Når livet tager tid

Del 1: Graviditetsønsket, fertilitetsbehandlingen og graviditeten med Otto I denne første del af en todelt samtale deler Sarah historien om det lange og udmattende graviditetsønske – og om den vej, der førte frem til graviditeten med hendes søn, Otto. Vi taler om årene, hvor livet stod på standby, mens drømmen om et barn fyldte alt. Om mødet med fertilitetssystemet, hvor Saras krop og BMI blev en forhindring for hjælp i det offentlige, og om hvordan fertilitetsbehandling, operation og gentagne nederlag satte sig – både fysisk, mentalt og i parforholdet. Sarah fortæller også åbent om at være “uforklarligt barnløs” og om de følelser, der ofte ikke får plads i fortællingen om barnløshed: misundelse, bitterhed, skam og en altoverskyggende oplevelse af uretfærdighed. Vi dykker ned i den dobbelt-sorg, der kan vokse frem over år i behandling: sorgen over ikke at kunne blive gravid “som andre”, over at blive hægtet af veninder og fællesskaber – og over tidens gang, alderens pres og frygten for måske aldrig at få det familieliv, man havde forestillet sig. Da Sarah endelig stod med en positiv graviditetstest med Otto, var glæden flettet sammen med frygt. Et tidligere tidligt tab og blødninger i begyndelsen af graviditeten gjorde, at håbet hele tiden blev holdt lidt på afstand. Sarah fortæller om at være gravid med bremsen trukket – og om langsomt at knytte sig til Otto, efterhånden som hun mærkede ham bevæge sig og så ham vokse ved scanningerne. Det er en ærlig fortælling om håb og sårbarhed, om at længes efter et barn i årevis om den særlige, skrøbelige glæde ved endelig at være gravid.

I denne episode dykker vi ned i mandlig infertilitet – et ofte overset emne med stor betydning for både mænd, parforhold og samfundet som helhed. Vi taler med Niels Jørgensen, speciallæge i endokrinologi, androlog og PhD ved Rigshospitalet, som gennem mere end 25 år har forsket i mænds fertilitet og arbejdet med tusinder af mænd i kliniske udredninger. Hans forskning spænder bredt fra sædkvalitet og hormonbalance til genetiske årsager og livsstilsfaktorers betydning for fertilitet. Samtalen tager lytteren med fra de overordnede samfundsmæssige perspektiver på mandlig infertilitet til de mere konkrete kliniske og personlige aspekter. Vi diskuterer, hvordan manglende behandling og tabu påvirker mænds selvforståelse, maskulinitet og muligheder for at søge hjælp, og hvordan fertilitetsforløb ofte kan ende med at belaste kvinden mere end manden. Niels forklarer også, hvilke faktorer der påvirker sædkvalitet og hormonbalance, hvilke symptomer mænd bør være opmærksomme på, og hvad man selv kan gøre for at optimere fertiliteten. Endelig kigger vi på, hvorfor forskning i mandlig fertilitet historisk har været underprioriteret, og hvilke nye perspektiver og muligheder forskningen peger på for fremtiden. Denne episode kombinerer faglig ekspertise, samfundsperspektiv og personlige erfaringer og giver lytteren både indsigt, forståelse og konkrete råd direkte fra en af Danmarks førende eksperter i mandlig fertilitet

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Mia, som i 2023 får konstateret livmoderhalskræft efter en rutinescreening. Spredning af kræften resulterer i, at Mia skal igennem kemoterapi og strålebehandling, der ødelægger hendes æg og slimhinder, så hun bliver steril og sender hende i tidlig overgangsalder. Mia fortæller om forsøget på at bevare sin fertilitet, om mødet med et system, hvor svarene var uklare, og om den afgørende besked: “Vi vil gerne hjælpe jer – men vi må ikke.” Mias ønske om at blive mor afhænger nu af hjælp fra både en graviditetsvært og en ægdonor. Men i Danmark må sundhedspersonale hverken udføre inseminering eller IVF, hvis barnet er tiltænkt en anden kvinde - til trods af, at altruistisk surrogasi er fuldt lovligt i herhjemme. Det betyder, at personer som Mia ofte må søge hjælp i udlandet, selvom mulighederne teknisk set findes herhjemme. I dag er Mia kræftfri, men står tilbage i en ny virkelighed, hvor ønsket om et barn stadig er der, men vejen dertil er usikker. Vi taler også om et aktuelt borgerforslag, der forsøger at ændre lovgivningen, og om håbet om, at færre i fremtiden skal stå i samme situation. Lyt med i en fortælling om uretfærdighed, håb og kampen for muligheden for at blive mor.

