PODCAST · business
Energiens Stemme
by Energiens Stemme
Velkommen til podcasten Energiens Stemme, mit navn er Daniel Vad og det her er programmet, hvor vi dykker ned i personlige historier og indsigter fra interessante personer, der former energisektoren. Music from #Uppbeat (free for Creators!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicense code: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
29
Elisabeth Jørgensen - Gamification
Hvad hvis fremtidens energiplanlægning ikke kommer fra eksperter, men fra tusindvis af helt almindelige mennesker? Midt i en energisektor, der ofte er præget af tunge analyser, lange rapporter og komplekse modeller, kommer RabbIT med noget helt andet, nemlig Gamification og Crowd sourcing, en tilgang, hvor almindelige borgere bliver aktive medskabere af fremtidens energiplanlægning.Og det virker. For når tusindvis af mennesker deltager i digitale spil, simuleringer og datadrevne udfordringer, opstår der et helt nyt lag af viden, som kommuner, forsyningsselskaber og energiplanlæggere faktisk kan bruge.Det er ikke bare sjov og ballade. Det er data, adfærd, præferencer og lokal indsigt, som ellers er næsten umulig at indsamle.I den nye episode af Energien Stemme taler jeg med Elisabeth Jørgensen om: - Hvordan en økonom, med hele verdenen som sin ungdomsopvækst, ender med at forelske sig i energibranchen?- Hvordan kan gamification og crowdsourcing bruges til at kortlægge aktiver og sikre et langt bedre beslutningsgrundlag?- Indenfor hvilke områder kan RabbIT data særlig gøre en forskel?Hør podcasten der hvor du lytter, eller via linket nedenforHusk også at du altid er velkommen til at kontakte os i Semicon-Power, hvis du har brug en samarbejdspartner indenfor nødstrømsanlæg, batterier og tavler. #Crowdsourcing #Gamifiction #Energi #PodcastBesøg gerne: www.semicon-power.dkMail: [email protected] el. [email protected] fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
28
Jacob Krogsgaard - Grøn brint og stabilisering af elnettet
Vi vil gerne sælge grøn brint til hele Europa, men hvordan får vi det i tanken på en dansk flyvemaskine? Tilbage i 00’erne, hvor der ikke var nogen der bekymrede sig om dunkelflaute og net tilslutnings problemer startede Jacob Krogsgaard H2 Logic, hvor han og teamet byggede nogle af de første brinttankstationer i Europa. En rejse der tog fart med salget til Norske Nel, og som senere førte til etableringen af Everfuel, en virksomhed der i dag står midt i en kraftig opskalering af grøn brint produktion.Danmark vil gerne være førende eksportør af grøn brint, men vi tøver med at implementere RED III direktivet i vores egen industri.Et EU direktiv kan virke lidt tørt og måske også lidt ligegyldigt, men i praksis betyder det:at danske producenter kan ende med at eksportere brint til udlandet, mens danske raffinaderier og tung industri fortsat bruger fossile alternativerat Europa med lande som Tyskland, Holland og Spanien overtager udviklingen. at Danmark mister arbejdspladser i et marked, vi ellers har alle forudsætninger for at dominere.Hvis Danmark vælger at følge med Europa, kan vi blive et af de mest attraktive steder at producere grøn brint, med adgang til billig vedvarende energi, stærke teknologimiljøer og virksomheder, der allerede er i gang.Jacob har som målsætning, at han ikke er færdig med at kæmpe for brinten, før vi har opbygget en reserve og den lagres på samme måde som naturgassen i vores undergrund. I den nye episode af Energiens Stemme kommer vi ind på: Hvad Jacobs opvækst omkring Thy, har haft af betydning for hans valg af karrierer. Hvordan Everfuels 20MW Hy Synergy anlæg både producere brint og understøtter Energinet, med at stabilisere elnettet også kaldet systemydelse. Hvordan ser Jacob og Everfuel på fremtiden for brint og deres eget 2GW Frigg projekt omkring Vejen? Husk også at du altid er velkommen til at kontakte os i Semicon-Power, hvis du har brug en samarbejdspartner indenfor nødstrømsanlæg, batterier og tavler. #GrønBrint #dunkelflaute #Systemydelser #REDIII #Iværksætter #Grønenergi #PodcastBesøg gerne: www.semicon-power.dkMail: [email protected] el. [email protected] fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
27
Anders Kristoffersen - Biofuels
Kan restaffald blive fremtidens skibsbrændstof? Ja, hvis man spørger Kvasir Technologies. Her er mottoet; ”Change the fuel, not the engine”For mens debatten ofte kredser om metanol, ammoniak og e‑fuels, er der en anden historie, der stille og roligt er ved at tage fart. En historie om affaldsbiomasse, avanceret kemi og en teknologi, der kan omdanne halm, trærester og lignin til en stabil bio‑olie, som kan bruges direkte i eksisterende skibsmotorer.Over 80 % af verdens skibe kan ikke bare skifte til nye brændstoffer uden dyre ombygningerDet var med baggrund i den erkendelse at Kvasir blev grundlagt og i dag samarbejder de med aktører som Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Crossbridge og Aabenraa Havn, hvor deres første fuldskala fabrik er på vej.I den nye episode taler jeg med Anders Kristoffersen som er COO i Kvasir, her kommer vi ind på: Hvad Anders baggrund som dual officer hos Mærsk har haft af betydning for hans karriere? Hvordan produceres biofuels?Hvor finder man de bedste forudsætninger for skalering af biofuels? Hop ind og hør podcasten der hvor du lytter, eller via linket nedenfor #Biofuels #Innovation #Restaffald #Shipping #Podcast Besøg gerne: www.semicon-power.dkMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
26
Lars Bonderup Bjørn - Infrastruktur
