Vejen til Værket podcast artwork

PODCAST · music

Vejen til Værket

Vejen til værket er en podcast om den kreative proces bag musik – om alt det, der sker, før et værk møder sine lyttere.Jeg hedder Ulla Pihl og laver selv elektronisk pop under navnet HunBjørn. I denne podcast inviterer jeg danske artister, sangskrivere og producere ind til ærlige samtaler om deres arbejde og deres måde at skabe på. Sammen dykker vi ned i idéerne, tilgange til at skabe, tvivlen, tilfældighederne og de mange kringlede veje, der former et værk undervejs.For hvordan opstår en sang egentlig? Hvad driver processen frem – og hvad kan få den til at gå i stå? Og hvilke valg, følelser og erfaringer ligger gemt bag det færdige resultat?Vejen til værket giver et indblik i det usynlige arbejde bag musikken og åbner døren ind til maskinrummet hos dem, der skaber den.Uanset om du selv laver musik eller bare er nysgerrig på, hvordan den bliver til, er du inviteret med.De fleste episoder er optaget live med et publikum på

  1. 3

    5. Vejen til Værket - Krøyer

    Krøyer – black metal, industrial rave metal og modet til at drømme stortI denne episode af Vejen til Værket møder Ulla Pihl kunstneren og musikeren Ditte Krøyer, der er kendt som frontfigur i black metal-bandet Vulvatorious og aktuel med sit første solo-projekt.Samtalen tager os fra Nakskov og følelsen af ikke helt at passe ind til kunstakademier, metalscener og en kompromisløs kunstnerisk praksis. Vi taler om at vokse op med en ild indeni, om neurodivergens, om at sige sit arbejde op for at satse fuldt ud på kunsten – og om at finde styrke i det rå, det grimme og det anderledes.Krøyer fortæller om arbejdet med Vulvatorious, om at udfordre normer og om at bruge scenen som et sted, hvor man kan tage plads uden undskyldninger. Vi dykker også ned i hendes kommende soloalbum, hvor industrial rave metal, sorg, Lolland, sukkerroer og mennesketomme landskaber smelter sammen i et personligt univers, der bearbejder tabet af hendes bedsteforældre og følelsen af hjem.Hvordan omsætter man sorg til kunst? Hvordan finder man friheden til at skabe på sine egne præmisser? Og hvad sker der, når man holder op med at lytte til janteloven og begynder at drømme større?Lyt med til en samtale om kunst, identitet, feminisme, kreativ frihed og om at turde gå sin egen vej.

  2. 2

    4. Vejen til Værket - Nana Jacobi

    I denne episode af Vejen til Værket møder Ulla Pihl, artisten, sangskriveren og filmkomponisten Nana Jacobi til en samtale om at gå sine egne veje — også når det betyder at vende ryggen til musikbranchen.For Nana er der sket et skifte. Hun beskriver det selv som at “gå heksevejen” — et opgør med branchens logikker, forventninger og idéer om succes. I stedet søger hun mod noget mere intuitivt, menneskeligt og meningsfuldt: sange med funktion. Sange til fællesskab, til de introverte, til sorgen, til døden og til de steder i livet, hvor vi har brug for at synge sammen.Vi taler om hendes nye musikalske spor, der voksede ud af Midsommersangen og ønsket om at skabe melodier, som alle kan synge med på. Om melodien som “the boss”, om håndspillet musik, lydkroppe og gamle sangtraditioner — og om hvordan man finder ind til de sange, der virkelig rammer mennesker.Samtalen kredser også om at slippe behovet for anerkendelse, om alderisme i musikbranchen, aktivisme og følelsen af frihed, der kan opstå, når man giver op på at passe ind. For Nana handler succes ikke længere om branchemål, men om indre og ydre flow — og om at skabe fra et sted, hvor energien kan bevæge sig frit.Lyt med til en episode om fællesskab, intuition, modstandskraft og om at skabe sin egen sti gennem musiklivet.

  3. 1

    1. Vejen til Værket - Ki!

    I første afsnit af Vejen til værket møder jeg den producerende artist Ki!, der egentlig ikke havde planer om at træde frem i eget navn – men alligevel endte med at debutere med et dobbeltalbum.Det, der startede som en jagt på en bestemt lyd, voksede stille og roligt til 20 tracks og blev til The Boy From Hyundai Beach – et ambitiøst debutprojekt, der høstede topanmeldelser og blev kaldt et mesterværk i danske medier..Vi taler om at give slip på reglerne og i stedet jagte en følelse. Om at bygge musik fra bunden – ofte helt bogstaveligt – med beats lavet af borde, stole og skærebrædder, og idéer, der opstår i øjeblikket. Om at blande referencer fordi det er sjovt: Toto møder thaifunk, jazzlounge og EDM i et lydunivers, der ikke prøver at passe ind.Ki! arbejder som producerende artist, ofte med gæstevokalister på sine tracks, og vi dykker ned i, hvordan man skaber rum for andre – uden at miste sin egen retning.Vi taler også om forventningerne til “den svære toer”, og hvorfor det nogle gange kræver, at man stopper op, hvis man kan mærke, man prøver at please.Det her er en samtale om at stole på sin smag, om at turde fucke rundt i studiet – og om at lave musik, der rammer, før man helt forstår hvorfor.

