PODCAST · arts
Magiske Legender
by Michael Frederiksen
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
-
123
Magiske Legender - del 124 - Søren A - aka Den Store Tryllenørd
Søren Andersen (f. 1963) er oprindeligt fra Aalborg, skabte sig en tryllekarriere i København, bor nu i Hundested med familien - men optræder i hele Danmark. Som Den Store Tryllenørd kan du opleve Søren på biblioteker, i foreninger og virksomheder - og ikke mindst til børnefødselsdage. Mange kender Søren A fra Hokus Pokus Pilmark, hvor han optrådte med bizar magi iført en fez.I Aalborg dyrkede han trylleriet med bl.a. René Jensen, hvor de skabte en trylleklub sammen i en periode. Men Søren fandt ud, at det var i København det meste foregik, og her møder Søren bl.a. Joachim Solberg og Anders Lund på London Pub, vinder årskonkurrencen i Magisk Cirkel Danmark og bliver siden Nordisk Mester.Joachim Solberg bliver en mentor for Søren, der også kommer med på en masse sjove tryllejobs via Joachim. Kurt Flemming ansætter Søren i hans nyåbnede tryllebutik på Østerbro, hvor alle de store navne indenfor magiens verden dukker op til åbningen. I Butikken former sig nye venskaber - og et af disse er med tryllekunstner Klaus Mulbjerg, der i dag også arbejder som magisk konsulent for både Rune Klan og Jan Hellesøe.Søren har siden vundet Danmarksmesterskaberne i børnetrylleri i 2017, Pjerrots Tryllepris i 2018 og har specialiseret sig indenfor denne genre. Podcasten besøger Søren i hans hus, der er isoleret med tryllebøger, så bered dig på en spændende tryllesnak med en af Danmarks sjoveste, mest erfarne, belæste og dygtigste tryllekunstnere.Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
122
Magiske Legender - del 123 - Peter Aude
Peter Lennart Aude (f. 1957) er en dansk skuespiller, som blev uddannet fra Aarhus Teater i 1985 og var herefter engageret ved teatret. Sidenhen kom han til de københavnske scener, hvor han bl.a. var knyttet til Bellevue Teatret, Bådteatret, Ungdommens Teater og Folketeatret. Peter har spillet Kasper i Folk og Røvere i Kardemommeby i 42 år og i dag er han iscenesætter på forestillingen, som han overtog fra Jesper Klein, da han ikke kunne mere. Den spiller stadig i efteråret - i Vejle og København, så du kan booke billet, ligesom de 30.000 andre, der kommer igennem billetlugen hvert år.I de senere år har man kunnet opleve ham i en række reklamefilm, senest for Louis Nielsen - og han har lagt stemme til mange tegnefilm som Batman og Justice League. I TV har han medvirket i serier som TAXA, Toast, Rejseholdet, Nikolaj og Julie og julekalenderen Gufol Mysteriet. På film har vi bl.a. set ham i Albert, Her i Nærheden, Klinkevals, Olsenbandens Første Kup, Slip Hestene Løs, Fukssvansen og Vikaren.Peter bruger trylleri og tankelæsning i forestillinger, som han selv skriver, iscenesætter og spiller med i: i Seancen på teatret Sorte Hest spillede han sammen med Finn Bendixen og Ann Hjort og i hans hjemmeteater Teater Magica har han spillet Mordet på Dronning Margrethe og Titanic - Sandheden. I 2027 kan vi se frem til forestillingen Mordet på Gammel Kongevej.I podcasten skal vi høre om sammenhængen mellem skuespil og trylleri, og hvordan artister kan få glæde af en instruktør på sin performance og fremstå bedst foran publikum. Peter fortæller ærligt om sin karriere over en kop kaffe i hans lejlighed på Frederiksberg - så læn dig tilbage, tag noter og hør godt efter, når Peter gavmildt deler ud af sine erfaringer. - God fornøjelse!Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
121
Magiske Legender - del 122 - René Stampe Lund
René Stampe Lund (f. 1966) har tryllet i 50 år og fik podcastens vært, Michael Frederiksen, igang med at trylle i 1997. I denne podcast reflekterer Michael og René over den periode i dansk magi, som de begge kender til - og den periode, der går forud for 1997. Vi skal således høre en masse om Magisk Cirkel Danmark (MCD) i 70'erne og 80'erne, hvem der prægede den danske tryllescene i de to årtier, Renés oplevelser med medlemmerne og de konkurrencer, som René deltog i.Perioden omtales også som "den gyldne tid" i MCD med Paul Arland, Mr. Platan, Karsten Dam og Henrik Specht i henholdsvis bestyrelse og juniorcirkel. For René tog magien fart, da han kom på besøg i MCD i 1974 og kulminerede med Nordisk Magi Kongres i 1979, da han selv stod på den store scene og optrådte med alle de store navne til MCD's 45 års jubilæum med bl.a. Zimba og Kim Kenneth.René fortæller om balancen mellem karriere og trylleri - og styrken i dette, de etiske perspektiver i trylleri vs. mentalisme, udviklingen af trylleri fra 1974 frem til i dag, magiens fremtid - og hvad er magi i dag? Krydret med sjove anekdoter og en masse klenodier fra René's tryllesamling (som du kan se på Facebooksiden Magiske Legender), dykker Michael ned i historien om manden, der fik ham ind i magiens verden. Dermed også en fortælling om, hvor vigtigt det er, at vi "erfarne" hjælper den nye generation videre. - God fornøjelse!Se links samt fotos af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
120
Magiske Legender - del 121 - Michael Frederiksen
Michael Frederiksen (f. 1973) har optrådt med trylleri siden 1997 og er manden bag denne podcast. Multikunstner Martin Ingleby, der er tidligere podcastgæst, har overbevist Michael om, at rollerne skal byttes rundt - og at han nu selv skal interviewes - af Martin. Michael har bl.a. optrådt på ABC, Cirkusmuseet, Hilton, Marriott, Charlottehaven, Gl. Skovriddergaard, Vallø Slotskro og andre spændende lokationer for Hr. og Fru Danmark, politikere, kongelige, ambassadører, sangere, skuespillere, rigmænd og fattigfolk, Lars Larsen, Paris Hilton, Seal, Roger Moore, George Lazenby, Pierce Brosnan, James Bond-producer Barbara Broccoli og selveste Octopussy (Maud Adams) fra 007 filmen af samme navn på spionmuseet i Berlin foran den tyske 007 fanklub.Michael tryller til firmaevents, private fester, på hospitaler via fonde og sponsorer, holder foredrag, skriver bøger, laver teambuilding - og altså podcasten Magiske Legender. Podcastens del 1-20 er Michaels indtaling af biografien om TRUXA, der udkom i 2020, og har siden udviklet sig til denne interview-baserede podcast med artister primært fra Danmark med mere end 120 afsnit og er nu på 7. sæson.Michael er fra Køge, uddannet indenfor salg og markedsføring, har altid godt kunnet lide at underholde - og opdager tilfældigt, at man rent faktisk kan blive tryllekunstner: en kollega introducerede Michael for en rigtig tryllekunstner, René Lund, hvorefter de sammen besøgte Magisk Cirkel Danmark - og der var ingen vej tilbage. Siden vandt Michael 1. pladsen i Close-up trylleri i trylleforeningen 10 år senere i 2006 og 2007.Michael har brugt sit medfødte optræde gen til forskellige ting: bl.a. onlinemøder, i radioen, som statist i film og TV-serier med Mads Mikkelsen i Rejseholdet og Fritz Helmuth og Ghita Nørby i Her i Nærheden, som politimand i Amazon Primes Snake Killer, håndmodel i reklamefilm for Kellogg's og Dankortet, konferencier på firmaevents, i workshops og som professionel netværker. Michael lever af sit netværk.Hans 15 forskellige DVD'er om trylleri, balloner og jonglering har solgt 10.000+ eksemplarer i Danmark, hans biografi om TRUXA og interviewbogen Listen to Us! fik gode anmeldelser og har solgt 600-700 eksemplarer hver. Lektør Lars Ovesen om TRUXA - en biografi: "Guld værd. Anbefales!"Michael har hjulpet mange spirende tryllekunstnere i gang, bl.a. med hans åben-scene show Magisk Kabaret i Kulturhuset Islands Brygge, der kørte i 10 år med et nyt show hver måned. Hold godt fast, for her kommer den længste podcast i serien til dato (Michael kan åbenbart ikke selv begrænse sig) - god fornøjelse!Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
119
Magiske Legender - del 120 - Mads Fencker
Mads Fencker (f. 1996) er mentalist, foredragsholder, debattør og politiker. Mads fik andenpladsen i Danmark har Talent i 2017. Han er matematiker, filosof og underviser ved KU og har tidligere været på landsholdet i kampsporten taekwondo.Det er dog publikums ageren og tanker, der er i fokus i hans mentalisme-shows, der ofte efterlader dem overraskede og mundlamme. Mads er medlem af Magisk Cirkel Danmark og har dyrket magien i mange år og har netop vundet Grand Prix samt 1. pladsen ved de Nordiske mesterskaber i trylleri i Finland.Vi skal høre om Mads' forberedelse til denne scene-konkurrrence, hans sparringspartnere, samt hans planer med aktens fremtid. I 2025 har Mads arrangeret studie-aftener for mentalister og interesserede tryllekunstnere: 13 Mondays of Mentalism, hvor skiftende indlægsholdere lagde op til debat om mentalisme. Mads gør sig ofte bemærket som debattør, både som tryllekunstner og politiker. Så hold godt fast, spids ørerne og hop ind i Mads' hjerne de næste 100 minutter.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
118
Magiske Legender - del 119 - Mikkel Karlsen
