Co-driver podcast artwork

PODCAST · leisure

Co-driver

Co-driver giver tips, viden og gode historier til dig, der gerne vil have mest muligt ud af de mange timer med din bil – uanset om du bruger den til at komme til og fra arbejde i tæt trafik, skal på ferie eller bare snupper en go’ køretur. Håbet er, at podcasten som din co-driver er med til at gøre det lidt nemmere, sikrere og sjovere at være bilist.I hver episode kommer en gæst i studiet for at dele ud af både viden og gode tips, der hjælper dig på vej.Podcasten er produceret af Energiselskabet OK.

  1. 28

    Derfor kan 2026 være et godt år at købe elbil - og 5 nye elbiler, du bør overveje

    2026 kan være et rigtig godt år at købe elbil. Men hvorfor netop nu? Og hvad skal du være opmærksom på, før du køber din første eller næste elbil?I denne episode guider markedsanalytiker Jan Lang dig gennem bilåret 2026: hvorfor det ligner et købers marked med faldende priser og flere valgmuligheder, og hvilke 5 nye elbiler du især bør holde øje med. Faktisk kommer der lidt flere end 5, for Jan Lang blev begejstret og gjorde listen længere.

  2. 27

    Brugt elbil? Sådan sikrer du et godt køb

    Du har fundet en spændende, brugt elbil, og du vil gerne ud at se den hos forhandleren. Men hvordan sikrer du dig, at det er den rigtige for dig? Hvordan finder du ud af, om den har de funktioner, du forventer og at alt er, som det skal være?I denne episode får du tips til det gode elbilskøb. Vi har besøgt en bilforhandler for at hjælpe dig med at få undersøgt de rigtige ting og stillet de gode spørgsmål, så du får nøglerne til den helt rigtige bil. Tak fordi du lytter med!

  3. 26

    Overvejer du elbil i 2026? Få den vigtigste viden lige nu

    Afgifterne på elbiler er nu fastfrosset, og samtidig har udvalget og konkurrencen på markedet aldrig været større. Men hvad betyder det præcis for dig som potentiel elbilskøber? Det bliver du klogere på her.Vi taler også om, hvordan du finder den rigtige elbil, og om den skal være ny, brugt – eller måske leaset? Og hvornår giver det egentlig bedst mening at slå til?I denne episode guider Jan Lang fra Bilbasen både Co-drivers vært Kristoffer Weibel og lytterne igennem alt det, du skal vide, hvis du overvejer elbil - nu eller i 2026.Tak fordi du lytter med!

  4. 25

    Billigere at køre elbil? Så meget sparer du

    Er det egentlig billigst at køre elbil eller benzinbil, når man ser på alle omkostninger?I denne episode af Co-driver dykker vi ned i tallene sammen med Jan Lang fra Bilbasen, der – i samarbejde med Spar Nord – har undersøgt, hvad det reelt koster at eje en bil i dag.Og vi kan nok godt afsløre, at det er billigst at køre elbil. Men hvordan kan det være? Hvorfor er timingen så god lige nu? Og giver det mening for alle at skifte?God lytning! 

  5. 24

    Elbil som bil nr. 2? Her er de vigtigste overvejelser

    Kan det betale sig at vælge en elbil som bil nummer to?Ja – og måske ender den med at blive bil nummer et. Sådan lyder det fra Bilbasens Jan Lang i denne episode, hvor vi blandt andet snakker om, hvordan en mindre elbil kan være en økonomisk og praktisk gevinst i husstanden.Vi kommer omkring lidt af hvert, fx:Giver elbilen mening som bil nr. 2?Hvor meget rækkevidde har du egentlig brug for?Hvad kan du spare om året?Hvad med videresalg og værditab, hvis du køber en mindre elbil?Hvordan får du styr på opladning og forsikring?

  6. 23

    De bedste tips til årets kør-selv-ferie (også i elbil)

    Der venter Autobahn, stau og schnitzel lige om lidt, for det er ved at være tid til årets kør-selv-ferie gennem Tyskland. Her kan du både forvente trafikale udfordringer og masser af gode oplevelser - hvis du har det rigtige mindset og er forberedt.I denne episode får du svar på, hvad du kan forvente af turen og trafikken, hvordan du kommer godt til din feriedestination, og ikke mindst hvordan du klarer turen i elbil uden bøvl og dyre opladninger.Rigtig god ferie derude - og god fornøjelse med episoden.

