GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Fodbold handler ikke om spillere, der hver især løser en opgave. Det handler om, hvordan spillerne gennem kompetencer, beslutninger og relationer sammen løser en opgave og opnår fælles mål.Det er her, begrebet teamflow bliver relevant. Ifølge forskeren Jef J.J. van den Hout er teamflow en delt flowoplevelse. ”Delt” betyder, at de enkelte teammedlemmer oplever flow samtidig og i fællesskab, mens de udfører deres personlige opgaver med henblik på teamets fælles formål. Teamflow er ikke summen af individuelle flowoplevelser.Der er teammæssige logikker på spil, som handler om kultur, relationer, fælles mål og måden, holdet arbejder sammen på. Det hører du om i denne podcast, hvor Mads Bab, ledelsesrådgiver og ekspert i krydsfeltet mellem performance og trivsel, og Signe Pries, U16- og U17-landstræner, er med i studiet.De diskuterer, hvad teamflow kan betyde i fodbold, og hvordan trænere kan arbejde med de rammer, der gør det muligt for et hold at performe på højt niveau over tid.På gamechanger.nu finder du et overblik over de fire adfærdstyper og syv kendetegn.Key-takeawaysEt team er en gruppe med gensidig afhængighed, hvor kompetencerne skal spille sammen. Teamflow er ikke summen af individer, der er i flow. Der er teammæssige logikker, som giver flow i teamet.Syv kendetegn og fire adfærdstyper beskriver teamflow og kan bruges som værktøj til aktivt at skabe rammer for teamflow.Teamflow opstår gennem en dynamik, hvor teamets medlemmer er afhængige af hinanden i forhold til at løse opgaver og arbejde mod et fælles mål.Fælles ambition, fagligt samspil, feedback, psykologisk tryghed og gensidig tillid er centrale elementer. Teamflow skabes ikke kun i kampen, men særligt før, efter og mellem kampe.Træneren skal se sig selv som facilitator af rammerne for, at teamflow kan opstå, men det er spillerne, der direkte skal skabe flow.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Fodbold er langt mere end teknik, taktiske opsætninger og fysisk form. Fodbold er også et sted, hvor læring og udvikling går hånd-i-hånd med tilrettelæggelse af træning, præstation og mål.Spørgsmålene er nu: Hvad er læring? Hvornår har spillerne lært noget og ikke kun forstået noget? Hvordan skaber du rammerne for læring – og sikrer, at læringen har effekt?Det hører du om i denne podcast, hvor Morten Fransen, læringskonsulent hos Skatteministeriets koncern, driver Laerning.dk og tidligere landsholdsløber, og Lene Terp, cheftræner hos Fortuna Hjørring, kandidat idræt og tidligere landsholdsspiller, er med i studiet.De diskuterer og nuancerer læring i en fodboldkontekst, og så argumenterer de for, hvorfor dual coding overtrumfer de ellers så udbredte læringsstile som beskrevet i VAK-modellen. Derudover får du en indføring i begreber som teachable moment og illusion of competence.Key-takeawaysDer er stor forskel på at have forstået noget og lært noget. Læring er først sket, når spilleren kan hente det frem x-antal dage senere og anvende det på banen.En spiller har ikke nødvendigvis lært noget, bare fordi han/hun kan gengive taktikken korrekt lige efter et taktikmøde.Læringsstile – også kendt som VAK-modellen – er problematiske og kan begrænse læringsudbyttet.Dual coding styrker derimod læring ved at kombinere flere kanaler såsom billeder, video, gestik, følelser og handling.Et teachable moment betegner, hvornår spilleren er modtagelig for læring, men timing og kontekst er afgørende.Motivation kan understøtte læring, men motivation er ikke »den hellige gral« til læring.Illusion of competence opstår, når spilleren føler, at hun har lært noget, selv om hun endnu ikke kan omsætte det i praksis.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Feedback kan påvirke trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, motivation og oplevelsen af at blive set, understreger tidligere forskning.Effekten af feedback er dog ikke blevet undersøgt i et såkaldt interventionsstudie med unge fodboldspillere, men det har Iben Berntzen og Pål Lagestad fra Nord University gjort i studiet “Effects of coaches’ feedback on psychological outcomes in youth football: an intervention study” fra 2025.Her kan du høre en indtalt version af en GameChanger-artikel, som fremhæver de vigtigste pointer om effekten af trænerfeedback blandt unge fodboldspillere. Og særligt, hvordan feedback kan påvirke flere psykologiske variable i fodboldtræning.Læs den originale artikel og øvrige kilder på GameChanger.Lyt til podcasten Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behovKey-takewaysFeedback fra træneren øger unges oplevelse af mestring, motivation og følelsen af at blive setElitespillere oplever også højere trivsel, glæde, tilfredshed og udvikling, når de får feedbackKlubspillere, som ikke går på en specialiseret fodboldlinje, får øget motivation og følelsen af at blive set, men kan opleve mindre udvikling ved feedbackFeedback kan styrke relationen mellem træner og spiller og skabe et mere positivt træningsmiljøFor at sikre effektiv feedback kan du følge seks retningslinjer, herunder tilpasning efter spillerens udviklingsstadie og med fokus på selvregulering.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan kan du bruge kvantitative data til at forstå fodboldspillet? Hvad kan du bruge xG til – og hvornår kræver datapunktet flere nuancer? Hvordan kan data hjælpe trænere og analytikere til at identificere mønstre i spillet? Og lige så vigtigt: Hvordan imødekommer de faldgruber ved at arbejde med data?De spørgsmål får du svar på i denne episode af GameChanger, hvor Nicolai Fernández Pedersen, Head of Football Data Analytics hos Brøndby IF og ph.d. i deep learning (maskinlæring), og Thor Herdal, Head of Set Pieces & Football Analysis hos FC Nordsjælland, er i studiet.Podcasten tager udgangspunkt i kvantitative data knyttet til selve spillet – det vil sige eventdata og trackingdata, som registrerer handlinger og positioner på banen. Dermed afgrænser podcasten sig fra kvalitative analyser og fysiske data såsom GPS-målinger, pulsdata eller søvndata.Med afsæt i deres daglige arbejde i to danske topklubber diskuterer de, hvordan data kan bruges til at identificere mønstre i spillet, hvordan et udbredt nøgletal som xG kan bruges til mere end blot at tale som sandsynligheder. Det handler nemlig om kontekst, spillestil og taktik, og hvordan analyser omsættes til konkrete beslutninger i trænerstaben og på træningsbanen.Key-takeawaysKvantitative data kan hjælpe med at identificere mønstre i et komplekst spil og med at stille de rigtige spørgsmål, men de giver sjældent hele forklaringen alene.Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem overordnede og specifikke data. Data bliver først for alvor værdifulde, når de analyseres over tid. En enkelt kamp kan give et misvisende billede. Data giver mest mening, når de sættes ind i en taktisk kontekst: Hvilken spilfase er situationen opstået i, og hvad forsøger holdet at gøre?Kombinationen af flere nøgletal – for eksempel xG og xT – kan give et mere nuanceret billede af, hvor og hvordan et hold skaber eller tillader chancer.Analysens værdi afhænger af oversættelsen fra datasprog til trænersprog, så indsigterne kan omsættes til adfærd, beslutninger og træning på banen. »Garbage in, garbage out«: Du skal rense dine data, for datakvalitet er afgørende for analyserne.Den største faldgrube er at bruge data til at bekræfte en allerede eksisterende opfattelse.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvornår skal du sætte retningen, og hvornår skal du give mere slip og overlade problemløsningen til spillerne? Hvornår kræver situationen klare instrukser, og hvornår kalder den på spørgsmål, nysgerrighed og involvering?I denne episode af GameChanger mødes 3F Superliga-træner Rasmus Bertelsen fra Randers FC og tidligere håndboldlandsholdsspiller Jesper Nøddesbo, i dag uddannet coach, til en samtale om tre roller en træner kan indtage: den instruerende, den faciliterende og den coachende.Med afsæt i konkrete erfaringer fra eliteidrættens hverdag deler de deres overvejelser om, hvordan du som træner skifter mellem rollerne og kombinerer dem, så du er faglig, troværdig og autentisk over for spillerne.Du får indblik i, hvordan tydelige rammer og forståelse for relationer kan gå hånd i hånd, hvordan personlighedstyper og kontekst påvirker dit lederskab og din troværdighed, og hvorfor bevidstheden om din egen tilgang kan være afgørende for både præstation og udvikling.Til sidst får du fire råd til at blive mere bevidst om dit valg af trænerrolle. Læs mere på GameChanger.Key-takeawaysDu skal være bevidst om, hvornår du instruerer, faciliterer eller coacher – og hvorfor og hvordan.Trænerroller hænger sammen med lederskab: »Du skal have din faglighed i orden, og du skal være et menneske, spillerne vil følge.«Spillere mister troen på dig som træner, hvis du siger, at du er faciliterende, men i praksis er ekstremt instruerende eller har svaret på forhånd. Valget af tilgang afhænger af opgaven, tidspunktet på ugen, tidspres, resultater og spillernes personligheder.Den instruerende tilgang er særligt relevant i kampspecifik og defensiv træning, som ofte kræver, at alle er 100 procent sikre på retningen. Den faciliterende og coachende tilgang kan med fordel bruges, når spillernes problemløsning og kreativitet – især i det offensive spil – skal trænes.Vær velforberedt – ikke kun på træningens tema, men også på din tilgang og kommunikation.Husk det menneskelige aspekt og metakommunikér om årsagerne til dine valg – det skaber følgeskab og engagement.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Vi tager nu fat på anden del af miniserien om efteråret 2025 i 3F Superliga. Her tager vi fat på unge spillere i alderes grupperne 16-19 år og 20-21 år – og mere specifikt kampminutter, positioner og værdiskabelse på banen.Blandt hovedpointerne i datamaterialet er, at unge spillere i stigende grad får spilletid på tværs af klubber i 3F Superliga, at fordelingen af minutter varierer markant mellem klubber og aldersgrupper, ligesom der er variationer i unge spilleres bidrag til spillet målt gennem spilletid, positioner og nøgletal som xG og xA.De data diskuterer og nuancerer Glen Riddersholm og Lars Friis.Fik du ikke lyttet til første del om afslutninger og scoringer, finder du den og data her.Data til denne episode, får du her.Key-takeawaysAlle klubber i 3F Superliga har givet spilletid til spillere under 20 år i efteråret 2025, men fordelingen af minutter varierer markant mellem klubberne.FC Nordsjælland skiller sig markant ud med 48 procent af spilleminutterne til 16–19-årige, mens klubber som F.C. København og AGF i højere grad prioriterer mere erfarne aldersgrupper.Samlet set er 16–19-årige allokeret 10 procent af de samlede spilleminutter i efteråret 2025, hvilket er den højeste andel siden sæsonen 2020/2021.Unge spillere får primært deres minutter i back- og kantpositioner, mens centrale positioner i højere grad besættes af spillere i aldersgrupperne mellem 22 og 29 år.Der er en tydelig sammenhæng mellem høje minutantal og startopstillinger for unge spillere i klubber som FC Nordsjælland, FC Midtjylland og Vejle Boldklub.Data viser, at unge spillere i flere klubber ikke alene får spilletid, men også bidrager målbart til holdenes offensive produktion målt på xG og xA.Eksempler som Franculino Djú, Aral Simsir og Prince Amoako er eksempler på unge, der står for en væsentlig del af det samlede, offensive output.