Ufornuftig podcast artwork

PODCAST · society

Ufornuftig

Ufornuftig er et program om hvorfor vi kloge mennesker gør så mange dumme ting.Mennesket er udstyret med universets bedst udviklede hjerne og største intellekt. Alligevel handler vi igen og igen ekstremt ufornuftigt.Vi fylder os med fødevarer, der gør os syge, bruger penge vi ikke har, mobber og driller, lyver og snyder. Og nok kan vi sende folk ud i rummet – men vi kan ikke fylde og tømme et almindeligt rutefly fornuftigt.Hvorfor er det sådan?Psykolog og foredragsholder Henrik Tingleff går sammen med sit hold af skiftende eksperter på jagt efter menneskets sande natur – og en smule mere fornuft!

  1. 103

    Ufornuft vs. fornuft

    Er vi mennesker gode eller onde? fornuftige eller ufornuftige? Det er ikke nemt at svare klart på, men vi forsøger at lokke svaret - og nuancerne - ud af dagens gæst. Og så spørger vi os selv, om vi har fået mere eller mindre tiltro til mennesker fornuft i arbejdet med ‘Ufornuftig’-programmerne. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Henrik Høgh-Olesen, Professor i social-og personlighedspsykologi, Aarhus Universitet Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  2. 102

    Ufornuftig mødekultur

    Mange mennesker går til møder og sender e-mails dagen lang på arbejdet. For mange optager det størstedelen af arbejdstiden, men det gør os hverken lykkelige eller effektive. Det er ufornuftigt, og det handler programmet om i denne uge. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Pia Hauge, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  3. 101

    Ufornuftige og urealistiske forventninger

    Vi overvurderer, hvor hurtigt vi arbejder, og hvor hurtigt vores kollegaer arbejder, når vi skal i gang med et nyt projekt. Det får tidsplaner til at skride, og måske arbejder vi – ufornuftigt – for meget over. Arbejdstid der faktisk heller ikke nødvendigvis er mere effektiv. Og når vi bliver spurgt, om vores virksomhed stadig eksisterer om fem år, så svarer rigtig mange af os forkert. Vi overvurderer simpelthen os selv. Det er ufornuftigt, og hvordan bliver vi bedre til at vurdere vores evner på arbejdspladsen mere realistisk? Det handler programmet om i denne uge. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Casper Frøkjær Iuul, antropolog og rådgiver i konsulenthuset Bro Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  4. 100

    Storrums-ufornuft

    Storrumskontoret. Mange af os sidder i det gennem et helt arbejdsliv. Nogle oplever måske en bedre forbindelse til kollegaerne. Andre bliver forstyrret, og føler sig måske mere ensomme i det åbne kontorlandskab. Men det viser sig faktisk, at vi har mindre øjenkontakt og færre samtaler ansigt-til-ansigt, selvom vi sidder flere sammen – lige ved siden af hinanden. Og så kan vi ikke koncentrere os mere end et par minutter ad gangen. Dét lyder ufornuftigt. Vi undersøger, hvorfor de fleste af os sidder i et storrumskontor, om vi - og dem der bestemmer og designer dem - egentlig bedre kan lide ideen om det, end hvordan de egentlig fungerer. Og så får vi råd til, hvordan man får det bedste ud af arbejdsdagen i storrumskontoret. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Pia Hauge, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  5. 99

    Kvinders ufornuftige arbejdsopgaver

    Når der skal arrangeres en julefrokost, købes en fødselsdagsgave til kollegaen, eller når opvaskemaskinen på kontoret skal tømmes, så er det oftest kvinder, der tager – eller får pålagt – opgaven. Er det ufornuftigt? Og hvem kan gøre noget ved det? Fire kvinder, der kalder sig ’Nej-klubben’, beskriver det som ikke-forfremmende opgaver – eller lorteopgaver – og de dokumenterer i en ny bog af samme navn, at det, de havde på fornemmelsen, er sandt; at kvinder forventes at påtage sig de ufornuftige lorteopgaver, og de bliver også straffet, hvis de siger nej. I dette program taler vi med en af forfatterne om ufornuftig ulighed og forskellen på kønnene i laboratoriet og i virkeligheden. (Med)vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Lise Vesterlund, medforfatter til ‘Nej-klubben’ og professor i økonomi ved University of Pittsburgh Tilrettelægger og vært: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  6. 98

    Ufornuft på jobbet

    Hvorfor er vi rationelle, intelligente mennesker så ufornuftige når vi går på arbejde? Hvorfor gør vi ting for at blive mere effektive - der i virkeligheden har den stik modsatte effekt? Hvorfor bliver teknologiske fremskridt til menneskelige tilbageskridt? Og hvorfor behandler vi hinanden ufornuftigt på arbejdet? Det forsøger vi i dag at besvare både i laboratoriet og ude i virkeligheden. Vi skal tale pauser og telefoner. Lavere IQ og usunde snacks. Og om følelsesvampyren Preben. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Erhvervssociolog Rikke Østergaard Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  7. 97

