Lyden af Kursus Nord

PODCAST · arts

Lyden af Kursus Nord

 🎙 Lyden af Kursus Nord giver dig indblik i faglighed, uddannelse og udvikling i og omkring SOSU-verdenen – fortalt af dem, der arbejder midt i det hele 

  1. 13

    Kompetenceudvikling i et presset sundhedsvæsen

    Midt i DM i Skills – hvor faglighed bliver fejret – tager vi fat i et spørgsmål, der fylder mindre på scenen, men mere i hverdagen:Er vi midt i en kompetencekrise? Sammen med Sidsel Vinge og Lene Kvist ser vi på, hvad en stigende andel af ufaglærte betyder for kvaliteten i ældreplejen – og hvad det kræver af dem, der allerede står i faget.For hvis opgaverne bliver mere komplekse, er det ikke nok at få flere ind.Så skal vi også blive bedre til at udvikle dem, der er der.Vi taler om, hvad der faktisk virker i kompetenceudvikling – og hvad der er på spil, hvis vi ikke lykkes.En kort og skarp episode om faglighed – fra starten på uddannelsen til udviklingen gennem et helt arbejdsliv. I episoden taler vi blandt andet om:Hænder vs. kompetencer – hvad er den egentlige udfordring? Hvad flere ufaglærte betyder for kvalitet og patientsikkerhed Hvilke kompetencer er under pres i praksis Hvorfor kompetenceudvikling ofte er svær at få til at virke Hvad der faktisk gør en forskel Hvad vi risikerer, hvis vi ikke lykkes

  2. 12

    Ældrelov i praksis - fra værdier til hverdag

    I tidligere episoder af Lyden af Kursus Nord har vi foldet ældreloven og helhedspleje ud.I denne episode tager vi næste skridt:Hvordan går det egentlig, når intentionerne skal omsættes til praksis? Faste tværfaglige teams og ældreloven rummer store ambitioner om kontinuitet, kvalitet og mere faglig frihed. Men hvad betyder det konkret i hverdagen? Hvad er det, de faste teams skal løse – og hvor begynder det at knirke, når nye måder at arbejde på møder en travl virkelighed? Sammen med underviser og tovholder Kamilla Andersen zoomer vi ind på det, der rører sig lige nu:Hvad siger medarbejderne? Og hvad kræver det af ledelse og kultur, hvis intentionerne skal blive til virkelighed? Undervejs peger Kamilla på noget helt centralt:Det fælles faglige sprog - og den faglige frihed, der gives tilbage til medarbejderne.  Episoden er til dig, der arbejder med – eller er nysgerrig på – implementeringen af ældreloven i praksis.

  3. 11

    Explainer: Helhedspleje

    Helhedspleje er et ord mange taler om lige nu – men hvad betyder det egentlig i praksis?I denne episode forsøger vi at gøre begrebet lidt mere håndgribeligt. Med afsæt i ældrelovens værdier dykker vi ned i, hvad helhedspleje egentlig er – og hvad det betyder for både borgere og medarbejdere i ældreplejen.Helhedspleje er ikke én metode.Det er en måde at tænke og arbejde på.I episoden taler vi bl.a. om:🔹 At hjælpen i højere grad skal tage udgangspunkt i borgerens samlede livssituation🔹 Sammenhængende forløb frem for enkeltstående ydelser🔹 Tværfaglige, faste teams omkring borgeren🔹 Mere selvbestemmelse og fleksibilitet i hjælpenMåske opstår helhedsplejen i lovens paragraffer – men den skal leves i virkeligheden.Hos borgeren. På arbejdspladsen. I samarbejdet mellem fagligheder.Til sidst i episoden stiller vi et spørgsmål, som vi gerne vil sende videre:Hvis helhedspleje først bliver virkelig, når den kan mærkes i borgerens hverdag – hvor i dit eget arbejde ser du så, at helhedsplejen allerede lever i dag?Link til videnskatalog om helhedspleje fra Sundhedsstyrelsen her: Helhedspleje

  4. 10

    RESOME - fra afmagt til medmagt

    Indholdsadvarsel:Denne episode indeholder omtale af selvskade og selvmord. Hvis du selv eller du kender nogen der går med tanker om selvskade eller selvmord, kan du kontakte livslinjen på telefon 70 20 12 01 - der er altid hjælp at få. Hvordan går man fra at føle sig fastlåst i systemet til at opleve sig som en aktiv medspiller i eget liv?I denne episode dykker vi ned i Resome – relation som mestringsmetode. En praksisnær metode, der sætter den professionelle relation i centrum og giver mennesker reel medindflydelse på deres eget forløb.I studiet har Mette besøg af Ann Ræbild, der har udviklet Resome, og Susanne, tidligere patient og i dag en af metodens “specialister”. Sammen deler de erfaringer med, hvordan relationer kan flytte noget helt grundlæggende – fra afmagt til medmagt.Episoden handler om:hvordan relationen kan blive et aktivt redskab i arbejdet med menneskerhvad der sker, når borgeren ses som specialist i eget livhvordan små skift i tilgang kan skabe mestring, håb og samarbejdeog hvorfor faglighed og menneskelighed ikke er hinandens modsætningerEn episode for fagpersoner, ledere og alle, der arbejder med mennesker – og som ønsker nye perspektiver på, hvordan man skaber udvikling med mennesker og ikke for dem.

