PodParley PodParley
Kolonihaven

PODCAST · leisure

Kolonihaven

Kolonihaveforbundet præsenterer Kolonihaven – et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen – og som gerne vil blive klogere på alt det, der gør kolonihaver til noget særligt. Kolonihaven tager dig med ind i det levende foreningsliv: Vi taler om fællesskab og frivillighed, fokuserer på konflikthåndtering og deler inspiration til bæredygtig havedyrkning, biodiversitet og ro og fordybelse i det grønne.

  1. 14

    Gør-det-selv i kolonihaven: Sådan bruger du havens ressourcer

    Foråret er på vej, og det kribler i fingrene efter ikke bare at luge og grave, men at bygge, fikse og gøre tingene selv. I denne episode dykker vi ned i gør-det-selv-projekter, upcycling og glæden ved at udnytte de ressourcer, vi allerede har i haven, frem for at købe nyt.Vi er taget til den lille landsby Tinning i Jylland for at besøge økologisk landmand og redaktør på Praktisk Økologi, Mia Stochholm. Hun giver os en rundvisning i sin landhave, der fungerer som et levende gør-det-selv-laboratorium – spækket med alt fra flettede kvashegn og hjemmebyggede bænke til en upcyclet kompostbeholder.Lyt med, når vi vender konkrete tips til nemme byggeprojekter du selv kan starte i kolonihaven, og bliv klogere på, hvorfor vi én gang for alle bør droppe ordet "haveaffald" og i stedet begynde at se det som værdifulde "havematerialer".Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. Vært: Dorte PalleGæst: Mia StochholmTilrettelæggelse og klip: Mathilde Carlsen

  2. 13

    Vild med det vilde: Inviter naturen ind i kolonihaven

    Er en vild have det samme som en doven have? Hvordan forener man vilde blomster med godt naboskab? I denne episode får vi besøg af biolog, havedesigner og tidligere kolonist Katrine Turner, som med egne ord vendte sin egen kolonihave fra -2 til en 8’er på vildskabs-skalaen. Lyt med, når vi vender fordomme, erfaringer og lavpraktiske tricks til at invitere naturen og biodiversiteten ind i kolonihaven.

  3. 12

    Fra fattighave til fritidsparadis: Kolonihaver i 200 år (2:2)

    Hvornår blev køkkenhaven til prydhave? Hvordan kan en madpakke være tegn på solidaritet? Og hvad har 80’erne til fælles med nutidens “ballade” i kolonihaven? I anden halvdel af vores tidsrejse gennem kolonihavernes historie fortsætter vi rejsen fra 1919 og frem til den kolonihave, vi kender i dag. Vi ser nærmere på den skelsættende indførelse af 8-timers arbejdsdagen, og hvilken forvandling af kolonihaven den bliver startskud for. Og så ser vi på, hvordan velstand, biler og elektricitet rykker ind i haveforeningen - og hvorfor de små jordlodders mikrokosmos indbyder til generationsopgør om, hvordan det gode liv egentlig ser ud. De historiske turguider på tidsrejsen er endnu engang Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet og David Holt Olsen, direktør på Industrimuseet.

  4. 11

    Fra fattighave til fritidsparadis: Kolonihaver i 200 år (1:2)

    Hvorfor interesserer kongen sig for de fattiges kål og kartofler? Hvad har køkkenhaver og revolution med hinanden at gøre? Og hvordan er kolonihaven både arbejderklassens glyptotek - og en slags “prepper-kasse”? Gennem to episoder tager vi på tidsrejse gennem 200 års kolonihavehistorie fra 1826 og frem til i dag. Denne gang dykker vi ned i fattighaven som forløber, de trange forhold for 1800-tallets arbejderfamilier og hvordan kolonihaven blev både et bidrag til overlevelse og et højt skattet åndehul med lys, luft og fællesskab. De historiske turguider på tidsrejsen er Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet og David Holt Olsen, direktør på Industrimuseet.

  5. 10

    Kolonihaveåret der gik

    Hvad har været den største overraskelse, de vigtigste politiske temaer og de bedste minder i det kolonihaveår, der er gået? Kolonihaveforbundets formand Karsten Kehlet og direktør Dan Frimark er i studiet for at sige godt nytår, tage bestik af det forgangne år – og selvfølgelig se frem mod 2026.

  6. 9

    Uden frivillige – ingen kolonihaver: Derfor betyder det så meget

    Hvad betyder det frivillige arbejde – for den enkelte, for en kolonihaveforening og for samfundet? Hvordan passer vi godt på alle de frivillige ude i kolonihaveforeningerne – og hvordan får endnu flere lyst til at give et nap med – i bestyrelsen eller på andre måder? Alt det og meget mere gør frivillighedseksperten Cecilie Seidelin Petersen, organisationskonsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, os klogere på i denne episode – hvor vi også kommer ind på nogle af resultaterne i Kolonihaveforbundets medlemsundersøgelse fra foråret 2025. 

