PODCAST · business
Finanstoppens pletskud og fejltrin
by Watch Medier
I Finanstoppens Pletskud & Fejltrin inviterer FinansWatch interessante profiler i finanssektoren til at fortælle om op- og nedture, og hvordan konkrete oplevelser har været med til at forme dem privat og professionelt.Værter på podcasten er Dorthe Bach og Martine Stock, der begge er journalister på FinansWatch – en del af Watch Medier.
-
10
Tidligt voksen og ledelse med langkast – med Vivi Kofoed
En anderledes opvækst har været med til at give Vivi Kofoed, koncerndirektør for skade i Gjensidige, et andet blik på lederskab og dét at være menneske. Det fortæller hun i denne episode af FinansWatchs' podcastserie "Pletskud og fejltrin". ”Jeg tror, du får en meget empatisk tilgang til det at være leder, fordi du ved aldrig rigtig, hvad der er, at folk går igennem, bare ved at se på dem på overfladen,” siger hun.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
9
En tabt årsløn og uhøjtidelig ledelse – med Mads Skovlund
Mads Skovlund, tidligere landechef i Nordea, fortæller i dette afsnit, hvordan en dyr fejl for mange år siden har præget hans tilgang til fejl. ”Jeg har aldrig haft så vild en samtale,” siger han i denne udgave af podcasten Finanstoppens Pletskud og Fejltrin. Mads Skovlund har været i Nordea i 25, men meddelte sidste år, at han stopper for at søge nye muligheder uden for banken. I afsnittet fortæller han også, hvordan hans syn på ledelse har ændret sig markant, siden han trådte gennem bankens døre for første gang. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
8
En stor sorg og en vigtig erkendelse – med Jens Munch Holst
Adm. direktør i Akademikerpension, Jens Munch Holst, fortæller i dette afsnit af Finanstoppens pletskud og fejltrin, at han efter at have mistet en kæreste opdagede, at livet er for kort til crap. ”Når man oplever noget, der er så omsiggribende, fundamentalt og hårdt, så vil man typisk tænke, at så længe ingen er døde og sårede, så går det nok,” siger Jens Munch Holst i denne udgave af podcasten Finanstoppens Pletskud og Fejltrin. Direktøren fortæller også, at hans værdibaserede tilgang af og til har fået ham til at lukke øjnene for konflikter og være langmodig i sine beslutninger.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
7
Bevidste familievalg og fartblindhed – med Camilla Holm
Kommerciel direktør i PFA, Camilla Holm, fortæller i dette afsnit af podcastserien Finanstoppens pletskud og fejltrin, hvordan hendes høje energiniveau og tempo på mange måder har bragt hende langt, men også har sine skyggesider. ”Det er vigtigt, det ikke kun er dig selv, der skal kunne se vejen, retningen og være i fuld fart. Du skal have alle med,” fortæller hun i podcasten. . Camilla Holm berører også, hvorfor hun både er glad og stolt over sine to snart voksne døtre, samt hvordan hjerte og kompleksitet i en stor pensionsforretning som PFA både udfordrer og kan bringe en tåre frem i øjenkrogen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
6
Svære fyringer og en god krise - med Merete Eldrup
Merete Eldrup, bestyrelsesformand i Nykredit og forhenværende adm. direktør for hhv. TV2 og JP/Politikens Hus, fortæller i dette afsnit af Finanstoppens pletskud og fejltrin, hvordan en økonomisk nedtur endte med at blive et pletskud. ”Man skal jo ikke spilde en god krise,” siger den tidligere direktør i podcasten. Hun deler også, hvor hun har ramt ved siden af som leder, og hvad hun gjorde forkert i starten af sin lederkarriere, da hun skulle afskedige ansatte. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
5
En vingeskudt drøm og en afgørende indsigt – med Maria Palsmark
Maria Palsmark, executive vice president og skadedirektør i Tryg, fortæller i dette afsnit af Finanstoppens pletskud og fejltrin, hvad hun lærte om sig selv ved at arbejde på et dyrehospital som ung. I afsnittet fortæller hun også, hvorfor hun ikke skyr de svære samtaler. ”Jeg er ikke bange for at gå ind i en konflikt. Jeg er ikke bange for følelser,” siger Maria Palsmark. Hun deler desuden en vigtig læring af barslen med sit første barn, og hvorfor hun i dag opfordrer alle til at tage barsel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
4
Et uventet besøg og skæbnesvanger hovedpine – med Carsten Holdum
Carsten Holdum fortæller i dette afsnit af Finanstoppens "Pletskud & fejltrin" om, hvordan et uventet besøg satte en stopper for et arbejdsliv med mange rejsedage. En ændring, der senere banede vej for, at han blev en efterspurgt revser af finanssektoren i kraft af sit job som forbrugerøkonom i Forbrugerrådet og senere PFA. Men dedikationen har haft en pris. En vedvarende hovedpine var en af årsagerne til, at Carsten Holdum allerede i en alder af 54 år trak sig fra et almindeligt lønarbejde i finanssektoren.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
3
En uforglemmelig overfusning og en fortrydelig smutter – med Helle Snedker
Kundedirektør i Formuepleje, Helle Snedker, fortæller i dette afsnit af Finanstoppens Pletskud & Fejltrin om, hvordan finanskrisen og tiden derefter har sat sit tydelige aftryk på hendes karriere. Med egne ord ville hun ”i 2007 have givet både højre og venstre arm, for at vide hvad der sker året efter”. Oplevelserne fik hende både til at forlade sektoren for en stund, men har også lært hende væsentlige pointer om kommunikation. ”99 pct. af fokus skal være på worst case,” siger Helle Snedker. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
2
Våde øjne og vanskelige forandringer – med Peter Hermann
Peter Hermann, tidligere mangeårig topchef i Topdanmark, fortæller i dette afsnit af Finanstoppens pletskud og fejltrin, hvordan hans ældste datters angst blandt andet fik ham til at indse, at han tidligere har fokuseret for meget på rationelle argumenter og ikke nok på de følelsesmæssige – både som far og leder.See omnystudio.com/listener for privacy information.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
I Finanstoppens Pletskud & Fejltrin inviterer FinansWatch interessante profiler i finanssektoren til at fortælle om op- og nedture, og hvordan konkrete oplevelser har været med til at forme dem privat og professionelt.Værter på podcasten er Dorthe Bach og Martine Stock, der begge er journalister på FinansWatch – en del af Watch Medier.
HOSTED BY
Watch Medier
CATEGORIES
Loading similar podcasts...