  5. 9

    Non-farmakologi er ikke hokus pokus

    Hvordan kan pleje og medicinadministration se ud, når vi tænker non-farmakologisk? I denne episode taler vi om omsorg, relationer og alternative tilgange til medicin – og om hvad det kræver af faglige kompetencer i praksis.Mette har besøg af sygeplejefaglig underviser Pernille Hyltoft og senere Dagmar Dalin fra Region Hovedstadens lægemiddelenhed. Sammen undersøger de, hvordan samarbejde mellem plejepersonale og læger kan bidrage til at reducere medicinforbrug og styrke borgerens livskvalitet.En episode om faglighed, samarbejde og fremtidens mere menneskelige pleje. Modtager du ikke vores nyhedsbrev endnu? Så skriv dig op her Nyhedsbrev fra KURSUS Nord

  6. 8

    Trivselscirklen - kom hele vejen rundt

    Hvordan skaber vi trivsel for mennesker med demens, når hverdagen bliver uforudsigelig og kognitive funktioner forandrer sig? I denne episode dykker vi ned i den nye bog Trivselscirklen – kom hele vejen rundt, som giver et enkelt og praksisnært overblik over, hvad der skaber livskvalitet og tryghed i hverdagen. Vi taler med forfatterne Tinna Klingenberg og Inge Marie Winther Bonderup om:Hvordan opstod ideen til Trivselscirklen?Hvordan kan modellen bruges som et fælles sprog mellem personale og pårørende?Hvordan styrker vi borgerens trivsel, ressourcer og selvbestemmelse – også på svære dage?Hvilke små justeringer i hverdagen giver de største trivselsgevinster? Trivselscirklen er mere end en metode – det er et redskab til at se mennesket før diagnosen og skabe meningsfulde øjeblikke.Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan bruge modellen til at fremme en mere værdig og personcentreret demensomsorg. Du kan finde bogen hos landets boghandlere eller se mere på trivselscirklen.dk Du kan skrive dig op til Kursus Nord nyhedsbrev her

  7. 7

    Forstå demens på 20 minutter

    I denne episode får du et klart og overskueligt indblik i, hvad demens egentlig er. Vi taler om, hvordan sygdommen påvirker hverdagen, og hvilke greb du, som fagprofessionel eller pårørende, kan anvende for at gøre en reel forskel.Demens kan virke komplekst – men forståelsen behøver ikke være det. På bare 20 minutter guider konsulent og underviser Christina Panduro dig gennem de vigtigste pointer:Hvad dækker begrebet demens over?Hvilke demenssygdomme er mest almindelige?Hvilke tidlige tegn skal du være opmærksom på?Hvordan kan struktur og tryghed skabe bedre rammer?Og hvordan støtter du bedst uden at tage over? Lyt med og få praktiske råd, faglig indsigt og inspiration. Har du lyst til at høre endnu mere om demens, så anbefaler vi episoderne “Taler du Kitwoodsk?” og “Trivselscirklen - hele vejen rundt”. Har du lyst til at modtage Kursus Nords nyhedsbrev, så kan du tilmelde dig her

  8. 6

    Når tilsynet møder hverdagen

    I denne episode tager vi fat på et emne, der berører næsten alle i sundhedssektoren – medicinadministration og den virkelighed, den foregår i.Mette har besøg af oversygeplejerske Herdis Jespersen fra Styrelsen for Patientsikkerhed til en samtale om tilsyn, ansvar og faglig undren. Sammen undersøger de, hvad der sker, når regler og instrukser møder praksis – og hvordan vi kan styrke patientsikkerheden i det krydsfelt.Undervejs taler de blandt andet om:Hvad et medicintilsyn egentlig går ud på – og hvad styrelsen lægger vægt påBalancen mellem præcision, menneskelighed og hverdagens travlhedDet skjulte ansvar mange medarbejdere føler, når de håndterer medicinHvad arbejdspladsen og underviserne kan gøre for at skabe faglig nysgerrighedOg hvordan den nye ældrelov påvirker medicinadministration i praksisHerdis deler også sit ønske for fremtiden – et ønske om mere undring. For måske er det netop dér, forbedringerne begynder.Episoden er for sundhedspersonale, undervisere, ledere og alle, der er nysgerrige på, hvordan vi kan få instrukser, ansvar og virkelighed til at hænge bedre sammen.

  9. 5

    Taler du Kitwoodsk?