Mikkel Karlsen (f. 1987) er en af Danmarks mest profilerede psykologiske entertainere og har beskæftiget sig med sit fagområde i over to årtier. Han har på blandt andet P3, Canal 9 og i Aftenshowet samt på direkte tv i Go’ morgen Danmark og Go’ aften Danmark aflæst radio- og TV-værter som åbne bøger. Han har spillet russisk roulette på direkte tv under Danmarks Indsamlingen og medvirket i DR1’s program På landevejen om Danmarks travleste og mest populære sangere og entertainere. På TV2 har han hypnotiseret en række danskere til at glemme – og derefter genopleve – EM-finalen i 1992, som var det for allerførste gang, og så har han flere gange optrådt i Operaen i forbindelse med TV2′s store gallashow De største øjeblikke for øjnene af mere end en million danskere.“Jeg får et kæmpe adrenalinkick, hver gang jeg er ude at optræde. Mit show kan fuldstændig ændre dynamikken i et rum. Jeg tror, jeg har et talent for det, men det er tyve års arbejde og erfaring, der har bragt mig til det sted, jeg er i dag. Og selv efter alle de år føler jeg mig stadig privilegeret over at få lov til at skabe de øjeblikke for andre.” Med sin humor balancerer Mikkel showets intimitet med en behagelig atmosfære, der altid foregår på publikums præmisser – uden at gå på kompromis med det avancerede psykologiske spil.“Humor er en uundværlig del af mine shows. Når folk griner sammen, falder paraderne, og pludselig føler alle sig som en del af noget større. Det skaber tryghed, løfter stemningen og forstærker oplevelsen.” Podcastvært Michael Frederiksen har taget skak-ternede sokker på, og da Mikkel har et skakbræt stående fremme, er podcasten optaget over et parti skak. Du kan følge med i spillet, da Mikkel og Michael nævner deres træk. Så find brættet frem, skænk en kop kaffe og slå lyttebøfferne ud. God fornøjelse!Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
117
Magiske Legender - del 118 - Nicolaj Christensen
Nicolaj Christensen (f. 1994) har fra barnsben viet sig til tryllekunsten og regnes i dag for en af Danmarks kyndigste performere og skabere. Han er involveret i Magisk Cirkel Danmark, har brainstormet på Cirkusmuseets nye trylleudstilling, viser 7 af tryllekunstens effekter på en skærm i udstillingen - og skriver bøger og laver podcasts til tryllekunstnere.Ægte passion lyser igennem fra start til slut, når Nicolaj indtager rummet med ét krystalklart mål: at styrke båndet mellem mennesker gennem forbløffelse. Uanset om du oplever Nicolaj på teaterscenen eller i dagligstuen, møder du en mand, der bag sit rolige sprog og varme smil arbejder på højtryk for at skabe mindeværdige overraskelser. Hver optræden udfolder sig i fællesskab med publikum, hvor I bliver set i øjnene og inddrages direkte i de umulige øjeblikke.Blandt danske og internationale tryllekunstnere er Nicolaj højt respekteret for sin viden og originalitet. Han skriver fagbøger og artikler, dømmer i konkurrencer og underviser til privattimer og workshops. Nicolaj er også en eftertragtet kreativ sparringspartner, der bl.a. har rådgivet til tv-programmet Noget i ærmet (Xee) og Jan Hellesøes live show Forudsigelser.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
116
Magiske Legender - del 117 - Martin Ingleby - del 2 af 2
Martin Ingleby er bedst kendt som hospitalsklovnen Victor, men har beskæftiget sig med mange forskellige ting indenfor underholdningsbranchen. I to episoder prøver podcasten at komme hele vejen rundt, fra danser i Cirkusrevyen til tomandsshow med Tom McEwan, fra bagdelen af en hest i Israel til stepdanser på en græsplæne.Martin Ingleby har arbejdet som hospitalsklovn i 22 år, og er blandt Danmarks første af slagsen. Han fik lysten til arbejdet fra den biografiske film om lægen Patch Adams, som i 1970’erne erfarede, at humor kunne hjælpe syge mennesker. Det fik amerikaneren til at stifte sundhedsorganisationen ”The Gesundheit! Institute”, der anvender leg og latter som en del af behandlingen, og derigennem har udviklet hospitalsklovnen.”Da jeg så Patch Adams gik alting op i en højere enhed. Jeg elskede at arbejde med børn, jeg dansede, jeg jonglerede, jeg spillede skuespil og musik. Med andre ord havde jeg mange redskaber til at blive hospitalsklovn, jeg skulle bare finde ud af hvordan,” siger Martin Ingleby. Del 1 af 2.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
115
Magiske Legender - del 116 - Martin Ingleby - del 1 af 2
Martin Ingleby er bedst kendt som hospitalsklovnen Victor, men har beskæftiget sig med mange forskellige ting indenfor underholdningsbranchen. I to episoder prøver podcasten at komme hele vejen rundt, fra danser i Cirkusrevyen til tomandsshow med Tom McEwan, fra bagdelen af en hest i Israel til stepdanser på en græsplæne.Martin Ingleby har arbejdet som hospitalsklovn i 22 år, og er blandt Danmarks første af slagsen. Han fik lysten til arbejdet fra den biografiske film om lægen Patch Adams, som i 1970’erne erfarede, at humor kunne hjælpe syge mennesker. Det fik amerikaneren til at stifte sundhedsorganisationen ”The Gesundheit! Institute”, der anvender leg og latter som en del af behandlingen, og derigennem har udviklet hospitalsklovnen.”Da jeg så Patch Adams gik alting op i en højere enhed. Jeg elskede at arbejde med børn, jeg dansede, jeg jonglerede, jeg spillede skuespil og musik. Med andre ord havde jeg mange redskaber til at blive hospitalsklovn, jeg skulle bare finde ud af hvordan,” siger Martin Ingleby. Del 1 af 2.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
114
Magiske Legender - del 115 - Daniel Rosenfeldt
Daniel Rosenfeldt er tryllekunstner, guitarist og jonglør med nummeret Starcatcher og optræder i 2025 og 2026 i Wallmans show i Cirkusbygningen i København. Her møder podcastværten, Michael, Daniel - umiddelbart inden aftenens show.Som 18-årig var familien på ferie i Schweiz og Daniel blev glad for landet. Så han blev ski-instruktør og jonglør på hotellet og vendte først hjem efter flere måneder. Turen gik så til England, hvor Daniel studerede på Paul McCartneys musikskole, Liverpool Institute for Performing Arts, hvor han uddannede sig i musik- og lydteknologi. Som 20-årig gik turen tilbage til Danmark.Han er opvokset på en farm i Sydafrika, hans bedstefar, Mogens, var dansker og slog sig som ung ned i Sydafrika med sin engelske kone. Daniel og hans brødre er født som danske statsborgere. For at beholde statsborgerskabet og få danske pas skulle de dog ifølge dansk lov bo i Danmark i mindst et år, inden deres fyldte 22. år.– Så det gjorde vi alle tre næsten samtidig. Der er cirka et år imellem os. Også min mor og far flyttede til Danmark omkring den tid. Og siden er to af mine fætre også kommet hertil.Den unge kunstner kendte dog ikke en sjæl, da han kom til landet. Han tog derfor rundt til alle Københavns guitarbutikker og spurgte, hvor i byen der blev afholdt "åben mikrofon"-aftener. På Islands Brygge til Magisk Kabaret får Daniel kontakt til Rune Klan via en ven og bliver hyret til Runes kommende turné som guitarspiller.Gennem alle sine år i Danmark har Daniel formået at leve af sine artisterier. Daniel har medvirket i Talent-shows i 6 lande og optrådt over hele verden på eksotiske lokationer og store scener. Sideløbende med, at han turnerede med Rune Klan, tog han dog også en bachelorgrad i Medier og Kommunikation.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
113
Magiske Legender - del 114 - Brian Cooksey
Brian Cooksey har beskæftiget sig med trylleri og balloner i mange år og har vundet Danmarksmesterskaberne i Ballon Twist i 2023 og 24. Til konkurrencen formede Brian en Rubiks-kube af balloner, der kunne drejes. Han har også lavet motorsave af balloner. Se fotos på Facebooksiden, Magiske Legender.Brian er tidligere togfører hos DSB og har siden uddannet sig til skolelærer og har de sidste to år arbejdet om folkeskolelærer. Vi snakker derfor om parallellen mellem at undervise børn og at underholde dem. Brian underviser bl.a. i idræt og engelsk. Og det med engelsk giver god mening, da han er fra England.Skænk kaffen op - ligesom vi gjorde - og nyd vores hyggelige samtale.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
112
Magiske Legender - del 113 - Andreas Brunsborg
Med en baggrund som skolelærer har Andreas Brunsborg Larsen en stor indsigt i, hvordan man formidler et stof på en fængende måde. Denne kompetence benytter han, når han spiller musik, jonglerer, tryller, tankelæser sit publikum og holder foredrag om tryllekunstens historie.Andreas har bl.a. vundet:Magisk Cirkel-klubmester 2025, 20221.-plads Tribinis Tryllepris 20221.-plads ved Skovriderens Tryllepris 2017Andreas Brunsborg har turneret med Cirkus Big og er nuværende præsident for Magisk Cirkel Danmark. Magisk Cirkel er en trylleforening for alle danske tryllekunstnere. Foreningens to vigtigste formål er at være et samlingssted for alle danske tryllekunstnere, åbne magien op for nye talenter samt dokumenterer den danske tryllehistorie.Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
111
Magiske Legender - del 112 - Anders Lund
