En Arbejdsplads På Landet

Podcasten tager lytteren med bag låste porte til Renbæk Fængsel, hvor der gemmer sig en usædvanlig arbejdsplads: et økologisk kvægbrug med omkring 140 malkekøer. Her er det indsatte, der sammen med de ansatte står for den daglige drift – fra malkning og fodring til pasning af kalve og markarbejde.Gennem podcasten kommer man med helt tæt på hverdagen i stalden. Man hører lydene fra arbejdet, følger rutinerne og får indblik i, hvordan et moderne landbrug fungerer under særlige rammer. Samtidig møder man både ansatte og indsatte, som fortæller om arbejdet, ansvaret og livet i fængslet.Podcasten giver et nuanceret billede af, hvad det vil sige at drive landbrug bag tremmer – og hvad arbejdet med dyr kan betyde for mennesker, der er i gang med at afsone en dom.

I denne podcast kommer du med ind på såsædsfabrikken, hvor kornet forvandles til grundlaget for næste års høst.En sæk såsæd kan i sidste ende blive til 500.000-600.000 rundstykker. Sådan lyder det fra produktchef Kenneth Weber Søbye fra Hornsyld Købmandsgård – og det sætter perspektiv på noget så jordnært som korn.For før dejen æltes og rundstykkerne lander på morgenbordet, begynder det hele med et frø. Og inden det frø rammer jorden, har det været igennem en omfattende proces.I denne episode af En arbejdsplads på landet besøger vi såsædsfabrikken Nielsen & Smith i Glostrup, som er ejet af Hornsyld Købmandsgård. Her møder vi også fabrikschef Anders Larsen, der trin for trin tager os med gennem processen: fra kornet ankommer til fabrikken, bliver kontrolleret og analyseret, til det renses, sorteres og behandles – og til sidst ligger klar i storsække. Klar til at blive sået på marker over hele landet og sågar i udlandet.Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget der er på spil i starten af vækstsæsonen. For kvaliteten af såsæden er afgørende for udbyttet – og dermed for den mad, der ender på vores tallerkener.Hornsyld Købmandsgård sælger hvert år så meget såsæd, at det svarer til at kunne så 150.000 hektar eller hele Lolland og Falster til. Det er store mængder – og en vigtig del af fundamentet under dansk planteproduktion.Klik på podcasten og kom med rundt på fabrikken på en travl dag midt i såsæsonen, hvor maskinerne brummer, og kornet er på vej fra råvare til fremtidens høst. 

I podcasten besøger LandbrugsAvisen Gråsten Landbrugsskole, hvor elever, lærere og ledelse arbejder midt i et moderne produktionslandbrug. Podcasten giver et indblik i, hvordan teknologi er blevet en integreret del af hverdagen – fra malkerobotter og fuldautomatisk fodring i stalden til markrobotter og energiproduktion på skoleområdet.Forstander Bjarne Ebbesen fortæller om skolens ambition om at uddanne elever til det landbrug, de møder ude hos danske landmænd, og gerne lidt på forkant af udviklingen. Samtidig sætter podcasten fokus på, hvordan energi og CO₂ kan blive nye forretningsben i landbruget.Gennem stemmer fra både elever og medarbejdere viser podcasten et erhverv i forandring, hvor teknologi, bæredygtighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – og hvor fremtidens landmænd uddannes i praksis, ikke kun på PowerPoint.

I podcasten fortæller agrarøkonomeleverne Christina Seifelhelt og Martin Iversen om deres tanker om generationsskifte. Martin Iversen vil gerne overtage den fædrene gård sammen med sin fætter om et års tid. Det bedste han har gjort i den sammenhæng er indtil videre at finde en god kæreste - som har vænnet sig til tanken om det meget arbejde, den store investering og at der er en risiko. Christina Seifelhelt har allerede besluttet, at hun ikke vil være selvstændig. Hun går på landbrugsskole, fordi hun holder af at arbejde med dyr og gøre et godt stykke fagligt arbejde i den henseende. De går begge på Gråsten Landbrugsskole 

Lone og Lars Hedegaard arbejder hele sommeren med at forberede ænder og gæs til jul.I podcasten møder du dem og hører både om selve produktionen og om, hvordan de sælger dem på net, til grossister og i gårdbutikken.