  7. 8

    Hvad er problemet med helårsbeboelse og alt for store kolonihaver?

    En kolonihave er ikke, hvad den var engang – og i de store medier kan man nemt få indtryk af, at kolonihavedanmark er det rene vilde vesten, hvor ulovlighederne står i kø. Sådan ser virkeligheden heldigvis ikke ud – men udfordringer med helårsbeboelse og overbebyggelse plager alligevel flere kolonihaveforeninger. Hvorfor er disse problemer så svære at løse? Og risikerer hele kolonihavebevægelsen at gå i opløsning, hvis ikke der bliver grebet ind?De spørgsmål og mange flere bliver i denne episode af Kolonihaven grundigt undersøgt af Kolonihaveforbundets formand, Karsten Kehlet, og journalist Michael Olsen, der i en årrække har dækket kolonihaveområdet tæt i Politikens spalter.

  8. 7

    Kan man luge sig til lykken? Havearbejdets positive effekter

    Hvad sker der i hjernen, når du passer og plejer din kolonihave, og hvordan hænger det sammen med urmenneskets instinkter? Hvorfor er dagens gæst desuden så begejstret for fællesarbejde?I denne episode fortæller psykolog Anne Kirketerp, hvordan havearbejde påvirker krop og sind – og hvorfor det rummer en guldgrube af positive effekter, der faktisk kan være en genvej til større trivsel i livet.  

  9. 6

    Pas godt på naboskabet – konfliktmæglerens bedste råd

    Hvordan gøder du jorden for det gode naboskab – også når der opstår uenigheder? Hvad gør man, når konflikten er begyndt at blusse op? Og hvilke udfordringer er konfliktmægleren selv stødt på i sin kolonihave? I denne episode har jeg besøg af Kolonihaveforbundets tilknyttede konfliktmægler, Birgitte Ravn Olesen, til en snak om kolonihavelivets små og store uenigheder – og hendes fem bedste råd til at løse dem. Læs mere om Kolonihaveforbundets medlemstilbud om konfliktrådgivning her: Tilbud om professionel konflikthåndtering til alle medlemmer

  10. 5

    Daniel Rye og kolonihaven: “Et sted hvor jeg ikke følte at folk dømte mig”

    Det kapitel i Daniel Ryes liv, der oftest bliver fortalt om, handler om de 13 måneder, han blev holdt som gidsel af Islamisk Stat i Syrien. Men i denne episode handler det om næste kapitel i hans liv, som udspiller sig i en kolonihave i nærheden af Odense - og som blev et vigtigt vendepunkt i hans vej tilbage til et mere normalt liv. En gennemgribende istandsættelse skabte rammen for både samtale og stilhed med venner og familie, og tankerne kunne kredse om fodpaneler i stedet for ondskab. Vær opmærksom på, at dele af samtalen indeholder barske emner og beskrivelser. Daniel Rye er fotograf, foredragsholder og forfatter. Du kan læse mere om hans liv efter Syrien i bogen ‘Nærmest fri - min vej ud af mørket’ fra 2023.

  11. 4

    Giver kolonihaven højere livskvalitet?

    Er livskvaliteten i kolonihaverne højere end gennemsnittet i Danmark - måske endda tæt på toppen? Det spørger vi Henrik Mahncke om - som analysechef i Realdania har han nemlig undersøgt, hvor i landet, livskvaliteten er højest - og hvorfor. Hør blandt andet, hvad kolonihavelivet har til fælles med Syddjurs, hvorfor lykken ikke er det konfliktfrie liv, og hvor stor en forskel, et lille “hej” kan gøre.

  12. 3

    Finn og fællesskaberne

    Finn Lund Nyby blev danmarkskendt som formand for kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde i TV-serien ‘Balladen om Kolonihaven’. Kom med på endnu et besøg i hans kolonihave til en snak om, hvad fællesskabet betyder for hans kolonihaveliv på godt og ondt - og hvordan han mener, vi kan skabe fællesskaber, der giver plads til forskellighed - uden alt for meget ballade.

  13. 2

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Kolonihaveforbundet præsenterer Kolonihaven – et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen – og som gerne vil blive klogere på alt det, der gør kolonihaver til noget særligt. Kolonihaven tager dig med ind i det levende foreningsliv: Vi taler om fællesskab og frivillighed, fokuserer på konflikthåndtering og deler inspiration til bæredygtig havedyrkning, biodiversitet og ro og fordybelse i det grønne.

HOSTED BY

Kolonihaveforbundet

CATEGORIES

URL copied to clipboard!