Hvad sker der med et menneske, når ønsket om børn bliver til en årelang kamp i et system, der ikke ser hele mennesket? I denne episode fortæller Mette Mi om mere end fem år i fertilitetsbehandling – en tid præget af gentagne afvisninger, manglende undersøgelser og oplevelsen af at blive svigtet, både i det offentlige og på privat klinik. Først langt inde i forløbet blev en afgørende hormonmangel opdaget, men prisen havde allerede været høj. Mette Mi deler åbent, hvordan kampen har påvirket hende psykisk: sygemelding, tab af relationer og den konstante følelse af at skulle holde sig selv sammen midt i frustration, sorg og usikkerhed. Hun fortæller også om den svære beslutning, hvor drømmen om flere børn måtte opgives, fordi ønsket ikke længere var fælles – og hvordan man håndterer sorgen over det, selv når et barn endelig kommer til verden. Selvom det har været en barsk tid, har Mette Mi og hendes mand stået sammen. I dagens episode hører du om ovenstå  

I denne episode møder vi historikeren, forfatteren og samfundsdebattøren Birgitte Possing - en erfaren forsker og fortæller, der gennem mange århar sat fokus på kvinders historie, biografier og de skjulte - og ofte oversete - stemmer i vores fælles fortid. Hun er kvinden bag "Mod sædvane", en bog der åbner op for en del af Danmarks moderne historie, som de færreste kender: historien om Ninna Arbo og de pionerer, som på deres egen hånd - og uden samfundets accept - skabte muligheder for familier på utraditionel vis. I samtalen med Birgitte dykker vi ned / Ninna Arbos liv og de valg, hun tog: hvorfor hun inseminerede sig selv i 1977 - som 28-arig - og siden hjaip andre kvinder til at blive mødre uden en far, på trods af at samfundet dengang så det som kontroversielt og uden for normerne. Vi taler om de etiske, sociale og menneskelige dilemmaer i en tid, hvor fertilitetsbehandling og familiedannelse var stærkt reguleret, men hvor nogle valgte at gå deres egen vej. Hvad betød det for dem - og hvad har de sat i gang? Hvordan bliver deres historie en del af den større fortælling om retten til at skabe liv og ret til at væge familie? Endelig reflekterer Birgitte over, hvad arbejdet med "Mod sædvane" har betydet for hende: Hvad tænker hun i dag om infertilitet, om normer, køn og familie - og hvad kan vi som samfund lære, når vi hører historier som Ninna Arbos? Hun deler også, hvilke tanker og følelser hun tager med sig videre, og hvordan hun håber, at lytterne vil forholde sig til de valg og kampe, som ligger bag de historier, vi sjældent hører.

Del 2: Vejen videre – graviditet, frygt og glæde efter Storm.
 I episode 29 fortsætter vi samtalen med Marie, som vi møder første gang i episode 28. Vi følger Marie og hendes mand i tiden efter det hjerteskærende tab af deres søn Storm - og beslutningen om at prøve at opnå en ny graviditet igen. Marie fortæller om den følelsesmæssige kompleksitet ved at gå i gang med fertilitetsbehandling midt i sorgen og frygten ved en ny graviditet. Vi taler om en krævende graviditet med lillebror Aleksander — dagligdagen med bekymringer, scanninger, katastrofetanker og hvordan sorgen over Storm altid lå i baggrunden. Marie deler også øjeblikket, hvor Aleksander blev født, glæden ved hans første skrig og følelsen af at være blevet mor til to på en helt særlig måde. Marie og hendes mand har i dag et liv, der er blevet godt. Storm fylder til stadighed deres hverdag med stolthed, kærlighed og varme - men også med en frygt for at miste Aleksander. Heldigvis oplever parret en gradvist stigende tillid til, at lillebror er kommet for at blive. Derudover har Marie og hendes mand stiftet foreningen "Storms Aftryk" med ønsket om at støtte og vejlede andre, der måtte opleve at miste. Hør Marie fortælle om, hvordan parret bruger deres historie til at hjælpe andre familier, samt hendes råd til dem, der står foran en ny graviditet efter tab.

Del 1: Vejen til Storm - og den altoverskyggende sorg. I denne første del af en todelt episode møder vi Marie, som deler sin historie helt fra begyndelsen. Hun fortæller om, hvem hun er i dag, og hvordan ønsket om et barn voksede frem hos hende og hendes mand. Marie sætter ord på de første år med fertilitetsudredning, chokket over beskeden om hendes mands sædkvalitet og følelsen af at blive afvist i det offentlige system på grund af vægtkrav. Vi følger parrets vej gennem privat fertilitetsbehandling - inseminationer, overstimulering, ICSI - og øjeblikket, hvor det endelig lykkedes, og Marie blev gravid med deres søn Storm. Marie beskriver graviditeten, den spirende tryghed, de sidste scanninger og dagene op mod terminen. Og så tages vi med tilbage til dagen, hvor Storm pludselig var mere stille i maven, konsultationen hos jordemoderen og det ubærlige øjeblik, hvor lægerne ikke længere fandt hjertelyd. Hun deler fødslen, de 1,5 døgn med Storm og det hjerteskærende farvel til deres lille dreng. Til sidst fortæller Marie om den første tid i sorgen: chokket, kroppen der ikke fulgte med, angsten, bedøvelsen gennem alkohol og cigaretter, psykologhjælp, sorggruppe og den skrøbelige proces med at holde fast i hinanden som par, når alt falder sammen. I næste uge fortsætter historien med beslutningen om at prøve igen, den angstfyldte graviditet efter tabet, fødslen af lillebror Aleksander og livet som mor til to børn - ét i armene og ét i hjertet.

