Borgerkrigens ekko podcast artwork

PODCAST · society

Borgerkrigens ekko

Tag med på et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne. Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer følger i hjulsporene på borgerkrigen, besøger gamle og nye slagmarker og møder aktivister, reenactors, politikere, spøgelsesjægere, collegestuderende, kirkegængere, højreradikaliserede og en enkelt bæver. De tre rejsende undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden.Borgerkrigens ekko er en lydrejse igennem et USA, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men noget, der hele tiden bygges, ombygges, genopføres og kæmpes om i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag. Historien sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og den rummer en voldsom kraft.Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra C

  1. 7

    Borgerkrigens ekko 6:6 Vold, magt og regering

    Vi flyver tilbage nordpå, til Washington, hvor den politiske magt bor og den amerikanske erindring er hugget ud i sten. Vi besøger the National Mall, mindeparken hvor en enorm statue af Lincoln med trætte øjne skæver op mod kongresbygningen på Capitol Hill, der blev angrebet af Trump-tilhængere 6. januar 2021. Vi taler om vold, magt og regering, og om det nærmest hellige forhold, mange amerikanere har til deres skydevåben. Vi besøger en politiker, der kæmper for at blive valgt til underhuset i West Virginia på en konservativ, krigerisk og historisk inspireret platform. Vi møder også den tidligere re-enactor, der blev højreradikal og sloges i gaderne mod venstrefløjen, så blodet flød, men som nu angrer sin ekstremistiske fortid i højrefløjens hvideste ekkokamre. Til sidst besøger vi kunstneren Mark Bradfords store værk Pickett's Charge, som er en reformulering eller genopførsel af det cyclorama fra 1880'erne, som man kan opleve i Gettysburg. Et værk, der stiller spørgsmålstegn til og udfordrer vores historieopfattelse og tvinger beskueren til at forholde sig til sin egen fortidsforestilling. De rejsende:  Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende:  Chris Anders, reenactor og lokalpolitiker, West Virginia; "Dave", tidligere re-enactor og tidligere højreradikal; Marty Qually, county commissioner, Adams County Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  2. 6

    Borgerkrigens ekko 5:6 Had, healing og sorte erindringer

    Længere mod syd, i Georgia og Alabama, opsøger vi ekkoerne fra de sortes fortsatte kampe for rettigheder og retfærdighed. Vi er med, når en gruppe aktivister genopfører en lynchning fra 1946, hvor fire sorte blev dræbt uden rettergang af Ku Klux Klan. Vi følger den gamle, men utrættelige borgerrettighedsforkæmper, som i sin tid var ”fodsoldat” for Martin Luther King, og oplever hvordan fortidens og nutidens kampe smelter sammen. I Alabama besøger vi brændpunkterne i 1960’ernes protester mod forskelsbehandling og raceadskillelse. Her møder vi blandt andre healeren ved floden i Selma, som trækker sine klienter gennem terapeutiske og rensende genopførelser af slaveriets rædsler. De rejsende:  Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende: Tyrone Brooks, tidligere borgerrettighedsforkæmper og politiker, fra Georgia; Cassandra Alexander-Green, instruktør og aktivist, fra Georgia; Sam Walker, museumsvært, National Voting Rigths Museum, Selma; Afriye We-Kandodis, spirituel dramatiker og healer, By the River Center for Humanity, Selma Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  3. 5

    Borgerkrigens ekko 4:6 Statuer og fortrængning

    Vi vender snuden af vores Ford Expedition sydpå og kører til Richmond, Sydstaternes gamle hovedstad i Virginia. Her, på Monument Avenue, kunne man indtil for få år siden finde hyldeststatuer til Sydens gamle ledere. De var opsat i en æra, hvor ideer om hvidt overherredømme reelt havde fortrængt Borgerkrigens frihedsbudskaber. I dag er statuerne væk, opslugt i det raseri, der fulgte i kølvandet på politimordet på George Floyd i 2020. Vi taler med folk, der oplevede optøjerne helt forskelligt, og med en professor fra byens universitet om de tidligere sydstaters omskrivning af historien. Vi besøger også statueskulptøren, der stadig bygger historie med hænderne, mens andre river ned. Og vi kører til Tennesse for at se Sons of Confederate Veterans Museum, hvor væggene er plastret til med tekst og nogle af de nedrevne sydstatsstatuer har fundet et nyt hjem. De rejsende: Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende: Gary Casteel, statueskulptør, Gettysburg; Molly Arrington og Ben Mead, ægtepar, lærere, fra Richmond; Whitney E. Lewis, militærveteran, fra Richmond; Nicole Maurantonio, professor, University of Richmond Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  4. 4