    Ufornuftige konkurrencemennesker

    Konkurrence får os til at snyde i spil, den får os til at gå imod en ellers uskyldig kollega, og til at bruge beskidte kneb i fodboldkampen. Hvorfor gør konkurrence os så ufornuftige? Og hvordan finder man balancen i konkurrencens ufornuft og drivkraften og motivationen, der også kommer ud af konkurrencen? Det undersøger vi i programmet i dag. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Martin Langagergaard, konsulent, præstationspsykologi Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  8. 96

    Magtens væsen

    Hvordan håndterer forskellige mennesker magt? Hvorfor gør det os ofte ufornuftige? Og er magt bare et udvidet spil Matador? Det er noget af det, vi undersøger i programmet, hvor vi taler om de allermest magtfulde menneskers adfærd. Om hvordan det påvirker vores bedømmelse af fart og højde, når vi tænker på os selv som magtfulde, og om hvorfor Donald Trump og Barack Obama håndterede et af de allermest magtfulde embeder så forskelligt. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Henrik Høgh-Olesen, Professor i social-og personlighedspsykologi, Aarhus Universitet Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  9. 95

    Lederens magtadfærd

    Hvorfor bliver vi mere egoistiske, kolde og ligeglade med andre, når vi får magt? Og hvorfor griner de andre på arbejdspladsen pludselig højere af dine vittigheder, fordi du har fået en ledertitel? I denne uges program tager Ufornuftig dig med i laboratoriet for at undersøge, hvad magt gør ved os mennesker. Og så tager vi forsøgene med ud i virkeligheden for at forstå, hvordan vi bliver bedre - måske mere fornuftige - ledere. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Tonny Larsen, ledelsescoach Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  10. 94

    Talens magt

    Hvorfor bliver vi fornuftige, rationelle mennesker så dominerende, styrende, regelbrydende og grimt-spisende, når vi får magt? Og hvordan kan vi blive styrende ved ordets magt? I de kommende programmer prøver vi at forstå magtens ufornuft. Hvorfor vi opfører os anderledes, selvom vi kun får tildelt en symbolsk magt, hvordan man håndterer reel magt, og hvordan forskellige mennesker håndterer magt forskelligt. I denne uges Ufornuftig tager vi dig med i laboratoriet, hvor vi ser på, hvad status og magt gør ved os mennesker. Og så tager vi forsøgene med ud i virkeligheden for at forstå ordets og talens magt, og hvorfor det kan gøre os magtfulde Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Mette Højen, Erhvervsretoriker Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  11. 93

    Ufornuftig i trafikken

    Hvorfor opfører vi fornuftige mennesker os så ufornuftigt, når vi bevæger os ud i trafikken? Om det er på cyklen uden lygter, eller bag rattet med øjnene på telefonen i stedet for på vejen. Hvad er det, der gør, at vi i langt højere grad synes, at de andre opfører sig åndsvagt i trafikken, mens vi selv har en god grund til det, når vi kører for stærkt, eller kører over for gult? Og hvorfor kan vi godt finde på at bryde færdselsloven, når nu vi aldrig kunne finde på at stjæle en pakke tyggegummi i et supermarked? Det undersøger vi i denne uges udgave af ’Ufornuftig’. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Liv Kofoed-Jensen, Cand. mag. i retorik og projektleder i Rådet for Sikker Trafik. Vlado Lentz færdselsbetjent, Midt- og Vestsjællands Politi. Tilrettelægger: Nanna Chilli GuldborgSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  12. 92

    Jagten på den perfekte gruppe

    Det ene øjeblik beklager vi os over politikernes manglende klimaambitioner – det næste kaster vi et plastikkrus fra os til koncerten. Det er ufornuftigt. Vi kan fremføre saglige argumenter i diskussioner omkring mødebordet eller blandt kammerater - og det næste øjeblik kalder vi folk tåber, tosser og vrøvlehoveder i kommentarspor på nettet. Vi kan have en stærk fornemmelse for etik og moral det ene øjeblik og fravige fuldstændigt fra det i det næste. Og der er noget der tyder på, at det, der blandt andet får os til sådan ændre opførsel, er antallet af mennesker omkring os - opmærksomheden på os som individ. I denne uge handler Ufornuftig om mennesket i – og uden for – gruppen. Og vi går på jagt efter den perfekte. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Henrik Høgh-Olesen, Professor i social-og personlighedspsykologi, Aarhus Universitet Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  13. 91