  7. 22

    10 ting, du ville ønske, du vidste, før du fik elbil

    Elbilen er en ny verden for mange, og der er faktisk en hel del ting, der kunne være rare at vide, inden du står med nøglerne til din første elbil.Det dykker vi ned i her, hvor Bilbasens Jan Lang deler gode tips og tager fat på 10 ting, de fleste ville ønske, de havde vidst, inden de fik elbil. Der er tips til jer, der er nysgerrige på elbiler, men også de nye elbilsejere. Og så får de rutinerede mulighed for at nikke genkendende til punkterne og være glade for at være på den anden side.Lyt med - der er en masse bøvl, man kan undgå, der er penge at spare og bedre køreoplevelser i vente.

  8. 21

    Her er de bedste elbiler til dit budget

    Hvilken elbil skal jeg vælge – og er det et godt tidspunkt at købe? De overvejelser gør mange danskere sig i 2025, og det er ikke sååå nemt. I denne episode kan får du hjælp til dilemmaet og hører om nogle af de bedste muligheder til netop dit budget.Du finder også ud af, om timingen er god, eller om du bør vente. Kom med på tur gennem elbilsmarkedet i 2025 sammen med Jan Lang fra Bilbasen og bliv klogere på, hvad du skal gå efter som første eller næste elbil.

  9. 20

    Brugte elbiler: Risikabelt eller røverkøb?

    Rigtig mange af os kigger på brugte elbiler – og måske overvejer du det også. Det er ikke så sært, for udvalget er større end nogensinde og priserne fornuftige. Men hvad skal du være opmærksom på, når du kigger efter brugt elbil? Skal man være bekymret over batteri, rækkevidde, teknologi eller andet i en elbil med et par år på bagen? Og hvad med prisen - er det overhovedet en fornuftig økonomisk beslutning at købe brugt elbil?I denne episode hjælper Jan Lang fra Bilbasens os med at blive klogere på det hele – det er interessant, og der sker virkelig noget på området, så lyt med.

  10. 19

    Højdepunkter: Bliv klar til 2025 med eksperternes bedste tips til bilister

    Denne episode gør forhåbentlig livet som bilist og bilejer endnu bedre i 2025. Vi har nemlig samlet nogle af de bedste bidder og tips fra Co-driver i én samlet episode. Når du har lyttet denne episode færdig, kan du gå videre til de enkelte episoder og blive endnu klogere på de emner, du synes er mest spændende.I denne episode kan du bl.a. høre om, hvad din bil fortæller om dig, om danskernes dårlige trafikvaner, om køb og leasing og få en heeeel masse vigtig viden om elbiler. Der er garanti for godt selskab med de mange gode gæster, der har siddet foran mikrofonen i Co-driver. Tak for at du lytter med.

  11. 18

    Elbil i 2025? Få svar på de mest stillede spørgsmål

    Få svar på nogle af de mest stillede elbilsspørgsmål om bl.a. økonomi, udvalg, rækkevidde, opladning og meget mere. Vi svarer både på jeres indsendte spørgsmål og andre ofte stillede spørgsmål i denne episode af Co-driver.Med i studiet er to elbilseksperter, Jan Lang fra Bilbasen og Thor Folmann Krarup, chef for e-mobilitet i OK.Lyt med og få ny viden.

  12. 17

    Billigere og bedre: Kom tæt på elbilerne i 2025

    Kom med på Europas største elbilsmesse og hør, hvad der venter i 2025. Måske er det året, hvor du køber din første eller næste elbil?Markedet er i hvert fald spændende, for bilerne bliver både bedre og billigere. Det har været svært at finde fornuftige elbiler til omkring eller lige under 200.000, men nu sker der noget, så flere kan komme med på bølgen.Men er de gode biler? Hvad kan man forvente af dem? Og hvad med bilerne i andre prisklasser?Vi har besøg af to eksperter, der kigger ind i 2025 med os og klæder os på til et nyt år med elbiler.