Anders Lund bor på Frederiksberg og optræder med tankelæsning, men har stadig passionen for kortmagi og optræder også stadig med denne intime form for underholdning. Det vil glæde alle, der også dyrker kortmagi, at Anders har sine ideer på vej ud i bogform.Anders får sin første inspiration i Cirkus Arli fra Søren og Lotte Arli i 1970'erne, der optrådte med tankelæsning. Anders' far kunne dog gennemskue og forklare Anders metoden, men Anders var stadig imponeret over selve præsentationen af nummeret, da Søren Arli var en stor showmand.Anders så Cirkus Arena i 1969 og var her fascineret af spændingen ved, hvad der mon kom frem fra forhænget - og ind i manegen. Anders' hjerte banker stadig for cirkusfolket og han har selv opsøgt, hvis ikke manegen, så teaterscener med bl.a. skuespiller Mads Wille fra Badehotellet i deres forestilling Uddrivelsen.Anders Lund var en af dem, der kom på London Pub på Frederiksberg og medvirkede i TV2's Hokus Pokus Pilmark med Søren Pilmark som tryllende vært. Vi skal derfor høre om de bekendtskaber, som Anders gjorde sig i den forbindelse.Vi får en god snak om det at læse publikums tanker, og hvordan man som performer forholder sig til de mennesker, der tror "tankelæseren" rent faktisk har overnaturlige evner.Se links, en video, hvor Anders tryller, samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
110
Magiske Legender - del 111 - Jakob Rasmussen
Jakob Rasmussen har beskæftiget sig med magiens verden i næsten 40 år og er af den gamle skole i forhold til at lære trylleri fra bøger og ikke nødvendigvis fra videoer. Jakob har da også selv udgivet en tryllebog med mønt- og kortmagi for øvede: 25 år med Magi, der udkom i 2011 og kan stadig købes hos Pjerrot Magic. Jakob er egentlig uddannet klejnsmed, arbejder med statistik i medicinalindustrien og har brugt trylleri i undervisningen på DTU i Lyngby, hvor hans undervisning i kvalitet og måleteknik blev gjort spændende med magiske tricks, der illustrerede hans pointer for de studerende. At bruge trylleri på den måde, giver god mening, og vi får en god snak om, hvordan Jakob får disse tricks til at give mening for publikum.Jakob har også benyttet trylleri i politisk sammenhæng, ganske frivilligt i starten - og dette førte til mange betalte jobs i den politiske verden. Jakob var i Las Vegas den 11. september 2001 og vi skal høre hans førstehåndsoplevelser af denne historiske dag umiddelbart efter terrorangrebet i New York. Jakob fortæller om hans inspirationskilder, hvad der har snydt ham, hans yndlingstricks, sjove oplevelser og bedste, magiske kongresser i udlandet.Se links, en video, hvor Jakob tryller samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
109
Magiske Legender - del 110 - Peter Jakobsen
Peter Jakobsen omtaler sig selv som Danmarks mest berømte ukendte tryllekunstner: "Peter hvem? Dig har jeg aldrig hørt om! Ja, det er lidt sjovt, men sådan tænker de fleste, og alligevel er jeg på 30. år en af dem i underholdningsbranchen, som optræder allermest. Men i den store offentlighed er jeg en temmelig ukendt person. Det skyldes især, fordi jeg har takket pænt nej tak til TV, film, aviser og den slags de sidste mange år."Peter er uddannet på den internationale klovne-og mimeskole The Commedia School. Før han blev professionel tryllekunstner, arbejdede han som dramalærer på Gøglerskolen - nu AFUK, hvor han underviste sårbare unge i gøgl og drama.Peter har sin helt egen unikke og personlige måde at underholde på. Det, der især kendetegner hans stil, er hans evne til at kunne improvisere med publikum og den enkelte tilskuer, så alle føler sig godt tilpas og får en super sjov oplevelse sammen.Peter har lavet en online trylleskole, hvor han sammen med sine tryllevenner lærer andre, hvordan man bliver rigtig god til at trylle. Her er bl.a. instruktionsvideoer med Rune Klan, Klaus Mulbjerg og Joachim Solberg.Peter kan stadig bookes til lukkede arrangementer men har også uddannet sig til neokognitiv terapeut - og netop videreuddannet sig til metakognitiv terapeut level 2 på Neokognitivt institut, hos psykolog Linda Burlan. På hans klinik i Sorø hjælper han mennesker med psykiske lidelser og adfærdsmæssige problemer.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
108
Magiske Legender - del 109 - Brian Christiansen
Brian Christiansen (f. 1977) alias Jungle Jim, kunne spille musik og jonglere før han lærte at trylle. Som Jungle Jim optræder Brian for børne- og familiepublikummet i zoologiske haver, Plantorama-butikkerne, i foreninger, samt for private og virksomheder. Alt i showet er gennemtænkt i forhold til konceptet "jungle" og vi skal høre om Brians tanker og ideer i forhold til at sætte et konceptshow sammen.Brian: "Jeg kan ikke forestille mig en større ære end at være kåret til Danmarks bedste til børnetrylleri. Jeg blev Sjællandsmester i trylleri i 2012, Danmarksmester i 2014 og fik andenpladsen i 2015. Hemmeligheden er, at jeg selv morer mig med underholdning for børn."Inspirationerne og lysten, der driver værket, kommer fra André Nybo, Jesper Grønkjær, Rune Klan, Steen Pegani og en række andre show-personligheder, som Brian beundrer. Det kan være for deres iværksætteri, shows eller personlighed.Brian optræder ikke med levende dyr - kun tøjdyr. Men børnene elsker det, når den store edderkop dukker op et uventet sted - og når bugtaleraben viser sig, at være meget sjovere end Jungle Jim. Vi skal derfor høre nogle sjove historier fra scenekanten, hvor alting ikke lige gik efter Brians forventninger.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
107
Magiske Legender - del 108 - Morten Deurell
Morten Deurell (f. 1978) er professionel tryllekunstner og leverer nærværende festunderholdning. Det, der gør Morten unik, er at han både har erfaring fra tryl og skuespil, men også fra andre underholdningsgenrer som stand-up comedy, impro-teater, sang, musik og publikumsopvarmning.Morten har altid elsket kreativitet og hans forældre er uddannede lærere, begge med kreative fag i bagagen. Så det at være kreativ har altid været en fast del af hans liv. Morten har sunget i kor, tegner, spiller guitar, programmerer og læser til ingeniør på DTU. Vil man have erfaring, må man finde et sted at få det og der, hvor Morten først fik det, var på restaurant Teaterkælderen: "Jeg fik et job som optrædende tjener hvor jeg lavede lige dele sang og close-up magi ved bordene. Arbejdsforholdene ville jeg ikke gå tilbage til, men erfaringen er jeg lykkelig over at have fået. Og så begyndte der også hurtigt at dukke bookninger op på diverse privat- og firmafester."Siden lavede han publikumsopvarmning på forskellige tv-shows (Brian Mørk show, Vild med Dans, Natholdet, P3 guld, Comedy fight club, Vild med Talent m.m.) og vi skal høre om Mortens kreative samarbejder med bl.a. David Tholander og Dennis Beokow.Morten har optrådt på Roskilde-festival, som fast tryllekunstner på Plaza Library-bar, på Hilton CPH og i den hedengangne Tivoli Cabaret, med Vivienne McKee (Crazy Christmas Cabaret) i Sydfrankrig, som hovednavn på Magic Bar i Stockholm, på den legendariske burlesque club Slipper Room i New York, på gaden i Melbourne - og på klubber i London og Brighton. Så læn dig tilbage i sædet og hør om Mortens rejse, der bestemt ikke er slut endnu.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
106
Magiske Legender - del 107 - Klaus Mulbjerg
Klaus Mulbjerg (f. 1975) medbringer et helt livs passioneret arbejde for at give en oplevelse af højeste kvalitet til sit publikum. Uanset om han optræder på scenen som soloartist, bag scenen for Jan Hellesøe og Rune Klan, i firkløveret Magic Fight Night eller fører malerpenslen hen over lærredet på et nyt kunstværk.Klaus knokler for at skabe vanvittige øjeblikke for andre mennesker, når han læser deres tanker, vildleder sanserne og udfordrer logikken, alt sammen med stor oprigtighed. Som psykologisk underholdning er showet unikt i sig selv, men får endnu et twist af hans tempofyldte, fabulerende personlighed, der når helt ud til bagerste række. Som Klaus selv siger: ”Begejstrede mennesker smitter.”Klaus har været den kreative højrehånd for både Jan Hellesøe og Rune Klan siden starten af deres karrierer og således manden i kulissen hos to af dansk underholdnings største stjerner. Deres utallige live shows og tv-programmer – senest I Hjernen På Stjernen (DR1) og Tabu (TV2) – er alle løbet igennem hans hjerne. Derfor har Klaus som idemand udviklet mere kvalitetsindhold end nogen anden i sin branche og har andel i flere prisbelønninger, bl.a. to Zulu Awards for Årets Originale TV-Program.Klaus er desuden forfatter til Politikens Store Tryllebog, som den spirende tryllekunstner kan finde på alle landets biblioteker, samt en stilsikker kunstmaler med blik for det komplekse i det enkle, og medvirker i TV2-serien Hokus Pokus Pilmark med Søren Pilmark som vært.Mød en kompromisløs kunstner med erfaring, kreativitet og ægte nærvær i en baggård i Helsingør - til en snak om inspirationen, samarbejdspartnere i branchen og ikke mindst kunsten.Se relevante links på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet og tjek Klaus' hjemmeside: kmagi.dk.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
105
Magiske Legender - del 106 - Janne Kjærsgaard