Hvad sker der egentlig, når man bliver henvist til Enheden for Gentagne Graviditetstab? Hvad bliver undersøgt - og hvordan føles det at træde ind ad døren som patient efter flere tab, med håb, frygt og alt det, der endnu ikke har fået et sprog? I denne episode af Når livet tager tid taler vi med Marie Toft Chonovitsch, sygeplejerske på Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital. Gennem flere år har hun arbejdet tæt med kvinder og mænd, der har oplevet gentagne graviditetstab, og hun tager os med helt ind i praksis - både i udredningen og i det professionelle møde med mennesker, der lever med gentagne tab. Vi taler om sorgen, når tab ikke er en enkelt hændelse, men noget, der gentager sig. Om usikkerhed, ventetid og kroppen, der hele tiden er i spil, og om det, mange mangler sprog for, når håb og frygt eksisterer side om side. Marie deler sine faglige observationer af ufrivillig barnløshed efter gentagne tab, af det at være gravid igen efter et tab, og af det, omverdenen ofte har svært ved at forstå, når et menneske sørger over en tabt graviditet. Episoden kredser også om mødet med sorgen: Hvad er vigtigt i samtalen med mennesker i krise? Hvad kan gøre en reel forskel - og hvad skal man være varsom med at sige? Vi ser også på sundhedsvæsenet fra sygeplejerskens perspektiv: Hvor lykkes vi i mødet med mennesker, der mister, og hvor er der brug for mere tid, mere menneskelighed og større forståelse? Til sidst taler vi om håb - ikke som en garanti, men som noget, der kan opstå midt i det svære. Om mening, tid og den ene vigtige tanke, Marie gerne vil sende videre til både dem, der har oplevet gentagne graviditetstab, og til deres pårørende.

I denne episode taler vi med Sara-Marie, der sammen med sin kæreste Nicolai har kæmpet for at få et barn i næsten tre år. Undervejs har de mistet fire graviditeter – tre tidlige tab og senest et traumatisk tab af enæggede tvillinger i uge 10.  Samtalen kredser om det, der sjældent får plads, når graviditet ikke er en selvfølge; sorgen, magtesløsheden og den ensomhed, der ofte følger, når man mister igen og igen - samtidig med, at det forventes, at man passer sit arbejde, sit parforhold og sin omverden. Vi taler også om fertilitetsbehandlingens krav til kroppen og om at blive patient i sit eget liv, og om et sundhedssystem, der er dygtigt til det fysiske, men ofte overser de psykiske udfordringer, der sjældent får plads i systemet. Sara-Marie fortæller også om bristepunktet, der førte til en sygemelding, og om de små helle-rum, hun og Nicolai har skabt for at kunne holde ud og holde fast. Det her er en ærlig og nænsom samtale om at stå stille, mens verden fortsætter – og om hvorfor det er nødvendigt at tage sorgen alvorligt, hvis man skal kunne kæmpe videre.

Hvad gør det ved et menneske at miste – igen og igen – uden at få svar? Og hvordan lever man videre, mens man venter på noget, man ikke ved, om kommer? I denne episode taler vi med Silje, som deler sin historie om to på hinanden følgende graviditetstab og en efterfølgende biokemisk graviditet. Hun fortæller om den første glæde over en ønsket graviditet, chokket ved scanningen, og mødet med et sundhedsvæsen, der for hende fungerede mere som et maskineri end et sted for omsorg. Vi taler om det øjeblik, hvor glæden forsvinder ved en scanning. Om at blive gravid igen med håb og frygt side om side. Om hvordan sorgen forandrer sig, når man mister anden gang. Og om følelsen af at stå med et “lille tabt liv” i kroppen, som ingen vil undersøge nærmere, og hvordan det kan påvirke relationer og både egen identitet. Midt i ventetiden på hospitalet skriver Silje et debatindlæg i Politiken – drevet af afmagt, indignation og ensomhed. Et indlæg, der blev starten på en offentlig debat, men som først og fremmest handlede om at sætte ord på sin egen oplevelse og skabe forståelse for, hvad det betyder at stå midt i gentagne graviditetstab. Samtalen kredser også om ventesorg, selvbebrejdelse og frygten for at miste sig selv og hinanden undervejs. Om at forsøge at leve, mens man venter. Og om ønsket om et sundhedsvæsen, der tager graviditetstab alvorligt – ikke mekanisk, men menneskeligt og nysgerrigt.