I denne episode kommer du med en tur i både Silvan, Matas og Zoologisk Have, for det handler om hvad man kan bruge pil til. Det er for eksempel til Ole Henriksens cremer, som sælges i Matas og andre steder, og det er til kompost og muldjord. Kompost lyder måske ikke så ambitiøst, men det gør klimavenlig kompost vel at mærke. Mange har sikkert hørt, hvor belastende det er for klimaet at købe spagnum til sine surbundsplanter i byggemarkedet, men der er altså klimavenlige alternativer. Det er for eksempel kompost lavet af pil. I Zoologisk Have skal vi høre om, hvordan strøelse lavet af pil har fordele frem for den velkendte halm.Serien hedder En arbejdsplads på landet, men rent faktisk er jeg i dag slentret en tur gennem København med Henrik Bach fra virksomheden Ny Vrå, hvor de i mange år har gjort det i dyrkning af pil og udvikling af produkter med pil. I podcasten kan du høre, hvordan man får hul på bioøkonomien og får endnu mere ud af sine afgrøder, når de skal sælges til forbrugerne. Din vært på programmet er mig: Frederik Thalbitzer.

60 forskellige afgrøder, ansatte med rumpen i vejret i gang med at passe planter og et stort hold af frivillige tomat-tanter motiveret af sammenhold, grønne fingre og en god kaffemaskine. Det er den meget korte beskrivelse af det lille regenerative landbrug Månedalen lidt uden for Hørsholm i Nordsjælland, som Emma Rej Duckert driver. LandbrugsAvisens podcastserie, En arbejdsplads på landet, har lavet en lydrejse ind i den levende jord og fremtidens fødevarer i Månedalen.

Gelsbro Dambrug har firedoblet produktionen med samme udledning og et vandforbrug, der er 10 procent af, hvad det var før. Hør direktør Tim Holmgaard Pedersen, fortælle om udvidelsen. Miljøchef Magnus Michelsen og driftsleder Jørgen Nielsen topper op med viden om, hvordan produktionen foregår i praksis mens direktør i Dansk Akvakultur fortæller om de politiske udfordringer i erhvervet. 

Det kræver fingerspitzgefühl, når inseminøren med venstre hånd oppe i koens endetarm skal mærke sig frem, så han med højre hånd kan føre et mere end en halv meter langt kateter med et befrugtet æg op gennem koens skede og finde børhornet, hvor ægget skal sættes på plads. I denne podcast møder man blandt andet inseminør Henrik Thegen, der klarer ovenstående proces på få minutter, og man sidder med tilbageholdt åndedræt, mens han fortæller, trin for trin, hvad han gør. Landmand Henrik Gitz på Bakkegården ved Grenå lægger kvier til og glæder sig over, at når Viking har valgt de landets bedste kvier blandt afkommet, så beholder han de næstbedste, som også har et meget højt avlsniveau for almindelige brugere. AvlsfremtangAvlschef hos Viking Genetics, Lars Nielsen, fortæller, hvordan selskabet arbejder med avlsfremgang for kvæg. De fleste er bekendte med insemination, men for at speede avlsfremgangen op, arbejder Viking også med ægtransplantation. Når man tager æg fra de bedste kvier og får dem udruget hos kvier der ikke er lige så langt fremme på mælkeydelse, sundhed, foder- og klimaeffektivitet, får man langt hurtigere avlsfremgang. Når man fordeler æggene, kan man jo nøjes med at få kalve af de bedste fem procentkvier og kan glemme alt om kvier der har ringere egenskaber. Nyt laboratorium speeder processen upViking Genetics har indrettet et nyt embryolaboratorium, så man ikke bare kan arbejde med befrugtede æg fra kvier, men også ubefrugtede. På den måde kan man udnytte de bedste dyr på et endnu tidligere stadium. Embryolog, Alina Ordonez, er hentet til Randers fra Mexico for at styre laboratoriet. Hun befrugter æggene og passer og plejer dem i inkubatorer i en uges tid, indtil inseminøren skal sætte dem på plads i andre dyr, hvor de skal vokse sig til sunde kalve. Det geniale ved avl er ifølge Lars Nielsen, at avl har en blivende effekt. Til sammenligning kan man sige, at Bovaer virker, når man giver det til koen. Når man holder op, forsvinder virkningen.  Effekten af avl er permanent hos koen, og egenskaben vil også blive nedarvet til kalvene. Hvis man køber den gode sæd hos Viking Genetics til sine køer, er den måske betalt hjem på et år, men effekten vil stadig være der i år to, tre, fire og fremefter hos de følgende generationer. Klik og lyt til podcasten ’En arbejdsplads på Landet’ der tager dig med helt derud, hvor tingene sker. 