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel? I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger. I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt.Læs og download alle data og grafer på GameChanger.Key-takeawaysEfteråret har været blandt de mest målrige i 3F Superligas historie med et gennemsnit på 3,22 mål pr. kamp.Antallet af afslutninger pr. kamp er faldet en smule, mens antallet af scoringer er steget, hvilket peger på en højere udnyttelse af afslutningerne.Andelen af afslutninger og scoringer efter kontraangreb er steget kontinuerligt siden 2020/2021 og er højest i indeværende sæson.Både andelen af afslutninger og mål efter standardsituationer er faldet over flere sæsoner og indikerer bedre defensiv organisation og forberedelse.Flere hold scorer mere end tidligere, men lukker samtidig flere mål ind, hvilket giver større udsving i kampenes slutresultater.Forskellen mellem hold med mange afslutninger og hold med mange mål er tydelig, når vi sammenligner eksempelvis FC Midtjylland og F.C. København.Data viser variationer i spilleres målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG.Viborg FF scorer en høj andel af deres mål efter kontraangreb, mens Brøndby IF får en stor del af deres mål ud af relativt få omstillingsafslutninger, hvilket peger på høj effektivitet i netop denne fase.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Constraints Led-approach vinder indpas blandt trænere, der ønsker at skabe mere dynamiske og selvstændige spillere, som formår 1) at opfatte og forstå en specifik situation og  2) at omsætte ’her og nu’-informationer til løsninger. Men hvad er constraints, og hvordan arbejder du Constraints-Led Approach?De spørgsmål tager Jeppe Mathiasen, cheftræner for B.93 U19-drenge og idrætsstuderende ved Københavns Universitet, samt Mads Vittenbach, cheftræner for F.C. Københavns U15-drenge, fat på i denne podcast. Her får du en indflyvning til Constraints-Led Approach som teori og tre former for constraints, og så hører du om, hvorfor det er relevant skifte fra decision-making til adaptability, attunement og affordances.Derudover får du inspiration til, hvordan du tager teorien med ud på træningsbanen – og ikke mindst sikrer, at øvelser og sammensætningen af constraints lever op til træningens tema og formål. Det indebærer også, at du som træner i højere grad skal fungere som facilitator end instruktør.Du kan desuden læse Jeppe Mathiasens universitetsopgave om Constraints-Led Approach på GameChanger.Key-takeawaysConstraints er rammer og betingelser, mens du med Constraints-Led Approach bruger constraints til at manipulere en træning for at fremme en selvorganisering.Constraints fungerer ikke altid som begrænsninger, men snarere som forstærkere af alternative løsninger.Der findes tre former for constraints: Miljømæssige, individuelle og opgavebaserede.Der findes forskellige former for affordances, som beskriver de handlemuligheder, spilleren opfatter i en specifik situation.Med Constraints-Led Approach opstår læring gennem spillernes erfaringer i og med spillet (implicit læring).Træneren er facilitator, skaber rammer og incitamenter: Den »absolut vigtigste opgave er at uddanne spillerne i at kunne opfatte de specifikke informationer, som er med til at bidrage til en positiv løsning.«Øvelsens design og omfanget af constraints skal altid tage udgangspunkt i et tydeligt formål.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboidfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I jagten på at optimere præstation er det veldokumenteret, at søvn spiller en stor rolle for sportsudøvere. Optimering af søvn og søvnrutiner reducerer risikoen for skader og har en positiv indvirkning på restitution, ligesom søvn har en positiv effekt på kognitive funktioner og evnen til at opbygge tekniske og taktiske færdigheder.For at komme nærmere søvnens betydning for fodboldspillere – og atleter generelt – møder du her Lars Johansen, sportsfysiolog hos Team Danmark, og Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet og forfatter til bøgerne Forstå din søvn og Sover du?Du får blandet andet svar på, hvad søvnens fire faser betyder for tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder. Hvordan arbejder du med spilleres individuelle ’søvnskæbner’, og hvordan håndterer I egentlig søvnen, når en kamp ligger sent på dagen?Med andre ord får indsigt i den effektive søvn – på elitesportens præmisser.Få links til undersøgelserne, som Lars og Birgitte henviser til her.Key-takeawaysSøvnens fire faser er afhængige af hinanden – og for eksempel er fase 2 vigtig for spillernes indlæringsevne og fase 3 er vigtig for restitution.Søvn behøver ikke at være uafbrudt for at være god. Når du falder i søvn efter en opvågning, starter hjernen, fra hvor den slap.Dose-response kan bruges til at forklare sammenhængen mellem dosering af søvn og udviklingen af tekniske, taktiske, fysiske og mentale færdigheder.Regelmæssig søvn (SRI) og høj søvneffektivitet er centrale kvaliteter, fordi kroppen arbejder cyklisk og præsterer bedst, når både rytme og faktisk søvntid hænger sammen.Atleter har en individuel ’søvnskæbne’, og søvn skal ses som noget fleksibelt.Søvn kan ikke planlægges perfekt omkring sene kampdage, men spillere kan lære arbejde strategisk med restitution og søvnrutiner.Spillere skal »ikke gå i panik,« hvis de ikke sover godt en enkelt nat på grund af kamp – mange atleter har vundet guldmedaljer oven på dårlig søvn.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I princippet er transition bare en overgang. Når vi taler om transition i fodbold og transitionstrænere, er det typisk i forbindelse med overgangen fra akademi til senior.Netop transitionen fra ungdomsspiller til seniorspiller i elitefodbold har Niels Lawaetz, som i dag er U19-kvindelandstræner, for nylig skrevet Pro-opgave om. Han har en fortid på akademierne i henholdsvis AaB og Lyngby Boldklub, og det er netop erfaringerne med og viden om talentudviklingsarbejdet, som dannede grundlaget for hans undersøgelseThomas Lollike skrev ligeledes i 2019 Pro-opgave om transition og er blandt andet tidligere transitionstræner i Brøndby IF Masterclass.Sammen med Niels Lawaetz diskuterer han i denne GameChanger-podcast, hvilke faser der kendetegner transitionen for unge spillere. Og mere specifikt: Hvordan etablerer unge spillere sig på førsteholdet? Du får blandt andet indsigt i, hvad et talent er, hvorfor fællessprog og strategi er afgørende, og hvordan klubber kan arbejde mere bevidst og strategisk med samarbejde på tværs af akademiet og førsteholdet.Key-takeawaysTransitionen fra ungdom til senior i elitefodbold kræver en bred talentforståelse, hvor miljø, kultur og spillerens samlede livssituation vægtes på linje med fysik og teknik.Kun få spillere gennemgår en normativ transition, og derfor er det afgørende at arbejde bevidst med ikke-normative og mere komplekse udviklingsforløb.Et fælles sprog mellem klub, spiller og bagland mindsker misforståelser og styrker motivationen gennem en ofte lang og udfordrende stabiliseringsfase.Fire faktorer er særligt vigtige for en succesfuld transition: et støttende udviklingsmiljø, forventningsafstemning, kvalitetsminutter og reel adgang til førsteholdet.Et tæt og strategisk samarbejde på tværs af akademi og førstehold – og mellem cheftræner og transitionstræner – er afgørende for at matche spillere rigtigt og sikre kvalitetsminutter.En transitionsstrategi kan med fordel bygges op omkring fire faser: forberedelse, orientering, tilpasning og stabilisering.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

In-game management er summen af de beslutninger, tilpasninger og ledelsesmæssige handlinger, der foregår i løbet af kampens to gange 45 minutter.In-game management er en særlig form for ledelse, idet der både er et eksternt og et internt pres under en kamp, som adskiller sig fra den måde, træneren ellers begår ledelse på i løbet af ugen. Den stigende mængde information og data under kampe vil sandsynligvis øge betydningen af intuition – for ingen kan i realtid bearbejde alt tilgængeligt input.I denne episode af GameChanger sætter Lasse Frølund, assistenttræner i Sønderjyske Fodbold, og Nanna Munk, ledelseskonsulent i FLOK, fokus på in-game management.Mere specifikt spørgsmålet: Hvordan kombinerer du rationel analyse og din intuition under en kamp?Podcasten bygger videre på Lasse Frølunds Pro-opgave om selvsamme emne, og podcasten byder både på praktiske erfaringer med at kombinere data og intuition, kompleksitetsteori, ledelsesteori og en række argumenter, som understreger fordelene ved at bruge og udvikle din intuition.Key-takeawaysIn-game management er en særlig form for ledelse, du udøver i løbet af de to gange 45 minutter – og adskiller sig fra ledelsen i den øvrige del af ugen.God forberedelse og tydelig rollefordeling forbedrer trænerens forudsætninger for at handle intuitivt – og gøre intuitionen pålidelig.Det kan give mening at træffe beslutninger ud fra data (rationel analyse), men du kan lave forkerte analyser på baggrund af ufuldstændige datasæt.Du kan bruge din intuition og det, du ser i spillet, som ’affyringsrampe’ for at få sat noget i gang under en kamp.Handle, observere, justere: Du skal turde at skifte langsigtede strategier ud med step-by-step, fordi virkeligheden ændrer sig hele tiden.Du kan træne din intuition ved at sætte din faglighed på spil, diskutere med andre trænere og arbejde med visualiseringer.Din intuition får en større og større rolle: Den stigende mængde af data og information betyder, at »i kaos er analyse ikke din ven.«Rationel analyse og data kan optimere spillernes effektivitet, men begrænse deres handlefrihed.Som træner skal du opgive tanken om, at du forstår og ved alt: Bring stabens og spillerens samlede viden i spil.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne lav Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

»Orientér jer!« Men efter hvad? Hvornår? Hvordan?Fodbold udvikler sig med lynets hast. Kampenes tempo stiger, og spillerne skal træffe flere og hurtigere beslutninger end nogensinde før. Det stiller større krav til spillernes orienteringsfærdigheder – både individuelt og kollektivt – for bedre orientering giver flere succesfulde aktioner, viser omfattende forskning af norske Geir Jordet.For trænere er det derfor afgørende at forstå og udvikle orienteringsfærdigheder hos spillerne, hvis spillerne skal begå sig i nutidens og fremtidens fodbold.Denne episode af GameChanger tager udgangspunkt i assistenttræner i Hillerød Fodbold, Martin Vingaards, Pro-opgave om orienteringsfærdigheder. Udover Vingaard selv er cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup, med i studiet.Du får indblik i forskningen bag orienteringsfærdigheder, og du får en række eksempler på øvelser til træningsbanen. Essensen er, at øvelserne skal være kamprelevante og afspejle de situationer, spillerne møder til kamp. Og lige så vigtigt er, at spillerne skal være bevidste om formålet med en øvelse: Hvad, hvornår og hvordan?Key-takeawaysOrienteringsfærdigheder bliver vigtigere og vigtigere, fordi spillets tempo øges, og består af: Orientering, frekvens, systematik og timing.Orienteringsfærdigheder omhandler spillernes indsamling af informationer om bold, bane, med- og modspillere med henblik på at lave en succesfuld aktion.Vingaards Pro-opgave viser, at midler til træning i orienteringsfærdigheder omfatter: priming, holdtræning, individuel træning, coaching, videofeedback.Opgaven viser også, at særligt arbejdet med systematik + timing har stor effekt.Orienteringsfærdigheder kan trænes med øvelser, der er så kamprelevante som muligt. ·Anvend constraints i træningsøvelser: Joker(e), reduceret område, få berøringer.Trænerstaben i Hillerød Fodbold arbejder ud fra ’VBU’-modellen: Vurdér, beslut, udfør.