PODCAST · society
Afhørt
by Ekstra Bladet
Først med de største sager fra den kriminelle verden. Ekstra Bladets aktuelle krimipodcast med eksperter fra Danmarks største kriminalredaktion. Nyt afsnit hver tirsdag.Vært: Emma Vinkel.Tip os på [email protected]
-
480
Patrick Nielsen beskudt med AK-47 og Fasars bror dømt
Det er bestemt ikke hverdagskost med drabsforsøg og skudsalver fra et dødbringende krigsvåben i den naturskønne haveforening Ishøjgård. Men sådan var realiteten natten til fredag, hvor 15 skud fra en AK-47 fyrede gennem luften i retning mod et kolonihavehus. Skuddene var ifølge Ekstra Bladets oplysninger tiltænkt Patrick Nielsen - den tidligere bokser, 'Vild med dans'-darling og nuværende højtstående medlem af rockerklubben Comanches. Kristian Kornø fortæller, hvad Ekstra Bladet ved om attentatforsøget, der relaterer sig til en glohed bandekonflikt. Yasar Abra Raja - bror til 'Den Sorte Svane'-profilen Hells Angels-rockeren Fasar Raja - har tilstået sin rolle i en sag om hvidvask af 68 millioner kroner. Bjarke Vestesen dækkede retssagen, som viste sig at være rimelig bizar. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
479
Comanches spøger i brutal kidnapning
Tre mænd kommer gående på en parkeringsplads i Osted ved Lejre på Sjælland. To af mændene er klædt i mørkt tøj. Den tredje følger stille og roligt med. Men så opdager han, hvad der skal til at ske. De mørkklædte mænd tager med et hårdt greb fat i ham og trækker ham hen mod en grå Audi, der holder på pladsen. I ren desperation råber han på hjælp. Men der kommer ikke nogen. Manden bliver kidnappet. Og de næste 10 timer er et regulært mareridt. Sagen trækker tråde til rockergruppen Comanches. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
478
Volds-vampyren dømt: Drak kærestens blod
Det startede som en sprudlende forelskelse, men med tiden blev han mere og mere besidderisk. 30-årige Yunus Kavakli, som altid har haft en fascination af det okkulte, begyndte at udøve psykisk og fysisk vold mod sin kæreste. Blandt andet skar han hende i fingeren for så at hælde hendes blod i en kop, hvorefter han drak blodet. Torsten Ruus har dækket sagen mod volds-vampyren, som selv forklarer, at han gjorde det som et led i en sexleg - en forklaring, retten har vurderet som utroværdig. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
477
Loyal to Familia i krig til alle sider
Shuaib 'Shebi' Khan udtænkte gadebanden Loyal To Familia, mens han afsonede en dom for dødsvold. Nu - 16 år senere og trods et forbud mod banden - har grupperingen sjældent været større og mere voldsparat. I samtlige aktuelle konflikter i Danmark spiller LTF en rolle, og det er stadig 'Shebi', der styrer sine voldsparate tropper. Blandt andet er der en angivelig narkogæld på over en million kroner, der får LTF til at se rødt. Teitur Skouboe, der først blev kendt for sin charme i realityprogrammet 'Paradise Hotel', er i dag også et kendt ansigt i de danske retssale. Han skal snart endnu engang i retten, denne gang tiltalt i en sag om vold. Simone Deding fortæller om den seneste sag, Teitur ifølge politiet har rodet sig ud i. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
476
Mor brutalt knivdræbt: 19-årig sigtet
En kvinde blev stukket ned foran sin bopæl få meter fra hovedgaden i Middelfart. En teenager er sigtet for drabet, og han har umiddelbart ikke nogen relation til offeret - en mor på 41 år. Men drabet virker dog ikke til at være helt uden motiv. Det er dog ikke moderen, den 19-årige skulle have en tvist med. Jens Anton Havskov dækker sagen. Der er faldet dom i en tragisk sag, hvor en mand ved navn Erik Knudsen har dræbt sin ekskone og mor til to af sine børn, Sabina Schøn. Drabet fandt sted to uger efter, at de var blevet skilt, og den ene af deres to sønner - der under afhøringen kaldte sin far for 'monster' - var hjemme og hørte drabet finde sted. Torsten Ruus har fulgt sagen i retten og talt med de efterladte. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
475
Hemmelige rocker-mails og den kriminelle kejser