    I vaneterapi

    Danskerne spiser mange snacks. Faktisk har vi førstepladsen i verden, når det kommer til mængden af slik, vi køber - og spiser. Når vi hygger os om aftenen med en god film, når vi er ved at gå sukkerkolde inden aftensmaden, og når vi kører bil, rækker vi ud efter vores gode, gamle vane: snacks. Det er heller ikke noget, vi kan sige os fri for på redaktionen bag Ufornuftig. Derfor har vi på programmet indkaldt assistance. Det skal hjælpe os med at blive klogere på vanerne, og måske kan vi – og du, lytter – lære snack-vanerne så godt at kende, at de kan undgås. Vært: Henrik Tinglef Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, Adfærdspsykolog og forfatter Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  14. 90

    Ufornuftigt sprog

    Nice, shit, cool, ASAP, bookings, deadlines og reminders. Engelske udtryk har sneget sig ind og overtaget danske ord, når vi hver dag taler og skriver sammen. Samtidig skrives der hver dag nedladende kommentarer på de sociale medier i hundredvis af kommentarer. Hvorfor taler vi kloge, omsorgsfulde mennesker, så ofte så uklogt! Hvorfor bruger vi en af vores største evolutionære fordele – sproget – så ufornuftigt, og hvis vi skal forandre vores måde at bruge sproget på, hvordan gør vi så det? Det forsøger vi i dag at besvare i ’Ufornuftig’. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Mette Højen, erhvervs retoriker, forfatter og retorisk-rådgiver Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  15. 89

    Autoritets(u)tro

    Forsøg har igen og igen vist, at vi mennesker er autoritetstro. Hvis bare man iklæder sig en kittel eller en uniform, så skal de fleste nok gøre, som der bliver sagt. Alligevel kører vi mod ensretningen, svarer læreren igen, fjerner mundbindet, og bryder afskærmningen til fodboldbaner på trods af massevis af vagter. Og hvad har autoritetstro med Store Bededag at gøre? Det handler ’Ufornuftig’ om i dag. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Henrik Høgh-Olesen, Prof. I Social-& Personlighedspsykologi, Aarhus Universitet Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  16. 88

    Klimaadfærd

    Jeg sad til et møde forleden. I sådan et cigarkasse-møderum i et storrumskontor. Vi sad fire-fem mennesker. så gik der en brandalarm. Hvad gjorde jeg? Jeg kiggede rundt på de andre og tænkte, mon ikke de gør noget? Det skal da ikke være mig, der er ham tossen, der panikker og farer ud ad lokalet som den første. Hvad har det med klima at gøre, tænker du nok! Det bliver du klogere på i denne uges ’Ufornuftig’. Vi ved jo godt at den er gal… Vi ved jo godt at vi burde sortere vores affald bedre Vi ved godt, at der går tog til Riga, Rom og Randers Men mælkekartonerne ryger i restaffald, langt de fleste af os kører stadig i dieselbiler, og vi flyver på sommerferie. Hvorfor – det forsøger vi at forstå. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Casper Frøkjær Iuul, antropolog og rådgiver i konsulenthuset Bro Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  17. 87

    Ufornuftige hængepartier

    Internettet flyder over med motiverende citater. “Opportunities don't happen, you create them.” “There is nothing impossible for those who will try.” Og der er sågar store kommercielle brands der har verdenskendte slogans om ”bare at gøre det” eller ”vi prøver hårdere” Alligevel så er der SÅ meget vi kloge mennesker ikke får gjort – selv om vi har alle argumenterne for det Så meget vi bare kunne gøre – men som forbliver ugjort Regninger der ikke bliver betalt til tiden og kælderrum der roder Slanke- og motionsplaner der bliver ved planer! Intentionerne om at bruge mere tid med bedstemor eller de gamle venner, som aldrig rigtigt bliver til noget. Hvad har vi brug for, hvis vi skal have det gjort? Handler det om intentioner, motivation eller planlægning? Måske alle tre ting. Det bliver vi meget klogere på i denne udgave af ’Ufornuftig’. Vært: Henrik Tingleff Medvirkende: Astrid Haug, selvstændig digital rådgiver, bestyrelsesmedlem og forfatter og Sally Khallash. Beslutningsteoretiker, forfatter og partner i virksomheden Behavioural Strategy. Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  18. 86

    Er du stresset - eller hvad?