Når vi taler om fertilitet, handler samtalen ofte om kvinden – om hendes krop, hormoner og behandlinger. Men hvad med manden? Hvordan oplever han fertilitetsudfordringer, behandlingsforløb og de forventninger, der følger med rollen som kommende far? I denne episode taler vi med Randi Lykke-Sylvest, der til dagligt bl.a. arbejder med “fertility awareness” – altså viden, forståelse og bevidsthed om fertilitet. Randi er postdoc på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet - og ph.d. i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet med titlen “Mænd og familiedannelse”. Og så har hun har igennem flere år forsket i mandens oplevelse af infertilitet og fertilitetsbehandling - og er en af landets førende forskere indenfor feltet.  I en samtale om, hvordan mænd håndterer infertilitet og fertilitetsbehandling, fortæller Randi om mændenes oplevelse af at stå i et (in)fertilitetsforløb - og hvorfor de typisk står mere i baggrunden.  Randi deler sin viden om, hvordan sundhedspersonale og samfund kan støtte mænd bedre, og hvordan øget viden om fertilitet kan styrke både mænds trivsel og parforhold. Episoden giver et ærligt og nuanceret indblik i, hvordan det er at være mand i en verden, hvor fertilitet stadig i høj grad forbindes med kvindekroppen – og hvorfor det er vigtigt, at mænd også får en stemme i den samtale.

I denne episode taler vi med Andreas, der sammen med sin kone Louise har været igennem flere års fertilitetsbehandling og adskillige graviditetstab. Hør Andreas sætte ord på den oplevelse, der ofte forsvinder i fortællingen ved infertilitet og fertilitetsbehandling – den mandlige. Andreas deler sin personlige oplevelse af at stå midt i et forløb, hvor han følte sig reduceret til “en testkop”, og hvordan han oplevede systemet overså de følelser, han som mand stod med i sit fertilitetsforløb og efter at have oplevet graviditetstab. Han fortæller om magtesløshed, tomhed og de tanker og følelser, der fulgte med under behandlingerne og efter graviditetstabene. Samtidig åbner han op om, hvordan kærligheden til Louise og erkendelsen af tilgivelse har hjulpet dem med at finde hinanden igen, selv når livet viste sig fra sin værste side. Samtalen giver et indblik i en personlige oplevelse af fertilitetsbehandling og graviditetstab – om sorgen, presset og det at stå ved siden af den, man elsker, mens man føler sig usynlig.   Lyt også til Louises historie i episoden “Når kroppen ikke vil mere” – udgivet tidligere i denne serie.


Nogle gange bliver vejen mod at blive forælder længere og mere uforudsigelig, end man havde forestillet sig. I denne episode møder vi Mette, som deler sin kamp med os - en kamp gennem fertilitetsbehandling, gentagne graviditetstab og den lange ventetid på ægdonation. Hun fortæller åbent om de svære valg, der har måtte træffes undervejs, og om hvordan drømmen om et barn kan kræve mere tålmodighed og mod, end man nogensinde havde forestillet sig. Samtalen kredser om de store spørgsmål: Hvordan håndterer man tiden, der går, og frygten for at blive forælder “for sent”? Hvordan finder man styrke, når drømmen om biologisk forældreskab må tage nye former? Og hvordan navigerer man i omgivelsernes forventninger og stille spørgsmål, som ofte ikke bliver sagt højt, men som fylder alligevel? Vi taler også om kærlighed – både til den partner, man deler rejsen med, og til det liv, man forsøger at skabe – og om hvordan man kan finde håb og ro midt i det uvisse. Dette er en samtale om ventetid, tab, mod og tålmodighed. Om at holde fast i håbet, selv når vejen til det, man ønsker allermest, tager længere tid, end man havde regnet med.

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Chelle Lilly – mor til tre og folketingskandidat for Liberal Alliance. Hun fortæller åbent om sin rejse gennem fertilitetsbehandling, som hun startede op på i en ung alder, og som blev til 2,5 år præget af håb, skuffelser og tab – bl.a. tabet af en tvilling. Hun deler, hvordan hormonbehandlinger og følelsen af skam påvirkede hende både mentalt og følelsesmæssigt. Samtalen bevæger sig fra det personlige til det samfundsmæssige. Hvordan kan vi tale mere åbent om fertilitet, livsstil, miljø og biologi – uden at udskamme kvinder eller skabe falske forventninger? Chelle Lilly giver sit perspektiv på, hvordan politiske beslutninger kan skabe bedre muligheder for familiedannelse - hør med i en samtale om sårbarhed, styrke og håb – og om hvordan personlige erfaringer kan inspirere til politisk handling og skabe større forståelse for de valg og udfordringer, mange står midt i, når livet tager tid.