Hvad gør man, hvis man ikke er enig i den retning der er lagt for fremtiden? Man bruger sin stemme, skaber debat og kommer med løsninger. Det er i hvert fald den tilgang som dagens gæst har valgt. Det er nok ikke den værste tilgang, når man arbejder indenfor det felt han gør, for hvis der er et sted, hvor virkeligheden rammer os lige nu, så er det i infrastrukturen. Mens vi elektrificerer med varmepumper på flere MW, planlægger opførelse af datacentre i Bramming, Sæby og København og udbygger med kæmpe ptx, sol og vind projekter, så står selskaber som EWII og TREFOR med et fundamentalt problem.Løsningen er ikke ligetil, elnettet er belastet og der er sat pause for tilslutninger. Forbruget opfører sig som trafikken i København, hvor alt er overbelastet morgen og aften, men glider nogenlunde uproblematisk resten af tiden. Det er derfor vigtigt, at man får valgt de rette løsninger. Når man så samtidig ønsker at gøre det klimabevidst, hvor CO2’en fjernes i atmosfæren og ikke bare på et stykke papir, så kræver det en vedholdende og fast retning. Det er den opgave Lars Bonderup Bjørn har sat sig for at løse og i den nye episode kommer vi bl.a. ind på: Hvad har Lars Phd, samt arbejde med oprydning i kriminelle virksomheder, haft af betydning for hans karrierer? Hvad er de 2 vigtigste energiproblematikker en ny regering skal have styr på i den kommende regeringsperiode? Hvad er EWII/TREFOR for en forretning og hvordan håndtere man den komplekse systemydelser, som batteribanken på Bornholm? Besøg gerne: www.semicon-power.dkMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
25
Jacob Kaarsbo - Cyberangreb, hybridkrig og trusler
Ser du energi som noget der “bare” kommer ud af en stikkontakt, eller ser du det, som en del af Danmarks sikkerhedspolitik?Energi er ikke længere kun kapacitet, produktion og forbrug. Det handler om geopolitik, kritisk infrastruktur og om at forstå, hvordan stormagter bruger energi som strategisk våben. EU importerer stadig omkring 55 % af sin energi, og selvom Danmark er langt fremme på vind og PtX, er vi dybt forbundet til et europæisk system, hvor et cyberangreb, en gasledning eller en geopolitisk krise kan ændre alt.I den nye episode af Energiens Stemme, har jeg talt med Jacob Kaarsbo om hans syn på trusselbilledet for vores energiforsyning. Med udgangspunkt i hans nye bog ”Undergravet”, dykker vi ned i, hvordan fremmede stater, cyberaktører og strategiske interesser påvirker vores samfund indefra. I episoden kommer vi ind på:Hvorfor Jacob mener at ”eksotisk” erfaring er vigtig og hvorfor han har sorteret utallige lovende kandidater fra i FE, som netop ikke havde det? Hvad er den største trussel imod europæisk og dansk energi? Hvad er det ene råd han vil give til danske energivirksomheder, hvis de vil være bedre forberedt imod hybridangreb? Det og meget mere kan du lytte til, der hvor hører podcast, eller i linket nedenfor #Hybridkrig #Cyberangreb #Energi #Infrasstruktur #Poddcast #TrusselbilledeBesøg gerne: www.semicon-power.dkMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
24
David Dupont Mouritzen - Ptx Ammoniak
Skal vi stadig have grøn ammoniak produktion i Danmark? I 2021 søsatte CIP et af Europas mest ambitiøse ptx projekter. Der skulle opføres et 1 GW elektrolyse anlæg i Esbjerg. Det skulle producere 600.000 t ammoniak/ år, hvilket er nok til at dække det samlede danske behov til eksempelvis gødningsproduktion. Hvorfor skulle det så være en god ide? Ammoniak er en af verdens 5 mest producerede kemikalier og produktionen foregår i dag, hvor brint laves fra naturgas, hvilket udleder store mængder CO2. Anlægget ville bidrage med en CO2 reduktion på 1,5 mio. t/år svarende til 750.000 biler fra vejene. Sammen med DinForsyning skulle projektet bidrage med overskudsvarme til fjernvarme nettet nok til, at forsyne 15.000 husstande og spildevand skulle bruges til brint produktionen. Ammoniak er flydende og med placeringen på Esbjerg havn, ville man kunne udskibe til resten af verden. Det lyder alt sammen meget godt, men hvad er status på HØST projektet? Det har jeg talt med projekt direktør David Dupont Mouritzen om, her kom vi bl.a. ind på: Hvordan ender en geograf fra Københavns Universitet, med at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse flagskibsprojekter indenfor energi?Har projektet ændret sig fra udgangspunktet og skal der stadig produceres ammoniak?Hvilken betydning de politiske rammer har haft for projektets udvikling? Det og meget mere kan du hører, der hvor du lytter til podcast, eller i linket nedenfor#Ptx #Ammoniak #Gødning #Podcast #Grønenergi #RED3 Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
23
Christian Juel Adamsen - Iværksætteri og A2X
CCS‑udbuddet er crashet som en gammel Windows‑maskine, er det tid til en "genstart"? Vi befinder os i en tid, hvor investeringerne i grøn teknologi globalt bare vokser år for år, og hvor Danmark, trods sin størrelse, fortsat er blandt de mest innovative energinationer i verden. Men innovation sker ikke af sig selv. Den sker, når nogen tør tage risikoen, udfordre vanetænkningen og bygge bro mellem teknologi, industri og politiske ambitioner.Terotech, Hytor og SubC partner er 3 virksomheder der, lidt af tilfældigheder, endte i samarbejdet A2X, som bød ind på CCS projektet hos Energinisten i Esbjerg. Men hvordan er Terotech gået fra en loftlejlighed i 2014 til at være med i en statslig budrunde 12 år senere? Og hvordan sikre man, at videreføre de værdier, som dannede grundlaget for hele opstarten. Det og meget mere kan du lytte til i den nye episode. #CCS #AssetMaintenance #Iværksætteri #Genstart
-
22
Brian Vad Mathiesen- Energiplanlægning
