Balladen om blokken

Det er fuldstændig afgørende for boligorganisationerne og kommunerne rundt om i landet, at de kan læne sig op af klar og stærk viden, når de skal realisere de udviklingsplaner, som Parallelsamfundsloven har afkrævet dem. Menneskers hjem skal rives ned. Det er mange liv, som påvirkes. Og det koster milliarder. Derfor er det mildt sagt besværligt for boligorganisationerne og kommunerne, når der opstår forvirring om forskningsresultater og diskussion om anbefalinger er gode eller dårlige. I seriens sidste afsnit fortælles om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.MedvirkendeMogens A. Morgen, professor, Aarhus ArkitektskoleTom Nielsen, professor, Aarhus ArkitektskoleAne Skak, filmproducer og podcasttilrettelægger, Immersive StoriesClaus Bech-Danielsen, professor, BUILDBirgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udviklingGunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark?MedvirkendeGunvor Christensen, chefanalytiker, VIVEClaus Bech-Danielsen, professor, BUILDJens Kvorning, professor emeritus, KADKBirgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Altsammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?MedvirkendeFlemming Stenhøj Andersen, direktør, FOBSven Buch, udviklingschef, Himmerland BoligforeningBodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune

I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark. Omdannelsen sker ud fra udenlandske forbilleder, hvor et ensartet boligblokområde ændres til forskelligartet by. Omdannelsen har krævet meget store investeringer fra Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune, og nu er private investorer kommet til, som opfører private boliger i området. Pludselig er Gellerup ved at blive det eksempel, som landets øvrige udsatte områder finder inspiration fra. Men der er også kritikere.MedvirkendeStephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus KommuneKeld Laursen, direktør, Brabrand BoligforeningPer Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus KommuneAnna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner ArkitekturTom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Et af dem er Kildeparken i Aalborg, som for ti år siden var et socialt udsat område og siden er blevet dramatisk omdannet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.MedvirkendeBodil Henningsen, arkitekt, Aalborg KommuneSven Buch, udviklingschef, Himmerland BoligforeningJens Kvorning, professor emeritus, KADK

Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet. Beboerdemokratiet gør den almene sektor til et unikt system i verden, et system, vi er stolte af, når vi sammenligner os med andre lande. Imidlertid blev beboerdemokratiet for de såkaldte hårde ghettoer sat under pres, da parallelsamfundsloven blev vedtaget i 2018 og lagde magt væk fra beboerne og over til kommunerne. Samtidig skal beboerdemokrater i stigende grad tage stilling til omfattende, komplekse bystrategiske spørgsmål, og det fører nogle steder til overvejelser over, om der er behov for fornyelse af måderne, beboerdemokratiet fungerer på.MedvirkendeKeld Laursen, direktør, Brabrand BoligforeningAnnesophie Hansen, afdelingschef, BLTina Saaby, stadsarkitekt, Gladsaxe KommuneBjörn Emil Härtel Jensen, projektchef, Realdania

Alle socialt udsatte områder har lokalt et dårligt ry. Mange tør ikke komme i dem, og der er historier i medierne om ballade og kriminalitet. Hvad gør det ved mennesker, som bor der, at deres kvarter har et dårligt image? Og hvordan undgår man at komme til at forstærke det dårlige ry, hvis man fortæller om de reelle problemer, man oplever i områderne? I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.MedvirkendeAnna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner ArkitekturKaltumo Gora, beboer i GellerupConny Berling, beboer i TåstrupgaardMorten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen

Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard? I Tingbjerg sælger boligorganisationerne grunde mellem de almene boligblokke, hvor en privat developer skal bygge private rækkehuse ud fra nutidige boligdrømme. Er det farbar vej ud af den såkaldte ghettoliste?MedvirkendeMark Vacher, antropolog og lektor, Københavns UniversitetPia Nielsen, direktør, fsbLene Vennits, kundechef, SAB / KABPernille Schyum Poulsen, arkitekt og partner, VandkunstenJan Albrechtsen, arkitekt og partner, VandkunstenAnders Berg Sørensen, investeringsansvarlig, NREPMichelle Svendsen, beboer i TingbjergKim Krogh, beboer i Tingbjerg

Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne. Jagten på at forstå det tager os omkring nogle årtiers boligpolitik, arkitekturhistorien og samfundsudvikling. Undervejs bliver vi klogere på, om de kriterier, som i dag bruges til at identificere, om et område er socialt udsat, eller endda defineres som en ghetto, er fagligt begrundede, eller ren politik.MedvirkendeMorten Pape, forfatter og tidligere beboer i UrbanplanenConny Berling, beboer i TåstrupgaardGunvor Christensen, sociolog og chefanalytiker, VIVEClaus Bech-Danielsen, arkitektur og professor, BUILDJens Kvorning, arkitekt og professor emeritus, KADKHans Skifter Andersen, byplanlægger og lektor emeritus, BUILDPia Nielsen, direktør, fsb

Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken. For nogen arkitekter er boligblokken den ypperste, arkitektoniske form, men som Aarhus Kommune siger, finder mange mennesker boligblokken grim og vil ikke bo i den. Da det er arkitekter, som skal hjælpe med at omdanne de udsatte områder til steder, som flere har lyst til at bo i, hvad stiller man så op med det dilemma?MedvirkendeTom Nielsen, professor, Aarhus ArkitektskoleHelle Hansen, beboer, GellerupPer Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus KommuneJan Gehl, arkitekt, Gehl Architects