PODCAST · society
Lærerens Ord
by Århus Lærerforening
Alle taler om, at læreren har mistet sin autoritet. I denne podcast undersøger vi gennem en række forskellige temaer, hvordan den kan vindes tilbage.
-
18
Undskyld mit franske
Hvordan får man børn og unge til at interessere sig for tysk og fransk – og er det overhovedet vigtigt? Fremmedsprogene er under et massivt pres i hele uddannelseskæden i Danmark. Men på Skovvangskolen har to lærere netop vundet en prestigefyldt, international sprogpris for deres arbejde med at styrke elevernes sproglige selvtillid og forståelse for andre kulturer. Medvirkende: Anita Hjorth Jørgensen, lærer på Skovvangskolen Rikke Hjort Hvillum, lærer på Skovvangskolen Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
17
Arbejdsmiljø, lønkaos og tidstyranni
SÆRUDGAVE: I denne årsberetning for 2025 ser vi nærmere på året, der gik. Et år hvor ord som PLUSklasser, tolærerordninger, opgaveglidning og Fix & Flex for alvor blev en del af hverdagen for de aarhusianske lærere. Medvirkende: Malene Vestergård, konsulent i Århus Lærerforening Søren Bonde, konsulent i ÅLF Dorthe Fisker, formand for ÅLF Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
16
Journalister med lærerblære
Hvad sker der, når en kriminalreporter fra Århus Stiftstidende bliver sat til at undersøge vold og trusler i folkeskolen? Og hvordan afdækker TV2 konflikter og afbrydelser i klasselokalet uden at bruge skjult kamera? Få svaret i denne episode hvor vi har besøg af de journalister, som frem mod kommunalvalget har tilbragt to uger i hælene på lærere fra Rundhøjskolen, Bavnehøj Skole og Hårup Skole. Medvirkende: Irene Nørgaard, journalist, TV2 Østjylland Eskil Lyngsøe, journalist, Århus Stiftstidende Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
15
Hjælp, pedellen er forsvundet!
De faste pedeller på skolen hører fortiden til. Med etableringen af Aarhus Ejendomme, som blandt andet har overtaget driften af kommunens skoler, svømmehaller og plejehjem, er opgaver som rengøring, reparationer og vedligehold i dag overladt til lærere og skoleledere. "Jeg indrømmer blankt, at vi skulle have lyttet til advarslerne", lyder det nu fra en af de politisk ansvarlige, som mener at hele arbejdet med Bredere Børnefællesskaber er i fare for at blive afsporet. Medvirkende: Trine Rohde, lærer og tillidsrepræsentant på Rundhøjskolen Jens Mathiasen, formand for Aarhus Skolelederforening Mahad B. Yussuf (RV), byrådsmedlem og formand for Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
14
Hænderne op eller taget med bukserne nede
I denne særudgave af Lærerens Ord sender vi live fra Folkemødet på Bornholm. Efter sommerferien træder en lang række initiativer i Christiansborg-politikernes såkaldte kvalitetsprogram i kraft, og ude i kommunerne og på skolerne står bekymringerne i kø. Hvad kommer den nok så berømte frisættelse af folkeskolen til at betyde for medarbejderne på gulvet? Og hvorfor adresserer den nye folkeskoleaftale slet ikke de mange udfordringer med inklusion? Optaget i samarbejde med RAKKERPAK Productions. Medvirkende: Sara Emil Baaring (S), skoleordfører og folketingsmedlem Line Barfod (Ø), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Moderator: Dorthe Ryom Fisker, formand for Århus Lærerforening Tilrettelæggelse: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
13
Vold og trusler gjorde mig syg
Lærer Thomas Damsbo er sygemeldt med stress, angst og depression, fordi han over længere tid har været udsat for vold og trusler fra sine elever. Skal lærerne have bedre muligheder for at gribe ind fysisk, når undervisningen saboteres? Eller skal vi bevare et børnesyn om, at børn gør det så godt, de kan? Medvirkende: Thomas Damsbo, lærer Eva Borchorst Mejnertz (S), viceborgmester og medlem af Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
12
Skærmbrikken der manglede
Skoledebatten i Danmark er fuld af holdninger og teorier om skærme og mobiltelefoner. Men i hvilket omfang bliver de overhovedet brugt i undervisningen? Det har forskeren Andreas Lieberoth og hans kollegaer på Aarhus Universitet som de første i verden nu kortlagt gennem tusindvis af stikprøveobservationer på tolv forskellige skoler. Spørgsmålet er så, hvordan politikerne på Christiansborg og på rådhuset har tænkt sig at bruge denne nye viden. Medvirkende: Andreas Lieberoth, psykolog og lektor ved DPU, Aarhus Universitet Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune Henrik Arens (LA), byrådsmedlem, Aarhus Kommune Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
11
Har de borgerlige en skolepolitik?