”Hvis vi planlægger fremtidens energisystem, som vi gjorde i går, ender vi med problemer i morgen” Den sætning er blevet gentaget flere gange, når der er blevet talt om energiomstilling, men i mange tilfælde har det været lettere sagt end gjort. Energisystemet er ikke længere kun noget vi driver, men noget vi designer. Et system, hvor vind, sol, fjernvarme, batterier, Power‑to‑X og elnettet spiller sammen som et orkester, der endelig har fået en dirigent.Sådan har det ikke altid været.I 1970’erne sad danske embedsmænd med linealer og papirskemaer og forsøgte at regne ud, hvordan vi skulle klare os gennem oliekrisen. I dag sidder EU‑kommissionen med modeller, der kan simulere hele kontinentets energiforbrug, men stadig kæmper vi med de samme grundlæggende spørgsmål:Hvilke afhængigheder kan accepteres og hvilke kan ikke?Hvordan balancerer vi et system, der bliver mere elektrisk for hver måned?Og hvilken pris er vi villige til at betale for den grønne infrastruktur?Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Brian Vad Mathiesen, professor ved @Aalborg Universitet og en af arkitekterne bag Smart Energy Systems-tænkningen.Hvis du arbejder med energi, har du med stor sandsynlighed allerede stødt på hans forskning – eller hans samarbejde med aktører som Energinet, Dansk Fjernvarme og EUDP‑projekter.Vi står foran en historisk omstilling. Danmark skal udvide sin elproduktion. Europa skal elektrificere alt fra fjernvarme til tung industri. Energiplanlægning er ikke længere et teknisk fag – det er en samfundsdisciplin.I episoden taler jeg bl.a. med Brian om:Hvilken betydning hans fars baggrund som murer, havde for hans valg af retning til bygningsingeniør, som senere blev til energiplanlægning? Skal der være større accept af, at nogle virksomheder og teknologier vil fejle og plads til flere nuancer i energidebatten? Er Danmark et foregangsland man kigger på og lære af og skal biomasse i den sammengæng afvikles eller udvikles? #EnergiensStemme #Energiplanlægning #SmartEnergySystems #Biomasse #Elektrificering
-
21
Jens Rasmussen - Landvind og hybridparker
Alle taler om havvind, men vidste du, at landvind stadig står for over halvdelen af Europas samlede vindkapacitet? Mens havvindprojekterne fylder forsiderne, sker der en stille, men kraftfuld bevægelse på land. Landvind er i dag rygraden i den grønne omstilling, og ifølge WindEurope udgjorde landvind i 2024 over 60 % af den installerede vindkapacitet i Europa. Det er en teknologi, der både kan skaleres hurtigt og levere stabil energi tæt på forbrugerne.Men hvordan ser fremtiden ud for landvind i Danmark og Europa? Og hvilke barrierer skal vi overvinde for at sikre, at landvind fortsat spiller en central rolle i energimikset?I denne episode af Energiens Stemme har jeg talt med Jens Rasmussen, direktør for Eurowind Energy, som er en af de mest markante aktører på landvindscenen. Eurowind har gennem de seneste år sat sig tungt på udviklingen af projekter i både Danmark og Europa, og de samarbejder tæt med partnere som Norlys, Vestas og Siemens Gamesa for at sikre, at landvind ikke bare er en overgangsteknologi, men en langsigtet løsning. I den nyeste episode taler jeg bl.a. med Jens om:Hvordan en husstandsmølle på familiegården i 1970’erne, blev startskuddet til et globalt vindeventyr.Hvordan fungere kombiparker med vind, sol og batterier og hvordan ser Eurowind på biogas og ptx? Hvad Jens baggrund som elektriker, hans fars baggrund som elinstallatør og hans brors baggrund som landmand, har haft for Eurowinds tilblivelse og udvikling? Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
20
Mette Fürstnow - CCS & CCUS
Er CCS en midlertidig løsning eller en forudsætning for at opnå klimamålene? CO₂ udledningen er fortsat den største drivkraft bag klimaforandringerne. Globalt skal vi reducere udledningerne med omkring halvdelen inden 2030 for at holde os på kurs mod Paris-aftalens 1,5 graders mål. I Danmark har vi sat et af verdens mest ambitiøse klimamål med 70 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.Men hvordan håndterer vi de udledninger, der ikke kan fjernes med vedvarende energi og elektrificering alene? Her kommer CCS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage) ind i billedet. Teknologierne kan fange CO₂ direkte fra kilder som cement-, stål- og energiproduktion, og enten lagre den sikkert i undergrunden eller genanvende den i nye produkter, som spænder fra den brus der kommes i danskvand til nye brændstoffer. I denne episode taler jeg med Mette Lind Furstnow fra Ineos Energy, om: Hvilken betydning Mettes baggrund som reservoir ingeniør, har haft for hendes arbejde med udvikling af CCS teknologi hos bl.a. Wellltec og Shell Low Carbon Solutions? Hvad er forskellen på CCS og CCUS? Er CCS bare en kortsigtet løsning, eller et afgørende bidrag til at opnå CO2 neutralitet i 2050? #EnergiensStemme #CCS #CCUS #Klimamål #GrønOmstilling #CO2emitter Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
19
Søren Houmøller - The Man in the Arena