Asger Lauridsen sover med åbent vindue og kan være ude på sin ATV på to minutter, når han hører, at ulven er på besøg i folden med kødkvæg, så han kan jage ulven væk. - Jeg tænker ikke over at være bange, for jeg er gal, når den kommer efter mine dyr, siger han. Peder Burgaard har kødkvæg på 60 forskellige naturarealer og kan ikke holde øje med ulven, men må nu og da konstatere, at ulven har angrebet hans dyr. I nogle tilfælde finder han aldrig de kalve, der burde have været det.- Det er kun toppen af isbjerget, der bliver bekræftet som ulveangreb, siger han.De to landmænd er bekymrede over væksten i ulvebestanden, som er oppe på 60 til 80 ulve nu. De frygter, det vil gå ud over naturplejen, for ingen landmand har lyst til at lade sine dyr gå ude i naturen, hvis ulven stresser dem eller ligefrem dræber dem. - Bestanden er blevet for stor, og man burde altid have lov at regulere ulve, der angriber ens dyr, siger de. 

Thomas Kjær driver Vrejlev Energi i Vrå, hvor han har eget pyrolyseanlæg. Dermed kan han få den sidste energi ud af gødningen, når den har været genne biogasanlægget og berige jorden med stabilt biokul, der kan være 100 år i jorden uden at blive omsat til CO2.

Liselotte og Mogens Pedersen var positivt stemt, da lodsejerne i Søborg Sø gik med i et projekt, hvor deres jorde skal oversvømmes. Parret holdt møder med blandt andet Landbrugsstyrelsens jordfordelingskontor og Naturstyrelsen og troede, alt var i skønneste orden, da de skrev under på papirerne.Men da de fik læst det med småt i det digre værk af en aftale, der skulle underskrives inden for få dage, følte de sig snydt.Selv om Søborg Sø for mange er et succesprojekt, står der også skuffede lodsejere tilbage, når markerne igen bliver våde og tagrør og fugle vender tilbage i takt med at den jord, der blev indvundet igen, bliver til sø. Mange står over for samme udfordringMed den grønne trepart skal der tages mange hundrede tusinde hektar ud af dyrkning, ligesom det er sket i forbindelse med Søborg Sø i Nordsjælland. Det vil berøre mange tusinde landmænd. Liselotte og Mogens Pedersen fortæller hvad der skete for dem og har en håndfuld gode råd til, hvordan man undgår at komme i samme situation, som de nu sidder i. Lyt til podcasten om Søborg Sø, hvor 63 lodsejere har byttet og solgt jord, så et lavbundsområde på 300 hektar kunne blive sø ligesom den var indtil for et par hundrede år siden.Dette er podcastens andet afsnit.I første afsnit kunne du især høre om, hvordan projektet blev til, og hvordan man samlede lodsejerne om at afgive jorden. I andet afsnit, møder du lodsejerne Liselotte og Mogens Pedersen, som fortæller om deres skuffelse. For det, de skrev under på, viste sig at være noget helt andet, end de forventede. Kaare Larsen, mælkeproducent og formand for Søborg Landindvindingslav, fortæller om, hvordan man kan undgå problemer, og hvor vigtigt det er at være med, når samfundet kalder. 

Søborg Sø i Nordsjælland er ved at indfinde sig igen efter et stort projekt hvor flere end 60 lodsejere har taget jord ud af dyrkning. Snart skal hundrede tusinder af hektar tages ud af dyrkning landet over i forbindelse med den grønne trepart der skal gavne klima og miljø, og flere tusinde landmænd skal involveres. Hør om glæder og udfordringer ved udtagning af landbrugsjord og få et par gode råd med på vejen.

For syv år siden sendte Martin Molbo ploven på pension, og siden har det været op til regnorme, insekter, svampe, bakterier og andre mikroorganismer at bearbejdet jorden og frigive næringsstoffer til afgrøderne. Ifølge Martin Molbo er plovens som et jordskælv for mange af de nyttige organismer i jorden, og derfor bruger han den ikke længere. Som landmand går han op i bæredygtighed på sin bedrift med planteavl og griseproduktion. Og bæredygtighed gælder ikke kun økonomi, klima og miljø, men også medarbejdere og nabolag. For uden gode medarbejdere og tålmodige naboer, kan man ikke drive landbrug. Martin Molbo driver en bedrift med 500 hektar, 675 søer og 25.000 grise, hvoraf 8.000 fedes op som slagtegrise. Han går op i jordens sundhed og bedriftens bæredygtighedKlik og lyt til podcasten. 

Tag med igennem fabrikken hos Enorm, der producerer 100 ton levende soldaerfluelarver om dagen. Det svarer omregnet til at producere 365.000 slagtegrise om året på et sted. Og det sker midt mellem Horsens og Tørring. Frederik Thalbitzer snakker med CEO Carsten Lind Pedersen, der har opbygget virksomheden og fabrikschef Søren Kristensen, der holder gang i produktionen. Biolog Toke Skov får også et par ord indført om potentialet i produktionen. 