  4. 0

    2. Vejen til Værket - Filuka

    Filuka – mellem isolation, styrke og skabertrangI denne episode af Vejen til Værket møder jeg rapperen Filuka til en ærlig og rå samtale om musikkens tilblivelse og livet omkring den.Filuka fortæller om arbejdet med sit album Forglemmigej, der blev til i en periode fyldt med kontraster: fra isolation og afsoning med fodlænke til at stå foran store menneskemængder som centrum for festen. Vi taler om at rumme både mørke og lys, og hvordan mødet med ens egen vrede og sårbarhed kan blive en drivkraft i kunsten.Samtalen kredser om kreativ proces, identitet og selvaccept — om at turde stå i både sin maskuline og feminine energi, om behovet for kontrol og frihed, og om at drive sin karriere som en selvstændig artist med eget label, SoMe-strategi og et stærkt community omkring sig.Filuka deler ærligt om at leve uden filter, om ikke at drukne i branchens forventninger, om at navigere som kvinde i hiphop, og om at finde ro midt i ADHD, ambitioner og tvivl. En episode om mod, modstand, kreativitet og det hårde — men meningsfulde — arbejde med at blive sig selv.

  5. -1

    3. Vejen til Værket - TMI Tammi

    TMI Tammi – at fange en sangs DNA med sårbarhed.I denne episode af Vejen til Værket møder Ulla Pihl producer TMI Tammi – Carmen Tynell – til en samtale om vejen fra drømmen om at være artist til at blive en af de mest spændende nye producere på den danske musikscene.TMI Tammi har de seneste år sat sit tydelige præg på dansk pop og alternativ musik med produktioner for blandt andre Berg, Tessa, Iris Gold og Debbie Sings. Hun står også bag produktioner på Smag På Dig Selvs album This Is Why We Lost, og i 2025 fik hun sin første guldplade for sangen Koldblodet Killer – et nummer, der gik viralt på TikTok og ramte Spotifys Top 10.I samtalen dykker vi ned i hendes vej fra sangskrivende 11-årig til uddannet producer, om at gå fra at være artist til at skabe for andre – og om hvad det kræver at tage pladsen som producer i studiet. Vi taler om en sangs DNA, om at skabe et trygt rum i sessions, og hvorfor sårbarhed er afgørende, hvis musikken skal kunne mærkes.Hvordan balancerer man teknik og følelser? Hvad sker der, når en session rammer noget ægte – og hvorfor kan det nogle gange føre til tårer? Og hvad har Rødovre Centrum, Chief One og et fisketema med det hele at gøre?Lyt med og kom tæt på processen, tankerne og mennesket bag produktionerne, når TMI Tammi åbner op om sin rejse, sin metode og musikkens kraft.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Vejen til værket er en podcast om den kreative proces bag musik – om alt det, der sker, før et værk møder sine lyttere.Jeg hedder Ulla Pihl og laver selv elektronisk pop under navnet HunBjørn. I denne podcast inviterer jeg danske artister, sangskrivere og producere ind til ærlige samtaler om deres arbejde og deres måde at skabe på. Sammen dykker vi ned i idéerne, tilgange til at skabe, tvivlen, tilfældighederne og de mange kringlede veje, der former et værk undervejs.For hvordan opstår en sang egentlig? Hvad driver processen frem – og hvad kan få den til at gå i stå? Og hvilke valg, følelser og erfaringer ligger gemt bag det færdige resultat?Vejen til værket giver et indblik i det usynlige arbejde bag musikken og åbner døren ind til maskinrummet hos dem, der skaber den.Uanset om du selv laver musik eller bare er nysgerrig på, hvordan den bliver til, er du inviteret med.De fleste episoder er optaget live med et publikum på

HOSTED BY

HunBjørn

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Vejen til Værket have?

Vejen til Værket currently has 5 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Vejen til Værket about?

Vejen til værket er en podcast om den kreative proces bag musik – om alt det, der sker, før et værk møder sine lyttere.Jeg hedder Ulla Pihl og laver selv elektronisk pop under navnet HunBjørn. I denne podcast inviterer jeg danske artister, sangskrivere og producere ind til ærlige samtaler om deres...

How often does Vejen til Værket release new episodes?

Vejen til Værket has 5 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Vejen til Værket?

You can listen to Vejen til Værket on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Vejen til Værket?

Vejen til Værket is created and hosted by HunBjørn.
URL copied to clipboard!