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I en tid hvor resultater på banen ofte stjæler opmærksomheden, bliver det tydeligt, at kulturen uden for kridtstregerne er afgørende for, hvordan en fodboldklub præsterer og trives.»A culture is, what you practice, promote, and permit.« Eller sagt lavpraktisk på dansk: »Kultur; det er dét, der sidder i væggene. Det er det, der hænger i gardinerne. Det er bare den måde, vi agerer på.«Netop det bliver udfoldet i denne GameChanger-podcast, hvor Viborg F.F.’s Akademi- og fodboldudviklingschef, Mads Holm, og organisationskonsulent Christian Qvick, sætter spot på vigtige grunde til at arbejde med kultur, og hvordan du udvikler den ønskede adfærd skridt for skridt.I podcasten bidrager Christian Qvick med praktiske perspektiver fra egne erfaringer fra organisationer såvel som teoretiske perspektiver, mens Mads Holm deler sine erfaringer fra VFF, når det gælder om at træne kulturen på lige fod med spillet på banen. For eksempel har klubben ansat kulturtrænere, udviklet en 'kulturel spillestil', og alle i klubben skal kunne lede kulturen.Key-takeawaysTo grunde til at arbejde med kultur: 1) Differentiere sig og vise, hvordan vi er anderledes end konkurrenterne. 2: Luget ud i uhensigtsmæssige handlemåder og adfærd.Kultur er identitetsskabende i en omskiftelig fodboldverden: »A culture is, what you practice, promote, and permit«.Kultur er værdier, der praktiseres, og dermed fundamentet for trivsel og præstationer.En stærkt defineret kultur giver konkurrencefordele, sikrer tilknytning og tiltrækning af ansatte.Viborg F.F. opererer med en ’kulturel spillestil’, hvor ønsket adfærd trænes på lige fod med spillestilen på banen og fysisk træning.Kulturtrænerrollen er en udvikling af mentaltræneren i en Viborg-kontekst.Kulturen skal være organisationsbåret frem for personbåret. En ’kulturbærer’ er ikke kun en person, men også symboler, ritualer og traditioner.Gode råd til kulturudvikling: Definér kendetegn. Opstil en liste med, hvad klubben ønsker og ikke ønsker. Tænk den ønskede adfærd i eksisterende rutiner.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Forestil dig et fodboldhold, der træder ud på banen. I sidste ende er det ikke kun teknik og fysik, der afgør, om holdet lykkes. Det handler også om ledelse: Hvem går forrest, når kampen spidser til? Hvem skaber ro, når følelserne løber løbsk? Og hvem sørger for, at holdet står sammen – både på og uden for banen?Ledelse er kernen i, at et hold fungerer optimalt. Den kan komme til udtryk på mange måder – både gennem de formelle roller, som træneren og anføreren udfylder, og gennem de uformelle roller, der vokser frem blandt spillerne. De uformelle ledere opstår tilmed – og typisk – gennem relationer mellem spillerne.GameChanger har udgivet en artikel, som fremhæver undersøgelser om anførerrollen og rollens kendetegn.Du lytter her til en indtalt version af artiklen, så du kan tage ny viden med på farten. Når du har lyttet færdig har du fået inspiration til, hvordan du selv vælger anfører og kan sammensætte en anførergruppe, der repræsenterer holdet.Du kan læse artiklen her, og du kan lytte til podcasten At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation.Key-takeaways:Holdkammerater/spillere forventer, at deres ideelle anfører har overlegne motivations- og sociale færdighederDog udvælges anfører ofte baseret på faktorer, som ikke er relateret til lederevner og lederskab. Det er faktorer såsom holdanciennitet, tekniske færdigheder eller spillepositionAnførere bliver i højere grad accepteret på deres hold, når han/hun er valgt på baggrund af gode motivations- og sociale kompetencerAnførere, der udelukkende bliver valgt på baggrund af fremragende atletiske færdigheder og/eller central spilleposition, bliver af medspillere opfattet som dårligere ledere.”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser.Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge en anfører eller anførergruppeEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet.Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.Podcastvært: Peter PiilRedaktør og producer: Anne la Cour ThysenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Kost og ernæring spiller en afgørende rolle for præstation og restitution i sport. Mens fodbolden globalt har sat tempoet med store investeringer i mental træning, dataanalyse og performanceoptimering, halter sporten stadig bagefter på ernærings- og kostområdet sammenlignet med cykelsporten.I denne udgave af GameChangers podcast kaster Morten Hostrup, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og Head of Physical Performance hos FC Nordsjælland, Anders Peter Lund, lys over, hvordan fodboldverdenen kan lære af cykelsportens tilgang til ernæring.Cykelsporten har udviklet et avanceret, systematisk og individuelt tilpasset kost- og ernæringssystem, hvor præcision og forskning går hånd i hånd med praksis. Fodbolden har stadig et stykke vej at gå, men der er store perspektiver i at integrere cykelsportens erfaringer – fra samarbejde med ernæringsforskere til brug af apps og individuel vejledning.En balanceret tilgang, hvor spillerne bevarer glæden ved sporten, men samtidig får adgang til nyeste viden og praktiske værktøjer, kan løfte præstation og sikre bedre restitution i en stadig mere krævende hverdag. På GameChanger finder du en ”tjekliste” over, hvordan du kan arbejde med ernæring.Key-takeaways81 procent af spillerne i Premier League følger ikke kost og ernæringsanbefalingerne fra UEFAFodboldspilleres kost og ernæring er underrepræsenteret i forskningen: 250 studier er publiceret – til sammenligning er over 3.000 studier om cykelsporten publiceretGenerelt er cykelsporten den idrætsgren, der er længst fremme med at ansætte specialister – særligt ernæringsfysiologerTendensen i fodbold er investeringer på det mentale område, i datatracking og performanceanalyse, men knap så meget i kost og ernæringsområdetIsær fodboldspilleres baglår har svært ved at restituere i et tæt program, hvorfor viden om rigtige ’byggematerialer’ til kroppen er essentielFor at optimere kulhydratindtaget før, under og efter kamp skal fodboldspillere i højere grad have en ”doseringsstrategi”Koffein og kreatin er kosttilskud med stærkest evidens for effekt, mens kan betragtes som ”trends”Klubber og akademier kan med fordel arbejde med ernæring som noget kulturelt og uddanne spillerne i en tidlig alderFodboldspillere og -trænere kan lære meget af cykelsportens mentalitet og minutiøse praksis.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Den engelske Premier League-klub, Fulham F.C., er kendt for sit traditionsrige akademi og evnen til at udvikle unge spillere. Her er data blevet en uundværlig del af klubbens langsigtede talentarbejde.Og det hører du om i denne podcast, hvor Patrick Oxenham, som er leder af Fulham F.C.’s insights-afdeling, fortæller om, hvordan klubben med en forholdsvis ny afdeling integrerer data, analyse og performance.Formålet med at forbinde de tre faggrupper er at understøtte trænerne, styrke setuppet i akademiet og sikre et talentudviklingsarbejde, hvor klubbens unge spillere får optimale betingelser for at nå deres potentiale.Fulham F.C.’s langsigtede talentarbejde er et billede på, hvordan data og analyse, selv med relativt få ressourcer, kan integreres effektivt i akademiets dagligdag.Nøglen til succes ligger i at forene individuelle læringsplaner, tæt samarbejde mellem analytikere og trænere samt en balanceret anvendelse af både subjektive og objektive data.Key-takeaways:I en ny insights-afdeling forbinder Fulham F.C. data, analyse og performance, som dels støtter trænerstaben og dels giver unge spillere en forståelse for deres udviklingSpillerne monitoreres dagligt til træning og ugentligt til kamp i henhold til to spor: Individuelle læringsplaner og aldersgruppens taktiske sæsonplanDa talentudvikling er ”kaotisk”, arbejder akademiet i cyklusser af seks uger, hvilket muliggør at sammenligne udvikling over tid og træningsresponsFor at øge forståelse for data er det centralt at bygge bro mellem analytikere, trænere og spillere – herunder samarbejde om formidling og design af datarapporterAkademispillerne introduceres for brugen af data i en tidlig alder, så de er forberedte, når de skal på klubbens førsteholdImidlertid fokuserer akademiet på kvalitative data (eksempelvis video), da et for stort fokus på kvantitative data og forbedring af stats kan gøre spillerne ”robotagtige” i stedet for problemløsereSpillerne skal købe ind på formålet bag dataindsatsen – det såkaldte 'why' – ellers bliver det svært at gøre dem klar til førsteholdet.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Dét at skabe overtal i spillets forskellige faser er et vigtigt greb til at tage kontrol over en kamp såvel som at danne grundlaget for at gennembryde modstanderens linjer, skabe chancer og kreere mål mod selv de mest organiserede forsvar.Casper Røjkjær, assistenttræner og ansvarlig for offensive relationer i FC Nordsjælland, har skrevet Pro-opgave om at skabe overtal mod fem-mandsforsvar, og det giver han eksempler på i denne GameChanger-podcast.Du hører samtidig om overtallets betydning i såvel opbygningsfasen samt i accelerationsspillet op gennem midten både mod fem- og firemandsforsvar.I podcasten kommer du tæt på, hvordan FC Nordsjælland udvikler sit overtalsspil, hvilke greb de bruger – og så fortæller Røjkjær både om det, der er effektivt, og det, som ikke er lykkedes.Desuden kommer Røjkjær med bud på træningsøvelser og principper, som du kan lade dig inspirere af til træning af overtalspil. Som et forsøg, har redaktionen bedt Casper Røjkjær udvælge et par videoeksempler på overtalsspil. Det betyder, at du som lytter af podcasten lettere kan følge Røjkjærs forklaringer ved at se videoerne i denne artikel. Under hvert videoklip får du en forklaring af faserne og nøgleelementer. Find videoklippene på gamechanger.nu.Key-takeaways:Det kræver ofte seks spillere at få en fem-back-kæde ud af balanceOvertal kan bruges til at skabe det kampbillede, du ønsker – eksempelvis mere kontrol eller ’action’ i kampenI FC Nordsjælland er 10’eren vigtig for at skabe sammenhæng mellem opbygnings- og afslutningsspilFCN har ’gentænkt’ den traditionelle 10’er, som i stedet kan være en kantspiller, der løber ind, eller en 8’er, der træder opFordelene ved denne type overtalsspil opstår gennem kompakthed i offensiven (ikke kun defensive), afstande i holdet og korte afleveringerDet kræver træning af tekniske færdigheder og ”at spille bolden på den rette fod”Træning med pasningsøvelser, træning i delblokke, videoanalyseGentagelser er betydende for at spillerne genkender overtalssituationerne – eksempelvis træning med pasningsøvelser, delblokke og opdeling af spillere i grupper.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