    Stress er alvorligt. Der er for meget af det. Og det er en af vores vigtigste fælles opgaver at gøre noget ved det. Men det rationelle, intelligente menneske har ind i mellem også en ganske ufornuftige tilgang til stresshåndtering. Trods hylde-kilometervis af selvhjælpsbøger, stresskurser – og sågar langsommeligheds- radioprogrammer - bliver vi ved at træffe forkerte valg. Vi sætter tempoet op for at nå mere - når vi burde sætte det ned og finde ro. Vi dropper søvn i jagten på ekstra arbejdstimer Har ambitioner der ikke lader sig tøjre – hverken professionelt eller privat. Og vi har tendens til at lade vores egen stress og ufornuftige valg smitte af på andre! Hvorfor? Og hvordan genfinder vi stress-fornuften? Det ser vi nærmere på i denne udsendelse Vært: Henrik Tingleff Medvært: Erhvervssociolog, forfatter og foredragsholder Rikke Østergaard Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  19. 85

    Nytårsspecial: Forsøg der forklarer vores ufornuft

    Hvorfor får gruppedynamik os til at svare forkert på åbenlyse og ufarlige spørgsmål? Hvorfor bliver vi fjendtlige og onde, når den gruppe, vi er blevet en del af, pludselig møder en anden gruppe? Og hvorfor bliver vi mere tilbøjelige til at bryde reglerne, hvis gruppen er stor nok? Det er nogle af de mekanismer, vi tager et kig på i dag. Forsøgene, der forklarer vores ufornuftige adfærd, er lavet igen og igen, og du kan blive meget klogere på dem her. Og så kan du selv tænke med, og overveje hvad du ville have gjort i et af de forsøg, vi skal se på i denne nytårsspecial. Vært: Henrik Tingleff Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  20. 84

    Jul for en fool

    Hvorfor har vi kloge, fremsynede, visionære mennesker stadig brug for traditioner? Og hvorfor er mange af dem ufornuftigte! Måske særligt når det er jul. Hvert eneste år, når vi rammer december måned, kaster vi os ud i et ufornuftsraid, der skal betales tilbage i årets i forvejen mørkeste og tristeste måned. Vi overspiser Vi gaveræser Vi tvangshygger Og vi skyder det nye år ind med fare får både miljø, liv og lemmer! Hvorfor – og hvad gør vi ved det? Vært: Henrik Tingleff Medvært: Antropolog og rådgiver i konsulenthuset bro med fokus på hvor du nudging og adfærdsdesign Casper Frøkjær Iuul. Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  21. 83

    Den går nok ikke for mig

    Vi kigger på det rationelle, intelligente menneskes ufornuftige tilgang til statistik! Det har vi gjort før – men denne gang vender vi den om. Vi kigger på: ”Det går IKKE for mig” Vi Googler symptomer, vi bliver syge af Doom-scrolling af coronatal og rentestigninger Ekkokamre på nettet og i frokoststuen der skaber skrækscenarier Placebo, Nonceno og fantom-symtomer Og så er dagens vært og medvært pludselig også dagens cases! Det bliver næppe opløftende. De viser næppe værternes bedste sider – eller dine, men bliver helt igennem menneskeligt! Vært: Henrik Tinglef Medvært: Anders Colding-Jørgensen, Adfærdspsykolog, forfatter og foredragsholder Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  22. 82

    Ufornuftig ondskab

    Hvorfor gør vi kloge, omsorgsfulde mennesker, der har alle forudsætninger for at være gode, stadig så meget der er ondskabsfuldt. Vi bagtaler kollegaer og naboer Vi mobber i skolegårde og på arbejdspladser Der opstår konflikter mellem naboer, og vi laver ridser i bilen, der parkerer på vores plads Og krig og tortur findes stadig. Det er da bragende ufornuftigt. Og der dykker vi derfor ned i dag. Vi lover dig ikke, at det bliver opløftende. Nærmest tvæt imod. Vi lover dig ikke, at det vil vise dig dine bedste sider – eller vores Men vi lover dig, at det bliver helt igennem menneskeligt! Vært: Henrik Tinglef Medvært: Professor i Social-& Personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  23. 81

    Emoji-amok

    Intelligente mennesker har en lemfældig – og måske ufornuftigt - tilgang til det gode gamle skrevne sprog. Og især vores brug af emojis. Vi pakker alt ind i smilende ansigter og hjerter. Vi bliver usikre når nogen bare skriver ”OK” De gule ansigter sniger sig ind i arbejdsmails og svar fra virksomheder. Alt imens er vi totalt uvidenhed om, hvad det egentlig gør ved vores kommunikation. Det kigger Ufornuftig nærmere på i dag Det bliver næppe opløftende. Det viser nok ikke vores bedste sider. Men vi lover, at det bliver helt igennem menneskeligt. Vært: Henrik Tinglef Medvært: Erhvervsretoriker Mette Højen Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  24. 80

    ”Den går nok for mig”

    Ufornuftig handler i dag om det det kloge menneskes ukolge tilgang til egen usårlighed, urørlighed – og simpel statistik! Vores tendens til at tænke ”Det går nok for mig” Små chancer der bliver til store risici Manglende evne til at passe på os selv - og andre Og total ignorering af fortid, historie og erfaringer. Hvad har håndholdt mobil under kørsel og små private indkøb på firmakortet til fælles med cykling uden hjelm og sorte penge i inderlommen? Og hvad med politikernes boligsager og sportsstjernernes samarbejde med Qatar? Én sætning: ”Det går nok for mig” Dén dykker vi ned i. Det bliver som altid næppe opløftende. Ej heller noget der fremstiller vores bedste sider. Men vi lover dig, at det bliver helt igennem menneskeligt. Vært: Henrik Tinglef Medvært: Adfærdspsykolog, forfatter, foredragsholder og podcaster Anders Colding Jørgensen Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  25. 79