Hells Angels blev rystet i sin grundvold, da tre danske afdelinger i midten af februar annoncerede, at de ville bryde ud og skabe deres egen regionale afdeling. Nu er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af en række interne mails mellem Hells Angels Danmark og europæisk Hells Angels, der afslører, at HA's interne regler blev brudt, da tre chapters ville danne ny dansk region. Hasan Okutan er i dag internationalt efterlyst for et koldblodigt drab begået herhjemme i 2019. Men han er flygtet fra Danmark - dog gør han ikke meget for at skjule sig. Det ekstravagante liv føres frem på sociale medier, og han er kendt i miljøet og i medier som 'Napoleon'. Historien om den dansk-tyrkiske tidligere HA-rocker, der stiger i graderne i den internationale kriminelle underverden, foldes ud i den seneste sæson af Bandeland 'Fra Gadekriger til Kejser'. Sune Fischer og Bo Norström Weile, der har været med til at lave sæsonen, er med i studiet. Få Ekstra Bladet+ til 0 kr. første månedVi har et helt unikt tilbud. Lige nu kan du tilmelde dig Ekstra Bladet+ til 0 kr. for første måned på eb.dk/bonus.Det betyder, at du kan lytte eksklusivt til podcasts som Bandeland, Bag Vesten, Red Light og mange flere.Tilbuddet gælder til og med 12. april og gælder kun nye kunder. Abonnement er uden binding og fornyes automatisk til 79 kr. om måneden. Tilmeld dig nu på eb.dk/bonus Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
474
Tidligere rocker-præsident frifundet for millionrøveri
Pressenævnet har udtalt kritik af episode 285 i ”Afhørt” med titlen ”Fartstrisser anklaget for bevisfusk” bragt den 4. februar 2025: https://ekstrabladet.dk/podcast/#/episode/podcastd3216c/fartstrisser-anklaget-for-at-bevisfusk. Pressenævnet har også udtalt kritik af episode 332 i ”Afhørt” med ”Fartsstrisser anklaget for at presse borgere til vanvidskørsel” bragt den 8. maj 2025: https://ekstrabladet.dk/podcast/#/episode/podcastd3216c/fartstrisser-anklaget-for-at-presse-borgere-til-vanvidsk-rsel. Rockerveteranen med kaldenavnet 'Burger'-Jimmi havde en ret god uge i sidste uge. Han blev nemlig frifundet i en besynderlig sag om en rulleforretning, hvor der skulle være røvet kontanter og slankesprøjter for et millionbeløb. Hvis det stod til anklagemyndigheden, skulle den udstødte rockerpræsident med det borgerlige navn Jimmi Wallentin Andersson og to andre rockerbrødre have fået to år i fængslet. Men det kunne ikke bevises, at de havde noget med det at gøre. Og der sås tvivl om, hvorvidt rulleforretningen overhovedet havde fundet sted. 'Burger'-Jimmis forsvarsadvokat havde også en god dag, for en halv time efter frifindelsen kunne han tage til næste retsmøde, hvor en anden af hans klienter blev frifundet. Nemlig en mand, der var tiltalt for at skulle have været en slags bagmand i en sag om et brutalt drab på åben gade i København. Han er nu en fri mand efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end to år. Til gengæld har drabsmanden, der affyrede våbnet og flygtede fra stedet på elektrisk løbehjul, tilstået at have stået bag drabet alene. En tilståelse, som retten dog finder utroværdig. Få Ekstra Bladet+ til 0 kr. første månedVi har et helt unikt tilbud. Lige nu kan du tilmelde dig Ekstra Bladet+ til 0 kr. for første måned på eb.dk/bonus.Det betyder, at du kan lytte eksklusivt til podcasts som Bandeland, Bag Vesten, Red Light og mange flere.Tilbuddet gælder til og med 12. april og gælder kun nye kunder. Abonnement er uden binding og fornyes automatisk til 79 kr. om måneden. Tilmeld dig nu på eb.dk/bonus Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
473
Morder-præstens brev
'Jeg mistede besindelsen'. De ord bruger Thomas Gotthard i det brev, hvor han indrømmer en grufuld forbrydelse: drabet på sin kone og mor til to af sine børn. Ekstra Bladet bringer hans tilståelse, han skrev med blå kuglepen på linjeret papir i sin celle. Hvad er hans motiv for at skrive, som han gør, og gå til bekendelse, efter han hårdnakket i månedsvis har benægtet? Emma Busk og Mette Pedersen fortæller om brevet i denne uges udgave af Afhørt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
472
Baby-bortførelse og kokainens blodige spor