I denne episode møder vi Pernille Sonn, der i dag er solo-mor til Mathias. Vejen hertil har dog været præget af både stor sorg og dyb længsel. Midt i håbet om at blive forælder oplevede hun et graviditetstab i uge 19, hvor hun mistede sin søn Lukas på grund af for lidt fostervand i livmoderen – et tab, der har sat dybe spor og for altid vil være en del af hendes historie. Vi taler om, hvordan det er at blive gravid igen efter et så hjerteskærende tab, og hvordan glæde og frygt kan flettes sammen, når virkeligheden ikke helt matcher drømmen om graviditet, fødsel og barsel. Pernille deler ærligt om de første måneder som mor til Mathias, om efterfødselsreaktioner, ambivalente følelser og de psykiske eftervirkninger, der kan følge – selv når man endelig holder sit længe ønskede barn i armene. Samtalen kredser også om relationer: at være et andet sted i livet end sine nærmeste, følelsen af at stå udenfor og længslen efter at høre til. Vi taler om at navigere mellem sorg og glæde og om at finde fodfæste som nybagt mor på nye vilkår. Et nært, sårbart og håbefuldt afsnit om moderskab på flere niveauer – om at bære det, man har mistet, og skabe plads til det, man har fået, uden at det overskygger hinanden. 

I denne episode møder vi Morten, som i flere år har kæmpet for at blive far. Sammen med Stina har han oplevet seks graviditeter og seks tab – og står nu i en dyb usikkerhed om, hvad næste skridt skal være. Hør Morten dele sin oplevelse som mand i ufrivillig barnløshed: hvordan det er at stå ved siden af Stina, mens hun bærer den fysiske del af behandlingen, og hvordan han selv balancerer mellem håb, sorg og magtesløshed. Vi taler om skam og skyld, og om hvordan Stinas følelser også påvirker ham.  Morten sætter desuden ord på rollen som bonusfar: glæden, styrken og kærligheden - men også forskellen til drømmen om at blive biologisk far, og hvordan både hans egne følelser og andres reaktioner spiller ind.  Vi kommer tæt på, hvordan han håndterer de svære perioder, hvad der giver ham styrke, og hvilke refleksioner han har gjort sig undervejs. Det er en ærlig og sårbar samtale om kærlighed, tab, roller og drømme – set gennem mandens perspektiv, når livet tager tid. 

Fødselsraten falder – men hvorfor? Er vores reproduktionsevne påvirket af livsstil og miljø, får vi børn senere, end kroppen egentlig er bygget til – eller er det samfundets forandringer, der spiller ind?  I denne episode har vi besøg af professor Rune Lindahl-Jacobsen, der forsker i fertilitet, aldring og befolkningsudvikling ved Syddansk Universitet. Rune gør os klogere på, hvad der biologisk sker med fertiliteten, når vi bliver ældre, både for kvinder og mænd, og hvilken rolle livsstil og miljø spiller. Vi taler også om, hvorfor mange i dag venter længere med at få børn, og hvordan uddannelse, arbejdsliv og økonomiske forhold påvirker beslutningerne. Samtalen giver indsigt i, hvilke konsekvenser det får for samfundet, når der fødes færre børn, og hvad der kan gøres for at støtte folks muligheder for at få børn. Til sidst deler Rune sit bedste råd til unge, der gerne vil have børn en dag Lyt med i en oplysende samtale om fertilitet, familiedannelse og de udfordringer, der følger med i dagens Danmark.

Louise og hendes mand oplevede seks graviditetstab, før sønnen Luca kom til verden i 2023. Forløbet var for Louise præget af fertilitetsbehandling, sorg og følelsen af at have en krop, der gentagne gange svigtede hende. Da graviditeten endelig lykkedes, var det ikke glæden, men frygten, der fyldte mest. Hyperemesis, svangerskabsforgiftning og et akut kejsersnit satte sine spor, og starten på moderskabet blev langt fra, hvad Louise havde drømt om. Det, der næsten var sværest, kom dog bagefter: at opdage, at hun ikke mærkede den betingelsesløse kærlighed til sit barn. En efterfødselsreaktion fyldte hende med skyld og skam – og med følelsen af at være forkert. Da Luca var fire en halv måned gammel, fik Louise diagnosen graviditetsinduceret knogleskørhed. Den tvang hende til at opgive sin barsel og efterlod hende med en ny sorg – over at moderskabet blev helt anderledes, end hun havde forestillet sig. I denne episode fortæller Louise ærligt om sorgen, kroppen, kærligheden og om at finde et sprog for et moderskab, der ikke ligner det, hun havde håbet på. 