  13. 16

    Mekanikerens bedste tips: Sådan holder du bilen i topform

    Vil du undgå væmmelige værkstedsregninger og holde din bil i topform? I denne episode af Co-driver deler en veloplagt Kenneth Brændgaard sine bedste mekaniker-tips til, hvordan du vedligeholder din bil, undgår de mest almindelige problemer og sparer penge i processen.Uanset om du kører el- eller benzinbil, får du praktiske råd til løbende vedligehold af bilen. For det betaler sig. Kom med på værkstedet og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at passe bedre på din bil, og hvad du helst skal holde dig fra at lave selv.

  14. 15

    Fra benzin til batteri – med Niels Becker fra High on Cars

    Når man har haft 185 biler, men kun to af dem har været elbiler, så ikke umiddelbart favoritkøretøjet. Men nu står der alligevel en elbil hjemme i carporten hos en af Danmarks største bilentusiaster, Niels Becker, og det bliver der formentlig ved med. Den står der dog sammen med en brummende benzinbil, som Niels Becker stadig mener, kan noget helt særligt.Men hvad har alligevel fået ham til at gå fra, at en elbil i carporten var et usandsynligt scenarie, til at den nu bliver brugt flittigt i familien som bil nr. 2? Hvilke fordele og ulemper har han og familien oplevet ved skiftet til elbil? Og hvad mangler elbilen – ifølge en bilentusiast – stadig for at kunne konkurrere med benzinbiler med store motorer?Niels Becker er medstifter af den populære Youtube-kanal og podcast High on Cars, der samler tusindvis af glade, passionerede bil-elskere. Lyt med og hør mere om både hans historie, kærlighed til biler og tanker om skiftet til elbil.

  15. 14

    Sandt eller falsk? Her er 10 myter om elbilen

    Der er mange myter om elbiler, men hvad er sandt og falsk? I denne episode gennemgår vi nogle af myterne og forsøger at finde svaret.Myterne handler blandt andet om pris, værditab, rækkevidde, ladning og meget mere.Ekspert i studiet er markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen. Han har kørt i de fleste elbiler på markedet og guider os igennem mytejunglen.

  16. 13

    Kender du bilisttypen? Med livsstilsekspert Christian Grau

    Hvad fortæller valget af bil om dig og dine medtrafikanter? Det spørgsmål forsøger vi – med et glimt i øjet – at besvare i denne episode.Vi har bil- og livsstilsekspert Christian Grau i studiet, og han ved en masse om både biler og danskerne. Han er bl.a. kendt fra TV, hvor han har ageret ekspert i fx Kender du typen og Go’ Morgen Danmark. Han er også motorredaktør på Euroman, og han er vært eller gæst i flere radioprogrammer og podcasts, hvor han bl.a. taler om danskernes forhold til deres biler. Er Kia-ejere kedelige? Kører BMW, Audi og Mercedes-folket som galninge? Og hvad karakteriserer de mange danske Toyota-ejere? Vi gennemgår en lang række populære bilmærker – måske kan du genkende dig selv eller andre undervejs.

  17. 12

    Nu går turen sydpå: Tips til årets kør-selv-ferie

    Lige om lidt er det sommerferie, og rigtig mange af os skal sydpå. I denne episode får du masser af tips til årets kør-selv-ferie, hvor den tyske autobahn som altid kan være en udfordring. Men det hele skal nok gå - ikke mindst med vores tips til både planlægning og køreturen ud og hjem. Vi har besøg af Bilbasens markedsanalytiker og bilekspert Jan Lang, der de seneste mange år har drønet rundt på det europæiske og særligt det tyske vejnet for at fortælle danskerne, hvad der venter i sommerferien.

  18. 11

    Guide: Bliv klar til kør-selv-ferie i elbil

    Hvordan er det at tage på kør-selv-ferie i elbil? Og hvordan bliver det en god tur? Uanset om du allerede er elbilsejer eller bare overvejer at skifte til elbil, kan der dukke mange spørgsmål og bekymringer op i forhold til turen sydpå. Hvordan er ladenetværket i de mest populære ferielande? Bliver det besværligt med alle de ladepauser? Og hvad med økonomien?I denne episode af Co-driver klæder vi dig på til kør-selv-ferie i elbil. Vi har besøg af Thor Folmann Krarup, chef for e-mobilitet i OK, og Jan Lang, bilekspert og markedsanalytiker ved Bilbasen, som begge deler ud af deres erfaringer og bedste råd. Vi diskuterer alt fra forberedelse og planlægning til praktiske tips om ladeapps, ladestandere og meget mere.Få svar på, om elbilen er enden på en nem kør-selv-ferie – eller om det faktisk er helt okay. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du får mest muligt ud af din ferie i elbil.

