Det ender godt

Vi er nået til vejs ende. Hvis ikke du tager andet med dig, så håber jeg at du har fået med atAlle følelser er velkomne - de har vigtig info til os.Det er ikke meningen, at vi skal kunne klare alt selv, men det er heller ikke meningen at vores nærmeste skal kunne hjælpe os med at bryde vores mønstre og håndtere vores traumereaktioner. Terapi hjælper med at genetablere kontakten til os selv og andre.Terapi/selvudvikling som ikke involverer krops og nervesystem, kommer du ikke langt med. Og du kan ikke tage dig sammen til at få det bedre. Tålmodighed og egenomsorg er vejen frem.Tak for denne gang og tak for at lytte med.Husk at jeg blogger på www.sharangka.dk, hvor du også kan skrive dig op til mit nyhedsbrev og så er jeg også på Insta.

Hvis du er vokset op ligesom mig, så kender du en god håndfuld, som enten er lykkedes med at tage sit eget liv eller har prøvet på det.Hvis du er vokset op ligesom mig, så tror du måske at det er “normalt”.At det bare er en del af livet - alle lider - det er præmisens. Sådan er det vel bare.Men sådan er det ikke bare. Det er et udtryk for at folk har det dårligt, når de går og drømmer om at tjekke ud, forsøger på det eller lykkedes med det.Og tro det eller ej. Det er faktisk muligt at leve et liv, hvor man ikke er så fuld af svære følelser at man overvejer at gøre det forbi.

Det kan være vildt svært at være sammen med andre mennesker, fordi der hele tiden opstår drama. Drama, set med en psykologisk linse, handler om mennesker, der tager for lidt eller for meget ansvar og så handler det om mennesker, der er kontrollerende, peger fingre og taler grimt til andre.Drama, er noget, der opstår i nogle kredse, mere end i andre, men det er et tillært mønster, som du heldigvis kan aflære dig igen.

Det er en svær beslutning om man skal arbejde på sine relation til familien eller gå no contact og det er kun dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig.

Mange af os er vokset op med en fortælling om, hvad en "rigtig" tamiler er og resultatet har været at vi føler os som outsidere, der ikke rigtig passer ind. Vi kan føle at vi har skuffet vores forældre og også at alle andre på en eller anden er bedre end os - både til det dér med livet og også til at være tamilske.Det er rigtig ærgerligt, for det betyder at mange isolerer sig, fordi det er så triggering at være sammen med andre tamilere og man både sammenligner sig selv med andre og er blevet overfølsom over for kritik.Forestillingen om, hvad en rigtig tamiler er og hvordan man bør leve sit liv er heldigvis noget vi kan arbejde med og jeg synes, vi skulle prøve at udvide den og gøre plads til os alle - uanset vores livsvalg, livsstil og identitet (alt det, der ikke har at gøre med at være tamilsk).

Ugens episode er et biksemadsafsnit, som kommer lidt omkring grænser, community og terapi i forskellige konstellationer.

Smerte, sorg, tab, bitterhed, vrede. Der er mange ord, som kan beskrive de følelser, der dukker op, når os, der voksede op med meget, meget strenge regler for "god opførsel" ser, hvordan yngre generationer lever med meget lempeligere regler. Når følelserne dukker op, er der mange, som prøver at skubbe dem væk og forklare sig selv, hvorfor det er fjollet med de følelser - men faktum er at de er der, fordi der er noget, der gjorde ondt og som stadig fylder. Selvom der er gået mange år.Den eneste måde at få dem til at fylde mindre på, er ved at kigge på dem med kærlige øjne, give dem noget plads og forsøge at forstå, med hele sit system, at vi godt på samme tid kan være kede af det, vi oplevede, være taknemmelige for alt det, vores forældre gjorde for os og unde de unge at de har fået mere frihed. Vi kan godt gøre plads til smerten uden at lade det gå ud over de ældre eller yngre.

Det er en vigtig del af min identitet, at jeg er tamiler - og alligevel bliver jeg utryg og nervøs omkring andre tamilere. Det kender du måske også? For mig handler det om, at jeg er vokset op og altid fik at vide, at jeg ikke var god nok, jeg blev sammenlignet med andre og jeg kunne slet ikke være i den sladderkultur, der var. Hvad med dig?