I denne episode af “Når livet tager tid” møder vi Stine, mor til tre børn: Ada, Hugo og Agnes. Men kun Agnes lever i dag. Stines vej til moderskab har været både smertefuld og livstruende. Hun fortæller om graviditeten med Ada, hvor hun blev alvorligt syg med HELLP-syndrom – en alvorlig komplikation under graviditeten, som kan være livstruende for både mor og barn. Ada blev født alt for tidligt via akut kejsersnit i 24. graviditetsuge og lå i 16 dage på neonatalafdelingen, hvor hun var afhængig af respirator og medicinsk støtte. Her lå hun, da hun tog sit sidste åndedrag i sin fars favn. Et halvt år senere er Stine gravid igen – denne gang med sønnen Hugo. Graviditeten følges af forebyggende medicin og tæt overvågning, men i uge 34+4 opstår en akut og livstruende situation: Stines gamle kejsersnitar brister, og Stine mister store mængder blod. Hugo dør mens Stine overlever efter akut behandling. Den efterfølgende tid er præget af traumer, PTSD, selvmordstanker og en dyb afmagt, mens hun forsøger at finde fodfæste i en verden, der fortsætter, mens hendes står stille. I denne episode hører vi om håbet, der bliver til virkelighed, da Stine kan få et levende barn med sig hjem fra hospitalet. Stine fortæller om glæden ved at blive mor til Agnes, og om hvordan sorgen over Ada og Hugo stadig er en del af hendes hverdag. Det er en episode om at miste det dyrebareste, om psykisk og fysisk sårbarhed, men også om styrke, håb og kærligheden til sine børn – både dem, der lever, og dem, der ikke gør. 

Når naturens sortering ikke er hele forklaringen” med Ole Bjarne Christiansen I denne episode møder vi professor, forsker og overlæge Ole Bjarne Christiansen, der gennem fire årtier har arbejdet utrætteligt for en overset og ofte misforstået patientgruppe: kvinder og par, der oplever gentagne graviditetstab. Ole Bjarne begyndte sin forskningsrejse i 1980’erne, da han opdagede, at kromosomfejl ikke altid kunne forklare graviditetstabet. Han rettede i stedet blikket mod immunologiske faktorer og blev pioner på området, både nationalt og internationalt. Ole Bjarne fortæller om de første danske lodtrækningsforsøg med immunterapi, herunder injektioner med partnerens hvide blodlegemer og behandling med intravenøs immunglobulin (IvIg). Samtidig deler han sin kamp mod manglende ressourcer, politisk modvilje og et  sundhedssystem, der i årtier har nedprioriteret denne patientgruppe. Vi får også et indblik i et mønster, han tidligt så i data – en mulig sammenhæng mellem lav fødselsvægt, dårlig moderkagefunktion og gentagne tab – som har banet vejen for nye behandlinger som Tacrolimus. Denne episode er for dig, der vil forstå, hvorfor gentagne graviditetstab fortjener større opmærksomhed – og høre historien om Ole Bjarne Christiansen, lægen der tilfældigt trådte ind i feltet og siden har kæmpet for at give en overset patientgruppe en stemme og behandling.

Der er mange måder at blive forælder på – og for nogle kræver det utraditionelle valg og en stor portion mod. I dag hører vi Annes historie og hendes skridt mod at blive mor. Længe havde hun, som mange andre, drømt om at stifte familie sammen med en kæreste eller mand – men drømmen ændrede sig. I stedet fandt hun en medforælder i sin ven Rune. Sammen gennemgik de fertilitetsbehandling, svære samtaler og ændrede drømme, før sønnen Erik kom til verden.   Det er en samtale om at stå fast på sine værdier og finde styrke, selv når livet tager hårde sving. Vi dykker ned i Annes oplevelse af at ændre retning i sit moderskabsønske: fra ønsket om at finde en partner til at vælge medforældreskab med en nær ven. Vi taler om den psykiske belastning ved fertilitetsforløb, de svære beslutninger undervejs, og hvordan hun navigerede i sine egne drømme, når planen ikke blev som først forestillet. Vi berører også, hvordan Anne sagde nej til at blive solomor, og hvordan hun fandt sin styrke midt i usikkerhed, frustration og sorg – før glæden endelig kom med Erik.

I dagens episode rykker Jonas fra rollen som medvært på podcasten “Når livet tager tid” til rollen som gæst, og vi skal høre hans personlige historie. Det er langt fra første gang, at Jonas delagtiggør omverdenen i sin kamp. Jonas er nemlig én af de få mandlige stemmer, der i flere år har forsøgt at aftabuisere infertilitet – med særligt fokus på mandens rolle. I seks år kæmpede Jonas og hans hustru en hård og opslidende kamp for at blive forældre – en kamp, som bl.a. indebar syv graviditetstab.   Den primære årsag til parrets barnløshed var Jonas’ nedsatte sædkvalitet - en erkendelse, der har bragt svære følelser, tabu og spørgsmål om mandlig identitet med sig.   Vi taler om mandens ofte usynlige rolle i fertilitetsbehandling, om de grænser der bliver rykket undervejs, og hvorfor Jonas har valgt at dele sin historie offentligt. I dag er Jonas far til en lille dreng, som kom til verden ved hjælp af en sæddonor. Hans fortælling er ærlig, sårbar og vigtig – et sjældent indblik i infertilitet, fertilitetsbehandling, sorg og tab set fra mandens perspektiv, og en stemme, der både bryder tavshed og tabu og kan give håb og styrke til andre mænd i samme situation.   Vi håber, at du vil lytte med.