Fra babyalarmen lyder en underlig lyd - som om nogen kører barnevognen over brostenene på vejen. Og ganske rigtigt. Nogen er i færd med at stjæle en syv måneder gammel baby, som var lagt til at sove udenfor. Politiet og borgerne i Haderslev sætter alt ind for at finde den lille pige. Hun ender med at blive fundet i favnen på den selvsamme mand, som politiet mener har kidnappet og forsøgt at voldtage hende. Jens Anton Havskov følger sagen og var med inde i retslokalet, hvor den sigtede blev fremstillet til grundlovsforhør. Alex Vanopslagh har nægtet at svare på Ekstra Bladets spørgsmål: Har du taget kokain, mens du har stået i spidsen for Liberal Alliance? Indtil søndag aften, hvor han indrømmede, at det har han gjort. Hvad er det for et kriminelt system, partilederen har været med til at støtte, når han har taget den ulovlige substans? Sune Fischer fortæller om det blodige spor, kokainen trækker fra Sydamerika til danskernes næsebor. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
471
Rigmand brutalt dræbt og hvem er den nye LTF-leder?
Ifølge Sydøstjyllands Politis efterforskning mistede 68-årige Niels Christian Dahl Hansen livet på brutal vis, da adskillige gerningsmænd brød ind i hans landejendom i landsbyen Taps og slog ham ihjel. Politiet har siden drabet arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvem der står bag. Søndag blev seks personer - tre mænd og tre kvinder - fremstillet i grundlovsforhør. Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at de sigtede kendte gårdejeren. Osman Ali Osman trækker et langt spor af blod efter sig, og det er ikke gået ubemærket hen i den forbudte bande Loyal to Familia. De har gjort den tidligere 9hunna-profil til en af deres ledere. Men hvorfor giver ham stjerner på skulderen, når han med en retssag hængende over hovedet risikerer at blive udvist af Danmark? Bjarke Vestesen følger sagen og fortæller om situationen i Afhørt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
470
Pædo-præst kryber til korset og undsluppen morder fanget
Den tidligere sognepræst Tom Thygesen Frederiksen skal bag tremmer for at have haft tusindvis af billeder og videoer med krænkende indhold af børn liggende på flere computere og usb-stik. Emma Busk fulgte retssagen, hvor den 60-årige tidligere præst både erkendte og undskyldte. Dog er han ikke seksuelt tiltrukket af børn, fortæller han. Drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen har været på flugt i knap en måned, siden han 4. februar lykkedes med at flygte fra Vestre Fængsel i København. Men fælden er klappet, og han er mandag formiddag blevet anholdt af politiet. Bjarke Vestesen har været ude ved kolonihaven i Sydhavn, hvor han blev fundet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
469
Rawad døde i Kragskovhede Fængsel
38-årige Rawad Khaled Ghoneim skriger af smerte på sin fængselscelle i Kragskovshede Fængsel. Hans cellekammerat prøver flere gange at hjælpe ved at få fat i vagterne for at skaffe en læge. Men der kommer ikke nogen læge. Efter nogle dage afgår han ved døden, og dermed er en mand død, imens han var i varetægt hos Danmarks Fængsler. Efter at journalisterne Rune Hellgren Blichfeldt og Emma Busk skriver historien, vælter det ind med historier fra bag murene, hvor indsatte ikke får den sundhedsbehandling, de skal have. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
468
Splittelse i Hells Angels: Flere afdelinger bryder ud
Hells Angels i Danmark splitter ifølge Ekstra Bladets oplysninger op i to organisationer. Kristian Kornø fortæller, hvorfor rockerklubben bliver delt op og giver sit bud på, hvilke konsekvenser, det kan få. Bagefter kommer Bjarke Vestesen i studiet for at fortælle om et voldsomt hjemmerøver i Faxe Ladeplads i januar, hvor røverne gik efter en meget atpyisk tyvekost. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
467
Filmede nøgne mennesker i Lalandia-sommerhus