En ny sæson står for døren, men inden vi lukker 2024/2025-sæsonen helt ned, tager vi fat på Performance Rapport, som Divisionsforeningen årligt udgiver. Rapporten zoomer ind på tendenser i den netop afsluttede sæson af 3F Superliga, og til at diskutere data er Johannes Hoff Thorup, tidligere cheftræner i FC Nordsjælland og Norwich City F.C., med i studiet. Ved siden af er Mikkel Høyer Julø, som har sin daglige gang i Brøndby IF som analytiker.Du hører om udvalgte tendenser og data fra rapporten – nærmere bestemt pres og possession, og så tager vi fat på datapunktet PPDA (Passes Per Defensive Action).Derudover er antal scoringer under lup, for i de seneste fire sæsoner har kurven over antallet været opadgående. I 2024/2025-sæsonen blev der i gennemsnit scoret 3,14 mål pr. kamp, hvilket er flest siden 1998/1999-sæsonen.Mål er altid interessante at analysere, fordi de afgør kampe. Men det interessante er ikke selve målet – det er i højere grad relevant at diskutere, hvor målene kommer fra, hvor assisten slås fra, hvor tæt et hold skal være på feltet, og hvor meget plads spilleren har brug for.Key-takeawaysAntallet af mål i ligaen steg til 3,14 pr. kamp – det højeste siden 1998/1999 – understøttet af en samlet overperformance på xGSilkeborg IF og Randers FC scorede henholdsvis 12,9 og 11,6 mål over forventet – en markant kontrast til sæsonen før, hvor begge underpræsterede på xGFlere hold har fået flere strenge at spille på i forhold til scoringer – og flere hold har taget standardsituationer til sigF.C. København tillod færrest afleveringer pr. defensive aktion (PPDA 11,36) og lavede det højeste antal høje pres i ligaen (79,2 procent)PPDA er et nyttigt datapunkt for hold, der vil presse højt, men skal tolkes med forsigtighedErrors leading to goals rummer det forbehold, at træneren arbejder ud fra en kalkuleret risikoPå trods af lav possession (23,9 sekunder pr. besiddelse) var FC Midtjylland det hold, der oftest bragte bolden op på sidste tredjedel og scorede flest målFCM, AGF og Viborg F.F. lavede flest mål på standardsituationer, mens spillere som Isak Jensen bidrog med frisparksmål uden for feltet.Læs Performance Rapporten her og find guiden med databegreber her.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Den aktive involvering af spillere i taktiske beslutninger markerer en forholdsvis ny æra inden for fodboldstrategi. Denne trænertilgang søger at skabe en mere engageret, fleksibel og beslutningsdygtig spillertrup, der er bedre rustet til at håndtere spillets udfordringer og kompleksitet.Når fodboldspillere bliver uddannet i taktiske elementer og får en dybere forståelse for spillet, vil de også være i stand til at bidrage til holdets arbejde, ligesom det at tale taktik med spillerne styrker spillernes relationer og kommunikation med hinanden – både på og uden for banen.Så hvad sker der med spillernes fodboldforståelse, når de ikke kun skal udføre en taktik, men også forme den? Og hvordan skaber trænere rum for spillerinvolvering?Det fortæller Johanna Rasmussen og midtbanespiller Josefine Hasbo om i denne podcast, hvor de også deler ud af metoder og øvelser til involvering af spillere. For taktik er ikke kun for trænere.Key-takeaways:Spillerinvolvering i taktiske beslutninger fremmer følelsen af autonomi, kompetence og tilhørsforhold2-og-2-samtaler, workshops og ”blinde kommunikationsspil” er eksempler på øvelser, som øger den taktiske forståelseØvelserne skaber bedre relationer og spiller-til-spiller-kommunikationBalance mellem spillernes ”nørderi” og ”self-exploration”Tag hensyn til, at spillere er forskellige – nogle trives med at tale i plenum, mens andre foretrækker individuelle samtalerInvolvering kan ikke stå alene. Det handler om at have tryghed til at stille spørgsmål og engagere sig i de taktiske samtalerNår spillerne spørger: ”Hvad skal jeg gøre?”, skal du turde svare: ”Hvad synes du selv?”Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Et større fokus på presspillet har medført, at flere hold – både nationalt og internationalt – i dag bruger keeperen som en ekstra markspiller i opspil og som spilstation. Dette skal ses i lyset af regelændringer, som har skubbet på udviklingen – nemlig tilbagespilsreglen og reglen om korte målspark – således at keeperen i dag rører bolden langt mere med fødderne end med hænderne.Udviklingen åbner for nye taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være målmand i moderne fodbold. Keeperens evne til at spille med fødderne er blevet en afgørende færdighed, og det stiller krav om teknisk dygtighed, taktisk forståelse og mental ro under pres.Spørgsmålene er, om keeperne har forudsætningerne for og uddannelsen til at tage del i spillet med kollegaerne i marken? Hvordan træner vi keeperen til at indtage en langt mere dynamisk og integreret rolle – en rolle, der rækker ud over blot at beskytte målet? Hvordan undgår du, at keeperen bliver ”den glemte spiller”, når det gælder relationer og spilforståelse?Det diskuterer GameChanger med cheftræner Kim Engstrøm, der netop har rykket Middelfart op i 1. Division, og med Jannich Storch, som fra sommeren 2025 er keeper i Randers FC.Disclaimer: Podcasten er optaget i maj 2025, hvor Jannich Storch fortsat keeper i Lyngby Boldklub og målmandstræner for klubbens U14- og U15-hold.Key-takeawaysUdviklingen i keeperrollen giver taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være keeper i moderne fodboldNutidens unge keepere har et højere bundniveau og bliver trænet bedre og tidligere i spil med fødderne.Men god teknik kan ikke stå alene, og de relationelle kompetencer er vigtige at træneKeepere bliver inddraget meget mere i spillet i marken, og spil med fødderne handler i høj grad om relationer og at kunne se spilletDet er afgørende, at keeperen tør få et pres imod sig. Og det skal trænesTræneren skal risikovurdere og være villig til acceptere fejl fra keeperens spil med fødderneTræneren skal turde at inddrage keeperne i holdtræningen – eksempelvis med bandespil, ”joker” og 360-graders orientering.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

"Vi har momentum nu" hører du i fodbold. Men hvordan kan du arbejde med momentum psykologisk plan, og hvordan kan du bruge det som et redskab til at håndtere kampens taktiske bølger, spillernes præstationer og kampens udfald?Det hører du om i denne podcast, hvor U21-landstræner, Steffen Højer, og sportspsykolog, Nikolaj Bonde Korsgaard, beskriver momentum-begrebet ud fra de seks C'er: Commitment (arbejdsindsats)Concentration (koncentration)(Self) Control (selvkontrol)Communication (ommunikation)Cohesion (sammenhængskraft)Confidence (selvtillid)Steffen og Nikolaj bruger begrebsapparetet som et væktøj til at håndtere forskellige kampfaser på den mest hensigtsmæssige måde. Eksempelvis udvælger Steffen og Nikolaj to C'er, som er relevante for den specikke kamp, hvormed C'erne indgår i game planen: Er vi på rette vej, og hvad gør vi, hvis vi ikke er?Begreberne kan således bruges til både at fastholde de gode perioder og håndtere perioder, hvor I ikke har momentum og gøre det lettere at komme på sporet af, hvad er det, I skal gøre.Key-takeaways:’Momentum’ er at føre kampen derhen, hvor du vil have den, og fører frem til et mål: At vinde kampenI arbejdet med momentum indgår seks psykologiske aspekter, der kan beskrives i et fælles sprog: Commitment, Concentration, Control (self), Communication, Cohesion og ConfidenceNår I ikke har momentum, er de seks c'er et redskab til at forstå, hvad I mangler    Definitionen af de seks C’er er forundet med holdet og dets værdierPå klubhold kan momentum indarbejdes grundigere end på landsholdI game planen kan I fokusere på et eller to af de seks C’er, som vigtige i forhold til den specifikke kampDe seks C’er kan indgå i fodboldtræningen – eksempelvis med forskellige scenariespil.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Menstruationscyklussen kan påvirke kvindelige fodboldspillere mentalt og socialt og dermed deres trivsel og præstationer i fodbold. Det slår lektor, Knud Ryom fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, fast i denne podcast.Podcasten bygger ligeledes på AU's rapport, som er udarbejdet for DBU, og mens en tidligere podcast fokuserer på de fysiske aspekter af cyklussen, tager denne podcast fat på de psykiske og sociale aspekter.I studiet sidder også Ghita Nordentoft, som er bestyrelsesmedlem i Silkeborg IF Q, ligesom hun er ansvarlig for klubbens trivselsudvalg. Her beskæftiger hun sig indgående med emnet på praktisk plan og er med til at indføre flere forskellige tiltag til gavn for spillerne – og til gavn for åbenhed og kommunikation mellem trænere og spillere.Key-takeawaysMenstruationscyklus kan påvirke trivsel fysisk, psykisk og socialt, altså alle WHO’s tre parametre for sundhedPsykologiske symptomer såsom humørsvingninger, træthed og mangel på energi kan gå ud over træningen, oplevelsen af egen performance og trivslen(Oplevelsen af) reduceret træningsevne på grund af symptomer kan have negativ betydning for motivationTabu og manglende åbenhed – både blandt trænere og spillere – er udpræget i fodboldmiljøetPsykologisk tryghed, normalisering og samtalekultur er vejen til at nedbryde tabuTrænere skal håndtere, at menstruation er en del af spillernes hverdag og forstå, hvordan ubehag kan påvirke performanceMed både strukturelle og lavpraktiske greb kan trænere og klubber øge spillernes trivsel.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For kvindelige fodboldspillere kan menstruationscyklussen have en betydelig indvirkning på deres præstationer, både fysisk og mentalt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for DBU.Dette afsnit af GameChanger dykker ned i rapportens fund, som vedrører menstruationscyklussens betydning for fysisk performance. Mette Hansen er ph.d. og lektor i Idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten. Et af hendes budskaber er, at andelen af kvinder i fodbold med hormonforstyrrelser er så stor, at det skal tages alvorligt, og at undersøgelser tyder på, at der rent faktisk kan gøres en del for at forebygge og formindske følgerne af forstyrrelserne.Casper Skovgaard sidder ved siden af Mette Hansen i podcaststudiet, og han er ansvarlig for fysisk træning i DBU og er tilknyttet kvindelandsholdet som fysisk træner. Casper Skovgaard ser rapporten som et skridt hen mod mere åbenhed og samtale om menstruationscyklussens indvirkning på piger og kvinder i fodbold.Og kommunikation er altafgørende for at øge forståelsen og bevidstheden om forstyrrelser, symptomer og gener, siger Casper Skovgaard. Ligeledes påpeger Mette Hansen, at rapporten kan bidrage til at tale med beslutningstagere og skabe ’awareness’ om problemstillingerne.Key-takeaways:Andelen af kvindelige fodboldspillere med hormonforstyrrelser er betragteligVi skal gøre op med myten om, at fraværende menstruation er et tegn på, at spilleren "træner nok"Menstruationsforstyrrelser er et tegn på at kigge på balancen mellem energiindtag og den energi, der bruges til træningDet er vigtigt ikke at sygeliggøre fodboldspillere, der har menstruationsforstyrrelserAtleter taler mindre om menstruation med mandlige end kvindelige trænereDer er ikke et entydigt svar på sammenhængen mellem menstruationscyklus og eksempelvis korsbåndsskaderForebyggende træning anbefales i alle tilfældeDet anbefales at vise individuelle hensyn – eksempelvis ved at skalere træningsøvelser efter symptomerTræneren skal skabe gode forsætninger i forhold til søvn, kost, væske – og ikke mindst dialogen om menstruation.