Virupskolens skoleleder siger, at han er forelsket i folkeskolen. Men hvorfor stiller han så op til byrådet for Venstre? Og hvorfor vil Konservative gøre Aarhus til UNESCO Litteraturby, når de fysiske bøger på skolerne er sparet væk? I denne episode bliver du klogere på, om de borgerlige overhovedet har en skolepolitik. Og hvem du skal stemme på til kommunalvalget 2025, hvis du gerne vil stemme på folkeskolen. Medvirkende: Martin Christensen (V), skoleleder og byrådskandidat Purnima Erichsen (K), byrådsmedlem og medlem af Børn og Unge-udvalget Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
10
Fra skandale til succes på Søndervangskolen
Sagen om eksamenssnyd og et betændt arbejdsmiljø på Søndervangskolen er blevet kaldt en af de største skandaler i den danske folkeskole, som stiller spørgsmål til måden, man forsøger at løfte tosprogede elever på, og hvordan der føres tilsyn med landets skoler. Men i dag - tre år senere - viser en helt ny APV, at arbejdsmiljøet på Søndervangskolen er blandt de bedste i Aarhus Kommune. Hvad er der sket? Medvirkende: Claus Brønderup Sørensen, skoleleder på Søndervangskolen Lene Mølgaard Jensen, lærer og TR på Søndervangskolen Diana Jensen, pædagog og TR på Søndervangskolen Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
9
Året der gik: Dyre lærepenge
I denne særudgave af Lærerens Ord ser vi nærmere på året, der gik. 2024 blev året hvor lærerne fik en ny overenskomst, nye arbejdspladsvurderinger og en ny pose penge til folkeskolen i Aarhus. Men flyder det nu også med mælk og honning, eller er overskriften snarere rugbrødsarbejde? Medvirkende: Malene Vestergård, konsulent i Århus Lærerforening Marius Lindersgaard, konsulent i ÅLF Søren Bonde, konsulent i ÅLF Michael Rønne, konsulent i ÅLF Søren Hansen, næstformand for ÅLF Dorthe Fisker, formand for ÅLF Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
8
Et mic drop mellem generationer
"Sådan plejer vi at gøre" er ofte standardreplikken fra den ældre til den unge lærer, og den kan få enhver nytænkende undervisningsidé til at forsvinde som dug for solen. Hvad er der nede i den berømte generationskløft, og hvordan lukker vi hullet? Medvirkende: Nicklas Pyrdol, ekspert i arbejdsmiljø Liv Løvstrup Holstrøm, lærer på Møllevangskolen Marie Busck, lærer og TR på Læssøesgades Skole Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
7
Skal vi være venner?
Der var engang, hvor lærere og pædagoger ikke engang kunne holde ud at være til julefrokost sammen. Men hvordan har forholdet mellem de to faggrupper udviklet sig? Og hvad betyder det for folkeskolen? Ifølge pædagogernes afgående forkvinde i Aarhus har politikerne mistet blikket for 0-18-års perspektivet. Medvirkende: Marianne Gilbert Nielsen, tidligere forkvinde for BUPL Århus Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College Dorthe Fisker, formand for Århus Lærerforening Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
6
Mistrivsels-tsunamien
90 procent af skoleeleverne har det faktisk fint, og alarmismen om mistrivsel må bringes til ophør. Sådan lyder budskabet fra to forskere bag ny bog. Men kan det virkelig passe? Og hvad stiller man op med 123 forskellige tiltag i Aarhus Kommune, som skal bekæmpe den øgede mistrivsel blandt børn og unge, hvis den slet ikke findes? Medvirkende: Karen Wistoft, forfatter og docent ved Københavns Professionshøjskole Nikolaj Thomsen, lærer på Skåde Skole og medlem af styrelsen i Århus Lærerforening Christian Budde (V), Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
5
Skoleleder eller skrivebordsgeneral
Der bliver talt om ledelseskrise i folkeskolen i Aarhus, hvor hver tredje skole har mistet sin leder på bare et år. Men hvad er det, der får skolelederne til at tage benene på nakken, og hvad betyder de mange ledelsesskift for lærere og elever? Hør blandt andet Peter Mikael fortælle om sin forvandling fra skoleleder til skrivebordsgeneral. Medvirkende: Peter Mikael Andreasen, tidligere skoleleder, Skødstrup Skole Rikke Bach, lærer og tillidsrepræsentant, Skødstrup Skole Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus Kommune Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening
-
4
Fra New York til Aarhus
For 10 år siden blev Nest-programmet importeret fra New York til Aarhus af nogle lokale politikere. Men hvordan inkluderer man børn med specialpædagogiske behov i en almen klasse? Og virker det efter hensigten? Det har en PPR-psykolog for nylig skrevet en bog om. Imens venter lærerne i Aarhus bekymrede på Nest-klassernes arvtager, PLUSklasser, som bliver etableret efter sommerferien. Medvirkende: Emma Ehlers Nielsen, forfatter og PPR-psykolog, Aarhus Kommune. Anja Sejerup, lærer og TR, Skæring Skole. Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening.
-
3
Hvad koster tillid?
Statsminister Mette Frederiksen skrev for nylig i en kronik, at vi skal have tillid til lærerne og give dem klasseværelset tilbage. Men er tilliden nok til at redde folkeskolen, eller kræver det også flere økonomiske ressourcer? Medvirkende: Jacob Bundsgaard (S), borgmester, Aarhus Kommune. Dorthe Fisker, formand, Århus Lærerforening. Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening.
-
2
Den lærer jeg ikke ønskede at være
Hvordan indretter vi en folkeskole og et arbejdsmarked, hvor de nyuddannede ikke knækker nakken? Hør Karoline fortælle om, hvordan hun som nyuddannet lærer blev sygemeldt med stress efter få ugers ansættelse på en folkeskole i Aarhus. Øvrige medvirkende: Anders Winnerskjold, Soc. dem., rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Dorthe Krejlgaard, medlem af styrelsen i Århus Lærerforening og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening.
-
1
Kunstig intelligens i undervisningen
Hvordan kommer AI til at ændre den danske folkeskole? Og hvilke krav stiller det til lærere og elever? Det spørger vi en lærer, en politiker og en professor om i denne første episode af Lærerens Ord. Deltagere: Kristian Hoffmann, lærer på Sabro-Korsvejskolen. Thomas Medom, SF, rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune. Jeppe Bundsgaard, professor ved DPU, Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...