    Kloge menneskers ukloge shopamok

    Tinka-Nissehuer. Kählervaser. Lidl-sko! Og Black Friday Mandness. Rationelle, fornuftige mennesker har det med at shoppe bragende ufornuftigt! Vi køber det, de andre køber! Vi shopper tåbelige produkter, vi af ukendte årsager pludselig bare må have! Vi falder for simple rabatter, der får os til at købe mere, end vi behøver! Hvorfor? Og hvorfor igen og igen? Og igen! kan vi gøre noget ved det? De svar søger vi sammen med dagens medvært. Det bliver næppe opløftende. Det viser nok ikke vores bedste sider. Men vi lover, at det bliver helt igennem menneskeligt. Vært: Henrik Tinglef Medvært: Beslutningsteoretiker, partner i virksomheden Behavioural Strategy, Sally Khallash Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  26. 78

    Hvorfor kan fornuftige mennesker ikke tænke frem?

    Vi mennesker har tendens til at bruge penge vi ikke har. Spise mad der ikke er sundt for os - især når vi gør det igen og igen Springe motionen over, selvom vi ved, at den virker. Handle her og nu – og så ellers ignorere hvad konsekvenserne bliver Det er godt nok ufornuftigt! Programmet i dag handler det om det rationelle, intelligente menneskes manglende evne til konsekvensberegning. Det er ikke nødvendigvis opløftende Det viser ikke nødvendigvis dine bedste sider! Men det er helt igennem menneskeligt! Vært: Henrik Tinglef Medvært: Casper Frøkjær Iuul, antropolog og konsulent ved Bro Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  27. 77

    Hvorfor er det så fedt at tale andre ned?

    Sproget er en evolutionær gave til mennesket. Sproget er en central del af det, der gør os så kloge og vores samfund så avanceret. Derfor kan det i den grad undre, at vi så ofte bruger det så dumt. Vi bruger sprog til at skabe splid mellem by og land, lyserød og brun, beskæftiget og ubeskæftiget Vi bruger vores enestående evolutionære vinderkompetence til at bagtale, sladre og nedgøre Vi taler os selv op og ind - og andre ned og ud. Det er godt nok ufornuftigt. I dag ser vi på de værste sproglige uvaner Og vi skal se på om vi har en chance for at gøre noget ved dem… Vært: Henrik Tinglef Medvært: Mette Højen Tilrettelægger: Nanna Chilli Guldborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

  28. 76

    Åbent redaktionsmøde

    Henrik har arbejdet på en intro til det nye program, og sammen med programmets tilrettelægger og nogle af programmets eksperter filer han den til. Hvorfor gør vi kloge mennesker så mange dumme ting? Og hvorfor skal du høre et program om det? Du får et kig ind i maskinrummet hos Radio4’s nye program ’Ufornuftig’. Her undersøges menneskets gøren og laden– og sammen med programmets gæster undrer psykolog og forfatter Henrik Tingleff sig og bliver klogere søndag efter søndag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  29. 75

    Teaser

    Ufornuftig er et program om, hvorfor vi kloge mennesker gør så mange dumme ting.Mennesket er udstyret med universets bedst udviklede hjerne og største intellekt. Alligevel handler vi igen og igen ekstremt ufornuftigt.Vi fylder os med fødevarer, der gør os syge, bruger penge vi ikke har, mobber og driller, lyver og snyder. Og nok kan vi sende folk ud i rummet – men vi kan ikke fylde og tømme et almindeligt rutefly fornuftigt.Hvorfor er det sådan?Psykolog og foredragsholder Henrik Tingleff går sammen med sit hold af skiftende eksperter på jagt efter menneskets sande natur – og en smule mere fornuft! Lyt med hver søndag kl. 09.05 på Radio4 eller som podcastSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  30. 74

    Rejsen Ender

    Det Langsomme Menneske er i mål. Henrik gør regnskab, fabulerer over sin proces. Og takker pænt af. Tak fordi du har investeret din tid og din opmærksomhed i os. Det har været en sand fornøjelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  31. 73

    ….har sat de sidste krydser

    Henrik har sat de sidste næsten 2000 krydser i batteriet af personlighedstests fra Psykolog Louise Brückner. Han møder spændt - og lidt skræmt - op i klinikken med det mål at få svar på ét eneste spørgsmål: Er han blevet et langsommere menneske? Svaret er overraskende. Og rørende! Medvirkende: Psykolog og ejer af Brückner Praksis, Louise Brückner See omnystudio.com/listener for privacy information.

  32. 72

    får kolde data rapporteret

    I 16 måneder har Henrik båret sin elektroniske sladrehank. Den der måler alt fra søvn til stress og puls og pauser. Han møder spændt op hos Jon Wegener med et eneste spørgsmål: Hvad siger data: Er han blevet et langsommere og mindre stresset menneske? Svaret er helt anderledes, end han forventer. Og samtalen bliver næsten psykologisk. Medvirkende: Ekstern lektor på CBS, Jon Sigurd Wegener See omnystudio.com/listener for privacy information.

  33. 71

    Langsommelighed og high performance

    Måske har vi fejlet! Måske er summen af kardemommen hen over de forgange 70 udsendelser langsomt men sikkert blevet, at langsommelighed ene og alene handler om restitution, tilbagetrækning og well-beeing, alene som et udtryk for at være i ’ro og balance’. Måske er budskabet blevet, at al hastighed er hæsligt, og stress er slemt pr. default. Men er det altid det? Hvad når vi skal udrette, skabe og præstere. Bryde grænser. Og nå vores mål som mennesker? Sammen med dagens gæst forsøger vært Henrik Tingleff at genbesøge langsommelighed og kaste lys over: Er langsommelighed altid løsningen? Kan man leve et givende og skabende liv langsomt? Er stress altid af det slemme? Og hvad ér det gode, skabende liv egentlig? Medvirkende: Jakob Hansen, specialist i sports- og præstationspsykologi, tidligere Team Danmark konsulent og nu partner i firmaet 'Doubleyou'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  34. 70

    Den totale langsommelighed. Den ultimative tilbagetrækning. Flugten ud i intetheden.

    Der er yoga-retreats, mindfulness-retreats, silent-retreats, spirituelle retreats, stress-retreats, recovery-retreats, natur-retreats…alle mulige andre former for retreats. Men er det en falsk følelse af overskud – der brister som en sæbeboble mod loftet - når Outlook melder ”30 min til dagens første møde”? Eller er retreats muligheden for at lære sig selv bedre at kende? Er de vejen til så dyb og grundfæstet indre ro, at det netop holder - også på en regnvåd dag i oktober? Vært Henrik Tingleff dykker ned i tilbagetrækningen, og sammen med dagens gæster forsøger han at kaste lys over: Hvad kan det sådan at ”Trækkke sig tilbage”?, Hvordan foregår det? Hvorfor dufter det hele lidt af citrongræs? Og kan spiritualitet faktisk noget i den her sammenhæng?  Medvirkende: Laila Bro, familie- og psykoterapeut og ejer og grundlægger af refugiet 'Den Gamle Avlsgård', og Marie Kronquist, buddhistisk lærer, underviser og vejleder - bl.a. for topledere - gennem 15 år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  35. 69

    siger op

    Topdirektøren stod af ræset - Nu er han biodynamisk landmand på Bornholm! Hun var Talent 100 allerede som 22 årig - I dag har hun fundet meningen med livet på Zanzibar! Vi kender alle overskrifterne og de store skift i arbejdslivet. Men behøver de at være så ekstreme? Vært Henrik Tingleff ser nærmere på den anden karriere. Den anden vej. Den anden måde at arbejde på. Den der ikke behøver at være ekstrem – men bare mere meningsgivende Sammen med dagens gæst forsøger Henrik at kaste lys over: Hvornår skal vi finde en anden vej for arbejdslivet? Kan det være tættere på udgangspunktet end Zanzibar? Hvad er egentlig det vigtige, når man går på arbejde? Og hvordan undgår man, at skiftet bare skaber et nyt hamsterhjul? Medvirkende: SFO-leder, tidligere leder i Mærsk, Jens Aage Skare NielsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  36. 68

    Lærer af alderdommen

    Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Og præcis det forsøger Det Langsomme Menneske at gøre ved at lytte til tidslivserfarne. Vært Henrik Tingleff læner sig tilbage og lytter til de, der har levet et længere liv end de fleste af os, de der besidder indsigt i, hvad det gode liv kan være – de der også ved hvad vi andre skal undgå i jagten på det! Sammen med dagens gæster søger Henrik svar på, hvad der er sket med livet og arbejdslivet det sidste 50 år? Hvad livet lærer os om balance? Hvad dagens pensionister ønsker, de havde gjort anderledes hvis de kunne? ….og så tager han mod til sig og foretager et følsomt og tankevækkende opkald. Medvirkende: Pensionist, tidligere leder/konsulent/behandler Lene Sletved Pensionist, tidligere skoleleder Kjeld NielsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  37. 67

    Ser ind i fremtiden

    Det eneste man ikke kan spå om er fremtiden. Men i dag prøver vi alligevel. På lidt højere niveau end krystalkugle-kiggeri. Vi kigger på forskningen i fremtiden! Er fremtiden sort eller hvid? Er den hurtig eller langsom? Er den konstant online eller demonstrativt offline? Ser vi ind i mere ”Fast Forward” eller får vi en ”Fabulous Future”. Gearer vi op eller gearer vi ned. Kører vi på. Eller går vi i stå? Sammen med dagens gæst forsøger vært Henrik Tingleff at kaste lys over: Hvordan bliver vi klogere på tempoet fremtiden? Hvad sker der med den måde, vi arbejder på? Hvilken rolle kommer teknologien til at spille?…Og hvad med de unge? Er de vores redning? Hvad siger de egentlig selv? Medvirkende: Associeret Direktør på Instituttet for Fremtidsforskning og aut. psykolog, Thomas Geuken Nylig student og kommende kirkesanger, Laura Fog.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  38. 66

    Får kritik

    Hvordan har du det med at modtage kritik? Er det vand på en gås, skyer på himlen? Eller kender du også den nagende fornemmelse? Særligt når tempoet er højt, og overskuddet er minimalt? Kan du slippe kritikken, når den har ramt? Eller kan du også skumle en hel weekend og udtænke tankevækkende comebacks? Vi bør da kunne give hinanden feedback. Både positiv og negativ. Vi bør da kunne evaluere, hvad der sker – uden det ender i nedtrykthed eller aggression. Hvad nu hvis vi gør det lidt langsommere? Sammen med dagens gæst forsøger vært Henrik Tingleff at kaste lys over, hvordan kritik og hastighed hænger sammen. Om vi kan blive bedre til både at modtage og give kritik – hvis vi bliver langsommere? Og hvad det er der sker, når kritikken rykker online? Medvirkende: Foredragsholder, coach, rådgiver og forfatter til bla. “Gaven i kritik”, Maj Bjerre Radiovært, Britt BerglundSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  39. 65

    ...lever langsomt 2.0

    Dagens program er enkelt. Men bragende relevant. I skal møde Charlotte. Charlotte, der er psykolog. Men ikke bare psykolog. Hun er langsom psykolog. I både sit private og professionelle virke er langsommeligheden blevet en grundsten. Det er lige noget for os! Så dagens emne er ganske lige til: Inspiration fra en langsom foregangskvinde. Et billede af et langsomt liv i praksis! Sammen med dagens gæst forsøger vært Henrik Tingleff af kaste lys over, om man virkelig kan lægge både sit private og professionelle liv om, og gøre det langsomt? Hvad er mulighederne – og hvad er faldgruberne? OM det kan det lade sig gøre for os alle?….og hvordan ser sådan en langsom arbejdsdag egentlig ud!? Medvirkende: Charlotte Ljunggren, privatpraktiserende psykolog og yogalærer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  40. 64

    Mediterer

    Vært Henrik Tingleff har længe forsøgt at undgå det. Det har været oppe på redaktionsmødet adskillige gange – og hver gang har han forsøgt at sylte og udskyde det: Meditation! Lugter det for dig også af flagrende hvide gevandter, buddha-figurer og skaldede mænd med store perlekæder? Hører du chanten på sanskrit og får du kvalme af citrongræsduft og røgelsespinde? Så er det i dag, du skal lytte med. Vi taler meditation. Uden det spirituelle. Med det praktiske! Uden retreats og palmer. Med hverdag og regnvejr. Sammen med dagens gæst forsøger vi at få svar på: Hvad giver meditation til det langsomme liv? Hvor lidt kan man egentlig nøjes med? Hvad gør man, når man nærmest ikke kan holde det ud? ….og kan man meditere live på landsdækkende radio? Medvirkede: HD i Organisation og Ledelse, Psykoterapeut og international Mindfulness-træner, Tonny LarsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  41. 63

    SommerSpecial #6

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er tidscoach, underviser og forfatter Trine Kolding – og hendes hund! Der tales om at være brændt helt ud, om meditation. Og om slik i pengeskabet!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  42. 62

    SommerSpecial #5

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er forfatter og foredragsholder Pia Hauge – og der tales om torvedage, regnvejrs motion og lysten til netop ikke at sige nej!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  43. 61

    SommerSpecial #4

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er læge og supermotionist Jerk W. Langer – og der tales om livet uden sociale medier, om udsigten fra Jerks sommerhus og gammeldags papiraviser.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  44. 60

    SommerSpecial #3

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er vores ”huspsykolog” Pernille Rasmussen – og der tales ferie alene, trang til at tage ansvar og en masse andet psykolog og psykolog imellem.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  45. 59

    SommerSpecial #2

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er tidligere åndedrætstræner nu administrerende direktør Mie My Tastesen – og der tales kortere arbejdsuger, rollen som direktør med psykologisk indsigt og langsommelighedsperspektiv. Og bland-selv-slik!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  46. 58

    SommerSpecial #1

    Henrik er stået af hamsterhjulet – og er hoppet ned i det! Bevæbnet med et hamsterhjul fyldt med spørgsmål relateret til sæsonens udsendelser sommersludres der med gode venner af programmet. Ikke som eksperter, men som mennesker med langsommelighed på sinde. Denne uges gæst er forfatter og foredragsholder Torben Wiese – og der tales taknemmelighed og skraldemænd, måltidskasser og en dag der altid skal slutte bedre end den begyndte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  47. 57

    afspiller højdepunkter

    Vi er nået til side 3 i håndbog for mediefolk. Til jul talte vi om side 2. På side 3 er det så uddybet, at laver du et radio- eller tv-program, så SKAL du lave en sommerspecial. Det er simpelthen et fagforeningskrav. Så det gør vi. Selvfølgelig gør vi det! Vært Henrik Tingleff laver genlyt af højdepunkter. Gentagelse af overvejelser, opdagelser og overraskelser. Genhør med tiltag, tilvalg og tåbeligheder. Re-Run af inspiration, input og initiativer. Det bliver hyggeligt. Det bliver langsomt. Det bliver godt!See omnystudio.com/listener for privacy information.

  48. 56

    lever og ferierer langsomt

    Kan man lægge sit liv om og gøre det langsomt? Hvad er mulighederne? Og hvad er faldgruberne? Kan det lade sig gøre for os alle? Og hvad hvis vi bare vil starte med en langsom sommerferie? Det er bare nogle af de spørgsmål, som vært Henrik Tingleff brænder for at stille dagens gæst. Et menneske, der lever dét liv, vi over 55 udsendelser har forsøgt at skabe. Et menneske, der har sagt et fast job op for i stedet at leve langsommere og forfølge en drøm om et frit og fleksibelt arbejdsliv. Vi skal møde et langsomt menneske, og vi skal høre, hvordan vi kan holde langsom sommerferie. Medvirkende: Ole Ditlev Nielsen, langsomt menneske.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  49. 55

    svarer på flere spørgsmål

    Hvordan går egentlig det Henrik på hans udviklingsrejse? Hvordan kan man high-performe langsomt? Og hvordan ser langsommeligheden ud i familien? Vært Henrik Tingleff svarer sammen med dagens gæster på nogle af de lytterspørgsmål, der er kommet ind på alle de hurtige platforme. Og vi gør det grundigt frem for at gøre det hurtigt. Medvirkede: Thomas Bjarke Markersen, psykolog, konsulent og foredragsholder. Jesper Dalgaard Pøhler, filosof og bæredygtighedskonsulent.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  50. 54

    skovbader

    Det er det vildeste, som vært Henrik Tingleff til dato har prøvet i dette program. Du møder ham stående, krammende et træ i den lokale park. Du skal høre ham liste sig afsted gennem græsset – og kæmpe med bare at være i fuldstændig i ro i naturen. Henrik er af dagens gæst blevet udfordret i skovbadning. En håndgang med naturen af helt nye dimensioner. Et skud grøn energi der ikke fås i smoothieform. Et møde med virkeligheden der er skræmmende og fascinerende på en og samme tid. Der er masser af mærkværdigheder. Og det fordrer masser af spørgsmål. Du skulle tage at lytte – og bade – med! Medvirkende: Mette Lohse, uddannet forest therapy guide hos ANFT og ejer af Alegria Consulting.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Ufornuftig er et program om hvorfor vi kloge mennesker gør så mange dumme ting.Mennesket er udstyret med universets bedst udviklede hjerne og største intellekt. Alligevel handler vi igen og igen ekstremt ufornuftigt.Vi fylder os med fødevarer, der gør os syge, bruger penge vi ikke har, mobber og driller, lyver og snyder. Og nok kan vi sende folk ud i rummet – men vi kan ikke fylde og tømme et almindeligt rutefly fornuftigt.Hvorfor er det sådan?Psykolog og foredragsholder Henrik Tingleff går sammen med sit hold af skiftende eksperter på jagt efter menneskets sande natur – og en smule mere fornuft!

HOSTED BY

RADIO IIII

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Ufornuftig have?

Ufornuftig currently has 50 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Ufornuftig about?

Ufornuftig er et program om hvorfor vi kloge mennesker gør så mange dumme ting.Mennesket er udstyret med universets bedst udviklede hjerne og største intellekt. Alligevel handler vi igen og igen ekstremt ufornuftigt.Vi fylder os med fødevarer, der gør os syge, bruger penge vi ikke har, mobber og...

How often does Ufornuftig release new episodes?

Ufornuftig has 50 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Ufornuftig?

You can listen to Ufornuftig on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Ufornuftig?

Ufornuftig is created and hosted by RADIO IIII.
URL copied to clipboard!