I årtier har kvindesygdomme og graviditetstab været oversete i både forskning og behandling. Men det ser langsomt ud til at ændre sig – ikke mindst takket være pionerer som Henriette Svarre Nielsen. I denne episode taler vi med Henriette, som er overlæge på Hvidovre Hospital og professor i gynækologi ved Københavns Universitet, om den lange kamp for at få kvinders sundhed taget alvorligt. Hun fortæller om sin egen motivation for at vie sin karriere til kvindesygdomme – og især til at forstå og forebygge graviditetstab. Vi hører lidt om det banebrydende COPL-studie, der undersøger årsager til gentagne graviditetstab. Vi taler om mikrobiomet, sædkvalitet - og om der en ny viden, der kan forbedre både udredning og behandling.

Sammen med sin mand har Stina igennem de sidste fire år oplevet seks graviditeter - og seks graviditetstab. Det har været fire lange år præget af håb, sorg og afmagt. Stina lever med endometriose – en sygdom, der både fysisk og psykisk har sat sine dybe spor. Vi taler om skyldfølelsen over at være "årsagen" til, at hendes mand ikke er blevet far. Om kroppen, der ikke rigtigt samarbejder. Og om det sidste æg, der måske er det sidste håb. Vi sætter også ord på det, der kan være svært at dele: Ensomheden, når andre ikkeforstår – især når man allerede har et barn. De fysiske reaktioner, der kommer efter utallige indgreb og undersøgelser. Og følelsen af, at det måske er nok nu. Stina deler ærligt og rørende, hvordan det føles at stå dér, hvor håb ikke længere nok. Vi håber, at I vil tage godt imod Stina og hendes fine fortælling.

Hvordan sørger man over et barn, man aldrig fik – når man allerede har et? I denne ærlige og rørende episode deler Sarah sin personlige fortælling om fire år med sekundær infertilitet, ventetid og følelsen af at stå alene i noget, som få forstår. Vi taler om sorgen over den familie, der ikke blev som ønsket. Om at se sit barn vokse op uden søskende – og mærke afmagten, når kroppen ikke samarbejder, og ingen kan forklare hvorfor. Sarah sætter ord på følelsen af at stå udenfor, på ensomheden, ventetiden og det pres, som håbet kan lægge, når måneder bliver til år. Hun deler også, hvordan kroppen fysisk reagerer under undersøgelser, og hvor svært det er at finde et sprog for alt det, der foregår – både i sind og krop. Det her er en samtale til dig, der selv kæmper med det usynlige tab – og til dig, der vil forstå, hvordan man støtter nogen, der gør. For jo mere vi taler om det, jo mindre alene bliver vi.

Alt for mange kender følelsen. En positiv graviditetstest, håb og forventning – og så et brat stop. Graviditetstab rammer op mod hver fjerde graviditet, men hvad ved vi egentlig om, hvorfor graviditetstab sker? I dette afsnit taler vi med læge og forsker Tanja Hartwig, som i flere år har været en af de ledende kræfter i Copenhagen Pregnancy Loss Project – verdens største forskningsprojekt om graviditetstab. Sammen med sine kolleger forsøger Tanja at kaste lys over et område, som længe har stået i skyggen – både i sundhedsvæsenet og i forskningen. Vi taler om den nyeste viden, men vi spørger også; Sygeliggør vi noget, der burde betragtes som et reproduktivt vilkår? Eller er det netop ved at tage graviditetstab alvorligt, at vi kan udvikle bedre støtte, behandling og forståelse?

Mika og hendes mand har i flere år drømt om at få et barn sammen. En drømt der er gået i stykker, da det hverken kan ske på naturlig vis eller vha. fertilitetsbehandling. I denne episode fortæller Mika om den hårde kendsgerning det er, at hun og hendes mand ikke kan blive forældre sammen. Det har efterladt parret i en livskrise præget af usikkerhed, frygt og svære følelser. Mika sætter modigt og ærligt ord på det følelsesmæssige pres, hun står i. Jalousien over for andres familieliv, oplevelsen af manglende forståelse fra omgivelserne og den ensomhed, der følger med ufrivillig barnløshed fordi donor og adoption ikke er en mulighed for parret.