Janne Kjærsgaard aka Den Blå Heks har optrådt for børn og barnlige sjæle i 35 år - de sidste 25 år på Rigshospitalet, hvor podcastens vært har lært hende at kende. Janne har primært arbejdet med børneteater, dukketeater og kreative lege for socialt belastede børn og unge i krisecentre, fængsler og institutioner samt med indlagte børn på Riget.Podcasten besøger Janne i Fredens Hus, der ligger tæt på Riget - og det har derfor været let for hende at møde op på Riget med kort varsel efter ønske fra børn eller personale på Riget, der savnede Den Blå Heks. Heksen er en figur, der opstod for mange år siden ved et tilfælde. Jannes søn har derfor i skolen, uden at overdrive, kunnet sige: Min mor er en heks!Som tidligere socialarbejder har Janne masser af erfaring med udsatte familier fra andre kulturer og denne viden var med til et karriereskift midt i livet. Dette skift gjorde Janne til et gladere menneske, da hun nu lavede internationalt børneteater på opfordring af Inge-Lise Andersen - selv om hun skippede dramatimerne på pædagogseminaret.Vi skal høre Jannes historie, der ikke bare er fantastisk, men også maler et billede af et givende menneske med hjertet på rette sted. Måske bliver du selv gladere - eller måske får du selv lyst til at skifte retning i livet, når du hører Janne fortælle om sit eget livs eventyr. God fornøjelse.Se fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
104
Magiske Legender - del 105 - Allan Gross Sóloy
Allan Gross Sóloy, tidligere kendt som Allan Rasmussen, husker mange fra TV-serien Hokus Pokus Pilmark med Søren Pilmark som tryllende vært i et TV-studie fyldt med magikere og almindelige publikummer, hvor han optrådte som tryllende tjener. Og netop i den rolle har Allan optrådt på Det Ny Teater i teaterkælderen og efterfølgende på Skodsborg, Rio Bravo, Big Bowl og mange kroer i det ganske land.Podcasten er derfor meget interesseret i, at få tips og erfaringer om netop at optræde på restauranter: hvordan får man jobbet som tryllende tjener, hvordan opfører man sig overfor kunder og i den indledende kontakt til restauranten - og hvilke trylletricks egner sig til disse miljøer. Og hvordan foregår en typisk arbejdsdag i denne dobbeltfunktion og hvilken løn kan man forhandle sig til.I samtalen hjemme hos Allan i Glostrup skal vi høre om alt fra den spæde start i Magisk Cirkel Danmark, som nybegynder, til at undervise juniorer i egen trylleskole og i Magisk Cirkel regi - til Allans venner og rejser i det store udland - og om hvilke fantastiske oplevelser disse har beriget hans liv med. God fornøjelse.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
103
Magiske Legender - del 104 - Sunny Cagara
Sunny Cagara er en af landets absolut bedste tryllekunstnere og landets førende specialist i tricktyveri og psykologisk manipulation, hvor både politiet og militæret benytter sig af hans evner. Men ikke nok med det, så er Sunny også en fortryllende sjov komiker. Sunny har optrådt i hele verden. London, Barcelona, New York, Las Vegas og Skælskør - senest som mentor og indlægsholder på Seedster i Marbella, arrangeret af løven og iværksætteren Jesper Buch.Sunny er en charmerende og selvironisk herre, der leverer et show, som får gæsterne til at kluk-grine, og ens for hver gang: publikum får sig et show de sent vil glemme. Et unikt show krydret med magi, tricktyveri og stand-up i absolut højeste klasse.Men hvordan er Sunny nået hertil, hvorfor har han navngivet sin egen kampsport Sunfight - og hvilke erfaringer har han gjort sig ved at deltage i TV-shows som Scenen er Din, Danmark har Talent og live-TV fra Cirkusbygningen - også når det går galt og "The show must go on..."Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
102
Magiske Legender - del 103 - Henrik Svanekiær
Tilbuddet om et ønskejob hos Københavns Energi var ikke nok til at få Henrik Svanekiær (f. 1977) til at vælge ingeniørvejen. Han foretrak magien frem for energien. Henrik Svanekiær lever af sine hurtige hænder. De har åbnet døren til et liv som fuldtidsmagiker med tankelæsning og armbåndsure, der forsvinder og vielsesringe, der havner steder, som ejermanden aldrig havde drømt om. Et liv i showbizz langt fra civilingeniøruddannelsen med årgangens højeste gennemsnit.»Min underviser første år på DTU bad mig love aldrig at gøre magien til min levevej. Det ville være spild af talent, mente han. Jeg tænkte, han måtte være skør at tro det om mig. I dag tænker jeg, at det ville være spild af talent ikke at leve af magien,« siger Henrik Svanekiær.Siden 2004 har han arbejdet fast i restaurant Grøften i Tivoli, hvor han underholder gæsterne med close-up magi ved bordene. Svanekiær er desuden stolt ambassadør for Kids Aid , der hele året rundt skaber unikke oplevelser for syge børn og unge i DK. I forbindelse med en indsamling lå Svanekiær 2 timer og 10 min. i "planken", hvilket gav 60.000 kr. ekstra til puljen.Svanekiær har optrådt mere end 60 gange på dansk TV, 8 gange for det danske kongehus, samt lavet shows i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Skotland, England, Holland, Kroatien, Schweiz, Spanien, Portugal, Italien, Frankrig, Grækenland, Dubai, Grønland, Australien og USA. Henrik laver også motivationstalks om at holde fokus. ”Du misser 100% af de skud, du ikke tager”, Michael Jordan, NBA Basketball. Alt det og meget mere snakker jeg med Henrik om i fem intense kvarterer. Skænk kaffen op og slå lyttebøfferne ud. Jeg er sikker på, at alle kan lære noget om vedholdenhed - og satse på det man virkelig gerne vil arbejde med.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
101
Magiske Legender - del 102 - Martin Johansen
Martin Johansen kender mange som karakteren Doktor Martin eller klovnen Martin. Da han var 11 år møder Martin Leo Topp for første gang - og senere møder han Truxa hos Leo uden at vide hvem han er. Vi skal høre om alle de mennesker, der har inspireret og hjulpet Martin på vejen, bl.a. Odins Magi Klub, Allan og Helle fra Why Not-butikken (spøg og skæmt), Ole, Henrik Christensen og Pegani.Martin laver typisk fire tricks på fyrre minutter, så det er underholdningsværdien, der er i fokus og ikke nødvendigvis tricks. At kunne underholde giver mange jobs og vi har fanget Martin på en friaften, hvor vi får hele historien om hans karriere frem til i dag. Martin arbejder meget med improvisation, som er mere eller mindre planlagt - og bruger rekvisitter fra hverdagen, som gør showet relaterbart for publikum.Martin skriver tekster til revyer, bygger kulisser og syer kostumer til dem, optræder i musicals, cirkus, i cityforeninger og storcentre, privat og til firmaevents. Martin har to shows: et hvor han taler - og et hvor han ikke taler. Så bliver det jo internationalt. Martin elsker balloner og har bygget og formet alt i balloner. Han har det også med at kravle ind i balloner.Martin har optrådt på TV i Snurre Snups Søndagsklub, i talentshows og på Plænen i Tivoli. Martin står også bag flere musicals bl.a. Grinchen og Fawlty Towers og kan lidt af hvert: lave kostumer, bygge kulisser, opfinde tricks, spille hovedrollen i musicals og producere store shows. God fornøjelse i sofaen - og hør med næsten direkte fra Odense.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
100
Magiske Legender - del 101 - Steen Pegani
Steen Pegani sælger alt inden for trylleri, jonglering, balloner, artist- og julemandsudstyr. Firmaet blev startet op i 1983, da en meget entusiastisk Steen Pegani (som 13-årig) udgav sit første lille tryllekatalog. I 1987 åbnede den første lille butik i centrum af Horsens, og siden har firmaet støt og roligt vokset sig til det største af sin slags i Skandinavien. Der er over 5000 forskellige produkter på lager, og hver dag sendes pakker af barndomsvennen og kollegaen Jacob - med spændende remedier til glade kunder i Danmark, Norge og Sverige - og resten af verden. I et tæt samarbejde med mere end 200 leverandører fra over 30 forskellige lande, forsøger Pegani omhyggeligt at udvælge de helt rette produkter til kunderne.Pegani har gennem alle årene lagt mange kræfter i at støtte foreningsarbejdet rundt omkring i Skandinavien og selv stået bag kongresser, festivaller, seminarturnéer og utallige tryllemøder. Steen Pegani er selv en rutineret tryllekunstner med mange tusinde forestillinger i bagagen. Steen blev bidt at trylleriet som 10-årig og kan tydeligt huske, hvordan det var, at vente på en sending bestilte trylleremedier. Nogle af Steens inspirationskilder fra trylleverdenen er: Wayne Dobson, Topas, Helge Thun, Carl-Einar Häckner, David Copperfield, Luis de Matos, Rune Klan, Joshua Jay - for vidt forskellige egenskaber.Steens leveregel helt tilbage fra han som 18-årig åbnede sin tryllebutik, har altid været: "Gør det, du har lyst til, så gør du ikke noget forkert." I 18 år udgav han magasinet "Pegasus" til den skandinaviske trylleverden. I 2022 besluttede Steen sig for at indstille sin karriere som optrædende tryllekunstner. Fokus er nu 100% på virksomheden, festivalen iLLUS!ONS og at hjælpe andre tryllekunstnere og faget generelt (og lidt flere weekender sammen med familie og venner). Steen har nogle spændende events på programmet i København og i Horsens for dig, der er trylleinteresseret, så tjek hans hjemmeside https://www.pegani.dk/da og besøg Horsens by i efterårsferien - festivalen ILLUSIONS foregår i uge 42, og hele programmet kan findes på www.ILLUSIONS.dk.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com & Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