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Det er et sammensurium af mange overvejelser, når Brian Riemer udtager spillerne til fodboldlandsholdet. Der ligger et grundigt forarbejde bag, som blandt andet indebærer besøg og individuelle samtaler med spillerne, en analyse af, hvad den definerede spillestil stiller af krav til spillerne på de forskellige pladser, og utallige timers kiggen af fodboldkampe.I dette afsnit af GameChanger giver Brian Riemer et indblik i tilgangen til udvælgelsen af nye spillere til landsholdet, og hvordan han sikrer de nye spillere - eksempelvis Mika Biereth, Mads Roerslev og Victor Froholdt - en god integration på holdet og i holdets spillestil.Tid sammen med spillerne bliver altid fremhævet som en knap ressource, men i stedet for at se manglende tid som et problem, ser Brian Riemer det som en præmis. Og den præmis tvinger ham til at tænke alternativt, i forhold til klubtrænere der har oceaner af tid sammen med spillerne på og uden for træningsbanen:’Hvis du skal få tingene til at lykkes, så skal du være villig til at finde nogle andre veje. En af de veje er helt klart scoutingen’, som er en essentiel måde at optimere tiden på. Som landstræner har han ikke mulighed for at gå ind i samme læringsprocesser som en klubtræner, og derfor er klubbesøg og at rejse ud og mødes med spillerne en klar priortering. Og her er video, taktikbrættet og evnen til at kommunikere de vigtigste redskaber.Key-takeaways:Tid er en præmis snarere end et problem, og en af vejene til at optimere tiden sammen er scoutingEt vigtigt, forberedende skridt af nye spillere er klubbesøg med video og taktikbrætKog træningerne ind til det vigtigste. Når I ikke træner, kan I se video, evaluere træningerne, se klip om modstanderne og samtale med spillerneTrænere er dygtige på detaljer, men kommunikation, pædagogik og didaktik er altafgørendeI moderne fodbold er der tendens til at ville styre alt, men du er nødt til at give spillerne frihed til at tænke og udføre tingene selvBalancen mellem, om en spiller landsholdsklar og matcher det, holdet har brug forUanset trænerniveau er relationer til spillerne af afgørende betydning for, at spillerne forstår træneren og vice versaKulturen på holdet er vigtig for den nye spillers integration i spillestilen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Årets Træner, Bo Henriksen, har sin hverdag i Bundesliga-miljøet, som bliver beskrevet i den tyske undersøgelse Trænerkompetencer i Topfodbold. Undersøgelsen beskriver blandt anden Fag- og metodekompetencer, hvorunder 17 Bundesligatrænere og 11 sportsdirektører peger på flere delkompetencer.I denne udgave af GameChanger forholder Bo Henriksen sig til tre af delkompetencer: Analyse, Planlægning samt Respekt og anerkendelse. Undersøgelsen, som du kan finde i en dansk version her, viser, at ledelse er den centrale, tværgående kompetence for cheftrænere i topfodbold i dag. Bo Henriksen nikker genkendende til, at ledelse er blevet en større og større del af hans job som tiden er gået, og som jobbene og klubberne blevet større.Bo Henriksen giver således indblik i sin fodboldfaglighed, hvor han kommer med en række eksempler fra hverdagen - særligt samarbejdet med staben, kommunikation med spillerne og ikke mindst det at være autentisk som cheftræner.Key-takeaways:Bo Henriksens styrke er at evnen til at bygge en kultur, som indgyder til respekt for hinanden og at opnå det øvre mål: At vinde kampeFodboldtrænere er ofte ”selvlærte mennesker og ledere”Fodboldfaglighed handler grundlæggende om, at du som træner får ét individ til at forstå sammen med 10 andre, hvad de skal gøreAnalytisk skal du være stærk, for du kan både vinde og tabe kampe med taktikbrættetAt inddrage spillerne i det analyser kræver, at du kan balancere informationsniveauetFor Bo Henriksen er det vigtigste del i analysearbejdet, at hver spiller kender sin presspillerBrug positive videoklip i dit oplæg til næste kamp i stedet for at fremhæve fejl’Planlægning’ og ’systematik’ handler om uddelegering og tillid til de rette fagpersoner.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Har du forsøgt? Har du fejlet? Lige meget! Prøv igen, fejl igen, men begå bedre fejl.Tidligere i år udgav Mark O'Sullivan, Associate Professor hos NIH, sammen med Martin Vlk, Head of Methodology and Coach Development i Slavia Prag og Coordinator of Higher Education hos det tjekkiske fodboldforbund, en artikel om repetition og læring. Pointen er, at læring ikke alene handler om at gentage en løsning, men om at gentage processen med at finde en løsning.Dén pointe uddyber Mark O’Sullivan her i podcasten. Mark O’Sullivan stiller sine træneraspiranter spørgsmålet: Hvad er ’kunnen’? Og han besvarer selv spørgsmålet med sætningen: ’Kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst’. Uddybende forklarer han, at kunnen er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljø under indflydelse af utrolig mange faktorer.Mark O’Sullivan præsenterer modellen Foundation for Task Design, og fremhæver, at det er vigtigt, at vi tillader børn at være nysgerrige og udforske spillet og give dem muligheder for at udforske. Så i stedet for at drible mellem kegler igen og igen, giver du børnene en information, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstander. Konklusionen er, at løsningerne ændrer sig konstant, fordi modstanden og informationerne hele tiden ændrer sig.Key-takeaways:Det er myterne om ’de gyldne’ indlæringsår og de 10.000 træningstimer, som driver udviklingen mod tidligere udvikling og specialiseringBiologisk alder bliver forvekslet med talent, derfor giver det ingen mening med tidlig udvælgelseMennesker skal ikke behandles som en computer, for ’kunnen’ er at beherske en teknik i en kontekst, og det er en fortløbende udvikling i samspil med det omkringliggende miljøGammeldags udenadslære er problematisk, fordi der ikke indgår nogen form for informationGentagelser uden relevant information er problematiske, for de kan ikke overføres til selve spilletMark O’Sullivan arbejder efter tre pædagogiske principper: Repræsentativ information, gentagelser uden gentagelser og manipulation af begrænsningerPrincipperne anvendes for at give spillerne muligheder for at lære spillet med informationer, der repræsenterer spillet – for eksempel en modstanderModellen Foundations for Task Design er et redskab for trænere med følgende indhold: Bold, modstandere, holdkammerater, retning, konsekvens samt repræsentativ information.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Relativ væksteffekt er et begreb, som er tæt knyttet med talentudvikling.Rasmus Porse er Projektleder hos DBU, og I efteråret var han på studietur i England. Her besøgte han tre toprangerede akademier for at diskutere, hvordan vækst og modning påvirker talentudvikling. Nærmere bestemt besøgte han Manchester City, Manchester United og Everton F.C., og her oplevede Rasmus Porse tre meget forskellige tilgange til spørgsmålet:Hvordan kan akademier implementere viden om spillernes vækstkurver, så spillerne får de bedste muligheder for at opnå det højeste niveau?På baggrund af studieturen har Rasmus Porse skrevet et indlæg, hvor han besvarer tre spørgsmål.Dette er en indtalt version af indlægget, som du kan læse på GameChanger her.Key-takeaways:Blandt lighederne hos de tre akademier er, at de månedligt anvender Khamis-Roche og PHV til at monitorere spillernes biologiske udvikling som grundlag for beslutninger i den fysiske afdelingEverton har udarbejdet et system, hvor spillerne trackes i farvekoder med henblik på at minimere vækstrelaterede skaderManchester United udmærker sig ved at have en historik med at forløse biologisk sent udviklede spillere til klubbens førstehold (eksempelvis Marcus Rashford og Jesse Ligard)Manchester City har fokus på ekspertviden og at invitere den fysiske stab med ind til trænernes bord. Akademiet har bevidst valgt ikke at arbejde med bio-bandingSelvom klubberne vil matche spillerne efter, hvor langt de er i deres udvikling, er det en udfordring, at kampe stadig spilles efter fødselsår (kronologisk)Dansk fodbolds styrke er det tætte samarbejde mellem klubber og forbund om at tilbyde fleksibel kampmatchning og at tage hensyn til både tidligt og sent udviklede spillereRasmus Porse argumenterer for 25-50-25-matchningsprincippet, ligesom i DBU og Divisionsforeningen bør fortsætte udviklingen af Future-aktiviteter.Indtalt af: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner?Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger.I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen.Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis.For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet.Key-takeawaysKollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillingerI modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdigCoaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nytSænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den andenResultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentialeDe tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Andrée Jeglertz løfter sløret for samarbejdet med danske klubber om talenter og om samarbejdet med udenlandsprofessionelle. Det gælder særligt klubbernes feedback, som er et område, hvor danske og skandinaviske klubber har en fordel i forhold til udenlandske klubber. Derfor feedback også et område, som Jeglertz peger på, skal dyrkes og udvikles endnu mere i pige- og kvindefodbold.Desuden bliver landstræneren bedt om at forholde sig til at inkludere talenter og/eller erfarne mentorer på de yderste pladser. Kort efter André Jeglertz trådte til som dansk landstræner, stoppede en del erfarne landsholdsspillere, og den skånske træner konstaterede, at han ’langt fra havde 45 spillere’ at udtage blandt. En problemstilling, han også har kommenteret hos Berlingske i januar 2025.Resultatet af et udviklingsprojekt i samarbejde med de danske klubber har bevirket, at Jeglertz har fået flere spillere at vælge imellem. Men ligeså vigtigt har en del af projektet indebæret hans rolle som landstræner i forhold til at være tydelig overfor de unge spillere, at de er blevet udvalgt på grund af evner og spidskompetencer, ligesom hans stab har arbejdet intenst på at udvikle de spillere, der allerede er en fast del af landsholdet.Og så brænder André Jeglertz for spillerinvolvering. Filofien er, hvis spillerne kommer med input til kampens strategiske oplæg og ’game planen’, så tager de automatisk større ejerskab. For ét er trænerens tanker. Noget andet er, hvordan du får bedst effekt på banen.Key-takeawaysDansk fodbold er i en proces, som dels fører til øget professionalisme, og dels at flere unge kan blive landsholdsaktuelleSom landstræner skal Andrée Jeglertz bidrage til spillerudvikling ved støtte klubmiljøer og assistere med video- og feedbackmaterialeSelvom danske og skandinaviske klubber har tradition for at give feedback til spillere, har feedback et stort udviklingspotentiale i kvindefodboldUdviklingsplaner skal laves på en måde, hvor spilleren tager ejerskab, mens trænerne yder supportIntegration på landsholdet handler om tydelig om forventninger til spilleren, ligesom landstræneren skal være tydelig om, hvorfor spilleren er udtagetBalancen mellem ’udtagelser til fremtiden’, generationsskifte og intern konkurrenceLederskab som landstræner indebærer at inddrage spillerne i strategiske oplæg og ’game planer’, for så bliver de bedre til at tage beslutninger på banen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Siden november 2023 har en arbejdsgruppe under Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen haft til opgave at gøre status på spilformer og banestørrelser i ungdomsfodbolden fra U13-U14 for at sikre at transitionen fra 8 mod 8 til 11 mod 11 er optimal.Gruppens formål er at komme med anbefalinger herfor, og de anbefalinger er snart klar, så de kan blive sendt i høring i de danske fodboldinstanser.I arbejdsgruppens kommissorium pålægges gruppen at komme med et forslag til et kamplæringsmiljø, som skal sikre, at den enkelte spiller ’er mest muligt involveret i spillet, har flest mulige aktioner’, og at det sker i et miljø med højst mulig effektiv spilletid, og hvor intensiteten i spillet ’som minimum fastholdes i transitionen fra spilform til spilform’.Udover at bygge videre på en DBU-undersøgelse fra 2013, har arbejdsgruppen blandt andet indsamlet viden fra spanske studier vedrørende effekterne af eksempelvis antal spillere på banen og banens størrelse (se her og her). Derudover et studie fra English FA om spilformationer i U12-U13, hvor undersøgelser viser, at antallet af afleveringer, driblinger og defensive aktioner øges i spilformater med mindre baner.For at diskture formålet med og vidensgrundlaget bag anbefalingerne, er talentchef hos DBU, Kenneth Brogaard, og Head of Lower Academy hos FC Nordsjælland, Jacob Bøtker, der begge er medlemmer af arbejdsgruppen, i studiet sammen med Michael Dahl Mathiesen, klubrådgiver hos DBU Jylland.Key-takeawaysProblematikker i overgangen fra 8v8 til 11v11 – både i bredde- og elitefodboldDe fysiske, mentale, tekniske og taktiske elementer i overgangen fra 8v8 til 11v11       Forskellen på at arbejde med kampmiljø og kamplæringsmiljøInnovativ tankegang, fleksibilitet og variationer er vigtige for udvikling af spillereUdvikling af spillet uden bold med fokus på de relationelle elementer og at ”løse spillet sammen”Børn og unge skal føle sig vigtige og en del af fællesskabet, ligesom trivsel, involvering og læring skal være i centrumReduceret banestørrelse, flere spilminutter, flere involverede, hurtigere igangsætning og ”inddribling” er blandt forslageneMere fokus på dialog mellem klubber og mellem klubber og forbund.