Girafsprog er en bestemt måde at kommunikere på, som centrerer respekt og omsorg for hinanden. Det er en kompetence, som kan læres og hjælper både dig og dem, du holder af med at konflikte på en konstruktiv måde og få et bedre forhold til hinanden.Klar til terapi? Book din tid på www.sharangka.dk

Hvis du vælger IKKE at gå no contact med din familie og andre utrygge grupper, så har du brug for overlevelsesstrategier, så du ikke crasher. Rule number 1 er at du ikke behøver at være "høflig". Du må gerne takke nej til arrangementer, komme senere, gå tidligt, gemme dig på toilettet - whatever it takes for at bevare relationen uden at miste dig selv.Vil du starte i terapi?Book en tid på www.sharangka.dk

Hvis du er brun og har brug for at arbejde med, hvor hårdt det er at "passe ind", så find dig en terapeut, der har læst op på racisme, andetgørelse, kultur og identitet.Hvis du er terapeut og skal have en minoritetsdansker i terapi, så læs op på ovenstående.

De fleste har en idé om, hvad terapi og så alligevel er der enormt mange fordomme og myter. Lyt med og bliv lidt klogere på, hvad terapi har at byde på, hvad forskellen mellem psykologer og terapeuter er og hvordan du vælger, hvem du skal gå hos.

To tekster om min oplevelse med at være brun i Danmark.Intro og outro på dansk, tekster på engelsk.

Danmark er et homogent land - i hvert fald, når man kigger på, hvordan folk går klædt. Der er mange grunde til, at etniske minoriteter ikke flasher, hvad deres tilhørsforhold egentlig er, bl.a. andetgørelse, internaliseret racisme og frygt for at andre fra communitiet "holder øje" med en. Men hvis du går klædt markant anderledes end du egentlig gerne ville, så vil jeg invitere dig til at undersøge, hvorfor det er og eksperimentere med at blive mere dig selv - også på ydersiden.

Din terapeut eksisterer ikke for at få dine dumme følelser til at gå væk. Din terapeut hjælper dig med at finde ud af, hvorfor dine følelser er der og hvad de fortæller dig, sådan at du kan træffe bedre valg for dig selv.

Om dobbeltliv og frygten for at blive forladt af sin flok.

At finde sin egen vej efter dysfunktion og kaos, kan se ud på mange måder. For mig indebar det at vælge min egen partner - også selvom han er dansk.

Mini tjek in efter ferien. Jeg synker lidt tilbage i nogle gamle mønstre - måske du kender følelsen?Det er en hel normal del af at "være på vej" at gå i stå eller til tider gå baglæns og det siger ikke noget om, hvorvidt du kommer til at lykkes eller ej.

Det er en vigtig del af at danne tætte relationer, at man kan være sårbar og stå ved sine følelser, sine behov og sine grænser. Men hvordan gør man egentlig det?

I dette afsnit kommer vi rundt om hvad overlevelsesstrategier er for en størrelse med mig, som eksempel. Det er et af de mere personlige afsnit, hvor jeg deler bidder af, hvordan det var at være barn og teenager i mit barndomshjem.

Det er ikke alle af os, som er vokset op i en varm, tryg og støttende familie (vores flok). Det betyder noget for, hvordan det opleves at være os og mange af os, går i gang med selv at håndplukke de mennesker, der så kan være vores flok. Det er svært og 100 % tiden og energien, vi bruger på det, værd.

De fleste af os kender termen toxic people og bruger den måske endda om andre. Jeg vil gerne slå et slag for at vi dropper termen toxic, bla. fordi dene r så uspecifik og i stedet bliver klogere på, hvad det er - specifikt - vi reagerer dårligt på ved andres opførsel.

At holde rum handler om at kunne give plads til sårbarhed og følelser - noget som mange fra dysfunktionelle hjem ikke har lært. Lyt mere for at finde ud af, hvad det egentlig betyder og hvordan du kan lære det.

Det er konfirmationssæson og i den forbindelse kommer jeg med tre råd til vores indre unge.

Jeg tror på at vi har brug for hinanden - også i de små og daglige gøremål. Mange af os lever liv, hvor vi forventes at tage hånd om gøremål og ærinder alene og så socialisere på et andet tidspunkt. Det synes jeg er rigtig ærgerligt for jeg tror ikke på, at vi skal gå igennem livet alene - heller ikke i hverdagen.

Hvis du er vokset op i et hjem med voksne, der ikke var gode nok til at passe på dig, så kender du måske til at være utryg sammen med andre mennesker og føle dig mest tryg, når du er alene. Når man er alene bliver man nemlig ikke svinet til, angrebet eller latterliggjort.Men for mange er aleneheden ikke kun tryg - den er også ensom. Så hvis man er træt af ensomheden og træt af de svære relationer, hvordan kommer man så videre?