99
Magiske Legender - del 100 - Joachim Solberg
Joachim Solberg (f. 10-09-1957 i København) fortæller sin egen historie om hans personlige rejse ind i magiens verden. Joachims far viser ham et trick med to tændstikker, der smelter igennem hinanden, og opmuntrer ham med et amerikansk trylleblad, som han har købt med hjem fra en tryllebutik i København. Efter et heldigt møde med pedellen på Kennedy-skolen i Høje Gladsaxe, Prince Ferid, introduceres Joachim til Magisk Cirkel - og vi skal høre om Joachims inspirationskilder. Blandt dem er Jens Bjørn Andersen, Henrik Specht, Bjørn Heimann og Michael Skinner, som han møder ved et tilfælde i USA.Joachim har sin egen lejlighed i Las Vegas i en periode, hvor han møder mange dygtige magikere og selv pludselig står overfor The Rat Pack: Dean Martin, Frank Sinatra og Sammy Davis Jr., som han skal trylle for. I det hele taget har Joachim rejst rundt i hele verden og hentet inspiration og selv undervist. Japan er et af de lande, der ofte inviterer Joachim til at turnere i deres trylleklubber.Joachim medvirker i film og adskillige TV-shows i årenes løb: som skjult kamera-filmen Huller i Suppen (1988), Erik Clausens Ledsaget Udgang (2007) og i underholdningsprogrammer med Hans Otto Bisgaard på DR og i Elevatoren på TV2. Senere som deltager i Talent på TV2 sammen med illusionisten Michael Deutsch.Joachim er også kendt for sine partnerskaber med andre entertainere, som bugtaleren Steve med kaninen Jack - og vi skal høre om samarbejdet med skuespilleren Peter Larsen i showet Larsen & Solberg. Om showet med Michael Deutsch, Deutsch & Solberg, hvor illusioner og mentalmagi kombineres på de helt store scener. Om Magic Fight Night, som er improteater med trylleri og gode grin foran et live publikum med fire erfarne tryllekunstnere på scenen.Vi skal høre om kreativitet - og om at coache og dømme i tryllekonkurrencer og om Joachims involvering i bestyrelsesarbejdet i Magisk Cirkel Danmark. For som Joachim siger: "Jeg vil ikke blive gammel og se på dårligt trylleri!" - Så vil han hellere lære fra sig og højne magiens standard i Skandinavien, hvor han allerede hjælper andre tryllekunstnere med at finpudse deres akt. Derfor kalder vi ham (alle os elever af Joachim) for The Danish Godfather of Magic. Du må derfor hellere læne dig tilbage og lytte til Joachims historie - et tilbud, du ikke kan sige nej til.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
98
Magiske Legender - del 99 - Renè Jensen
René Jensen bor i Vodskov i Nordjylland og magien startede i 1976 for ham, da han hørte om Topp's Trylleindustri første gang. I 1980 i Magisk Cirkel Aalborg møder René Thomas Hald og Søren Andersen og opdager Paul Harris' magiske repertoire.Hans første turné som 16 årig fører ham rundt på biblioteker i lokalområdet og i København sidst i 80´erne møder han tryllekunstner Joachim Solberg første gang. Så tager det fart med at lære magi og optræde på restauranter i 90'erne, ikke mindst efter mødet med Steen Bork og Ole Larsen. René flytter til København, besøger Magisk Cirkel Danmark og sparrer med andre tryllekunstnere på London Pub på Frederiksberg hver tirsdag aften. I 2001 optræder han på Skanderborg Festival første gang sammen med Ole Larsen og i 2008 bliver René selvstændig fuldtids-tryller, samme år som finanskrisen kommer.Vi skal høre en sjov anekdote om DR Derude med Søren Ryge – der aldrig blev sendt, og om showet Kaninfabrikken på Aalborg Teater sammen med David Tholander. I 2013 kan publikum købe billet til Kristian Skovbo og René Jensens nye show: “På sporet af magien” og senere “På sporet af magien 2”.I 2015 deltager René på "Summerschool - MAGI 1" på Stockholm University of the Arts (Tom Stone og Johan Ståhl). I 2017 er René tilbage på arbejdsmarkedet og deltidstryller igen. I 2020 bliver han sendt ud på børnepsykiatrisk afdeling igennem fonden Kids Aid, hvor han gæsteoptræder i 3 år på Børne og Ungdoms psyk. i Aalborg.René Jensen plejer at sige: “Jeg er hurtig på fingrene, men er virkelig langsom på fødderne”. Derfor fangede podcasten René på Aarhus Hovedbanegård, hvor vi kidnappede ham, efter at have lokket med thaimad på streetfood-markedet, og fik mere end en god times snak ud af ham.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
97
Magiske Legender - del 98 - Ásbjørn Berthelsen
Ásbjørn Berthelsen er født i København og har studeret på Royal Academy of Music, Aarhus/Aalborg. Han bor på Færøerne, hvor han bl.a. underviser i musik, sang og kor på Torshavn Musikskole. Han lærte nogle trylletricks, da han gik på gymnasiet og startede med at optræde, da han var 18 år og har nu 30 års jubilæum.Ásbjørn startede med en ven i en klovne-duo. Børne- og familieunderholdning har været det, som han har gjort mest ud af gennem årene, men optræder nu mere og mere for voksne. På Færøerne bliver trylleri mest forbundet med børneunderholdning og Ásbjørn bugtaler og laver andet gøgl oven i hatten. Vi skal derfor høre om kulturen på Færøerne - og hvordan man kan tjene penge på at gøgle alligevel.De sidste mange år har han arbejdet med konceptet "tryl i mørke". Det skal vi også høre om i podcasten, der fangede Ásbjørn på et lufthavnshotel, inden han fløj videre til tryllekongressen i Blackpool.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
96
Magiske Legender - del 97 - Miguel El Zorro
Miguel Martinéz Larsen kender mange som Miguel El Zorro eller den spanske guvernør. En rolle han påtager sig, når han optræder i flotte kostumer og med Zorro-tema i sine magiske shows. I 2016 vandt Miguel Pjerrots Tryllepris på Bakken og deltog efterfølgende i Go' Morgen Danmark. Han optræder på dansk, engelsk eller spansk.I podcasten fortæller Miguel om sit første tryllesæt, hvordan han begyndte at optræde for publikum i alle aldre og lave TV-programmer, både foran og bag kameraet. Bl.a. har Miguel lavet TV-magi med podcastens vært, Michael Frederiksen med Københavns seværdigheder som kulisse - og medvirket i talentshows på de danske TV-kanaler og tryllet på Oslobåden.Miguel optræder ofte med sin søn på scenen og har tryllet kaniner og duer frem. Vi skal også høre, hvordan det gik for sig, da arrangøren mente, at Miguel skulle komme ridende ind på en hest - når han nu ikke kan ride. Og hvad bruger Miguel trylleriet til i dag?Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
95
Magiske Legender - del 96 - Leo Topp - del 2
Leo Topp og hans kone Tove drev den første tryllefabrik i verden: Topps Trylleindustri: Topp’s Magic, Rådhusgade 17, 4990 Sakskøbing. Æret være deres minde:Leo Topp Nielsen 28/3-1927 -- 1/10-2012.Tove Birgit Nielsen 15/11-1927 -- 16/11-2023Det blev en verdensomspændende forretning, der alle årene lå i Sakskøbing. En hel generation af tryllekunstnere vil tænke tilbage på Topp’s Magic som der, hvor de startede og fik deres magiske interesse. For mange var Topp’s postordrekataloger i flere år omdrejningspunktet i deres liv, og som voksen har flere nydt, at besøge Topp’s Trylleindustri nogle gange om året. Ikke alene for at handle, men også for at snakke med Leo og Tove om løst og fast og tryllebranchen især.I andet afsnit fortæller Per Topp om sine forældre, sin egen involvering i tryllefabrikken, sin egen historie og sit kendskab til dem, der besøgte tryllefabrikken. Podcasten er optaget hos Topps ven Cyrill, der beretter anekdoter løbende, efterhånden som minderne dukker op undervejs. Glæd dig til en god times hyggelig samtale om vores allesammens familien Topp.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
94
Magiske Legender - del 95 - Leo Topp - del 1
Leo Topp og hans kone Tove drev den første tryllefabrik i verden: Topps Trylleindustri: Topp’s Magic, Rådhusgade 17, 4990 Sakskøbing. Æret være deres minde:Leo Topp Nielsen 28/3-1927 -- 1/10-2012.Tove Birgit Nielsen 15/11-1927 -- 16/11-2023Det blev en verdensomspændende forretning, der alle årene lå i Sakskøbing. En hel generation af tryllekunstnere vil tænke tilbage på Topp’s Magic som der, hvor de startede og fik deres magiske interesse. For mange var Topp’s postordrekataloger i flere år omdrejningspunktet i deres liv, og som voksen har flere nydt, at besøge Topp’s Trylleindustri nogle gange om året. Ikke alene for at handle, men også for at snakke med Leo og Tove om løst og fast og tryllebranchen især.I første afsnit kigger podcasten på Leo Topps kreationer, markedsføring, omtaler, samt eftermæle - med hjælp fra Leo Topp-beundrer, samler og tryllekunstner Mads Petersen, der selv besøgte Leo og Tove mange gange på tryllefabrikken og i privaten. Vi skal også høre Joachim Solberg fortælle om, hvordan hyldestshowet til Leo Topp blev til i hjertet af København, nemlig i Cirkusbygningen i 2002 i anledning af Topps 75 års fødselsdag.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
93
Magiske Legender - del 94 - Andrè & Tanja