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Bo Svensson stoppede som spiller i Mainz 05 for godt ti år siden, og da bestod trænerstaben af en målmandstræner, en assistenttræner, en analytiker og en cheftræner.Da han kom til klubben som cheftræner syv år senere, var trænerteamet mere end fordoblet. Dét siger i sig selv noget om en voksende ledelsesmæssig opgave for en moderne cheftræner, og dertil kommer krav om indsigt i databehandling, sportspsykologi, kommunikation og håndtering af pres fra spillere, fans, agenter, medier og ledelse.Netop de ledelsesmæssige opgaver og stigende krav er omdrejningspunktet i den tyske rapport Trænerkompetencer i Topfodbold, som kommer frem til nøglekompetencer hos den nye generation af cheftrænere.Med eksempler fra sin egen tid som cheftræner i Mainz 05 og senest Union Berlin beskriver Bo Svensson de situationer og problemstillinger, han er blevet kastet ud i, når det gælder Aktivitets- og handlekompetence. Lektor og Ph.d. i ledelse ved CBS, Frans Bevort, giver sit perspektiv på rapporten og konstaterer, at trænerjobbet bliver mere komplekst i en grad, så det minder om den kompleksitet, du ser hos erhvervsledere. Og så ser han modsætningsforhold blandt nogle af de kompetencer, som trænerne skal navigere i.Key-takeaways:Kompleksiteten i cheftrænerjobbet minder om den, du ser hos erhvervsledereDer bliver lagt vægt på kandidatens ledelsesevner, når klubberne ansætter trænereSom cheftræner er det vigtigt at være tydelig om sine værdier og prioriteter – og være konsekvent i eksekveringenDet stiller krav til cheftrænere på seniorniveau, at nutidens unge spillere kommer fra miljøer med megen tid med træneren og er uddannet med en stor videnRobusthed og følelsesmæssig stabilitet handler om at kunne håndtere paradokser og modstand fra omgivelserne’At begejstre’ spillerne kan ikke opstå uden accept af dit projektFor at gøre en gruppe stærk skal du give dem følelsen af, at I skaber noget specielt sammen. Du kan ikke ’fake’ en begejstring.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Læring og ledelse er nøgleord i trænerarbejdet i dansk fodbold, og det er af gørende for såvel bredde- som topklubber og akademier at gøre sig nogle tanker og tage nogle strategiske beslutninger om, hvilke overordnede normer og værdier der skal være grundlaget for de læringssyn, klub og trænere vil arbejde efter.Og der skal være plads til både det funktionelle, databaserede læringssyn, der bliver beskrevet som et snævert perspektiv, og det bredere, mere dannelsesorienterede læringssyn, hvor der er plads til fordybelse uden blik for målbarheden.Med i studiet er Andreas Rasch-Christensen, som både har et ben i fodbolden og pædagogikken.Som PhD og forskningschef ved VIA University College i Aarhus er han Danmarks førende ekspert, når det gælder læring, pædagogik og folkeskolen. Samtidig er han dybt passioneret og involveret i fodbolden med sin bestyrelsespost i Brabrand IF, hvor han er sportslig ansvarlig. Og endelig er han for DBU Jylland samfundsansvarlig for læring, dannelse og trivsel.Key-takeaways*Debat om læringssyn er vigtig for at udnytte alle potentialer i dansk fodbold*Pædagogikken skal ikke belære fodbolden*Det er legitimt at ville udvikle topspillere*Variation mellem det funktionelle og det dannelsesorienterede læringssyn er afgørende*Både det resultatorienterede og det holistiske perspektiv er vigtige for at udvikle topspillere*En overordnet strategi er vigtig, men der skal være grad af autonomi til trænerne.Podcastvært: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen. Derfor er det relevant at perspektivere anførerrollen til lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom anførergruppen kan perspektiveres til ledergrupper.Det rejser imidlertid spørgsmål om anførerens lederskab på flere niveauer, som både handler om at lede opad til cheftræneren og sidevers til medspillere.Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold og som mentaltræner.På den baggrund får du her indblik i og redskaber til at vælge den rette anfører og sammensætte en anførergruppe til dit hold.Key-takeaways:Anførerrollen rummer opgaver både før, under og efter kampAnførere skal have relationelle kompetencer og forstå forskellige kontekster”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelserDer er tydelige paralleller mellem organisationers ledere og fodboldens anførereDu kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge anførerEn anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitetForskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I takt med at straffesparkskonkurrencer spiller en mere og mere fremtrædende rolle i både internationale og nationale turneringer er det nødvendigt også at uddanne skytter og keepere i at stå i den afgørende situation.For at imødekomme dette behov igangsatte Dansk Boldspil-Union (DBU) i sommeren 2020 et pilotprojekt, som indebar indføringen af en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Måske kender du lignende afgørelse af uafgjorte kampe fra ishockey?Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen. Efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19. DBU har fulgt de deltagende klubber, som igennem projektforløbet har registreret hvert enkelt straffespark. Fra projektstart i 2020 til projektafslutning i 2024 er det i alt blevet til 4.299 straffespark fordelt på 487 straffesparkskonkurrencer. Den viden, som er indsamlet, og den sportslige værdi, som projektet har vist, betyder, at uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger gælder yderligere to sæsoner.Men hvad har projektet betydet for klubbernes praksis, og hvordan har de grebet træningen an? Og lige så vigtigt: Hvordan har reglen påvirket udviklingen af spillerne?De spørgsmål kommer du med omkring i denne podcast, når Anders Juul, sports- og talentchef hos IF Lyseng, og Jack Jeppesen, assistenttræner hos HB Køges U19 Liga-piger, fortæller om deres erfaringer fra projektet.Key-takeways:*I stedet for at træne straffespark isoleret er det effektivt at inkorporere disciplinen i andre træningsøvelse*Spillere med målmands-uafhængig strategi har større sandsynlighed for at score*Samarbejde på tværs af staben (cheftræner, keepertræner, mentaltræner) giver spillerne de bedst mulige forudsætninger for at dygtiggøre sig i disciplinen*Eksempelvis er mentaltrænerens opgave at observere, hvordan spilleren, træneren og omgivelserne reagerer, hvis og når en spiller brænder*At en spiller (for nu) ikke har lyst til at skyde, kan træneren se som en mulighed for at arbejde med spilleren*Straffesparkskonkurrencer handler om at lære spillerne at træffe en beslutning – og stole på egne beslutninger*Straffesparksprojektet har medført, at nye spillere træder frem, viser sig frem og tør tage ansvar for sig selv og hinanden.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed.Imidlertid bygger megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning på drenge- og herrefodbold.I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen kan samme træningsprogram ikke bruges én til én på tværs af køn.Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet, som har titlen ”Injury Prevention Training in Girls and Womens Football” (Bandak et al., 2024).Undersøgelsen tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau og kommer blandt andet frem til, at den generelle brug af programmer er god, men der er behov for øget fokus på implementeringen.Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning i din klub? Hvem er de ansvarlige for implementeringen? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi?Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Ann Bandak, er med i studiet. Til dagligt er hun postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital).Peter Kvorning Sand er også med i studiet. I dag er han blandt tilknyttet som konsulent hos DBU med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere, som er piger.Key-takeaways*Dansk pige- og kvindefodbold er generelt godt med, når det gælder skadesforebyggende træning*Imidlertid er der behov for mere viden om implementering af evidensbaserede programmer såsom FIFA 11*Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentale og fysiske eftervirkninger*Variation er kodeordet – både i forhold til den individuelle spiller og placering af skadesforebyggende træning*Pigers og kvinders anatomi og biologi har betydning for skadesrisici – og forebyggelse*Forskningen viser et ”peak” i korsbåndsskader, når piger overgår fra et bredde- til elitesetup (typisk i 16 års-alderen)*Tid er en faktor, men skadesforebyggende træning er en vigtig investering*Samarbejd i klubben om en strategi, som sikrer prioritering af skadesforebyggelse.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Uanset hvilken type organisation, du arbejder i, vil du møde komplekse problemstillinger.For at løse problemstillingerne og sikre udvikling, skal du bruge forskellige former for viden. Det gælder lige fra den forskningsbaserede viden og den erfaringsbaserede viden, som du kender fra din egen hverdag. Fodboldverdenen er en særegen branche, hvor det er vigtigt at forstå, at fodboldklubber er små- og mellemstore virksomheder.Tid er oftest den mest knappe ressource, og hvis klubben formår at få mest muligt ud af sine ressourcer og bringe den mest relevante viden i spil, er der store konkurrencemæssige fordele at hente. Så Hvordan får du forskellige former for viden til at spille sammen? Hvordan bygger du bro mellem viden og praksis? Og hvad vil det egentlig sige ”at implementere” viden?Det hører du om i denne podcast, hvor gæsterne er Thomas Skovgaard, professor og forskningsleder ved Active Living på Syddansk Universitet, og Rune Lind, Chef for forskning og udvikling hos Divisionsforeningen.Key-takeaways*Hvordan du får klubbens (eksisterende) viden sat i spil*Hvordan du bygger bro mellem viden/forskning og hverdagen i klubben*Hvilke spørgsmål du kan stille, når du skal finde den relevante viden i dit arbejde*Hvad det vil sige ”at implementere” *Hvilken rolle en vidensmægler eller faglig leder kan udfylde*Hvordan du kan teste nye løsninger – uden at sprænge klubbens ressourceforbrug*Tre ting, du skal sætte kryds ved, når det gælder implementering og udnyttelse af viden.