PODCAST · health
At leve med døden - fortællinger fra et hospice
by Hospice Limfjord
I denne podcastserie vil du blive lukket inden for hos Hospice Limfjord i Skive. Er vi bange for at dø? Hvad er en værdig død? Kan døden gøre os klogere på livet? Hvilket rolle spiller håbet på hospice? Hvordan kan nogle menneske holde til at arbejde med så meget lidelse? Dét er blot nogle af de spørgsmål, du vil blive klogere på i denne serie.Produceret og tilrettelagt af Mathilde Folmer for Hospice Limfjord. Spørgsmål og kommentarer kan sendes til [email protected]
-
22
Hvordan kan man håbe, når man er terminalerklæret?
Hvordan kan man tale om håb, når alt synes håbløst? Og hvilken rolle spiller håb, når man nærmer sig livets afslutning?I denne episode af At leve med døden – fortællinger fra ethospice taler vi med seniorforsker Vibeke Graven fra REHPA –Videncenter for Rehabilitering og Palliation.Samtalen handler om håbets mange former, om dets betydning i mødet med døden – og om, hvordan håb kan findes, selv når livet er på sit mest skrøbelige.
-
21
Hvad er kræft?
Hvad er kræft egentlig for en sygdom? Og hvordan kan så mange forskellige sygdom alligevel samles under samme paraply? Dét og meget mere kan du blive klogere på, når onkolog og palliationslæge Dorte Lassen fortæller i dette afsnit.
-
20
Klar til samtalen? - om at turde tale om livets afslutning
Hvornår er det rigtige tidspunkt at tale om døden? Og hvordan kan samtalen om livets afslutning gøres respektfuld, konkret og meningsfuld? I denne episode af At leve med døden – fortællinger fra et hospice taler vi med overlæge og chefkonsulent Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Samtalen kredser om projektet Klar til samtalen og giver indblik i, hvorfor den sidste samtale ikke nødvendigvis er ”den sværesamtale”, men en af de vigtigste, vi kan tage i tide.
-
19
Hvornår er tiden inde til at stoppe behandling?
Hvornår giver behandling mening – og hvornår er det tid til at sige stop?I dette afsnit møder du sygeplejefaglig leder Jane Rix Dalby og overlæge Charlotte Haslund, der deler deres erfaringer fra mødet med patienter i den sidste fase af livet.Sammen taler vi om det svære valg, mange patienter og pårørende står over for: Skal man takke ja til endnu en behandling – eller vælge at sige nej tak og fokusere på livskvalitet?Vi taler om håb, frygt, faglighed og ærlighed – og hvorfor det kan være så afgørende at turde tage samtalen om døden i tide.
-
18
Jeg lyttede – og døden svarede med en sang
Hvordan lyder det, når livets sidste tid bliver til musik? I dette afsnit møder du musikterapistuderende Mads Bøystrup, som har været i praktik på Hospice Limfjord. Mads fortæller om sine oplevelser på hospice, og hvordan han brugte sangskrivning som en måde at forstå og bearbejde det, han havde oplevet. Du får også lov at høre den flotte sang, han skrev inspireret af samtaler med patienterne, og vi taler om, hvordan musikken kan skabe mening, fællesskab og trøst, når ordene slipper op.
-
17
Hvorfor er det svært at tale om døden?
"Vi kan ikke altid reparere alt.Men vi kan tale om det."- Lyt til Morten Ziebell om modet til at sige stop.I dette afsnit af "At leve med døden – fortællinger fra et hospice" møder du Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør ved Sjællands Universitetshospital.Morten har i mange år sat fokus på et svært, men vigtigt emne: Hvorfor er det blevet så svært at tale om døden? Og hvordan finder vi balancen mellem at behandle - og overbehandle?Vi taler om, hvornår det giver mening at fortsætte behandling, og hvornår det måske er mere værdigt at give slip. Morten deler sine erfaringer fra hospitalsvæsenet og sine tanker om, hvordan vi som samfund (og som mennesker) kan blive bedre til at acceptere, at ikke alt kan fixes.Et afsnit om modet til at sætte ord på døden — før det er for sent.
-
16
Hvad sker der med kroppen, når du dør?
Hvad sker der, når døden nærmer sig? Hvordan ser de sidste levedøgn ud – og hvordan kan man som fagperson, menneske og medmenneske være nærværende, når livet går mod sin afslutning?I dette afsnit taler vi med en erfaren sygeplejerske fra Hospice Limfjord, som deler sine indsigter i den sidste tid af et menneskes liv. Vi taler om ændringer i kroppen og sindet, om den naturlige tilbagegang i appetit og vågenhed, og om hvordan lindring og tryghed skabes – ikke kun for patienten, men også for de pårørende, der står midt i afskeden.
-
15
Hvem bestemmer, hvornår du skal dø?