Brian André Nybo, der siden starten af 1990’erne, har optrådt med sit trylleri, er oprindeligt uddannet folkeskolelærer med hang til underholdning og magi. Han kendetegnes bedst ved sin humor, nærvær og fingerfærdighed. Alt dette kommer til udtryk i hans shows med uforudsigelighed og elegance som faste ingredienser. Stand-up trylleshow er det ekstra krydderi, der skal til for at skabe en vellykket fest. Showet, som André Nybo tilbyder, er latterfyldt og er en kombination af trylleri, komik, sjov og spændende involvering af tilskuerne. Close-up magi er også på repertoiret og vi skal høre nogle sjove anekdoter.Andrès hustru Tanja optræder ofte sammen. Enten med deres juleshow eller med trylleshowet. Hun er sangerinde og synger en sang, imens tryllekunstneren tryller diverse ting frem. Det kan f. eks. være en hel sværm af ”sommerfugle” som en flot afslutning. Vi skal derfor høre om hele familiens erfaringer med at optræde sammen.Juleshowet kan for eksempel foregå på den måde, at et af børnene bliver klædt ud som hjælpenisse og tryller sammen med André. Dette indslag er selvsagt meget populært. En festlig afslutning på showet kan være den syngende nissepige Drys (Tanja), som ofte afslutter showet med en julesang, som børnene kender. Imens tryller André den afsluttende effekt frem. Det kan eksempelvis være en ”snestorm”, mens børnene synger ”Nu er det jul igen”.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
92
Magiske Legender - del 93 - Lars Andersen
Tryllekunstner, mentalist, udbryder a'la Houdini og julemand Lars Andersen (f. 1961) har lige siden han var barn interesseret sig for trylleri. Han var i en årrække den yngste præsident for landsforeningen Danmarks Tryllering, og i 1990'erne var Lars præsident for Magisk Cirkel Danmark, hvor han også underviste medlemmerne.Podcasten besøger Lars i hans hemmelige tryllelokale, et hemmeligt sted på Sjælland, der er fyldt med trylletricks, bøger og gode minder. Vi skal høre historien om Danmarks Tryllering og det senere samarbejde og sammenlægning med Magisk Cirkel Danmark. Parallelt med dette arbejdede Lars de første 17 år af sit arbejdsliv hos A.P. Møller/Mærsk, blandt andet med shipping og som projektleder. Efterfølgende har Lars arbejdet som projektleder og facilitator og som freelance konsulent og taler flydende engelsk og tysk. I fritiden har Lars dyrket sin familie, guitar, klaver og Taekwon-Do.Læn dig tilbage i stolen og hør Lars fortælle om sit trylleliv og dem han mødte på sin vej. Der er også en skrækhistorie om et udbrydernummer i England, der nær havde kostet ham livet. Lars optræder stadig rundt omkring, så du kan enten booke ham eller være heldig, at blive fortryllet et sted derude i det ganske land.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
91
Magiske Legender - del 92 - Sine Jamrath Andersen
Sine (f. 1988 i Vejle) er bugtaler og hendes far blev Pjerrot, da hun var 3 år, hvorefter hun som 4-årig debuterede på scenen i Tivoliland i Aalborg i et artistshow med sine forældre, Kurt og Sanne. Familien havde også et tryllefirma i Vejle under hele Sines barndom og hun var med overalt - til tryllemøder i Magisk Cirkel, på tryllekongresser og på Bakken, da farmand overtog Pjerrots Hus.Som 8-årig får Sine dukken Frække Rikke på en tryllekongres og den ellers generte Sine kan nu udtrykke sig igennem Frække Rikke, der kan sige og gøre alle de ting, som Sine ikke normalt ville gøre. Samme år starter hendes far, Kurt Flemming, som Pjerrot på Bakken.Sine optræder med Frække Rikke fra hun er 11 år, får jobs via en booker, og bliver kørt rundt i landet af andre, indtil hun selv får kørekort. Familien flyttede til Sjælland, da Sine var 13 år - og efter at hendes mor Sanne afgik ved døden efter et sygdomsforløb.Efter deltagelse i TV-talentshowet Scenen er Din i 2006, får hun mange jobs og deltager sideløbende i kurser og workshops på teaterskoler for at udvikle talentet og kreativiteten, men får aldrig et "rigtigt" job. Sine bliver dog uddannet pædagog i 2020 med dukker og drama som fokus - og den erfaring bruger hun i dag i pædagogisk praksis og i forbindelse med undervisning af andre pædagoger på pædagoguddannelsen.Find dine dukker frem (igen!) og nyd en times tid i godt selskab med Sine og et par hemmelige gæster fra Sines univers. Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
90
Magiske Legender - del 91 - Thomas Hedemann
Thomas Hedemann (f. 1964) er normalt undercover, så ikke alle kender ham. Derfor går vi bag om personen Thomas i denne samtale, hvor vi skal høre om vejen fra at være trylleinteresseret - til at være undercover i Danmarks største virksomheder foran alle medarbejderne i rollen som f.eks. en ny chef eller en ekstern konsulent.Thomas fortæller om Kulturkaravanen i 1989, der var en del af et kulturudvekslingsprojekt, der tog en masse frontløbere fra Aarhus over Sverige og Finland til Moskva med et væld af kunst- og kulturprojekter. På samme tur deltog også folk fra bevægelsen "Next Stop Sovjet".Thomas er en erfaren herre, der også har medvirket i andre kulturprojekter, som Kulturnatten, Kultur i Byen og cirkusprojekter.Da Thomas er i familie med nu afdøde filminstruktør og gøgler, Erik Clausen, har Thomas medvirket i flere af Clausens film i mindre roller: De Frigjorte, Min Fynske Barndom, Slip Hestene Løs, Villa Paranoia, Frihed På Prøve, Mennesker Bliver Spist og Thomas med virker i andre film som De Fortabte Sjæles Ø og Hemmeligheden. Du kan også spotte Thomas i TV-serierne Hotellet og Sommerdahl.Thomas har været med til at udvælge deltagere til Scenen er Din, og vi skal høre lidt om at arbejde med forberedelse og udvælgelse i talentshows til TV. Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
89
Magiske Legender - del 90 - Hr. Plys
Niels Plys Lærkegaard blev ansat som bademester i Lalandia i Rødby i 1988. Efter at have set en tryllekunstner optræde for gæsterne og adskillige besøg hos Leo Topps Trylleindustri i Sakskøbing, underholdt han snart selv på scenen i selskab med Monky Tonky og Maja med bugtaleri, sang, dans, og trylleri - og senere tilmed i Lalandia Billund.Med stribede guldbukser, høj hat eller kasket og kæmpe guldsko har Hr. Plys skabt begejstring og stået for underholdningen i Lalandia i mere end tre årtier. Her har børn sunget med på sangene om Monky Tonky og Maja, og er gået stolte hjem med flotte ballondyr under armen.Hr. Plys er gået på pension fra Lalandia ved årsskiftet til 2025, men ikke i det øvrige land - så du kan stadig booke Hr. Plys til events og fester. I podcasten, der meget passende er indspillet på Cirkusmuseet i Hvidovre, fortæller Niels om starten, og om hvordan han blev inspireret til at blive entertainer - og i dag bliver genkendt alle steder.Hr. Plys møder ofte voksne han underholdt som børn - og nu underholder han deres børn. Den eneste, der ikke er blevet ældre, er Hr. Plys selv. Niels holder sig nemlig igang med masser af motion, og han har passet godt på sig selv i alle årene. Find badebukserne frem, på med badevingerne og læn dig tilbage i strandstolen med en cocktail - her kommer en god halv time i selskab med en sand legende - med masser af (sande) røverhistorier.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
88
Magiske Legender - del 89 - Henrik & Helle Jacobsen
Julemanden Henrik Jacobsen fortæller: "Begyndelsen som julemand startede i 1976. Jeg var 19 år. Min søster og svoger boede i Valby, og de skulle have juletræsfest. Men ham som skulle være julemand blev syg, og de spurgte mig om jeg ville være julemand, så måtte jeg godt låne hans dragt. Efter lidt overvejelse, sagde jeg ja. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg fik min mor til at sy en dragt til mig, og næste jul begyndte jeg at lave juletræsfester. Og nu har jeg været julemand i 49 år."Tryllekunstneren Tom Thomasen tager Henrik med i Magisk Cirkel, og han begynder at trylle og lave ballondyr, og bliver børnetryllekunstneren Trylle-Helmut. Henrik har også været fængselsbetjent i 42 år. På et tidspunkt lavede Henrik en aftale med sine chefer om at holde sommerferie i december måned, så han kunne lave juleshows rundt i landet med sin hustru, Helle. Helle har været med i showet siden 1997 og siden datteren Nanna og hendes to veninder.Henrik kender meget til julemandens oprindelse, da han også har været Oldermand i Dansk Julemandslaug i 10 år og har gået på julemandsskole i USA. Helle og Henrik har rejst rundt i verden og har været med til julemandskongresser i USA, Japan, Sydkorea og andre steder.I fritiden spiller Henrik guitar, skriver og synger sange og har mange strengeinstrumenter. Vi skal høre et lille nummer i podcasten - så hæld kaffen op og nyd en hyggelig snak med familien Jacobsen.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
87
Magiske Legender - del 88 - René Baldoni