Kathrine har sammen med sin mand oplevet graviditetstab i hhv. 7., 8., 9., 10., 11., 12. og seneste gang i 16. graviditetsuge, hvor parrets lille søn, Bjørn, stoppede med at leve uden nogen forklaring. Sorgen, skylden og ensomheden har været altopslugende.  I dag er Kathrine gravid igen – men med dyb ængstelse og et brudt håb. I dette afsnitfortæller Kathrine ærligt og modigt om tabene, hvordan de har påvirket hendes liv - og om behandlingen, der måske kan hjælpe hende denne gang. Vi taler om det, mange ikke tør - eller kan - sige højt: Skyld, vrede, længsel, håb, identitet – og den knusende sorg, når en graviditet ender i stilhed. Vi håber, at du vil lytte med.

I dette afsnit taler vi med professor emerita Lone Schmidt fra Københavns Universitet – en af Danmarks førende forskere i reproduktiv sundhed. Lone Schmidt har igennem 40 år forsket i infertilitet, graviditetstab, fertilitetsbehandling med fokus på de psykosociale konsekvenser - og på infertilitet som folkesygdom. Infertilitet rammer hver femte af de mennesker, som har forsøgt at få børn. Alligevel bliver det sjældent behandlet som det, det er – en folkesygdom. Og vi taler alt for sjældent om, hvordan vi faktisk kunne forebygge, at så mange ender i fertilitetsbehandling. I dette afsnit tager vi bl.a. livtag med de sejlivede fordomme om fertilitet, og vi stiller det helt oplagte – men alt for sjældent stillede – spørgsmål: Hvorfor gør vi ikke mere for at forebygge infertilitet? Vi håber, at du vil lytte med.

I dette afsnit taler vi med Pernille, som har oplevet gentagne graviditetstab, fertilitetsbehandling samt har måtte træffe den vanskelige beslutning at afbryde en ønsket graviditet. Vi hører om glæden og angsten ved en ny graviditet – og om sorgen og afmagten i mødet med dårlige svar ved nakkefoldsscanningen.  Pernille fortæller ærligt om beslutningen, fødslen i 16. graviditetsuge og de svære tanker bagefter – om tvivl, fortrydelse og ønsket om at have haft mere tid og information inden, at valget om at afbryde graviditeten blev truffet.

I afsnit 4 møder du parret Stina og Morten, som på 4. år - trods seks graviditeter og seks graviditetstab - stadig kæmper for at få drømmen om et barn opfyldt.  Parret deler ærligt deres personlige oplevelser med fertilitetsbehandling og graviditetstab – og de følelser af sorg, tvivl og håb, der har fulgt med undervejs. De fortæller om deres roller i processen – om skyld, ubalance og følelsesmæssig overlevelse – og om ønsket om et fælles barn, mens livet også rummer en bonusdatter. Sammen taler de om grænser, næste skridt og giver deres råd videre til andre, der står i samme situation.   Vi håber, at du vil lytte med.

I dette afsnit får vi besøg af Helene Madsen Smed som er skuespiller og instruktør – og netop aktuel med teaterforestillingen Drømmen om Nemo. Forestillingen er skrevet af Helene selv - baseret på hendes egne erfaringer med fertilitetsbehandling, graviditetstab og den sorg, der følger med, når graviditeten udebliver. Vi taler om følelsen af at blive hægtet af, mens venner og familie bliver gravide. Om det at stå udenfor et fællesskab, man troede, man naturligt skulle være en del af. Og om, hvorfor hun valgte at tage sin historie med op på scenen. Vi håber, at du vil lytte med

I Danmark bliver mere end hvert 10. barn født med hjælp fra fertilitetsbehandling – men hvad betyder det for dem, der kæmper for at få opfyldt drømmen om et barn? I dagens afsnit sætter vi fokus på infertilitet og fertilitetsbehandling. Vi har besøg af Anja Pinborg, ledende overlæge på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet og professor i reproduktionsmedicin ved Københavns Universitet. Hun gør os klogere på, hvorfor så mange har brug for hjælp til at få børn, og hvad man selv kan gøre for at øge sine chancer. Vi taler både om årsager, behandling og de følelsesmæssige sider af forløbet – og om, hvordan man passer på sig selv og hinanden undervejs. Vi håber, at du vil lytte med.

"Når livet tager tid"  er en ny podcast om infertilitet, graviditetstab og alt det, der følger med, når graviditet ikke er en selvfølge. Her dykker vi ned i de svære, men nødvendige emner; ventetiden, sorgen, håbet og alt det, der ligger imellem. Vi giver stemme til den virkelighed, som mange oplever, men få taler åbent om – fra fertilitetsbehandlingens lange forløb til den dybe sorg ved graviditetstab. I første afsnit møder du os - dine værter - Helene Cagara og Jonas Bak, som tager jer  tilbage til begyndelsen: Hvem vi er, hvordan vi mødte hinanden, og hvorfor vi har valgt at lave denne podcast. Vi deler tankerne bag navnet, og hvorfor det giver mening for os – og så løfter vi sløret for, hvad I kan forvente i de kommende afsnit, hvor både eksperter og personlige fortællinger får plads. Vi håber, at du vil lytte med.