Aktiv dødshjælp er et emne, der de seneste par år har fyldt meget i den offentlige debat. I dette afsnit møder du sygeplejerske Susanne Mejdal og tidligere hospicepsykolog Kim Oskar Bakbo-Carlsen. De deler deres refleksioner, tvivl og holdninger til spørgsmålet: Skal vi have mulighed for at vælge døden til – hvis livet er blevet uudholdeligt?
-
14
Enkemand - hvordan lever man videre uden den anden?
Da Vagn mistede sin hustru, Lene, på Hospice Limfjord, forsvandt lysten til at danse – noget, der tidligere havde spillet en stor rolle i Vagn og Lenes liv. I dette afsnit fortæller Vagn om sorgen, tomheden og om langsomt at finde glæden igen gennem dansen. Kan noget, der var deres, blive hans alene?
-
13
Hvordan hjælper du én, der skal miste?
Når nogen tæt på os står over for at miste – en ægtefælle, et barn, en forælder – kan vi stå tilbage med en følelse af magtesløshed. Hvad siger man? Hvad gør man? Og hvad hvis man gør noget forkert?I dette afsnit taler vi med Pia Mølgaard, sygeplejerske på Hospice Limfjord, som har mange års erfaring med at støtte pårørende. Hun deler konkrete råd og eftertænksomme refleksioner til dig, der gerne vil være der for en familie eller ven, der står over for at skulle miste.
-
12
Vågetjenesten på hospice
På hospice findes en gruppe af frivillige, der har meldt sig til at sidde ved døende patienters side. De kaldes” vågere” – eller i folkemunde ”vågekoner” - selvom det både kan være alle køn. To af dem er Lone og Hanne, som i dette afsnit deler deres oplevelser med at holde i hånd, når livet er ved at rinde ud.
-
11
Mød en hospicepatient
I dette afsnit kan du møde Jørn, der er en ung mand i starten af 40'erne. Jørn bliver i sommeren 2024 indlagt på hospice på grund af sin kræftsygdom. Jørns fortælling er en inspirerende snak om at insistere på at se lyst på tilværelsen til trods for en svær livssituation. Jørn fortæller også om, hvordan han bruger musik og det at skrive digte som terapi.
-
10
Da Augusta mistede sin lillesøster Esther
Augusta på 11 år fortæller i dette bonusafsnit om sin oplevelse af at miste sin lillesøster Esther på bare seks år. Det er en rørende samtale, hvor Augusta bl.a. fortæller, hvordan hendes søster elskede farven blå. Augusta selv elsker lilla. Derfor var det helt naturligt, at Esther var Elsa og Augusta var Anna, når de legede karakterne fra Disneys Frost. To søstre, der holder sammen og i øvrigt også starter med præcist E og A som Augusta og Esther. En utrolig stærk fortælling, der kræver stort mod. TAK for at dele, Augusta.
-
9
Hvad er delir?
I denne miniepisode fordyber vi os i emnet delir. Hvad betyder delir egentligt - og er det farligt?
-
8
Da jeg blev alene med vores to børn
Mød Thomas, der sidste år mistede sin kone Vibeke på hospice. Thomas vil dele sin oplevelse af at miste den, han har dannet par med siden de var teenagere og fået to børn med.
-
7
Hvorfor præster på hospice og sygehuse?
Hvorfor bruger folkekirken hvert år penge og ressourcer på at sende præster ud i sundhedsvæsenet, politiet og fængsler? Hvad er kirkens holdning egentlig til aktiv dødshjælp? Det og meget mere gør biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær os klogere på i afsnittet.
-
6
Hvad spiser døende?
Hvad spiser man, når man er på hospice? – hvis man da overhovedet spiser noget?
-
5
Hvad laver en bedemand?
Hvad sker der, efter vi dør? Og hvorfor er det vigtigt at have ritualer i forbindelse med et dødsfald? Bliv klogere på det og meget mere med bedemand Søren Toft i dette afsnit.
-
4
Da musiker Lau Højen fra Carpark North mistede sin mor til kræft
Da forsanger i Carpark North Lau Højens mor blev kræftsyg, brugte kan sangskrivning som en måde at bearbejde sine følelser. Hør hans rørende fortælling om, hvordan sangen 'Håb' blev til.
-
3
Hvad laver en frivillig på hospice?
Mød Kjeld Petersen, der er navigator på hospice. En navigator er frivillig, der støtter en udskrevet patient i den svære overgang fra hospice til hjem.
-
2
Hvad betyder ventesorg?
Sorg er ikke kun noget, man kan opleve, efter man har mistet et familiemedlem eller en nær ven. Sorg kan opstå allerede, mens du venter på at miste. Det kaldes ventesorg. I dette afsnit vil hospicepræst Natalia Packert Andresen gøre os klogere på, hvad det egentlig vil sige at befinde sig i ventesorg.