En dramatisk sag udspiller sig for en familie på Sjælland, da en søn finder sin fars harddisk. For i stedet for hyggelige familiebilleder finder han videoer af farens bekendte og venner, som gennem to årtier uvidende er blevet filmet i deres mest intime situationer i farens sommerhus, som han lejede ud. Emma Buus har talt med både familie og venner og fortæller om sagen. Mandag begyndte retssagen mod en 27-årig tidligere studentermedhjælper i Københavns Kommune, der er tiltalt for systematisk at have fremskaffet cpr-numre, adresser og personlige oplysninger i perioden juni 2023 til juli 2024. Ifølge anklagemyndigheden er oplysningerne blevet solgt videre til personer i den kriminelle underverden, som ifølge tiltalen har brugt dem til forsøg på røveri, grov vold og drabsforsøg. Kristian Kornø har været i retten og fortæller om sagen. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
466
Kasper smadrede Peter Lundin med grillstarter
Kvinde- og barnemorderen Peter Lundin passede sin træning udenfor i gårdarealet i Storstrøm Fængsel, da han ud af det blå blev overfaldet. En medfange har listet sig tæt på ham med en grillstarter gemt på ryggen, som han smadrer ned i ansigtet på Peter Lundin. Hvem er overfaldsmanden? Og hvad fik ham til at gå til angreb på Peter Lundin, der sidder inde på livstid? Linette Krøger Jespersen fortæller om sagen. Det er den forbudte bande Loyal to Familia, der står bag en voldsom eksplosion i Odense i weekenden, hvor vinduerne i adskillige lejligheder blev ødelagt og flere personer måtte evakueres. Det kan Sune Fischer fortælle på baggrund af sine kilder i miljøet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
465
Eks-rocker dømt: Mishandlede kvinde i rockerborg
En 31-årig mand, som har en fortid i både Hells Angels og Comanches, er blevet idømt en fængselsstraf for at mishandle to kvinder, han har haft kærlige relationer til. Den ene kvinde har han blandt andet foretaget særdeles krænkende, intime 'undersøgelser' på kvinden på grund af jalousi. Og ved den anden kvinde eskalerede volden i sådan en grad, at hun måtte opereres for sine skader. Cecilie Erland har dækket sagen, og hun er også dykket længere ned i problemet - for desværre er det langt fra første gang, vi ser sager, hvor mænd i rocker- og bandemiljøet udsætter deres kærester eller ekskærester for psykisk eller fysisk vold. I nogle af tilfældene kan det være livsfarligt, og kvinderne kan have svært ved at komme ud af volden, da de frygter hele det netværk, der er rundt om deres partner. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
464
Bombe-byttere trækker tråde til LTF og dørmænd forsøgt dræbt
En ulovlig gruppering. To eks-rockere. Tre eksplosioner. Og flere uskyldige ofre. Hvem står bag de voldsomme attentater? Og hvad handler hele konflikten om? Sune Fischer er med i studiet for at fortælle om den aktuelle konflikt, der har udviklet sig over en uges tid. I weekenden blev to dørmænd forsøgt dræbt ifølge politiet. Den ene vagt blev stukket i hjertet og ville have været død, hvis han ikke havde fået hjælp. To mænd er blevet sigtet i sagen, og de er begge kendt af politiet. Emma Busk var til stede ved grundlovsforhøret, hvor de to unge mænd blev ført ind klædt blå dna-dragter. Lige nu kan du få Ekstra Bladet+ i 1 måned for kun 29 kr. Med Ekstra Bladet+ kan du kan blandt andet lytte til Redlight, Bandeland og Bag vesten og så får du adgang til Ekstra Bladets eksklusive artikler. Du tilmelder dig på eb.dk/afhørt Tilbuddet gælder til og med 26. januar 2026 og gælder kun nye kunder, som ikke har været kunder hos Ekstra Bladet+ indenfor de sidste 6 måneder. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
463
Kiosk brandbombet: Rocker-strid spøger
Et beskidt spil er tilsyneladende baggrunden for, at en kiosk på Istedgade i København skulle udsættes for et brandbombeattentat. En strid mellem to tidligere Bandidos-rockere, der involverer narko og den forbudte gadebande Loyal to Familia, går forud for angrebet. Ekstra Bladets kriminalreportere er med i studiet og fortæller det, de ved om, hvorfor kiosken skulle bombes, og hvordan eksplosionen har rystet lokalsamfundet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
462
Mordoffers mystiske besøg og 'Den sidste krig'