  19. 10

    Fra køresyge til køreglæde: Sådan gør I

    Køresyge kan ødelægge mange gode ture for både voksne og særligt børn. Og måske kan elbilen – trods sine mange positive sider – ende med at gøre en hel del flere af os køresyge. Selv chaufføren er i farezonen.Hvad kan vi gøre for at mindske ubehaget og måske helt slippe for det? Og hvorfor bliver vi ramt af køresyge? Det handler denne episode af Co-driver om.Vi har besøg af professor Therese Ovesen, der giver masser af gode tips til, hvordan vi får mere behagelige ture i både benzin- og elbil.

  20. 9

    Kom med på tur: Sådan får du mest rækkevidde i elbilen

    I denne episode bliver du klogere på elbilens rækkevidde og får tips til, hvordan du kan køre længere og billigere i elbilen.Elbilens rækkevidde er et vigtigt emne for både potentielle, nye og rutinerede elbilsejere. Selvom batterierne bliver bedre, er det stadig en rigtig god idé at tænke over, hvordan du optimerer din rækkevidde. Der er nemlig penge at spare og mulighed for flere kilometer før næste nødvendige stop, hvis du kører økonomisk.Men hvordan gør du så det? Hvad er det, du kan justere på, både når det gælder bilens indstillinger og din egen kørsel – uden at det gør din køretur ukomfortabel? Det kan du høre meget mere om i denne episode, hvor vi kører en tur med Thor Folmann Krarup, der er rutineret elbilsejer og chef for e-mobilitet i OK.

  21. 8

    Det svære valg: Skal du købe eller lease din næste bil?

    Der er mange gode grunde til at overveje, om din næste bil skal købes eller privatleases – ikke mindst på grund af økonomien. Det kan dog være vanskeligt at blive klog på, hvad der er den bedste løsning for dig. Selvom de fleste af os danskere stadig køber bil, så er der flere og flere, der vælger at lease. I 2023 var hver femte nye bil på de danske veje privatleaset – og det er ifølge Bilstatistik.dk den største andel de seneste 15 år.Sammen med Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, kigger vi nærmere på, hvordan du beslutter, om din næste bil skal købes eller leases – og hvilken betydning, dit valg har.

  22. 7

    Her er danskernes værste vaner i trafikken

    I Danmark er vi ret dygtige bilister – hvis vi selv skal sige det. Faktisk synes 8 ud af 10 af os, at vi er bedre bilister end gennemsnittet. Og selvom det ikke går helt op, så er vi faktisk ganske habile bag rattet sammenlignet med mange andre lande. Men der er stadig plads til forbedring.Mange af os kører nemlig rundt med en række dårlige vaner, som du måske kender fra dine ture på vejene. I denne episode giver Jesper Hemmingsen fra Rådet for Sikker Trafik os et indblik i danskernes dårligste vaner i trafikken. Du bliver klogere på, hvorfor vi indimellem kører lidt sløjt, og hvordan det bliver bedre. Lyt med, det bliver hyggeligt, og måske kan du genkende dig selv eller andre.

  23. 6

    Elektrisk udvikling: Nu bliver elbilen allemandseje

    Elbilsmarkedet drøner derudad! I mange år har både pris og udvalg været en udfordring for den gennemsnitlige bilkøber - men nu sker der noget på elbilsmarkedet.Hård konkurrence blandt producenterne og en stadig mere udviklet teknologi betyder, at både udvalget og priserne bliver væsentligt mere attraktive de næste år – faktisk allerede i 2024. Her kommer en række nye modeller på markedet, blandt andet nogle spændende muligheder til under 200.000 kroner, der åbner markedet for flere.Vi har Bilbasens markedsanalytiker Jan Lang i studiet. Han giver et overblik over udviklingen og gør dig klogere på, om der er en elbil til dit behov og budget. Er dette elbilens folkelige gennembrud?