-
1
Hvad gør man ved åndenød?
Hvad betyder dyspnø? – og er det kun lungesyge KOL, fibrose eller kræftpatienter, der har problemer med vejrtrækningen? Bliv klogere på åndenød i miniafsnittet her
-
0
Når mor skal dø
Hvordan passer man bedst på en kammerat, hvis mor eller far er uhelbredelig syg? Hvad tænker børn og unge egentlig om døden? Det og meget mere kan du blive klogere på i dette afsnit.
-
-1
Lise og Steen - en fortælling fra en mor
I dette afsnit møder vi Lise Degn Andersen, der er pårørende på hospice. Lise mistede i sommeren 2023 sin mand – og faren til deres to hjemmeboende børn – Steen. Lise og Steens historie er en af dem, der gør et helt særligt indtryk, fordi det på alle måder er forkert, at en så ung familie skal havne i den situation.
-
-2
Hvad betyder palliation?
Hvad betyder palliation? Og hvorfor er det et centralt begreb på hospice? Dét og meget mere kan du blive klogere på i dette afsnit, hvor afdelingssygeplejerske Dorte Lundager Laursen vil fortælle om hospices rolle inden for forskning og vidensdeling.
-
-3
Jeg mistede min mor til ALS
I det her afsnit kan du møde Birte, der har mistet sin mor på hospice til sygdommen ALS. Det er lidt specielt for hospice, da det kun er ti procent af danske hospiceindlæggelser, der skyldes andre sygdomme end kræft.
-
-4
Ventesorg: Jeg venter på at miste min mor lige nu
Dette afsnit er helt specielt. Vores gæst er Ditte, hvis mor er indlagt på hospice netop som vi sidder og optager afsnittet. Det er så modigt og sejt at have det overskud, når man står i en situation som Dittes, hvor man ved, at man skal miste en af de mennesker, man elsker allerhøjest.
-
-5
At være tæt på døden som sygeplejerske
På hospice er sygeplejersken den, der ofte får den allertætteste relation til patient og familie. De er sammen med patienten på enmandshånd i mange timer - og kommer derfor ofte til at spille en helt særlig rolle. Hvordan er det egentlig at komme så tæt en patient og familie, som man ved, man kommer til at skulle tage afsked med?
-
-6
Er Danmark et godt sted at dø? – en fortælling fra landsformanden for Hospice Forum Danmark
I det her afsnit kan du møde Olav Nørgaard, der foruden at være næstformand i bestyrelse ved hospice Limfjord også er landsformand for Hospice Forum Danmark. Olav vil give sit syn på palliationsområdet som det ser ud i dag og give sin bud på fremtiden, når han ser ind i spåkuglen.
-
-7
Om at miste sit livs kærlighed
I dette afsnit møder vi Jens Ørnbøl, der er tidligere pårørende påhospice. Jens mistede for knap to år siden sin kone Anette på hospice og er siden kommet i hospices café for efterlevende. I afsnittet vil du høre Jens fortælle om sine oplevelser før, under og efter hospice.
-
-8
Musik som medicin? – en fortælling fra en musikterapeut
Musik er lig med glæde, sorg og store oplevelser. Men er musik også lig med medicin? Svaret er et rungende ja, hvis du spørger Julie Exner, der er musikterapeut hos Hospice Limfjord. Her bruges musikterapi blandt andet til at lindre åndedræt og reducere angst.
-
-9
Hvorfor er vi bange for at tale om døden? - En fortælling fra en hospicepræst
Hvorfor er det for mange svært at tale om døden? Hvilke tanker fylder i sorgen? Hvordan kan der findes en gud, når yngre mennesker dør på hospice? Det og meget andet vil hospicepræst Natalia tale om i dette afsnit.
-
-10
En værdig død? - En fortælling fra en hospiceleder
Velkommen til det allerførste afsnit! Vi har glædet os til at udgive serien, og hvem er bedre end Birte til at lægge ud? Birte Markfoged er nemlig hospicechef - og det har hun været i 16 år, lige fra hospices grundlæggelse og til nu. I afsnittet vil hun komme ind på, hvordan det er at arbejde med døden på tætteste hold og dele nogle af sine tanker omkring aktiv dødshjælp og sin egen dødelighed.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
I denne podcastserie vil du blive lukket inden for hos Hospice Limfjord i Skive. Er vi bange for at dø? Hvad er en værdig død? Kan døden gøre os klogere på livet? Hvilket rolle spiller håbet på hospice? Hvordan kan nogle menneske holde til at arbejde med så meget lidelse? Dét er blot nogle af de spørgsmål, du vil blive klogere på i denne serie.Produceret og tilrettelagt af Mathilde Folmer for Hospice Limfjord. Spørgsmål og kommentarer kan sendes til [email protected]
HOSTED BY
Hospice Limfjord
Loading similar podcasts...