I 1998 startede kontoruddannede René Mønster med at udleve sin drøm med Cirkusteatret, der senere udviklede sig til Cirkus Baldoni. Men i virkeligheden startede René som illusionist under kunstnernavnet Ron Marvin og den historie er der ikke så mange, der kender. Den skal vi høre i podcasten.Det var en svær start, at lave forestillinger i en kombination af cirkus og teater, da der trods gode forestillinger, ikke var publikum nok til sådan en produktion. René valgte derfor midlertidigt, at lukke Cirkusteatret ned og startede i 2001 Cirkus Baldoni, der første gang kørte på landevejene i 2002.Ud over Cirkus Baldoni var det også i 2001 at Cirkus Nissesjov så dagens lys. En sammensætning af cirkus og teater - men i julens ånd. Alle artister er klædt ud som nisser, de er glade og drilske og elsker at optræde for børnene.Der skulle også laves cirkus fra 4 verdensdele med artister fra Europa, Asien, Afrika og Sydamerika. Publikum var vilde med det, overskuddet blev større og ambitionerne for Cirkus Baldoni voksede - og i 2006 blev der investeret i et nyt telt med plads til mange flere. Navnet Baldoni havde efterhånden bidt sig rigtig godt fast i danskerne. René besluttede således, at folk på Færøerne også skulle have glæde af Baldoni. Siden 2007 har Baldoni fast besøgt de nordatlantiske øer, hvor der spilles i sportshaller i 10 bygder.I årerne, der fulgte, udviklede Cirkus Baldoni sig fortsat. Det artistiske niveau blev stadig højere og René forsøgte fortsat forskellige tiltag for at forbedre og udvikle sin forretning.Da René i 2015 blev skilt, fortsatte han med at drive Cirkus Baldoni på egen hånd. Han fik god hjælp af sine trofaste medarbejdere Cindy og Daniel. Renés mangeårige veninde Camilla Frimann stod også klar med en hjælpende hånd og det udviklede sig hurtigt til mere end et venskab. Camilla og René er nu blevet gift og driver i fællesskab Cirkus Baldoni. Camilla har i dag det overordnede ansvar for kiosk, administration og pressekontakt.René: "Vi cirkusfolk er ikke sådan at kue. Vi er endnu ikke i dagens Danmark anerkendt som kultur på lige fod som fx. teater. Vi lever og ånder for vores passion CIRKUS, for at sprede glæde og lykke i enhver afkrog af vores smukke land." Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
86
Magiske Legender - del 87 - Martin Brock
Martin Brock har optrådt med trylleri siden han var 4 år og har dermed 35 års erfaring med trylleri. “Du skal ikke være ked af, at du ikke kender tryllekunstneren Martin Brock. De, der skal kende ham, kender ham” – Berlingske Tidende.I Danmark ses hans unikke shows og foredrag mest til firmaevents, men i udlandet har Martin Brock optrådt for over 1 million mennesker, og er med 150 årlige shows verden over, en af Danmarks travleste entertainere.Til dato, har han har optrådt i over 40 lande og 35 amerikanske stater, på teatre, luksus cruiseskibe, til firmaarrangementer og comedy-klubber - sammen med nogle af verdens førende komikere som Poul Reiser og Jay Leno. Udover shows holder han foredrag på universiteter over hele USA og arbejder ofte som konsulent for andre entertainere.Martin har optrådt på mange krydstogtskibeskibe, som Norwegian Cruiselines, Royal Caribbean, Holland America Line, Disney Cruise Line, og Celebrity Cruises.Martin udvikler sine egne originale effekter og skriver sit eget materiale, der byder på en blanding af comedy, magi og teater. Så uanset størrelsen af showet, er publikum garanteret en unik oplevelse. Privat bor Martin nu i København og har ellers boet i Salt Lake City i USA. Podcasten er optaget på en café, så læn dig tilbage med en god kop kaffe og bliv klogere på krydstogtlivet som entertainer.Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
85
Magiske Legender - del 86 - Tali Piontek
Tali Piontek (f. 1975) underholder som konferencier og med trylleri, klovneri, juleshows, sjove karakterer og driver eventbureauet Eventkompagniet. Hun blev årets børnetryllekunstner i Magisk Cirkel Danmark i 2013, der blev afholdt på Bakken og har siden modtaget TRUXA's Mindelegat.Tali har altid rejst verden rundt og en dag stod hun i Hong Kong uden en krone på lommen, købte et klovnekostume og tjente penge til flybilletten. Klovnen Tutu tog hun med hjem - og underholdningskarrieren tog fart. Tali har altid villet være skuespiller og uddannede sig på Center for kreativitet og teater. Men at stå hver dag og lave det samme, var ikke lige hende, så hun samlede en gruppe med andre selvstændige performere, hvor man hjalp hinanden med kreativitet og arbejde.Siden har hun udviklet Eventkompagniet, hvor kunderne kan booke juleshows, klovneshows, serveringsteater, undercover medarbejdere, Kissers Trylleshow, Tyrolertrunten, Burlesque, Stripper-Nissen, Fup-fotografen og meget mere.Tali har taget initiativ til underholdnings-TV på streaming under nedlukningerne, er konferencier på festivaller og blev ringet op af Pride-festivallen i København, der gerne ville have Talis hjælp til programsammensætningen og koordinering af dette. Spænd sikkerhedsselen - podcasten er optaget over telefonen i Michaels bil - og tag med på en fascinerende samtale med Tali - dagen før hun drager afsted igen på ét af hendes mange udlandseventyr.Se links, video med Tali og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
84
Magiske Legender - del 85 - Spinoza - del 2
Del 2 af 2: Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884). Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sceneillusioner. I Magisk Cirkel Danmark var han både på scenen som kunstner, men også som dommer ved diverse konkurrencer. "Spi" som han blev kaldt, var kendt for bl.a at have en kæmpe bogsamling om trylleri og var også kendt for at benytte sig af den og han havde derfor en stor viden om ALT indenfor magiens verden.I dette andet afsnit om Spinoza, skal vi høre Michael tale med døtrene Ulla og Karina - der selv fortæller om deres far i del 2 af denne podcast - og høre Spinoza selv tale på en båndoptagelse, som familien har givet tilladelse til at bruge. God fornøjelse!Se links, video med Spinoza og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
83
Magiske Legender - del 84 - Spinoza - del 1
Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884). Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sceneillusioner. I Magisk Cirkel Danmark var han både på scenen som kunstner, men også som dommer ved diverse konkurrencer. "Spi" som han blev kaldt, var kendt for bl.a at have en kæmpe bogsamling om trylleri og var også kendt for at benytte sig af den og han havde derfor en stor viden om ALT indenfor magiens verden.I dette første afsnit om Spinoza, skal vi høre Michael fortælle lidt om hans baggrund, om Spinozas Tryllebog - og høre Spinoza selv tale på en båndoptagelse, som familien har givet tilladelse til at bruge. Vi skal også høre Uffe Rasmussen fortælle om hans venskab og turné med Spinoza og hans familie, hustruen Birte og døtrene Ulla og Karina - der selv fortæller om deres far i del 2 af denne podcast. Joachim Solberg kan også bidrage med nogle tanker og anekdoter om Spinoza. God fornøjelse!Se links, video med Spinoza og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
82
Magiske Legender - del 83 - Lars La Ville
Lars La Ville, har tryllet i mere end 40 år, opfinder og udgiver trylletricks - samt komponerer musik til film og TV. Lars administrerer også et musikbibliotek med blandede artisters musik, der også benyttes af scenekunstnere. Vi skal derfor høre Lars fortælle om kreativitet, hvilket er sjældent i tryllebranchen, da Lars har udgivet tricks i hele verden.Genii Magazine er et amerikansk trylleblad, der udkommer hver måned og bla. har omtaler og anmeldelser af nye trick-, video- og bogudgivelser. Her har flere af Lars La Villes trickudgivelser fået udelukkende positiv omtale af amerikanske anmeldere.Har du mødt Lars i Magisk Cirkel, så ved du, at han kan noget med hans hjerne, som ikke mange andre kan: han har fotografisk hukommelse, kan huske og sige flere hundrede numre af PI og løse Rubiks Cube samtidig - på meget kort tid, tænke kreativt og komponere en helt ny melodi på kort tid.Denne podcast handler ikke så meget om at optræde, men om kreativitet, forme nye ideer - og hvordan man udnytter denne ustoppelige trang til at skabe. På LaVilleMagic.com kan du se mere om Lars, og skal du bruge musik skal du lytte her: LaVilleMusic.comSe links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
81
Magiske Legender - del 82 - Mikkel Falbe
Tryllekunstner Den Fabelagtige Falbe, bedre kendt som Mikkel Falbe, fortæller den klassiske historie om det lille tryllesæt, der fangede ham i starten - og derefter hvad denne magiske interesse har ført med sig. Fra Andebølle ungdomshøjskole i 1998 som elev - til Greve ungdomsskole i 2010 som underviser og fra AFUK i 1999 til hans første tryllekongres i Lund. Vi skal høre hvordan en voksen mand er havnet på "tryllehylden" og hvad man kan bruge denne hobby til - som semiprofessionel artist. Til Bakkens Magiske Dage blev Mikkel hyret af Kurt Flemming til at optræde, i ugen op til begivenheden, i S-togene for at dele reklamer ud til passagererne sammen med Hans-Ulrik og Jørgen Storbjerg og han sov på loftet i Pjerrots hus.Falbe er med i Magisk Cirkel Danmarks bestyrelse og optræder i flotte kostumer, bla. som tryllenisse og elegant magiker. Podcasten er optaget i Magisk Cirkel biblioteks lokaler i Vanløse, så knap en sodavand op, ligesom deltagerne, og nyd en times selskab med Mikkel og Michael.Bonus: efter Mikkels interview kan du høre et interview med en af podcastens sponsorer, Kenneth fra Pjerrot Magic, der fortæller om overtagelsen af tryllebutikken, hans visioner og fremtidsplaner. Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
80
Magiske Legender - del 81 - Henny Solskin
