MENNESKESKABT

Jeg har aldrig været 'morsyg' - men nu har jeg en syg mor. En mor, der stritter imod, når jeg forsøger at passe på hende. Som affejer mig, når jeg gør netop dét, som mine politiske forældre, har lært mig; tager ansvar for andre. Og da en forårsrulle sætter sig på tværs, udfordres min mors og min relation yderligere; Kampen om at blive - og forblive mor - sætter for alvor ind.

Min nye titel stiger mig til hovedet. Hvis jeg kan producere et menneske - så er der altså ret mange andre ting, som jeg også må kunne. Jeg udfordrer min skræk for at køre bil og tager min frygt for hospitalsfødsler alvorligt. Og så går det op for mig, at min baby måske er min nye business.

Graviditet, pandemi og kræft har givet mig et andet forhold til de historier, vi fortæller om os selv. Liv og død har fået tiden til at gå både hurtigt og langsomt og nu er der pludselig 21 dage til min termin. Samtidig er min podcastfortælling fem måneder bagud. Det kræver selverkendelse at indrømme og kræfter at rette op på. Mellem plukkeveer udplukker jeg nu optagelser, der kan afrunde et narrativ i en sand narre-tid.

Min krop sender os et trusselsbrev og prinsen og jeg begynder at forstå, hvad der er på spil. Lige nu bekymrer vi os om, at baby klarer sig godt igennem graviditeten. Men det stopper ikke her. At blive forældre er en oneway-ticket - og nu er der vist ingen vej tilbage.

Kvalmen kommer og jeg føler mig som en succesfuld gravid. Jeg er hovedpersonen i min egen romantiske komedie -  som en anden Sidse Babett i 'Den eneste ene' - der formår at underholde snablen med kvalme-komik på vores kemotur. Humoren er livsvigtig - men jeg har glemt at tage mig selv alvorligt.

Min mor og jeg forsøger sammen forstå vores nye virkelighed. Vi får begge resultater af undersøgelser, der dokumenterer omfanget af hver vores snylter. Min mors snylter vil vi gerne have til at forsvinde - og min vil vi gerne have til at vokse. Men det første, der vokser frem, er min mors snabel.

‘Mission baby’ er for alvor i gang, men tager prinsen det overhovedet alvorligt? Og hvorfor skal min morangst fucke med min menstruationscyklus? ‘Mission baby’ bliver til ‘mission menstruation’ og jeg forsøger at tackle det hele med min sædvanlige mestringsstrategi: Virkelighedsflugt. Men i stedet rammer virkelighed kun endnu hårdere.

Selvom jeg ikke har mødt prinsens familie i virkeligheden, kaster min indiske svigermor sin kærlighed på mig, og prinsen mener, at det at være husejer betyder, at vi kan forsøge at blive gravide. Men ligesom det hele skal til at blive hyggeligt i Helsingør - rammes jeg af morangst.

Jeg hedder Tanja jeg er 36 år - og normalt plejer jeg at producere radio og podcast - men lige for tiden producerer jeg også et menneske. Jeg bor på en villavej, med en mandlig kæreste, der drømmer om vovse og jeg er begyndt at føle et behov for en volvo - eller anden form for bil. Men, hvis jeg skal være helt ærlig - så skræmmer det mig, at være endt her: At følge opskriften på ‘mor og far og børn’ på en SÅ klicheagtig måde. For det lå virkelig ikke i kortene.

Jeg hedder Tanja jeg er 36 år - og normalt plejer jeg at producere radio og podcast - men lige for tiden producerer jeg også et menneske. Velkommen til min podcast Menneskeskabt.