    I denne episode stiller vi skarpt på Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg – en teori, som har sat tydelige spor i demens- og omsorgsarbejdet, men som kan være svær at få helt til at leve i praksis. Mette har inviteret konsulent og underviser Christina Panduro samt chefpsykolog Michael Danielsen i studiet til en samtale om, hvordan teori og hverdag mødes – og til tider støder sammen. Vi dykker ned i:Hvad Kitwoods teori går ud på – på ét minutHvilke udfordringer der opstår, når teori møder praksisHvad arbejdspladsen og underviserne kan gøre for at skabe de rette rammerHvordan vi kan støtte hinanden i at bruge personcentreret omsorg i hverdagen Episoden er for undervisere, ledere, plejepersonale og alle andre, der er nysgerrige på, hvordan Kitwoods tanker kan gøre en forskel – og hvordan du kan lære at tale Kitwoodsk.

  10. 4

    Forstå ældreloven på 20 minutter

    I denne episode kan du, på under 20 minutter, få et overblik over én af de største forandringer i ældreplejen i nyere tid - nemlig ældreloven som trådte i kraft 1. juli 2025. Det ser vi nærmere på  – sammen med vores gæst, Lona Bach, konsulent på SOSU Nord. Hun har fingrene nede i det konkrete arbejde med at få lovens gode intentioner til at fungere i praksis.Vi dykker ned i: Ældreloven – en lov, der fylder meget i debatten, men som stadig er ved at finde sin plads ude i virkeligheden. Vi taler om en lov, der skal sikre ældre borgere rettighedsbaseret pleje  Betydningen af sammenhæng, kontinuitet og kvalitet og helhedspleje Hvordan implementeres loven i kommunerne og på arbejdspladserne? hvad kræver det af de medarbejdere, der nu skal arbejde under de nye rammer? Episoden henvender sig til undervisere, ledere, elever og alle andre, der er nysgerrige på, hvilken betydning ældreloven får. 

  11. 3

    Rundt om den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse

    Denne episode udforsker den fleksible social- og sundhedsuddannelse og dens bidrag til praksis.Vi har uddannelsesleder Sanne Froberg og underviser Lone Rubæk på besøg for at fortælle om uddannelsen. Vi taler hvilken forskel uddannelsen gør for den enkelte, men også for ældreplejen og manglen på arbejdskraft. Hør om hvordan man skaber god undervisning, når en erhvervsuddannelse møder en efteruddannelsesramme. Spændende fortællinger og inspirerende perspektiver på rekruttering til sundhedsområdet. Vi dykker ned i:Baggrunden for at skabe den fleksible social og sundhedshjælperuddannelseDe behov den fleksible social- og sundhedsuddannelse skal dække i praksisSuccesen omkring at få deltagere på uddannelsen og indlede et godt samarbejde med kommuner og arbejdspladserHvad kræver det af undervisere på forløbet – og af deltagerne?Flersprogede som særlig målgruppe og mulighed for denne uddannelse Episoden henvender sig til undervisere, ledere, konsulenter og alle der er nysgerrige på, hvordan den fleksible social og sundhedshjælperuddannelse kan bidrage til uddannelse i praksis. 

  12. 2

    Dokumentation med mening

    I denne episode går vi tilbage til start og kigger på hvorfor sundhedsfaglig dokumentation har fået et lidt blakket ry - vi undersøger hvad meningsfuld sundhedsfaglig dokumentation er og hvorfor det kan være så svært. Hvad kan vi gøre for at skabe mere mening i dokumentationsarbejdet?Vi dykker ned i:At dokumentation er nødvendig, men nogen gange kan føles unødvendigHvordan vi kan skabe mere mening i dokumentationsarbejdetHvad der sker, hvis vi ikke laver sundhedsfaglig dokumentationAt kultur og kulturbærere har en betydning på en arbejdsplads for at dokumentation bliver meningsfuldtKonkrete redskaber og øvelser som kan anvendes til refleksion direkte på arbejdspladsen og som er mere til at skabe mere mening for den enkelte medarbejderDenne episode henvender sig til undervisere, ledere indenfor sundhedsområdet, sundhedsfagligt personale samt elever på uddannelser, hvor dokumentation spiller en rolle - men også til andre, der er nysgerrige på hvad der sker når vi har modstand på "skal-opgaver"

  13. 1

    Prolog

    Kursus Nord går i luften med en podcastserie til dig, der interesser dig for det social- og sundhedsfaglige og det pædagogiske arbejdsfelt. Hør hvorfor vi går i luften, hvad du kan glæde dig til, og hvordan faglighed og fortællinger mødes i øjenhøjde. Velkommen til en podcast fra praksis – til praksis. 

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

🎙 Lyden af Kursus Nord giver dig indblik i faglighed, uddannelse og udvikling i og omkring SOSU-verdenen – fortalt af dem, der arbejder midt i det hele

HOSTED BY

Kursus Nord

CATEGORIES

URL copied to clipboard!