Henny Solskin skiftede karriere senere i livet end de fleste ville gøre. Hendes søn Rasmus, der er tryllekunstner, spurgte en dag, om hun ville hjælpe ham. Det ville hun naturligvis gerne - men blev noget overrasket, da det handlede om, at tage et tryllejob for ham. For hun kunne jo ikke trylle. Men det skulle hun nok lære, sagde Rasmus - og snart stod hun på scenen med tryllerier foran en masse børn for første gang. Hennys datter er Helle Tryllestøv, som vi også har optaget en podcast med - så der er nok erfaring at trække på i familien. I dag er Henny ikke sygehjælper længere, men optræder fast som Henny Solskin på hospitalet Gødstrups børneafdelinger. Det er også blevet til udgivelse af børnebogen "Den And-erledes and", som du kan bestille direkte fra Henny Solkins hjemmeside ved at kontakte hende. Interviewet handler også om hendes dyr, der spiller store roller i trylleshowet og vi hører om, hvilke tricks Henny Solskin viser børn i forskellige aldre på hospitalet, hendes valg af påklædning og hvordan hendes pædagogiske baggrund kommer til nytte på hospitalet og andre steder. Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
79
Magiske Legender - del 80 - Paul Arland
Paul Arland (1921-2007) opnåede, både som vicepræsident og præsident efter Mr. Platan (Carl Johan Engelbrechtsen), at skabe over 400 medlemmer i Magisk Cirkel Danmark. Efter uddannelsen som kontor- og lagermand på Aarhus Autolager turnerede Poul Erik Birkholm Arland kloden rundt som tryllekunstner - bl.a med lystfiskernummeret "The Merry Angler", der er blevet vist i 46 lande. I 1953 og 1954 turnerede han i Storbritannien med Gøg og Gokke og optrådte i både Cirkus Moreno og Cirkus Louis. I 1962 arbejdede han som impresario for Glaesner Show og som sprechstallmeister i Cirkus Schumann. Han arbejdede lige efter TV's opstart som freelancemedarbejder i Danmarks Radio, hvor han blev fastansat i 1980 og fratrådte i 1991.Han blev også udnævnt til æresmedlem af såvel foreningerne Danske Cirkusvenner og Danske Populær Authorer. Hans artikler i Magi "Brokkassen" og "Grynt fra Gyngestolen" var vi mange, der altid så frem til. I denne podcast fortælles anekdoter om Arland af flere, der kan huske ham: Michael Frederiksen, Uffe Rasmussen, Joachim Solberg, Spinoza's datter Ulla, Jens Bjørn Andersen, Kurt Løfquist, Kurt Flemming og Tom Thomasen. God fornøjelse.Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
78
Magiske Legender - del 79 - Lasse K - del 2
Lasse Kjær optræder for børn og familier med magi og ballondyr i sit flotte, prikkede kostume. Når Lasse optræder for voksne, er det med trylleri og mentale eksperimenter på programmet iført jakkesæt. Gennem Lasses månedlige besøg på hospitalerne Hvidovre og Herlev, oplever han mange sjove og skæve situationer og interagerer med en masse fantastiske børn. Vi skal derfor hører historier fra de sidste 7 år som hospitalstryllekunstner, som podcastværten Michael kan tale med om, da både Lasse K og Trylle-Michael optræder på hospitaler.Lasse lever idag af magien, men har mange anekdoter fra Kastrup Lufthavn, hvor han har arbejdet med sikkerhed i en del år. En af hans kolleger var her tryllekunstner, papirfolder og julemand Mikael Kristensen, som også er ansat i lufthavnen, og er med i podcastens afsnit 40 og 70. De har lavet en del skægge ting sammen på jobbet i Kastrup. Lasse fortæller bl.a. om hvordan ballondyr blev redningen for nogle børn, der netop var sikkerhedslandet i Kastrup.Og så skal vi høre den sande version af den prank, som Lasse lavede i samarbejde med magiker og entertainer Sunny Cagara, med den amerikanske tryllekunstner David Williamson, der selv pranker andre tryllekunstnere og publikummer. Williamson skulle besøge Magisk Cirkel Danmark og han skulle have en uforglemmelig modtagelse. Læn dig godt tilbage til del 2 (af 2) med Lasse - og find lommetørklædet frem. Der er nemlig også nogle rørende fortællinger imellem.Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
77
Magiske Legender - del 78 - Lasse K - del 1
Lasse Kjær optræder for børn og familier med magi og ballondyr i sit flotte, prikkede kostume. Når Lasse optræder for voksne, er det med trylleri og mentale eksperimenter på programmet iført jakkesæt. Gennem Lasses månedlige besøg på hospitalerne Hvidovre og Herlev, oplever han mange sjove og skæve situationer og interagerer med en masse fantastiske børn. Vi skal derfor hører historier fra de sidste 7 år som hospitalstryllekunstner, som podcastværten Michael kan tale med om, da både Lasse K og Trylle-Michael optræder på hospitaler.Lasse lever idag af magien, men har mange anekdoter fra Kastrup Lufthavn, hvor han har arbejdet med sikkerhed i en del år. En af hans kolleger var her tryllekunstner, papirfolder og julemand Mikael Kristensen, som også er ansat i lufthavnen, og er med i podcastens afsnit 40 og 70. De har lavet en del skægge ting sammen på jobbet i Kastrup. Lasse fortæller bl.a. om hvordan ballondyr blev redningen for nogle børn, der netop var sikkerhedslandet i Kastrup.Og så skal vi høre den sande version af den prank, som Lasse lavede i samarbejde med magiker og entertainer Sunny Cagara, med den amerikanske tryllekunstner David Williamson, der selv pranker andre tryllekunstnere og publikummer. Williamson skulle besøge Magisk Cirkel Danmark og han skulle have en uforglemmelig modtagelse. Læn dig godt tilbage til del 1 (af 2) med Lasse - og find lommetørklædet frem. Der er nemlig også nogle rørende fortællinger imellem.Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
76
Magiske Legender - del 77 - Sune Lillebroe
En af Sune Lillebroes første optrædener var i hans mors børnehave i 1996, da han blot var 10 år gammel. Siden har Sune bl.a. optrådt til Open by Night i Odense i 1996 med en pauseklovn-akt i 1998, inspireret af Østergaard og Jensens Store Hundeshow, med Dr. Martin i 2000, hvor Sune også deltog i Magisk Junior Weekend i Horsens, til Verdens bedste legedag afholdt i Leos Legeland i Odense - og ikke mindst som artist i Arena Cirkusland.På Commedia School blev klovnen Albert til, og med pædagoguddannelsen i bagagen, kommer Sune rundt til børne- og familiearrangementer i hele Danmark."Du får et stort femtal af mig!" sagde Etta Cameron til Sune Lillebroe Hansen, da han netop havde indtaget landets tv-skærme i Scenen er Din.Sune fortæller også om hans trylleshow for voksne, workshops og stuntskole, hvor han lærer børn at slås ligesom på film. Sune har mange interesser og er også lidt af en samler - men hvem er ikke det? Glæd dig til en lille time i selskab med Sune - direkte fra tryllestuen i Odense.Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
75
Magiske Legender - del 76 - Jesper Grønkjær
Eventyrer Jesper Grønkjærs trylleri har nu i et kvart århundrede ført ham til verdens fjerneste afkroge. Han har optrådt for kannibaler på Ny Guinea, indianere ved Amazonfloden i Sydamerika og sheiker i De Forenede Arabiske Emirater. Han rejste til Nordkorea og talte med den underkuede befolkning og til Honduras for at stable et trylleshow på benene på ”Dødens Avenue,” den absolut farligste gade i et land, hvor der dagligt bliver begået 20 mord.Jespers rejser og oplevelser har givet ham en plads i både ”De Berejstes Klub” og ”Eventyrernes Klub”, ligesom han ofte holder foredrag om sit liv og sine rejser. Han har skrevet bøger om sine oplevelser og deler gerne ud af sine erfaringer til andre, der gerne vil ud og opleve verden - enten alene eller med deres børn. Du kan finde Jesper på foredragsturné i hele Danmark, når nye eventyr ikke er i kalenderen. Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
-
74
Magiske Legender - del 75 - Jenny Abelgren
Jenny Abelgrens barndom var på Vestsjælland, hun er uddannet indenfor teater og skuespil på Lilla Studion på Söder i Stockholm og har optrådt med alt fra eventyrligt børneteater og juleshows til trylleri og cirkus. Som 12-årig flyttede hun til Småland i Sverige med sin far, da hendes forældre blev skilt. Her voksede hun op og flyttede hjemmefra som 16-årig.Hun fandt hurtigt ud af, at hun ikke skulle arbejde på en fabrik, men gå efter sine drømme. Jenny flyttede tilbage til Danmark, kom til en casting på Hotel Merkur i København i 1991 og fik et job på et hotel i Rhodos i Grækenland, hvor hun skulle stå for underholdningen af alle hotellets gæster.Kostumer, sminke og teater er Jennys store interesse og har syet kostumer til en hel teaterforestilling, sminket børn i ansigtet og spillet teater på store og små scener i hele Danmark.Jenny har arbejdet som Julemor i 28 år og mange tryllekunstnere kender hende fra Magisk Cirkel, hvor hun altid var den "frivillige" på scenen, når trylleklubbens medlemmer skulle teste deres tricks på scenen foran kolleger og konkurrenter.Læn dig tilbage og hyg dig med en eventyrlig snak med Jenny i hendes hus, som ligger langt ude i skoven.Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet. Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lykkemusic.dk, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel DanmarkMagiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
HOSTED BY
Michael Frederiksen
CATEGORIES
Loading similar podcasts...