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Frivillighed er en hjørnesten!Med de ord indledes DBU’s Frivillighedsrapport (2022), der estimerer, at cirka 120.000 frivillige engagerer sig i de danske fodboldklubber.Samtidigt konkluderer DBU’s samfundsregnskab (2018), at de frivillige arbejder lige så meget som 9.000 fuldtidsansatte.Det svarer til det samtlige antal ansatte på Aarhus Universitetshospital.De frivillige er altså en vigtig ressource, i forhold til at skabe rammerne for at børn, unge og voksne kan dyrke den aktivitet, de elsker, og samtidigt skabe rum til samvær udenfor kridtstregerne.Dette er indtalt artikel fra GameChanger, og du kan læse artiklen og se dens figurer og tabeller her.Key-takewaysAntallet af besatte frivillige positioner i danske idrætsforeninger er faldet med 16 procentpoint siden 2015Den gruppe, der i lavest grad er frivillige, er de 13-19-årige medlemmer af foreningen62 procent af de ‘ikke-frivillige’ angiver, at de har ”lav interesse” i at blive frivillige. 31 procent har ”middel interesse”, mens syv procent har ”høj interesse”Interessen for at engagere sig i frivilligt arbejde er nogenlunde ens på tværs af kønStørstedelen af de ikke-frivillige angiver, at de ikke har tid til at varetage frivillige opgaverDen gruppe af ikke-frivillige, som har interesse i at bidrage, bør opleve, at klubben efterspørger flere frivillige, og at klubben har brug for frivillige med mange forskellige kompetencerDet skal være tydeligt for de ikke-frivillige, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker at hjælpe.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn.Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen?Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold.Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast, som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008.Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort, og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold.For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet. Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet.Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.”I denne podcast hører du om, ”når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil.Key-takeaways:Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landsholdHvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampeHvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspilletHvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knapHvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læringHvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategierHvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang opHvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvad er forskellen på 'talent' og 'styrke'?Talent og Talentudvikling støder du typisk på, når det gælder spillere.I denne podcast kan du høre om, hvilken rolle talent-begrebet har, når det gælder fremtidens trænere og uddannelse af trænere.Eller:Faktisk handler podcasten nærmere om problematisering af talentbegrebet for i stedet at rette blikket mod begrebet arbejdsidentitet.Med i studiet er Billy Adamsen, som er forskningsleder på Sjællands Erhvervsakademi (Zealand) og en del af Talent Lab.I sin forskning beskæftiger han sig netop med sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talent - og hvad skal du og din organisation have fokus på, når I arbejder med ”talenter”?For at perspektivere Billys forskning i arbejdsidentitet og talent til hverdagen i en fodboldklub er Danek Olsen med i studiet. Han er klub- og sportschef i Jægersborg Boldklub, hvor han blandt andet arbejder med udviklingen af næste generations trænere.Key-takeaways: Sammenhængen mellem arbejdsidentitet, styrker, præstation og talentTalent og potentiale er ”tomme udtryk”, mens du kan konkretisere dine styrkerDem, der arbejder med styrker, har større succes, end dem, der har arbejder med talent og potentialeArbejdsidentitet er centralt for at finde dig selv i klubben og trænerjobbetArbejdsidentitet fokuserer på færdigheder – det gør talentbegrebet ikkeDine ”akkumulerede erfaringer” skaber din arbejdsidentitetMatchet mellem klubbens værdier og kultur samt trænerens arbejdsidentitetForskellige grader af selvledelse har betydning for din arbejdsidentitet.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Trænerens rolle bliver i højere grad knyttet sammen med rollen som leder af mennesker på flere niveauer.Det får os til at stille spørgsmålet: Hvordan er du leder, når du også er træner? Hvordan er du træner, når du også er leder?For at få nogle svar på, hvad det vil sige at være leder og træner samtidigt er Nicklas Pyrdol og Danek Olsen med i studiet.Nicklas er i dag selvstændig ledelsesrådgiver og har tidligere været tilknyttet som sportspsykologisk konsulent hos blandt andet Team Danmark.Danek er klub- og sportschef hos Jægersborg Boldklub, og han er tovholder på projektet ”Træner til fremtiden”. Det er et forløb målrettet unge trænere, som går deres ”deres første lederjob” i møde. Det vil sige dét at være fodboldtræner.Key-takeawaysForskellen på at lede et fællesskab og individerSpændet mellem leadership (empati og medmenneskelighed) og management (strategi og strukturer)Fem kategorier, som kan være fundamentet for at være leder med succesDen gode leder har en god ledelse at se op tilSom træner er du formidler af både klubbens og spillets værdierBliv bevidst om din målgruppe, og hvordan du er den bedste leder for denFå hjælp af dem omkring dig til at udfylde dine ledelsesmæssige ”huller”Brug de uformelle rum til at skabe relationer – og undervurdér ikke vandpauserne.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan giver du spillere feedback, som de kan handle på?Overordnet er feedback en kommunikationsform, hvor du giver en tilbagemelding på en spillers adfærd og handlinger. Uden feedback ved spilleren ikke, om han/hun lever op til forventninger, ligesom han/hun uden feedback heller ikke har mulighed for at ændre og styrke sin adfærd.Gennem udveksling af perspektiver og informationer er feedback på mange måder en forudsætning for, at dine spillere bliver dygtigere og udvikler kompetencer. For at give at kunne give dine spillere den nødvendige feedback, kan du tage flere metoder i brug, og som træner kan du sætte rammerne for, at spillerne opsøger feedback hos hinanden.Det handler om at skabe en god og tryg feedbackkultur.Og hvordan du gør det, får du inputs til i denne podcast med Hjalte Nørregaard og Jonas Bro.Hjalte Nørregaard er assistenttræner hos F.C. København, og Jonas Bro er partner hos Feedwork, hvor han rådgiver organisationer i vidensdeling og læring – og herunder særligt kunsten i at bruge feedback. Jonas har samtidigt en baggrund i Hæren og som elitesportsatlet i militær femkamp.Key-takeaways:Feedback handler om udvikling og dannelseVideo og observationer er fordelagtige værktøjer til feedbackDen gode feedback hjælper spillerne med at forstå og udføreSystem 1 og System 2 har en funktion i forhold til feedbackHusk at balancere i mængden af informationer, som spilleren kan modtage og omsætteFeedback ikke er top-down, men to-vejs-kommunikationSammenhængen mellem psykologisk tryghed og feedbackkulturEksempel: Udviklingsplaner på F.C. Københavns U19-holdEksempel: Feedback i omskolingen af Elias Jelert.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Hvordan designer du en træning, der får spillerne ud af komfortzonen?Det får du svar på i denne podcast, hvor du kommer tæt på metoden Deliberate Practice.Groft skitseret udspringer Deliberate Practice af forskning i, hvad der gør eksperter til eksperter og adskiller dem fra andre. Heri ligger også et spænd mellem tillært ’kompetence’ og ’naturtalent’.I en sportslig sammenhæng peger forskningen på, at Deliberate Practice er den træningsform, som giver det bedste udbytte, når målet er et højt færdighedsniveau.I holdsport bruges færre timer på Deliberate Practice sammenlignet med for eksempel individuelle sportsgrene eller musikere, og det har du kunnet høre om i tidligere GameChanger-episoder.Imidlertid er det individuelle perspektiv ikke direkte overførbart til holdsport og de relationelle elementer, som kendetegner fodboldspillet.For at sætte principperne i Deliberate Practice ind i et holdsportsperspektiv, og for at give dig indblik i, hvordan du kan implementere principperne i dit træningsdesign, er Frank Hjortebjerg med i studiet. Han har indtil foråret 2024 være assistenttræner hos OB’s førstehold, og inden da har han både været i FC Nordsjælland og Brøndby IF.Key-takeaways:Forskellene på og samspillet mellem Purposeful Practice og Deliberate PracticeDeliberate Practice er ikke en umiddelbart belønnende træningsform, men giver det bedste udbytte på sigtPlanlægning og placering af Deliberate Practice i dit træningsdesignBrug spørgsmålene: Hvad er formålet med øvelsen? Den er god til hvad?Variation får spillerne ud af komfortzonen, men husk formålet med øvelsenSpillere er forskellige, og ikke alle kommer ud af komfortzonen på samme måde’Priming’ af spillerne fysisk og kognitivt forud for en Deliberate Practice-træningsblokHav en plan, hvis træningsøvelsen ikke går som planlagt (for let eller for svær).Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For første gang nogensinde er det danske U19-herrelandshold repræsenteret til et Europamesterskab.Lige nu er landsholdet i fuld gang med gruppespillet, og for at du kan lære landstræneren bedre at kende, genudgiver vi her GameChangers podcast med Morten Eskesen i serien TrænerDNA.I podcasten fordeler Morten 100 point på fem byggesten, for på den måde at fremhæve sine styrker og svagheder som træner i topfodbold.Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:00)Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:00)Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 30:35)Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 36:04)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 38:26).Reglerne er, at han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika. I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, mens du i videoen på GameChanger kan se Morten beskrive taktisk håndværk og fodboldforståelse med hjælp af et taktikbræt.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For femte sæson i træk udgiver Divisionsforeningen Performance Rapport, som bygger på et omfattende datamateriale indsamlet via Opta og Second Spectrum.Tilsammen muliggør indsamlingen af data at give et objektivt billede af tendenser og holds præstationer i den forgangne sæson i 3F Superliga.Nogle af tendenserne og præstationerne, som dette års udgave af Performance Rapport har analyseret, er 1) indskifternes indflydelse på kampens resultater, 2) topscorer og serviceringen af angriber og 3) mål efter standardsituationer (også kendt som dødbolde).Når det gælder indskifternes indflydelse på kampens resultat, viste Thomas Thomasberg og FC Midtjylland sig at være effektive. Det kan du læse mere om her, hvor du også finder link til en podcast med Thomasberg om at bruge fem indskiftere til taktisk fordel.For at diskutere og komme tættere på de to andre tendenser – topscorer og dødbolde – er David Nielsen og Lasse Stensgaard med i denne podcast.Mens David Nielsen nuancerer tendenserne ud fra sin cheftrænererfaring med i landets bedste liga, har Lasse Stensgaard sin ungdomslandstrænerbrille på.Key-takewaysBare 15 scoringer var nok til at gøre German Onughka til sæsonens topscorerKonsekvenserne ved, at der er større udbredelse i, hvem der scorer målenexG og xGOT på spillerniveau og holdniveauServiceringen af angriberen (9’eren) er et svaghedspunkt i 3F Superliga3F Superliga er stærk, fordi den er jævn, men det fører til fastlåst spilFærre angribere har over 75 afslutningerDanske superligaspillere er stærke i og har stor forståelse for dødboldsituationerTendenser, du skal holde øje med i 3F Superliga 2024/2025.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