Nina Svanborg driver Naturpleje med husdyr i Vestjylland. Hun mener, at mange ikke anmelder ulveangreb af skræk for repressalier. Hør om naturplejens glæder og udfordringer på den lille gård i Bøvlingbjerg. 

Toksikolog, dyrlæge og landmand Nina Svanborg sætter i denne podcast proportioner på pesticiders giftighed.

Stig Rosencrone von Benzon fortæller levende om arbejdet med at bevare gamle husdyrracer på den tidligere herregård Oregård på Fyn. 

Svend Brodersen på Gram Slot har tunet ind på klimaaftrykket i alle ender af sit landbrug

Claus Madsen er 23 år og nyetableret landmand med slagtekalve. Han gruer for, hvad CO2-afgift på landbrugets biologiske processer skal betyde for ham og hans bedrift.

LandbrugsAvisen besøger landmand Hans Sørensen og DLFs frørenseri i Højme på Fyn, hvor frøpartierne bliver gjort klar til de store markeder i Danmark og resten af verden

Besøg hos kyllingeproducent Allan Wieck Hansen og Vinderup Fjerkræslagteri.

En arbejdsplads på landet besøger Signe Grønbæk og René Sejdenfaden, der er flyttet fra en lejlighed på Frederiksberg til en gård i drift med kvæg og ølproduktion i Jordrup ved Kolding.

Daka destruerer døde dyr, og får værdifulde produkter som biodiesel, gødning, kød- og benmel samt brændsel ud af det. Tag med på besøg fra landmanden og ud på fabrikken. 

Hos Viking Genetics er en stald fuld af tyre, der er blandt verdens bedste avlsdyr, og som uge efter uge blot står og venter på at få tappet sæd, der bliver solgt over hele verden.

Tag med gennem mejeriet, hvor mælken bliver til ost, og tag med videre dybt ind i jordens indre, hvor grubeosten skal lagres.

Tag med på mejetærskeren ud at høste frø.Anders Frandsens frøhøst synger på sidste vers, men den er vanskelig. Sorte skyer truer i horisonten og græsset er slet ikke så tørt, som man kunne ønske. Humøret hos Anders, hans søn Simon og eleven Gustav fejler dog ikke noget.

Jan David har fået en bedre hverdag og tjener mindst én million kroner mere om året ved at have 100 køer færre i stalden.

Hvis man begår en fejl, bliver man måske klogere. Hvis man altid bare gør, som konsulenten siger, risikerer man at overse muligheder for forbedring.Sådan forklarer Michael Bundgaard, Klitgaard Agro,  at medarbejderne gerne må begå fejl.Bæredygtighed har mange bundlinjer, social bæredygtighed er en af dem, og ligesom der ikke må være underskud på økonomien, må der heller ikke være underskud på trivslen hos medarbejderne. Hør 4. episode om bæredygtighed i landbruget med Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro.

De næringsstoffer, der kommer fra husdyrgødningen, er bedre end dem fra kunstgødningen, mener Michael Bundgaard, Klitgaard agro. Derfor harmonerer hans store griseproduktion rigtig godt med de 2000 hektar planteavl, fortæller  han i denne podcast. Gyllen kommer endda gennem et biogasanlæg, så den bliver lettere optagelig for planterne. Dermed mister man mindre til omgivelserne, hvilket også bidrager til bæredygtigheden. En helt tredje ting er, at når man har et større husdyrbrug og en stor planteavl, og dermed har mange ansatte, så er der altid kolleger at relatere til – det bidrager til den sociale bæredygtighed. I denne podcast, som er 3. episode i en serie på 4 episoder, fortæller Michael Bundgaard om sit arbejde med bæredygtighed på bedriften.

Når Michael Bundgaard, Klitgaard Agro, bruger gps'en til at køre i samme spor hver gang, er der færre regnorme, der bliver mast og får ødelagt deres gavnlige arbejde i jorden. Samtidig sparer han gødning og pesticider ved at undgå overlap. Og når han bruger dronen til at optage kort over marken, kan han tildele gødningen der, hvor der er mest brug for den så gødningen giver mere udbytte end tab til omgivelserne. I denne podcast, som er 2 episode i en serie på 4 episoder, fortæller Michale Bundgaard om sit arbejde med bæredygtighed på bedriften.

Der sker så meget under jorden, som vi ikke ved en masse om. Michael Bundgaard, fortæller om bæredygtighed på Klitgaard Agro, hvor jorden ikke bliver pløjet.