  24. 5

    Brugtbilsmarkedet boomer: Sådan træffer du det rigtige valg

    I denne episode klæder vi dig på til at gøre et godt køb, hvis du overvejer at købe brugt bil. For det kan godt være en vanskelig opgave.I Danmark er vi alligevel meget glade for netop denne type bilhandel, som ellers for nogle virker en smule risikabel. Faktisk sælges der 7 brugte biler for hver ny bil, der bliver solgt. Sammen med Bilbasens markedsanalytiker Jan Lang kigger vi nærmere på brugtbilsmarkedet, og Jan kommer også med tips til jer, der overvejer at købe brugt el- eller brændstofbil.Vi forsøger også at svare på spørgsmål som: Er det et godt tidspunkt at købe brugt bil? Skal det være benzin, diesel eller el? Hvad er do’s and dont’s, når vi handler brugt, og hvordan træffer vi det rigtige valg? Hvordan er udvalget, og er der overhovedet et brugtbilsmarked for elbiler? Og meget mere.

  25. 4

    Bliv klog på konflikten: Bilister og cyklister kæmper om pladsen

    I denne episode skal vi tale om, nuancere og forsøge at finde forklaringer og løsninger på den tilbagevendende konflikt mellem bilister og cyklister, særligt motionscyklister. Der skal nemlig være plads til begge på vejene, men indimellem går det galt, når vi glemmer at tage hensyn og give plads til hinanden. Vi kommer ind på, hvorfor den her konflikt bliver ved med at blusse op, og hvordan vi bør agere som bilist og/eller cyklist for at skabe en tryg og god tur for alle.Dagens gæst er Jesper Hemmingsen, der ud over at være både bilist og motionscyklist er chefkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

  26. 3

    Overvejer du elbil? Få svar på de 7 vigtigste spørgsmål

    I denne episode får du svar på nogle af de væsentligste spørgsmål, hvis du overvejer at købe en elbil eller bare gerne vil blive lidt klogere på de elektriske køretøjer. For hvad koster det at købe en elbil? Er det nemt eller bøvlet at lade den op? Er elbiler overhovedet mere klimavenlige end andre biler, og hvor langt kan jeg køre på en opladning? Det er nogle af de spørgsmål, vi finder svaret på i denne episode.

  27. 2

    Sur bag rattet? Få tips til din og andres vejvrede

    I denne episode handler det om fænomenet vejvrede - både den slags, du måske selv føler og den, du kan opleve hos andre.Det kan både være små episoder, der gør dig eller andre i dårligt humør eller større ting, der kan skabe farlige situationer på vejene.Vi er på besøg hos psykolog Jens Einar Jansen, der er ekspert i vredeshåndtering – herunder vejvrede, og vi kigger nærmere på, hvorfor mange danskere bliver så irriterede i trafikken, hvad det er, der irriterer os og så prøver vi at finde nogle gode måder at håndtere det på, så det ikke bliver farligt for hverken det gode humør eller sikkerheden.

  28. 1

    Bliv klar til kør-selv-ferien

    I denne episode får du masser af tips til årets kør-selv-ferie sydpå, hvor særligt den tyske autobahn kan være en udfordring. Der er gode råd til både planlægning og rejsen ud og hjem, så ferien bliver forrygende hele vejen.Vi har besøg af Bilbasens markedsanalytiker og bilekspert Jan Lang, der de seneste mange år har drønet rundt på det europæiske og særligt det tyske vejnet for at forberede danskerne på, hvad der venter i sommerferien.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Co-driver giver tips, viden og gode historier til dig, der gerne vil have mest muligt ud af de mange timer med din bil – uanset om du bruger den til at komme til og fra arbejde i tæt trafik, skal på ferie eller bare snupper en go’ køretur. Håbet er, at podcasten som din co-driver er med til at gøre det lidt nemmere, sikrere og sjovere at være bilist.I hver episode kommer en gæst i studiet for at dele ud af både viden og gode tips, der hjælper dig på vej.Podcasten er produceret af Energiselskabet OK.

HOSTED BY

OK a.m.b.a.

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Co-driver have?

Co-driver currently has 28 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Co-driver about?

Co-driver giver tips, viden og gode historier til dig, der gerne vil have mest muligt ud af de mange timer med din bil – uanset om du bruger den til at komme til og fra arbejde i tæt trafik, skal på ferie eller bare snupper en go’ køretur. Håbet er, at podcasten som din co-driver er med til at gøre...

How often does Co-driver release new episodes?

Co-driver has 28 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Co-driver?

You can listen to Co-driver on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Co-driver?

Co-driver is created and hosted by OK a.m.b.a..
URL copied to clipboard!