    Borgerkrigens ekko 3:6 Genopførelser og genfærd

    Hvert år genopfører historieentusiaster dele af borgerkrigen i store reenactments med hundrede- eller tusindvis af uniformerede deltagere. Vi dykker ned i den spektakulære hobby for at forstå fortiden som noget, man kan mærke og noget, man kan længes efter. Vi taler med re-enactors om de magiske øjeblikke, hvor glimt af fortiden trænger sig på, og med reenactment-industriens forretningsdrivende, der supplerer hobbyen med udstyr og våben og lever af længslen efter autenticitet. Vi tager også del i jagten på Gettysburgs mange spøgelser i Farnsworth House, en af byens mest hjemsøgte adresser, og udforsker byens paranormale parallelunivers sammen med en af stedets spøgelsesjægere. De rejsende: Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende: Tim Sheads, forretningsdrivende, S&S Sutler, Gettysburg; Charlie Kibler, reenactor, fra Maryland; "Dave", tidligere reenactor og tidligere højreradikal; Christine Abbott, paranormal efterforsker, Farnsworth House, Gettysburg Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  5. 3

    Borgerkrigens ekko 2:6 Forsoning og rehabilitering

    Med afsæt i en saftig burger fra Blue and Gray Bar & Grill, midt i Gettysburg, sætter vi spot på forsoningen mellem de blå fra Nord og de grå fra Syd, der fulgte efter borgerkrigen. Og ikke mindst på forsoningens blinde vinkler: den blev nemlig et anliggende mellem hvide amerikanere fra Nord og Syd, der mødtes og gav hånd på de gamle slagmarker. Imens blev den sorte befolkning og dens forhold skrevet ud af historiens hovedspor. Vi taler om de gamle fortrængninger og om, hvordan man kan rette op på dem, med blandt andre formidlingschefen fra Gettysburg Nationalpark, en professor fra byens college, og den kvindelige ildsjæl, der arbejder på at rehabilitere byens forsømte kirkegård for de sorte. De rejsende: Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende: Christopher Gwinn, formidlingschef, Gettysburg National Military Park; Scott Hancock, professor, Gettysburg College; Jean Howard-Green, forkvinde for Lincoln Cemetery Project Association; Caitlin Petersen og James Mikulski, studerende ved Gettysburg College. Optagelse, lyddesign og redigering:  Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  6. 2

    Borgerkrigens ekko 1:6 Gettysburg og borgerkrigen

    Vi ankommer til Gettysburg, borgerkrigens mest ikoniske slagmark, og til vores gamle hus på hovedgaden. Vi hører om krigens baggrund og udbrud, om Slaget ved Gettysburg i 1863, og om Abraham Lincolns berømte tale – the Gettysburg Address – som han holdt her, efter slaget, om borgerkrigen som en test af USA’s basale værdier og idealer. Vi møder blandt andre den unge museumsleder, som er bekymret for nationens tilstand; de studerende, der er ankommet til byens college med meget forskellige fortællinger om borgerkrigen i rygsækken; og lokalpolitikeren fra Demokraterne, der prøver at finde en vej i et republikansk-domineret område af Pennsylvania. De rejsende: Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Medvirkende: Andrew Dalton, museumsdirektør, Gettysburg Beyond the Battle Museum; Marty Qually, county commissioner, Adams County; Caitlin Petersen, Emily Jumba, James Duke, Heather Fusco og Fiona Cheyney, studerende ved Gettysburg College. Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet

  7. 1

    Trailer

    Borgerkrigens ekko er et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne, og som stadig præger nutidens kulturkampe. I traileren får du en forsmag på de mennesker, steder og begivenheder, som vi udfolder i podcastens 6 episoder. Så følg med ud på de gamle og nye slagmarker og mød reenactors, afroamerikanske aktivister, sydstatsideologer, antitrumpister, højreradikaliserede, kirkegængere og en bæver, der ikke ved, at den er blevet aktør i kampen om historien. De rejsende:  Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer Optagelse, lyddesign og redigering: Susanna Sommer Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra Carlsbergfondet.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Tag med på et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne. Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer følger i hjulsporene på borgerkrigen, besøger gamle og nye slagmarker og møder aktivister, reenactors, politikere, spøgelsesjægere, collegestuderende, kirkegængere, højreradikaliserede og en enkelt bæver. De tre rejsende undersøger, hvordan fortiden tager form, størkner, tøer op, rasler under gravstenene – og nogle steder smelter fuldstændigt sammen med nutiden.Borgerkrigens ekko er en lydrejse igennem et USA, hvor fortiden ikke bare er det, der skete engang, men noget, der hele tiden bygges, ombygges, genopføres og kæmpes om i nutiden. Her er historie ikke bare et støvet skolefag. Historien sidder i landskaber, i bykerner, eller i de amerikanske kroppe – og den rummer en voldsom kraft.Podcasten er støttet af et Carlsberg Mindelegat fra C

HOSTED BY

Mads Daugbjerg

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Borgerkrigens ekko have?

Borgerkrigens ekko currently has 7 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Borgerkrigens ekko about?

Tag med på et 3000 kilometer langt roadtrip fra Pennsylvania i nord til Alabama i syd på jagt efter sporene af den borgerkrig, der var ved at rive USA over i 1860erne. Antropolog Mads Daugbjerg, historiker Mads Thernøe og journalist Susanna Sommer følger i hjulsporene på borgerkrigen, besøger gamle...

How often does Borgerkrigens ekko release new episodes?

Borgerkrigens ekko has 7 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Borgerkrigens ekko?

You can listen to Borgerkrigens ekko on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Borgerkrigens ekko?

Borgerkrigens ekko is created and hosted by Mads Daugbjerg.
URL copied to clipboard!