“It is not the critic who counts… The credit belongs to the man who is actually in the arena…” I den nye episode af Energiens Stemme, som er sidste del af 2 med Søren Houmøller, kommer vi ind på nogle cases, der virkelig forsøger at gøre en forskel i den verden vi lever i i dag og det er her Theodore Roosevelt citat fra talen "The Man in the Arena" kommer til sin ret. Skal Danmark opbygge en forsyningskæde til en af verdens mest efterspurgte komponenter? ...og hvad med raffinering af nye brændstoffer til skibsfarten? I vores højteknologiske verden, er en af de mest efterspurgte komponenter mikrochips, da de findes i alt slags udstyr, fra våben til vindmøller og control systemer. Danske Topsil er en af de virksomheder der skal levere en af de afgørende komponenter til produktionen af mikrochips og Søren Houmøller og 1st Mile har været med til at sikre, at produktionen bliver i Danmark.En anden virksomhed som 1st Mile har været med til at sikre lokalt rodfæste og som kæmper for at ændre en hel industri, er virksomheden Kvasir, som udvikler Bio-fuels til skibe. Med en global flåde på +50.000 skibe, som stort set alle sejler på fossilt brændstof, syntes IMO’s ambition om at reducere CO2 emissionen med 30% i 2030 og 100% i 2050, som en oplagt mulighed for en virksomhed som Kvasir til, at byde ind med en løsning på et globalt problem. I den nye episoden, kommer vi bl.a. ind på: Hvordan sikre vi at virksomheder der bidrager til kritiske forsyningskæder, ikke forlader Danmark? Hvad er vigtigt at have styr på, når man søger Funding?Hvorfor syntes Søren at lige præcis Roosevelt citat er vigtigt? Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
18
Søren Houmøller - Fundraising af energiteknologi
Er du klar til at hoppe på toget mod fremtidens bæredygtige energiteknologi? Skal Danmark og Europa være med på den fremtidige udvikling af energi, så er det nu vi skal have skabt et tog, som nye energivirksomheder har lyst til at stige på. Et tog hvor lokomotivføren kan tage virksomheder og teknologier til nye spændende destinationer og som forstår deres behov, kompleksitet og udfordringer. Et tog hvor der er minimale forhindringer og hvor tiden kan blive brugt på nytænkning, kommercialisering og forbedring af teknologi, fremfor værdiløs dokumentation og forældede regler. Et sådan tog, kører allerede i form af virksomheden 1st Mile, hvor @Søren Houmøller hjælper energivirksomheder med softfunding og udvikling af innovative projekter. De har med adresse på DTU Science park, som er kåret til Europas bedste tekniske universitet 2 år i træk, adgang til nogle af de skarpeste hoveder og et økosystem, der emmer af udvikling og store tanker. I den nye episode af Energiens Stemme kommer vi bl.a. ind på: Hvilken betydning Sørens opvækst i familiens møbelvirksomhed på Mors, har haft for hans syn på det at drive forretning? Hvilke forskellige former for funding kan man søge som energivirksomhed?Hvad Søren lærte af at drive venturevirksomhed i Force Technology og DONG?Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
17
Rune Pilgaard Bloom - Bølgeenergi
Hvad er bølgeenergi 2.0 og hvordan kan det spille sammen med offshore kombiparker? Vi kender det allerede fra land, hvor vindmølleparkerne suppleres med BESS anlæg og anden lagringsteknologi for at optimere parkens produktion. Ved havmølleparkerne vil bølgeenergi kunne producere strøm, når det ikke blæser og udnytte alt den infrastruktur der allerede er etableret. Bølgeanlæggene vil kunne bruges som helipad og base for helikoptere der flyver teknikere og specialister ud, når de skal arbejde på vindmølleparkerne. Det ville give en kæmpe besparelse i brændstof, da de ikke skulle flyve frem og tilbage. Anlæggene ville kunne optimere servicemulighederne ved de enkelte vindmøller, ved at danne en ring rundt om havmølleparken og bruges som bølgebryder, Eller som ladestation for hybride eller elektriske CTV’er, som kan sejle teknikerne bæredygtigt og sikkert rundt mellem møllerne, når forskelligt servicearbejde skal udføres. Alt ovenstående lyder jo meget godt, men hvordan spiller det sammen med vores, til tider, noget rigide udbudsregler?Og hvad skal der til for at operatører som Vattenfall, Orsted og TotalEnergies, selv inkludere kombiløsninger i deres tilbud på havmølleparker, så vi kan få udnyttet det fulde potentiale af den energi vi har lige rundt om os? I den nye episode af Energiens Stemme skal vi hører fra Rune Pilegaard medejer af Crestwing, her kommer vi ind på: Hvordan det er at vokse op med og arbejde i en familieejet energivirksomhed med stærke bæredygtige idealer? Hvordan udnytter man bølgeenergi og hvordan sikre man et robust system, der kan håndtere de enorme kræfter?Hvem har de bedste forudsætninger for at bygge et bølgeanlæg, er det en far som er maskiningeniør, en søn som er fysiker, en mor som er smed eller er det kombinationen?Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
16
Marie Breum - Asset Management
Hvordan tager du de rette beslutninger for at sikre den kritiske infrastruktur? … Og hvad er kritisk infrastruktur? Er det en jernbane, en vindmølle, et biogasanlæg eller Litium batterier med Kinesiske komponenter? Det er et af de mange spørgsmål, man skal forholde sig til når man arbejder med infrastruktur og særligt energianlæg, for hvordan prioritere vi forsyningssikkerhed, ESG og optimering af modne anlæg, når livscyklusudgiften er højere end budgettet? Det var et af hovedemnerne til årets konference hos Asset Management Danmark, hvor jeg selv havde fornøjelse af, at tale med Marie Breum fra Banedanmark om hendes erfaringer fra både en stor statslig jernbaneaktør, samt BIOFOS som er en mindre forsyningsvirksomhed. Asset Management giver nemlig ikke kun mening i kæmpestore organisationer. Der udvikles og tilsluttes mange nye og mindre energivirksomheder til vores infrastruktur i disse år. Alle disse vil kunne drage stor nytte af den erfaring og Best practice, man har opnået med standarden, ikke mindst hvis man ønsker at arbejde med datadrevne beslutninger. I denne episode kommer vi ind på: 🪖 Hvilken betydning Maries baggrund som antropolog har haft for hendes tilgang til Asset Management? 📈 Hvad er Asset Management og hvordan tilføres der konkret værdi? 💀 Hvorfor Marie ikke kan slippe ingeniørerne og sammenligner dem med hovedjægere?Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
