Når jeg bliver gammel

Musklerne bliver slappere, knoglerne mere porøse. Man falder ud af det blå og uden forvarsel. Det var bare fødderne, der kludrede, et usynligt trin, et øjebliks uopmærksomhed. Alene det at kunne strække kroppen bliver en præstation i sig selv. Det er ikke bare fysikken, der sætter punktum for det ene og det andet. Man bliver også træt i hovedet, glemsom og forvirret. Og så er der døden, der hele tiden gør opmærksom på sig selv. Sådan er det. Det er alt sammen bare alderdommen, der trænger sig på. Så hvordan er det egentlig at blive rigtig gammel - det spørger vi professor emeritus, forfatter og selverklæret olding, Thomas Bredsdorff om. Vært: Anna Ingrisch.