterkrigsarkitektur og satte fra 1960’erne et særligt præg på Aarhus. Med rødder i Randers og uddannelse fra Kunstakademiet i København flyttede de i 1966 til byen, hvor Johannes blev en central skikkelse på den nye Arkitektskole Aarhus.I Aarhus stod de bag Sognehuset ved Skt. Pauls Kirke, Elsted Sognegård, restaureringen af Bispegården, Skæring Kirke og Bruuns Arkade. Deres arbejde forener nybyggeri og restaurering med en sjælden sans for materialer, lys og historisk kontinuitet.Exner-parret arbejdede i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet. De så bygninger som levende organismer og insisterede på, at nyt skulle føjes til gammelt med respekt – men uden nostalgi.Gæst i studiet er Thomas Bo Jensen, arkitekt, ph.d. og professor ved Arkitektskolen Aarhus.Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Hans Ove Christensen (1886–1971) var ingeniør, entreprenør og arkitekt – og en pioner for jernbetonen i Aarhus. I 1930’ernes kriseramte, men hastigt moderniserende by opførte han nogle af tidens mest radikale boligbyggerier. Han stod bag Villa Skovbrynet 34, etageejendommene i Carl Bertelsens Gade, Aagaarden ved åen og ikke mindst Klintegaarden – et hvidt, funktionalistisk kollektivhus med altaner, tagterrasse og fællesfaciliteter.Christensen forenede teknik og arkitektur og troede på, at moderne konstruktioner kunne skabe bedre liv. Med jernbetonen som redskab udfordrede han både murermestre og byråd – og satte et markant, men omdiskuteret aftryk på byen.Gæst i studiet er Bruno Viuf Larsen, arkitekt og partner i VMB Arkitekter.Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond

Frederik Draiby (1877–1966) var Aarhus’ første stadsarkitekt og en afgørende skikkelse i byens udvikling fra 1919 til 1943. I en tid præget af bolignød, hastig befolkningstilvækst og nye byplanidealer satte han sit præg på både helheder og detaljer i den unge storby. Han stod bag en række markante byggerier, bl.a. rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej, karreerne på Frederiksbjerg, Kvindernes Hus ved Vor Frue Kirke, Badeanstalten Spanien og Den Permanente Søbadeanstalt i Risskov.Draiby var formet af Bedre Byggeskik og nyklassicismen, men bevægede sig siden mod funktionalismen. Som stadsarkitekt arbejdede han for en mere sammenhængende og planlagt by – med blik for både boligkvalitet, sundhed og det samlede gadebillede.Gæst i studiet er Merete Bøge Pedersen, stadsarkivar i Aarhus. Dette afsnit er en del af podcastserien Arkitekternes Aarhus, produceret af SLETH i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus.Værter: Hans Bruun Olesen og Jens BagerKulturhistorisk ekspert: Merete Bøge PedersenFaglig sparring: Mogens A. MorgenTilrettelæggelse og produktion: Niels Eli Kjær ThomsenRedigering: Martin Birket-SmithGrafik og web: Mathias Skafte Andersen og Mathilde Strandberg HallinMusik: PalmehavenArkivmateriale: Aarhus StadsarkivProduceret af: SLETH, Aarhus Stadsarkiv og Arkitektskolen Aarhus Støttet af: Statens Kunstfond, Realdania og Dreyers Fond