I 2017 blev Video Assistant Referee – i daglig tale VAR – introduceret. I løbet af 2017/2018-sæsonen blev teknologien testet og tilpasset i den Serie A og Bundesligaen.Efter testperiodens lovende erfaringer blev VAR således implementeret i 2018/2019-sæsonen i både nationale og internationale fodboldturneringer, og dommerteknologien blev samtidigt indskrevet i det officielle regelsæt.Siden marts 2023 har VAR været en fast del af spillet i 61 lande og herunder i mere end 100 fodboldturneringer. Inklusive 3F Superliga.Formålet med implementeringen har været (og er) at øge præcisionen i dommernes aktioner ved at give dem mulighed for at gense forseelser – eksempelvis offside ved scoringer og hånd på bolden.VAR-reglerne er et nybrud inden for fodboldspillet, hvilket også har ført til en forandringsproces, når det gælder spillet, fodboldens aktører og fodboldens kultur.Nu er det seks sæsoner siden, at VAR blev implementeret. For at kortlægge og belyse ovennævnte forandringsproces har DBU Projekt & Analyse set nærmere på forskningen i VAR og samlet data og konklusioner i et litteratur-review.Til at diskutere og sætte flere nuancer på litteratur-reviewet er Michael Johansen, formand for DBU Dommerudvalg, og Jonathan Hartmann, assistenttræner i KV Kortrijk, med i denne podcast.Key-takeaways:Hvilken funktion VAR har (og skal have)Hvad VAR gør ved fodboldspillet og kampens forløbHvordan korrekthed, fairness og spilleradfærd har udviklet sigHvordan VAR påvirker regler – og måden at lave regler påHvilken betydning teknologien har på uddannelsen af dommerneHvordan en trænerstab træner sine spillere i at håndtere VAR-situationerHvilke næste skridt der er i udviklingen og implementeringen af VAR.Læs et resumé af litteratur-reviewet på GameChanger.nu. Her kan du også klikke dig videre til den fulde rapport.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

De kommer igen og igen i forskellige varianter. Du kan træne dem gentagne gange. Du kan analysere og arbejde med mønstre.Hjørnespark er blot én ud af flere former for standardsituationer, som et hold skal forsvare sig mod. Frispark og lange indkast er to andre.Dvæler vi lidt ved hjørnesparket viser en analyse, som er foretaget på bagkant af VM 2022, at de mest effektive hjørnespark er dem, der lægges ind imod straffesparksfeltet, og hvor modstanderens angribere er i konstant bevægelse i området. Du finder link til analysen på GameChanger.nu.Selvsamme analyse viser, at blandet forsvar (zoneforsvar og mand-til-mand) er mere effektive end andre strategier, vel at mærke når der stages hensyn til et holds defensive kompetencer. Og her har keeperen både en vigtig og effektiv rolle.Netop samarbejdet mellem keeperen og forsvaret kommer du tæt på i denne podcast, når vi ser nærmere på herrelandsholdets defensive strategi, når det gælder om at forhindre modstanderen i at score på standardsituationer.Med i podcasten er Lars Knudsen, som siden marts 2024 har været tilknyttet herrelandsholdets stab som specialist i standardsituationer, og han giver dig indblik i at forberede sig på defensive standardsituationer.Du får også keeperens perspektiv, når Frederik Rønnow fortæller om sine præferencer. Her får du både eksempler fra landsholdet og fra klubkarrieren i FC Union Berlin.Key-takeaways:Hvordan herrelandsholdet prioriterer træning af standardsituationerHvordan Lars Knudsen forbereder spillere og trænerstabenHvilke strategier landsholdet har ved forskellige varianter af standardsituationerHvordan Danmark typisk vil forsvare sig mod standardsituationerHvilke forskellige præferencer Frederik Rønnow har ved defensive standardsituationerHvordan Rønnow bruger et offensivt mindset i defensivenHvordan keeper og markspiller samarbejder og kommunikerer om hjørnespark og frispark.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Europamesterskabet 2024 står for døren. Den 16. juni løber det danske herrelandshold på banen i Stuttgart til den første gruppekamp mod Slovenien.Forud for slutrunden er der imidlertid en kringlet ligning med en række detaljer, der skal gå op, når truppen skal forberedes taktisk og fysisk.For spillerne møder ind i landsholdslejren med vidt forskellige udgangspunkter afhængigt af klubbernes sæsonforløb:Eksempelvis spillede Jannik Vestergaard og Mads Hermansen sidste kamp for Leicester City FC den 4. maj, mens Rasmus Højlund og Christian Eriksen afsluttede sæsonen i Manchester United den 25. maj. Dagen efter kunne Morten Hjulmand spille sidste kamp i Sporting CP.Det giver et spænd på op til 21 dage, hvor nogle landsholdsspillere har haft længere tid til at restituere fysisk og mentalt end andre.Så hvordan bliver landsholdet spillet sammen, når tiden til at træne oven i købet er en knap ressource?Det får du svar på i denne podcast, hvor herrelandsholdets assistenttræner, Morten Wieghorst, tager dig med bagom forberedelserne frem mod EM - og særligt den taktiske forberedelse på Slovenien.Key-takeawaysHvilke forskellige udgangspunkter landsholdsspillerne kommer til samling medHvordan truppen er sammensat i forhold til taktiske planerHvorfor det både er en fordel kamp- og træningsmæssigt, at truppen er udvidet til 26 spillereHvordan spillere bliver "bygget op" til at være til rådighed senere i slutrundenHvordan planen for matchday -2, -1, +1 og +2 ser ud op til Slovenien-kampenHvordan estimate reports med spillernes fysiske data indgår i den taktiske træning.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Inden Thomas Thomasberg i 2004 startede sin trænerkarriere, var han at finde på midtbanen for først AaB, som han vandt to mesterskaber med, og efterfølgende for FC Midtjylland.Det var også i sidstnævnte klub, at Thomasberg startede som assistenttræner under Erik Rasmussen, inden han kortvarigt tog over som cheftræner fra 2008 til 2009.Herefter tog jobbet som enten assistent- eller cheftræner ham vidt og bredt rundt i Jylland: Fra FC Hjørring i nord til FC Fredericia i syd og Hobro IK og Randers FC i Kronjylland.I 2023 vendte han tilbage til FC Midtjylland, hvor han netop har ført sit hold til det danske mesterskab i sæsonen 2023/24 i 3F Superliga.Tiden som professionel fodboldspiller og trænererfaringerne i en række forskellige klubber har tilsammen givet Thomasberg en ballast, som i dag kommer til udtryk i hans måde at være træner på.Det hører du meget mere om, når Thomasberg fordeler 100 point på fem byggesten i sit TrænerDNA:Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 04:00)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 11:15)Beslutningstagen og hurtige beslutninger (tid: 21:00)Lederskab og menneskelige relationer (tid: 28:45)Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 40:30)Du hører blandt andet, hvordan rollen som midtbanespiller har givet ham kommunikative evner, og hvordan Hans Bagge i AaB, Ove Pedersen i FC Midtjylland og Colin Todd i Randers FC alle sammen har givet Thomasberg læringer om ledelse, som han gør brug af i dag.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

’Motivation’ taler vi ofte om, enten som noget, nogen mangler, eller noget, nogen har meget af.Men motivation har du ikke meget eller lidt af.At forstå og at skabe et motiverende træningsmiljø er de fleste fodboldtrænere optaget af, og uanset niveau er motivation et nøgleord for at fastholde de spillere, der dyrker fodbold.Det hører du om i denne podcast, hvor vi tager dig med omkring Self Determination Theory (SDT). Eller på dansk: Selvbestemmelsesteori.Du får en introduktion til begreber af Ib Ravn, lektor emeritus hos DPU samt rådgiver hos FLOK. I takt med at du kommer gennem begreberne, perspektiverer Dan Monrad, Head of Performance hos AC Horsens Akademiet, hvordan han og kollegaerne på akademiet arbejder med SDT for at øge motivationen hos spillerne.Så hvordan kan du forstå motivation? Hvordan kan du som træner øge motivationen hos dine spillere og skabe et motiverende træningsmiljø?Forestil dig en linje, hvor der i den ene ende står den ekstrinsiske motivation (ydre). I den anden ende står der den intrinsiske motivation (indre). Imellem de to ender er der et spænd mellem ingen selvbestemmelse og fuld selvbestemmelse. Herimellem er der så forskellige grader af selvbestemmelse, alt efter hvilken situation der er tale om.Det er imidlertid ikke mængden af motivation, som er vigtig (eksempelvis flere præmierer og belønninger). Derimod er det hvilken slags motivation og med hvilken kvalitet.SDT kan du bruge som grundlag for at øge kvaliteten i den motivation, du arbejder med. Og her kommer tre psykologiske behov ind i billedet:AutonomiKompetence/mestringSamhørighed.De tre psykologiske behov er lige vigtige, men kan spille sammen på forskellige måder alt efter kontekst, hold og den enkelte spiller.I podcasten hører du blandt andet, hvordan intrinsisk motivation og de tre behov hænger sammen med trænerens involvering af spillerne og fokus på samhørighed i et konkurrencepræget miljø.Key take-aways:Hvordan du ud fra selvbestemmelsesteori (SDT) kan skabe motivationHvordan du kan forstå motivation som et spænd mellem ekstrinsisk (ydre) og intrinsisk (indre) motivationHvorfor motivation handler om kvalitet fremfor kvantitetHvilke tre psykologiske behov der har betydning for spillernes intrinsiske motivationHvordan AC Horsens Akademiet arbejder med SDT - og hvordan du kan gøre det sammeHvordan SDT kan bruges i transitionsfaserHvordan SDT kan bruges til at sætte fokus på samhørighed i et high performance-/konkurrencemiljø.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Du har formentligt hørt om vision og strategi. Men ved du, hvordan du arbejder med dem i virkeligheden?Det skal det handle om i denne podcast, hvor du kommer med ind i visions- og strategiarbejdet i Silkeborg IF.For at få helt styr på, hvad en vision og en strategi er, er partner og strategirådgiver hos LEAD, Christian Nyvang Qvick, med i studiet.En vision drejer sig om den ønskede fremtidsituation, og du arbejder med spørgsmålet: »Hvor vil vi hen?« Visionen fortæller imidlertid ikke noget om, hvordan organsationen kommer derhed. Der skal du have fat i strategien, som metaforisk bygger bro mellem nutiden og den ønskede fremtid.Og så tilbage til visions- og strategiarbejet i Silkeborg IF, for her tager Jesper Stüker dig med bagom klubbens såkaldte visionsperiode, som peger frem mod 2026.Her skal Silkeborg IF skal være en fast del af superligaen, forblive i top-10 af licensklubber og være i økonomisk balance efter en fortid med mange ”røde tal” i fodboldforretningen. Klubbens skal have en identitet som ”talentudvikler” og dermed flere spillere af egen avl i førsteholdstruppen.Hvordan kommer Silkeborg IF så derhen?Svaret fra Jesper Stüker er, at klubben er blevet tydeligere på sin strategi og har formået at skabe kontinuitet i en ellers hurtigt omskiftelig fodboldverden. De strategiske greb på både kort og lang sigt kan du høre i podcasten.Key take-aways:Hvad en vision og en strategi erHvad den ønskede fremtid er i Silkeborg IF, og hvordan klubben kommer derhenHvordan klubben et blevet tydeligere på strategien og har sikret kontinuitetHvilke kortsigtede og langsigtede greb SIF's strategi indeholderHvilke tre "pinde" der indgår i strategien i forhold til truppenHvorfor SIF vil have identitet som "talentudvikler"Hvordan både akademiet og førsteholdet skal spille som tophold - uden nødvendigvis at være detHvilke prioriteringer og ressourcer der løfter det generelle niveau.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu