PODCAST · news
Ugens gæst
by DR
Ugens Gæst er P1s aktuelle portrætprogram, hvor Pia Røn spørger, hvad der former de mennesker, som skaber dagsordener i vores samfund.
-
25
Steffen Brandt
Steffen Brandt har aldrig brudt sig om at være i centrum - alligevel har han været forsanger i TV-2 i 45 år. Hans sange er en del af soundtracket til danskernes liv, og i denne uge røg fire af dem på TOP100 over de bedste danske sange nogensinde. Steffen Brandt er Ugens Gæst - om at bevare nysgerrigheden, selv om man har opnået det hele. Vært: Pia Røn Producer og tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
24
Jakob Engel-Schmidt
I 69 dage sad Jakob Engel-Schmidt med ved regeringsforhandlingerne, før en rødlilla regering så dagens lys. Nu har han fået rollen som skatte- og vækstminister, og spørgsmålet er, hvordan han vil finde finansieringen til regeringens mange ønsker? Jakob Engel-Schmidt er ugens gæst. Det skal handle om svære forhandlinger, politisk comeback og hvordan der kun skal én folkeskolelærer til at gøre en afgørende forskel på tilværelsens vej. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
23
Jakob Ellemann-Jensen
"Du kommer til at slå dig på det", sagde Jakob Ellemanns mor, da han gik ind i politik. Dengang blev han stødt. Senere måtte han erkende, at hun fik ret. Da han trak stikket på sin politiske karriere, blev han ramt af uro. Uro over at være den Ellemann, der nu satte det store punktum for et politisk dynasti. Uro over spørgsmålet: "Hvem er vi så, hvem er jeg?" Vært: Pia Røn. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyd design: Peter Sejersbøl.
-
22
Anders Kofoed
Biologen Anders Kofoed er kendt for sin begejstring, når han fortæller om naturen på tv. Men han er også bekymret. Bekymret for det hav, som har spillet en hovedrolle i hans liv, siden han var barn. Her fiskede han fra morgenstunden med sin farfar, og om aftenen faldt han i søvn til lyden af bølgeskvulp. Med bogen "Den sidste dråbe" tager Anders Kofoed os med under overfladen og viser det liv, han er klar til at kæmpe for. Vært: Pia Røn Tilrettelæggelse: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyd design: Peter Sejersbøl
-
21
Frank Arnesen
Frank Arnesen var landsholdets rockstjerne. Med langt hår, stort smil og en fantastisk teknik charmerede han alle fodboldfans. Han havde knapt lært at gå, før han begyndte at øve sig både med og uden bold, for han ville være verdens bedste. Som purung tog han turen fra Amager til Ajax, nu kan han se tilbage på 50 år i fodboldens tjeneste. Vært: Pia Røn Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
20
Morten Kirckhoff
Eventyreren Morten Kirckhoff lever livet modigt. Han har rejst verden tyndt, overnattet i forladte forlystelsesparker, gemt sig i et slangelaboratorium og sneget sig forbi russisk militærpoliti, der bevogtede en hemmelig hangar i Kasakhstan. Alligevel kalder han bogen "Da min far var min far" det modigste, han nogensinde har gjort. Her skildrer han, hvordan demens forandrede hans far fra idérig og virkelysten til en mand med tomme øjne. Og hvordan han som pårørende konstant var splittet mellem loyalitet og rettidig omhu. Vært: Pia Røn Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
19
Dan Jørgensen
Som barn fløj Dan Jørgensen, EU-kommissær, ud af sengen, når telefonen ringede kl. 6 om morgenen. Så vidste han nemlig, at biologilæreren havde spottet en spændende fugl i nærheden. Dan Jørgensen var med egne ord lidt af en nørd, og hans klima-nørderi har bragt ham til tops i politik. Onsdag præsenterede han de tiltag, der skal få EU sikkert gennem energikrisen. Dan Jørgensen er Ugens Gæst, om sorte tilskud, grønne ambitioner og den røde tråd. Vært: Pia Røn Producer: Siw Søby Rasmussen Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Lyddesign Peter Sejersbøl
-
18
Mai Mercado
For den konservative politiker Mai Mercado blev torsdag en milepæl. Efter en lang sygemelding med brystkræft er hun nu tilbage på Christiansborg og til livet, som det plejede at være. Sådan da. For selv om det politiske engagement stadig er glødende og humøret er højt, har en skrøbelighed sneget sig ind. Mai Mercado er Ugens Gæst - om kampen mod kræften, om frisættelsen i at vise sårbarhed og om mødet med hjemløse Allan, som kom til at definere hendes liv i politik. Vært: Pia Røn Producer: Nina Lorenz Grimstrup Tilrettelægger: Clara Faust Spies Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
17
Anja C. Andersen
Astrofysiker Anja C. Andersen har altid følt sig stærkt forbundet med stjernerne. Når hun står i mørket, spekulerer hun på, om der på en anden planet, i en anden galakse, står en som hende og spekulerer på det samme. Anja C. Andersen er Ugens Gæst - om månemissioner, kosmisk støv og livets mening. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen Lyd design: Peter Sejersbøl
-
16
Søren Pind
Venstrekoryfæet Søren Pind kender politik indefra. Han har set - og mærket- magten udspille sig. Og han har fulgt sit partis nedtur på tæt hold. Søren Pind oversætter valgets tale i Ugens Gæst, der også handler om Venstres fremtid - og om det, Pind kalder "Løkke-mysteriet." Vært: Pia Røn Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyd design: Peter Sejersbøl
-
15
Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen har prøvet det meste i politik. Store sejre og svidende nederlag, leder og løsgænger og diplomatisk linedans med Putin og Trump. Kommer manden i midten til at afgøre, hvem der bliver statsminister? Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
14
Pia Olsen Dyhr
Pia Olsen Dyhr gik i 8. klasse, da to af drengene begyndte at brokke sig over uduelige kvindelige bilister. Og SÅ var hendes politisk flamme tændt! Som partileder har hun forandret SF fra fallitbo til succes, nu mangler hun bare at komme i regering. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup
-
13
Alex Vanopslagh
Alex Vanopslagh har altid været Rasmus Modsat. Da de andre børn fik en Nokia mobil, købte han en Sony Ericsson. Når de andre lyttede til pop, skruede han op for heavy metal. Og nu hvor de andre borgerlige peger på Troels Lund som statsminister, peger Alex Vanopslagh på sig selv. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup
-
12
Christian Stadil
Christian Stadil har taget spenderbukserne på og er tilbage som investor i Løvens Hule. Han drømte om at blive krigskorrespondent, men en god ide og et skarpt blik for trends gjorde ham til iværksætter. I dag står Christian Stadil i spidsen for 130 virksomheder, har sit eget champagnebrand og er blandt de rigeste i Danmark. Han er også kunstelsker, bjergbestiger og læser mindst to bøger om ugen. Hvad driver en mand, som ikke behøver at arbejde - men slet ikke kan lade være? Vært Pia Røn. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup. Producer Siw Søby Rasmussen.
-
11
Keld Heick
Keld Heick skulle bruge en del tid på at overtale sin kone, Hilda Heick, til at rejse Danmark rundt med musik og sang. Men han lovede Hilda, at når de blev 80 år, så var det altså slut. Og nu er tiden kommet, Keld Heick takker af efter mere end 60 år i musikbranchen. Han står bag 31 grandprix-sange, hvor ni af dem endte som vindersange. Keld Heick er ugens gæst - om en musikbranche i forandring, om Melodi Grand Prix' betydning - og Kelds kærlighed til Hilda og musikken. Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
10
Mikkel Vedby Rasmussen
"NATO er på hospice med mulighed for aktiv dødshjælp", siger Mikkel Vedby om det, der engang var en stærk og levedygtig alliance. Torsdag var der topmøde i NATO, fredag begynder den årlige sikkerhedskonference i München. Mikkel Vedby Rasmussen, professor og forsker i sikkerhedspolitik udlægger teksten, når han er Ugens Gæst. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup Lyddesign Peter Sejersbøl
-
9
Jan Linnebjerg
Jeg troede ikke, at jeg var en tudeprins, lød det fra en tydelig berørt Jan Linnebjerg. På sin 66-års fødselsdag modtog han Robertprisen for årets mandlige birolle. I 1990'erne var han hele Danmarks Pyrus, men den store succes havde også en bagside. Han fik stort set ikke et eneste skuespillerjob i 30 år, og samtidig udviklede han et alkoholmisbrug. Sidste år var han endelig tilbage på skærmen, og i dag kan han kalde sig for en prisvindende skuespiller. Jan Linnebjerg er ugens gæst - om at vende tilbage til sit fag tre årtier senere, om at blotte sig foran hele Danmark og hvordan rastløshed blev det første skridt mod de skrå brædder. Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen
-
8
Kaare Dybvad Bek
De var bedstevenner i barndommen, men voksenlivet bankede tidligt på hos tyrkiske Fuat. Mens Kaare Dybvad studerede, åbnede barndomsvennen et pizzeria. Dybvad fik et ministerkontor, vennen fik en fængselsstraf. "Vi inviterede arbejdskraft - men der kom mennesker" er titlen på Kaare Dybvad Beks nye bog. En bog, han ikke havde lyst til at skrive. En bog, der peger direkte tilbage på ham selv som beslutningstager. Nu vil han begrænse tilstrømningen af gæstearbejdere, og går det som det plejer, ja så er hans bog snart omsat til S-politik. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek er Ugens Gæst. Vært: Pia Røn Tilrettelæggelse: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl
-
7
Christoffer Guldbrandsen
Han sad på et hotelværelse med en af Trumps nærmeste rådgivere under stormløbet mod Kongressen. Filmen "A Storm Foretold" indbragte ham både trusler om et sagsanlæg på 190 millioner og forhør hos FBI. Nu er Christoffer Guldbrandsen igen i orkanens øje. Han har i et år fulgt den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og set hvordan verden er under forandring. Og han tror ikke Trump stopper her. Dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen er Ugens Gæst. Vært Pia Røn Tilrettelægger og producer Nina Lorenz Grimstrup
-
6
Martin Lidegaard
Hans grønlandske venner var ved at dø af grin, da han i 2019 ringede med beskeden "Trump vil købe Grønland". Og han syntes sådan set også selv, det lød "lidt crazy". Nu er latteren afløst af frygt og usikkerhed. For hvad kan man tilbyde Trump, når man ikke vil give ham det, han ønsker? Fhv. udenrigsminister Martin Lidegaard er Ugens Gæst - om den højspændte situation omkring landet, han tabte sit hjerte til som femårig. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen
-
5
Søs Marie Serup
Det begyndte med en halvkikset jobsamtale og hendes fars latterbrøl, da hun fik jobbet. Men snart sad hun i magtens centrum og var nærmeste rådgiver for statsministeren. Søs Marie Serup kender Venstre indefra. I en ny bog fortæller hun om de brutale magtkampe, der splittede partiet, og gjorde ét parti til fire. Ugens Gæst går i det politiske maskinrum med Søs Marie Serup. Men vi skal også møde pigen, der var så genert, at hun måtte på anti-genertheds-kursus. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen
-
4
Peter A.G.
Til salmesang mærkede en ung Peter A.G. pludselig musikken strømme gennem kroppen på ham. Han udbrød et højt 'hallelujah' midt under 'Et barn er født i Bethlehem' og fik straks at vide, at han skulle holde op med at skabe sig. I 60 år har Peter A.G. været forsanger i bandet Gnags. Han er blevet landskendt som hele Danmarks Rytmehans og Mr. Swing King, og så har han lært os, at man ikke skal fucke med de vilde kaniner. Hvordan holder man sig relevant på den danske musikscene i seks årtier? Og hvorfor er musik noget, man skal mærke i kroppen? Peter A.G. er ugens gæst. Tilrettelægger Clara Faust Spies. Producer Siw Søby Rasmussen. Vært Mathias Pedersen.
-
3
Jair Melchior
Han var droppet ud af gymnasiet og solgte bagels i Jerusalem. Indtil hans tidligere gymnasierektor en dag kom i bagelshoppen, hvor de to fik en lang samtale. En samtale, som fik den unge Jair Melchior tilbage i gymnasiet, og som han ser tilbage på som en, der ændrede hans liv. En god gerning fra en anden. Jair Melchior mener, at det er vigtigt at tale om lyset i mørket og om håb. Selv efter det voldsomme skudangreb rettet mod jøder på Bondi Beach i Australien midt under Hanukkah. Ugens Gæst med overrabbiner Jair Melchior - om ikke at bøje nakken og om at være overrabbiner i en tid, hvor flere danske jøder føler utryghed i hverdagen. Tilrettelægger & producer: Siw Søby Rasmussen. Vært: Mathias Pedersen
-
2
Birgitte Hjort Sørensen
Mick Jagger er fan, Scorsese har instrueret hende, og hun har siden gennembruddet med Borgen medvirket i tv-serier og film verden over. Nu indtager Birgitte Hjort Sørensen en ny rolle: Hun går på barrikaderne for bedre barselsforhold. Ugens Gæst med Birgitte Hjort Sørensen - om stjernestatus og hverdagsliv, og om at begynde på en ny uddannelse midt i livet. Vært Pia Røn Tilrettelægger og producer Nina Lorenz Grimstrup
-
1
Morten Dahlin
"En blå bulderbasse" blev han kaldt, da han som ganske ung vandt DM i Debat. Nu kaldes han "værdikriger" og "kronprins i Venstre". Morten Dahlin har aldrig været bange for at sige sin mening, så alle kan forstå det. Hvem er manden, der kalder til kamp for de kristne værdier? Kirkeminister Morten Dahlin er Ugens Gæst. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen Vært Pia Røn
-
0
Lars Aagaard
"En espressokop" sådan beskrev en træt og skuffet Lars Aagaard COP30-aftalen. Lille og sort. Som chefforhandler for EU måtte han se i øjnene, at EU igen var sat udenfor døren, da beslutningerne skulle tages. Klimaministeren har ellers malet "Let´s Get the Job Done" på væggen i ministerkontoret. Men hvordan gør man det, når stærke kræfter helst er fri for grøn omstilling? Lars Aagaard er Ugens Gæst om for meget snak og for lidt handling - og om at være klimaminister i en tid, hvor fokus er skiftet til krig og kødpriser. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup. Producer Siw Søby Rasmussen. Vært Pia Røn.
-
-1
Mads Fuglede
Han var indkaldt til virtuelt gruppemøde i Venstre, og nu stod han i sin lade i Vestjylland og lyttede. Ordene gav ingen mening for ham. Få måneder senere meldte han sig ud af det parti, han havde været del af i 35 år. I denne uge blev Mads Fuglede Danmarksdemokraternes første borgmester. Han vandt magten i en kommune, der ellers altid har været Venstreland. Mads Fuglede er Ugens Gæst - om sejr og svigt, om magt og mennesker, og om lykken i det vindblæste vest. Tilrettelægger Nina Lorenz Producer Siw Søby Vært Pia Røn
-
-2
Sigurd Barrett
Det begyndte med en kantklipper, der skulle byttes, en sang hastigt nedfældet på en pølsebakke og en slidt tøjbamse, som hverken var en hund eller en bjørn. Sigurds Bjørnetime gjorde ham kendt og elsket, siden har Sigurd Barrett solgt en million bøger og spillet over 5000 koncerter. Alligevel har han ofte spurgt sig selv : "Er jeg god nok?" Ugens Gæst med Sigurd Barrett - om hans søgen efter anerkendelse, om at være fravalgt ved fødslen og om endelig at finde troen på sig selv. Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen Vært Pia Røn
-
-3
Sanne Salomonsen
Sex, drugs and rock´n´roll er der masser af. Men hendes livshistorie er også fortællingen om en eventyrlysten pige, der ender med at blive hele Danmarks rockmama. Sanne Salomonsen er Ugens Gæst - om musikkens kraft, om at være pioner i en mandeverden, og om kæmpe sig tilbage efter en blodprop under mantraet "Jeg skal, jeg vil, jeg kan" - for så alligevel at erkende, at livet er forandret. Vært Pia Røn Tilrettelæggelse Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Ugens Gæst er P1s aktuelle portrætprogram, hvor Pia Røn spørger, hvad der former de mennesker, som skaber dagsordener i vores samfund.
HOSTED BY
DR
CATEGORIES
Loading similar podcasts...