Det er ikke kun vores forældre og vores barndom, der påvirker, hvem vi er og hvordan vores mentale sundhed er som voksne. Vores families og vores folkefærds historie spiller også en rolle og det samme gælder for vores etnicitet, kultur og tilhørsforhold. I dette afsnit kommer jeg ind på 1) hvor svært det er at finde ud af, hvem man er og hvilket liv, man vil leve, når folk prøver at tvinge en til at vælge mellem noget, som ikke er modsætninger. 2) hvor svært det kan være for immigrantforældre at være gode forældre, ikke fordi der er noget galt med dem, men fordi vores livsvilkår nogle gange er så hårde, at det handler om overlevelse og ikke om trivsel. 3) hvordan vi ikke kan slukke selektivt for vores følelser, så heling for os grunde betyder (desværre) at for at vi kan begynde at føle os levende og glade igen, så bliver vi også nødt til at blive bekendt med den smerte, som er i vores ofte meget voldsomme historie.

Du fortjener at have et hjem, hvor du føler dig tryg. Et sted, hvor du kan slappe af og lade op. Dit trygge hjem skaber du ved at fokusere på menneskene i dit liv, ved at anskaffe dig, det du skal bruge og ved at fokuserer på, at der er rart at være - for dig.

Nogle gange er vi utilfredse med vores situation og kan godt se, at noget må ændre sig, men vi gør ingenting for at ændre på tingene. Hvordan kan det være? I dette afsnit tilbyder jeg en mere omsorgsfuld forklaring på dét end at der skulle være noget galt med dig eller at du skulle være uduelig. En forklaring, som mange der er opvokset i dysfunktion alt for hurtigt tyr til, når tingene ikke går, som de gerne ville have at de gjorde.

Nogle gange kigger vi bagud og giver smerten plads. Andre gange kigger vi fremad og giver håb og drømme plads. De gode vaner bringer dig tættere på drømmetilværelsen og en habittracker hjælper dig med at etablere dine vaner.

Venter du på, at der er nogen, som kan fortælle dig, hvad du skal gøre og hvordan du skal leve dit liv? Så gør du dig selv en bjørnetjeneste. Du er eksperten og det er kun dig, der ved, hvad der er godt for dig. Måske kan du ikke mærke det lige nu, men så er det dét, du skal have hjælp til og ikke til at beslutte ting på dine vegne.

Det er helt normalt, sundt og godt at dele sine følelser med andre. Alligevel bliver vi nogle gange afvist. Hvad handler det om og hvad kan vi så gøre?

Hvordan ved man, om man skal arbejde på sit forhold eller komme videre?

Hvordan var dine ferier, som barn? Har du opdaget at du er voksen nu og selv bestemmer, hvordan du vil holde din ferie? Og er det voksne dig eller dit indre, sårede barn, der træffer beslutningerne for dig?

Mange af os er vokset op i hjem, hvor vi ikke fik lov at opleve, hvordan sunde relationer så ud og hvordan grænser er en del af at passe på sig selv og hinanden. I ugens afsnit ridser jeg op, hvad grænser egentlig er for en størrelse og hvordan dit grænsearbejde ikke stopper ved at du kommunikerer dine grænser - du bliver nødt til også at handle.

Et afsnit til dig, der kender til at være megautålmodig efter forandring.

Hvis du også har immigrantbaggrund, så er det lidt sværere for dig at bevare højtider og traditioner end for dine danske peers. Men det er ikke umuligt.

Egenomsorg er så vigtigt for at du kan have det godt. Men hvad vil det egentlig sige at have omsorg for sig selv?

Hverdagen har sat ind og hvis du ikke bryder dig om den, så ændr den.

Året går på hæld og det er et godttidspunkt at spørge dig selv, hvad du vil i 2025.Bruger du tiden på det, der er rigtigt for dig?

En podcast til dig, der er ved at finde hjem til dig selv efter en alt for hård barndom hostet af psykoterapeut Sharangka. I dette første afsnit bliver du klogere på, hvad en dysfunktionel familie er og hvordan en opvækst i sådan en familie påvirker dit voksenliv samtidig med at jeg minder dig om, hvordan dit liv ikke behøver at blive defineret af din barndom - du kan stadig blomstre og finde både mening og glæde.