Kasper Søegaard Mine Sange

Uligheden vokser og vi får stadig sværere ved at forstå hinanden. Det forsøger jeg at indfange i sangen, der besøger forskellige klasser af vores samfund. I afsnittet her besøger jeg journalist, debatør og forfatter - blandt andet til bogen "Rige børn leger bedst". Han er faktisk blot medforfatter, men jeg har fulgt ham i debatten om ulighed gennem flere år. Derfor var han en oplagt gæst i podcastserien, og jeg drønede til Holbæk for at synge sangen for ham og snakke med ham om emnet. Ser på menneskerEliten er blindUnderklassen er blindHvad skal der tilFør de kan se?Der er så langt i mellem dig og migDer er en afgrundsdyb bekymring I den her farlige leg Jeg hører en veluddannet kvinde fra 2100 SpeltJeg ser hende målrettet karrieren hældt På forudsigelig formel af endeløs korrekthed og juridisk akkuratesseDet er position og magt forklædt som faglig interesse Jeg ser på mennesker Hun laver vigtige betænkninger i en styrelse et stedSå langt fra den virkelighed som hun styrer rundt med Hun snakker højt men kontrolleret igen på Cafe Paris i indre byMed sin fuldmægtig-ven fra ministeriet for skyklap og ly Der er en kollega som har snuppet hendes pladsI kantinen ved siden af chefen under billedet af Jørgen NashDet er ubærligt for en kontrol-kvinde som hende og ikke helt til at klare At selv en siddeplads i en kantine skal ride en som en mare Jeg ser på mennesker Jeg læser de slå deres børn på adressen et stedSå langt fra føromtalte karriere-reservat det hele er medI artiklen i avisen billeder af en enlig morpå kontanthjælp uden fremtid og så ham den voldelige bror I dysfunktionelle mønstre vævet ind i sindet Som en medfødt og umulig farvebrist i skindet Jeg hører Zornigs Zone på radio 24syvMin afstand er den samme alt andet ville være lyv Jeg ser på mennesker