15
Thomas Jam Pedersen - Atomkraft
Atomkraft JA TAK Energi er en flaskehals, ikke blot i Danmark, men i hele Europa og vi er derfor nød til at se sammenhænge og turde tænke større.Vores elnet er en flaskehals, altså de kabler der forbinder havvindmølleparkerne med fabrikkerne og forbrugerne på land. Forsinkelser og kompleks lovgivning bremser udviklingen.Flere politikker har fået øjnene op for at der må tænkes i alternativer, særligt Alex Vanopslagh har opfordret til at “fjerne vores bind for øjnene” og at der skulle nedsættes en Niels Bohr-kommission, som kan undersøge atomkraftens muligheder.Når vi begrænser vores muligheder, risikere vi at få blinde vinkler og tage uhensigtsmæssige beslutninger.Vi er i Danmark og i Europa nød til at kunne forsyne energitung produktion, hvad enten det er til stål, brint eller ammoniak produktion og det skal gerne foregå uden kul og så bæredygtig som overhovedet muligt.Derfor tager vi også gerne et atomkraftværk i Esbjerg og mon ikke de også tager et i Vejen, Aabenraa og Holstebro. Ikke kun fordi nogen af disse kommuner lige er kåret som de mest erhvervsvenlige i DI’s årlige undersøgelse, men fordi de skal være en del af den fremtidige danske brintinfrastuktur “Backbone” og dermed den fremtidige energiproduktion.I den nye episode, skal vi hører Thomas Jam Pedersen fortælle om rejsen med Copenhagen Atomics og deres Molthen Salt Reaktorer.Copenhagen Atomics har udviklet en patenteret “Onion core” reaktor, der kan anvende udtjent atomaffald og ved hjælp af Thorium, kan de producere mere energi end vi nogensinde kommer til at efterspøge og det til en pris der er langt lavere end både, sol og vind.I episoden kommer vi ind på:Hvordan et møde med en gruppe ildsjæle på et lokalt københavnsk værtshus, har ført til 2 progressive atomkraftvirksomheder.Hvorfor Thomas mener at de i Finland lige så godt kan finde gravemaskinerne frem og hente deres udtjente atomaffald?Hvem kommer til at løbe med de nye energiteknologier? hint: pt. er det ikke Europa.Det og meget mere kan du hører der hvor du lytter til podcast eller i linket nedenforPs: Følg gerne podcasten, så går du ikke glip af nye episoderMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
14
Bo Stig Henriksen - Kunstig Intelligens
Er din virksomhed klar til at navigere gennem AI-galakser og opdage uanede muligheder med kunstig intelligens? Hos NeuroSpace har de hjulpet adskillige virksomheder, såsom Kredsløb, CTR, Nordic Sugar og mange flere, med at reducere deres energiforbrug med op til 40% ved hjælp af avanceret kunstig intelligens.Hvordan gør de så det, og hvordan ser det egentlig ud på sådan et sci-fi kontor? De gør det med hjælp fra deres Datanauter, og kontoret er som regel helt tomt ligesom i rummet. Den eneste dag, hvor alle er samlet, er til et statusmøder, hvor der selvfølgelig også er LAN- party. Til dagligt sidder de fleste på deres satellit stationer/hjemmearbejdspladser, hvor der er skruet maks op for fleksibiliteten, hvilket er en af deres helt store fokusområder. Men hvis vi skal zoome lidt ud og tage et smut op til ISS-rumstationen og betragte det globale AI-landskab fra Cupola-modulet, så vil man se, at europæiske virksomheder sakker bagud, når det kommer til AI-integration og udvikling, eller AI-adoption som det kaldes. Virksomhederne ligger på omkring 28% i EU, 58% i Kina og 78% i USA. Det samme gør sig gældende, når det kommer til investeringer. Det eneste sted vi ligger i top, er på etik og regulering, hvilket måske heller ikke er helt skidt. Hopper vi ned på jorden igen og kigger nærmere på de forskellige AI-værktøjer, så er det stadig Chatbots, der er mest udbredt. Forstår du så heller ikke helt, ligesom jeg selv, hvad betegnelser som Random Forest, Gradient Boosting og Deep Learning går ud på, så frygt ej. Stig bo Henriksen vil i den nye episode gennemgå konkrete cases, og som han siger, forklare begreberne på babysprog for maskinmestre. Vi skal nemlig til at se værktøjerne som et nyt redskab i vores værktøjskasse, arkurat ligesom vi bruger en hammer eller skruetrækker. I episoden vil vi komme ind på: Hvordan bliver man et barn af fjernvarmen? Er Kunstig Intelligens en trussel eller en forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle vores energivirksomheder? Hvordan har Christian Stadil inspireret Stigs tilgang til mennesker og hvad har Homer Simpson med hans fremtidsdrømme at gøre?Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
13
Malene Birkemose - Olie & Gas
Var det en fejl, da det blev besluttet at olie- og gasproduktionen skulle stoppe i 2050, og har det stadig en fremtid i Danmark? Højst sandsynlig ikke, men det kan vise sig at få en større geopolitisk betydning, da mange europæiske lande er bagud med omstillingen og ikke er begunstiget af de samme muligheder som vi har i Danmark. Begrænsninger er det bedste brændstof for innovation.Den europæiske import af LNG (Liquefied Natural Gas) fra USA, er langt mere klimabelastende end den Danske og Norske olie og gasproduktion. I Norge har man ikke fastsat nogen udløbsdato og som udgangspunkt er det problematisk, at vi begrænser vores lands ressourcer for energiproduktion, hvad enten det er olie- og gas eller atomkraft. På den anden side har begrænsningen sat gang i en spændende udvikling af nye teknologier, som på sigt, forhåbentlig vil blive rentable alternativer. Et lands velstand afhænger af adgangen til billig og uafhængig energi. I Danmark ønsker vi at opføre store gigawatt anlæg til brint og ammoniak produktion, samtidig ønsker vi at fremme elektrificeringen, men vi kan ikke producere nok el til vores eget forbrug og derfor importerer vi strøm fra vores nabolande, primært produceret via vand- og atomkraft. IMO – den Internationale Maritime Organisation, kunne tidligere i år, ikke komme igennem med et krav om en brændstofomlægning af skibsfarten, det blev i stedet til et kompromis med en gradvis reduktion af udledningerne frem mod klimaneutralitet i 2050. Ambitionen om en grøn dansk indenrigsrute i 2025 og 100% CO2 neutral indenrigsflyvning senest i 2030, går heller ikke så hurtigt som forventet. Der findes endnu ikke international certificering for 100% SAF (Sustainable Aviation Fuels) i kommerciel ruteflyvning og det danske forbrug af konventionel jetfuel er stigende. Ambitionerne om klimaneutralitet i 2050 er helt på sin plads og også meget gerne før, ovenstående viser bare de paradokser og den kompleksitet der er i omstillingen og debatten kan nogle gange blive ensporet og unuanceret. Man kunne også have valgt en blødere tilgang, med f.eks. krav om klimaneutralitet og elektrificering af produktionen i stedet for et forbud. Hvor om alt er, så vil der stadig være et behov for olie og gas produkter efter 2050. Den Danske produktion, er måske ikke fremtiden, men det er heller ikke vores fortid og derfor skal vi naturligvis også høre om det i @energiens-stemme. Her taler jeg med Malene Birkemose fra TotalEnergies, som i 2022 blev den første danske kvindelige platformchef, her kommer vi ind på: Hvordan hun gik fra skoletræt til ingeniør, med arbejde på store projekter osamt en udstationering til Qatar? Hvilken betydning hendes baggrund som kemiingeniør, har haft for hendes virke som platformchef? Hvordan er det kun at skulle gå på arbejde 8 gange om året? PS: Der skal lyde en stor tak til podcastens sponsor Aeron Denmark A/S, så står du og mangler en stærk servicepartner indenfor HVAC, køling eller ATEX, så tag endelig kontakt til Allan Hundrup og resten af teamet.www.aerondenmark.comMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
12
Jeppe Olander - Innovation
Bliver jeres innovationsprojekter også blæst op til, at skulle være en månelanding, i stedet for små praktiske forbedringer? Så er I ikke alene… For det er ikke sådan ”rigtig fedt”, hvis det ikke er noget stort og revolutionerede, der kan fremvises på innovationsdage og til messer. I Danmark er vi dygtige til at tænke nyt, søge udviklingsmidler og innovere, men sammenlignet andre lande, er vi bare ikke så gode til, at få det ud over rampen og omsat til kommercielle produkter og virksomheder.I en tid med global uro og et energikapløb der ræser afsted, er det vigtigere end nogensinde, at evne en effektiv innovation og udvikling, så vi ikke ender som Coyote i Looney Tunes klassikeren, som gang på gang bliver narret af Road Runner. I den nye episode af Energiens Stemme (Podcast) fortæller Jeppe Olander hvordan SemcoMaritime arbejder med Innovation. Det bliver til en snak om: Hvem er bedst, Ingeniør eller maskinmester? Kan man bygge en Trebenet Jacket til substations og hvad har PACMAN med innovation at gøre? Hvad gør man, hvis man mangler rammerne for innovation og hjælp til facilitering af sine projekter? Det og meget mere kan du hører om i denne nye episode. PS: Der skal lyde en stor tak til podcastens sponsor Aeron Denmark A/S, så står du og mangler en stærk samarbejdspartner indenfor Optimering og Engineering af HVAC, køling eller ATEX projekter, så tag endelig kontakt til Allan Hundrup og resten af teamet.www.aerondenmark.comMusik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
11
Søren Berg Lorenzen - Geotermi
Kan man bore huller i jorden og lave vand om til olie? Nej, men man kan bruge al den erfaring man har fra Drilling i olie og gas branchen til, at lave fjernvarme og den mission kastede A.P. Moller Holding med Robert Maersk Uggla, ATP og NRGi sig over, da de tilbage i 2017 etablerede Innargi. I den nye episode fortæller Søren Berg Lorenzen, hvordan de arbejder med Geotermi. Det bliver til en snak om: 🛳️ Hvad får en Civil Ingeniør med teenagere til, at rykke fra hovedstaden til Fanø? 📊 Hvad er status på geotermi- anlægget i Århus, som etableres i samarbejde med Kredsløb? 🛠️ Hvordan fungere geotermi og hvor kan man etablere det? Det og meget mere kan du hører om i den nye episode, som du finder der, hvor du lytter til podcast eller i linket i kommentar feltet 👇 PS: Der skal lyde en stor tak til podcastens sponsor Aeron Denmark A/S, så står du og mangler en stærk samarbejdspartner indenfor industriel HVAC, køling og ATEX, så tag endelig kontakt til Allan Hundrup og resten af teamet. PPS: Episoden er optaget i Marco Broddes galleri ved Værftet på Fanø og et besøg kan varmt anbefales. www.marcobrodde.dk/dansk/hjem Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
10
Bjørn Mjåtveit - Energioptimering & HVAC-R
Hvad har et Norsk offshore firma fra Flekkefjord, et Svensk Green Steel projekt i Boden og en Dansk specialist indenfor energioptimering, HVAC og ptx tilfælles? Det kan du få svaret på i den nye episode af Energiens-Stemme, hvor jeg taler med Bjørn Mjåtveit fra Aeron. Episoden er på Engelsk, men det gør den bestemt ikke mindre interessant, for vi kommer vidt omkring - Det bliver til en snak om: Hvad Bjørns baggrund indenfor elektroservice af motorer, har haft af betydning for hans karrierer.Hvorfor det kan være farligt at sende medarbejder på videns udveksling – nogen kommer ikke tilbage igen… Hvorfor valgte Aeron lige netop at placere sig i Esbjerg? Hvordan ser Aeron på potentialet for energioptimering og ptx projekter i Danmark?
-
9
Claus Nielsen - Fjernvarme CO2 baseret havvandsvarmepumpe 2 af 2
Det sidste kulfyrede kraftværk er snart lukket i Danmark, var det nu en god ide? Til trods for at kulkraftværkerne har leveret en billig og stabil el og varmeproduktion, så har der gennem årene, været utallige bekymringer omkring de miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger det har haft for samfundet og det må derfor siges, at være en rigtig god beslutning. Lå der så en løsning klar, som bare skulle trilles over målstregen og så var den sejr hjemme? Nej, slet ikke. Løsningen med kæmpe flis kedler, hvor varmeproduktionen udelukkende baseres på afbrænding af biomasse, giver ikke rigtig mening og der måtte tænkes kreativt. Det er der virkelig blevet hos DIN Forsyning, så find anlægsoversigten frem, spænd sikkerhedsselen og hold fast, for nu skal vi hører om, hvordan sådan en varmepumpe kan tage 3 grader koldt havvand om vinteren og holde 25.000 husstande varme. Interviewet er sidste del af 2 afsnit og her kommer vi ind på: Hvorfor valgte DIN Forsyning at bruge CO2 i stedet for andre konventionelle kølemidler i varmepumpen? Hvordan kan den overskydende varmekapacitet fra fjernvarmeforsyning om sommeren, men også PtX projekter, som Morgen Energy, i fremtiden udnyttes til lokal fødevareproduktion? Altså opvarmning af drivhuse eller erstatning af gas kedler? Hvor havde fjernvarmen været, hvis Claus var blevet folkeskolelærer? PS. Mangler du en stærk samarbejdspartner til design, produktion og installation af lader, UPS og batteriløsninger, så tag endelig kontakt til Stig Oest og resten af teamet hos www.semicon-power.dk, som også er sponsor af dette afsnit. De udfører både kapacitetstest af batteri anlæg, specialdesignede lader og UPS løsninger, samt ATEX tavler. Det og meget mere kan du hører i episoden, som kan findes, der hvor du lytter til podcast eller på energiens-stemme.dk Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
8
Claus Nielsen - Fjernvarme CO2 baseret havvandsvarmepumpe
I denne episode af Energiens Stemme er vi på besøg hos DIN Forsyning i Esbjerg. DIN Forsyning har designet og idriftsat deres bud på fremtidens fjernvarme, som er intet mindre end en verdensnyhed. DIN Forsyning har etableret verdens første og største CO2 baserede havvandsvarmepumpe fra MAN Energy Solutions / Everllence til fjernvarmeforsyning. Anlægget har en termisk effekt på 70MW og er designet til, at kunne forsyne 25.000 husstande, men hvordan kommer man på ideen med at bruge CO2? En teknologi der kun har været afprøvet i offshore sektoren på undersøiske installationer? Og hvordan udnytter man bedst muligt alle de forskellige muligheder der er ved sektorkobling? I episoden som er den første del af to, skal vi hører vi hører om: - Hvorfor Claus valgte at arbejde i krydsfeltet mellem forrentningsudvikling og teknologi? - Hvorfor er der flere følelser omkring affaldssortering og genbrugsstationer end drikkevand og varmeforsyning? - Hvordan sikres uafhængighed, samtidig med at økonomien ikke stikker af for forbrugerne? PS. Mangler du en stærk samarbejdspartner til design, produktion og installation af lader, UPS og batteriløsninger, så tag endelig kontakt til Stig Oest og resten af teamet hos www.Semicon-Power.dk, som pt. er podcastens sponsor. Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
7
Peter Ingemann - STØRST Klima
I denne episode af Energiens Stemme er vi på besøg hos den folkekære TV vært, ejendomsmægler og biker, Peter Ingemann til en snak om programserien STØRST omkring klima, her kommer vi ind på: - Underberg-traditionen…- Hvad Peter mener om A-kraft, en film med Jane Fonda og Små Modulære Reaktorer. - Udviklingen i grønne batterityper og hvad CO2-lagring får en betydning for klimaet. Det og meget mere kan du høre om i episoden. Ps. Podcasten har fået sin første sponsor, så tag også lige og besøg Semicon-power.dk og Michael Sjøbjerg Kjær, hvis du har brug for hjælp til batterier, tavler og UPS anlæg.
-
6
Peter Horne Zartsdahl - Ingeniører Uden Grænser
I Energiens Stemme dykker vi ned i spændende baggrundshistorier og indsigter fra nogen af de mest aktuelle personer, virksomheder og organisationer i energibranchen. I denne episode skal vi hører fra Peter Horne Zartsdahl og Ingeniører Uden Grænsers store frivillige arbejde med at genopbygge Ukraine. Vi kommer ind på: Hvad Peter og familien fik tiden i Afrika til at gå med under Corona. Hvilken betydning medlemsvirksomhederne har for deres frivillige arbejde. Hvilken forskel de frivillige i IUG gør, når de sendes afsted på missioner. Musik fra #Uppbeat (gratis for skabere!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicenskode: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
5
Jesper Horne - Biogas del 2 af 2
I denne episode kommer vi ind på, hvilken betydning den grønne omstilling kan have på lokalsamfundene. Tidligere kom energien fra centrale kraftværker eller Nordsøen via Esbjerg, Fredericia og Kalundborg. I dag er produktionen rykket ud i lokalsamfundet og det er ikke alle, der er lige begejstret for at få vindmøller eller et biogasanlæg i baghaven. 38% af det danske naturgasforbrug, blev i 2024 leveret af biogas. Hvordan vælger man så, at kommunikere og håndtere den skepsis der kan opstå, når man er Nordjyllands største Biogasproducent og levere 20 mio. m3 biogas om året? Det kan du hører om i denne episode, som er sidste del af 2. Vi vil også komme ind på emner som:Behovet for flere rådgivere, der kan supportere den fremtidige udvikling og udbygning af biogasbranchen. Dyrkning og udnyttelse af græsprotein til biogas produktion, hvorfor er udviklingen nærmest gået i stå?Er Bio-CNG et overset fremtidigt brændsel til tung transport?
-
4
Jesper Horne - Biogas del 1 af 2
Energiens Stemme er podcasten, hvor vi dykker ned i indsigter og historier fra interessante personer, der former energisektoren.I denne episode, som er en del 1 af 2, er jeg på besøg hos Sindalbiogas, hvor landbrugets restprodukter, såsom gylle, strøelse og rester fra fødevareproduktion, betragtes som en værdifuld råvare, og som udnyttes til energiproduktion. Vil du hører mere om biogas produktion? Så lyt med i den nye episode, hvor jeg er på besøg hos Direktør Jesper Horne, her snakker vi om:Hvorfor Jesper besluttede sig for at læse til maskinmester?Hvordan går man fra lokal landbrugsproduktion til eksport af naturgas med ejere og partnere som DBC - Danish Bio Commodities og CIP - Copenhagen Infrastructure Partners?Og selvfølgelig en masse god snak om teknik, hvordan Biogas produceres og hvilke arbejdsopgaver der er på et biogasanlæg.
-
3
Mark Fogh Pedersen - Grøn Brint
Energiens Stemme er podcasten, hvor vi dykker ned i indsigter og historier fra interessante personer, der former energisektoren.I denne episode er vi på besøg hos Mark Fogh Pedersen som er Operations Manager på Morgen Energys Njordkraft projekt i Esbjerg. PtX anlægget skal producere grøn brint til det tyske marked i 2030, men projektet var faktisk tæt på ikke at blive til noget, for havde det ikke været for Klima Ministerens kovending omkring etablering af brint røret i det såkaldte 7 tal fra Esbjerg til den tyske grænse, jamen så var det og mange andre projekter formentlig ikke blevet til noget i Danmark. Vil du hører mere om grøn brint produktion? Så lyt med i den nye episode, hvor vi kommer omkring:Hvordan Mark ender med at skrive sit bachelor projekt på Grønland . Hvad er grøn brint produktion og hvordan fungere det? Samt hvilken betydning det har haft, at der er taget beslutning om at etablere et brint rør til Tyskland i det såkaldte 7-tal.Music from #Uppbeat (free for Creators!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicense code: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
2
Jesper Frost Rasmussen - WECP
Energiens Stemme er podcasten, hvor vi dykker ned i indsigter og historier fra interessante personer, der former energisektoren.Jesper Frost Rasmussen er nok mest kendt fra sit virke som borgmester i Esbjerg, men derudover er han også Præsident for Verdens Energibyer WECP.Lyt med i denne første episode, hvis du er interesseret i at hører mere om: Hvilken betydning hans baggrund som elektronikmekaniker, har haft for hans karriere. Hvordan han, lidt ved et tilfælde, endte med at hilse på og tale til Pave Frans klima konference i Vatikanet.Og hvordan han ser på de fremtidige planer for udvikling af grønne energi teknologier. Music from #Uppbeat (free for Creators!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicense code: LJFVUJ7DXOGQA0C0
-
1
Intro
Velkommen til podcasten Energiens Stemme, mit navn er Daniel Vad og det her er programmet, hvor vi dykker ned i personlige historier og indsigter fra interessante personer, der former energisektoren. I denne korte intro, får i en indflyvning til tankerne og ideen bag podcasten. Det ville være mega fedt, hvis i vil bidrage til den videre udvikling ved at connect, like og give podcasten noget god energi ved, at skrive en anmeldelse. Music credits:Music from #Uppbeat (free for Creators!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicense code: LJFVUJ7DXOGQA0C0
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Velkommen til podcasten Energiens Stemme, mit navn er Daniel Vad og det her er programmet, hvor vi dykker ned i personlige historier og indsigter fra interessante personer, der former energisektoren. Music from #Uppbeat (free for Creators!):https://uppbeat.io/t/qube/echoLicense code: LJFVUJ7DXOGQA0C0
HOSTED BY
Energiens Stemme
CATEGORIES
Loading similar podcasts...