En 77-årig mand blev mellem jul og nytår fundet dræbt i sit redskabsskur. Men han har formentlig været død og gemt væk i knap to måneder. Mordofferet havde tilsyneladende ikke mange pårørende, men i tiden op til døden fik han besøg af nogle væsentligt yngre mænd - heriblandt en 30-årig mand, som er sigtet og varetægtsfængslet for at dræbe ham. Han nægter sig skyldig. Kriminalreporter Jens Anton Havskov fortæller om sagen. En ny sæson af Ekstra Bladets podcastserie 'Bandeland med titlen 'Den Sidste Krig' er netop udkommet. Her kommer du med ind i et ellers hermetisk lukket maskinrum, hvor rockere og bander planlægger både drab og kidnapninger. Gennem lækkede beskeder får man for første gang et samlet og unikt indblik i en blodig konflikt mellem Bandidos på den ene side og den kompromisløse gadebande NNV på den anden. Denne gang set indefra. Vært Bo Norström Weile tager os med ind bag den nye sæson, og vi afspiller et par klip fra seriens første afsnit. Lyt til 'Bandeland' eksklusivt med Ekstra Bladet+-abonnement . Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
461
Dyresadisten dømt: Danmarks værste sag om dyremishandling
Dyresadisten Christian har fået den strengeste straf nogensinde for dyremishandling. Det blev slået fast tidligere på måneden i landsretten. Journalist Emma Buus har dækket sagen tæt, og i dagens udgave af Afhørt sætter hun ord på, hvem Christian er, sagens karakter, og så kan hun fortælle om nye detaljer fra en mentalerklæring, der er blevet lavet siden sagen var for byretten. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
460
Pædagog planlagde voldtægt af barn og Mads døde efter vold på Copenhell
En 36-årig pædagog købte et kamera. Testede det i sit badeværelse. Og få dage senere begik han et seksuelt overgreb på en syvårig dreng, mens det blev filmet. Det er et af de overgreb, pædagogen erkender at have begået. Desuden har han delt overgrebsmateriale med børn på internettet - blandt andet med et par kollegaer. Journalist Emma Buus dækker retssagen og fortæller om sagen, der har chokeret især forældrene til de børn, der har haft børn i de institutioner, hvor pædagogen har arbejdet. 64-årige Mads Stræde Bundgaard var på vej hjem fra metalfestivalen Copenhell, da han blev slået i hovedet af en knytnæve og senere mistede livet. Der er faldet dom i sagen mod den 21-årige mand, der slog. Kriminalreporter fortæller om den tragiske voldssag. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
459
Drabet i Kødbyen og polities fejl i Emilie Meng-sagen
Jonas Thomsen Sekyere blev dødeligt stukket i hjertet i Kødbyen i år 2012. Han var bare ude og have det sjovt med sine venner, da Omer Muse trækker en kniv og stikker ham tre gange. Omer Muse flygtede ud af landet efter drabet på natklubben, men nu har han fået sin rettergang i Danmark. Emilie Meng blev dræbt i 2016. Der skulle dog gå mange år, før gerningsmanden Philip Westh blev anholdt. Det gjorde han først i 2023. Efterforskningen af sagen er gennem årene blevet kritiseret, og nu erkender politiet en række fejl. Kriminalreporterne Linette Krøger Jespersen og Mette Fleckner, der begge har dækket sagen, udlægger efterforskningens fejl - og hvad politiet har lært. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
458
Boxer-Casper smidt ud af HA og Bandidos-toppen ville dræbe rivaler
Det er slut med at flashe de ellers store og markante Hells Angels-tatoveringer på Boxer-Caspers krop. For han er smidt i 'out'. Det blev markeret ved, at den hidtil fremtrædende rocker fik et lag tæsk. Det viser Ekstra Bladets research. Men hvorfor er han kylet ud? Og så var der disket op med donuts og berlinere i Retten i Glostrup, da det skulle afgøres, om ni personer med tilknytning til den nu forbudte rockergruppe Bandidos skulle dømmes skyldige i Operation Blast. En alvorlig sag om fire drabsforsøg, grov vold, kidnapning og ulovlig våbenbesiddelse i forbindelse med bandekrigen mod NNV i 2021. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Søren Gregersen og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
457
Uskyldig flirt blev Miriams mareridt og eksrocker dømt for drabsplaner
En tidligere Bandidos-rocker ved navn Micki Christensen er netop blevet idømt 12 års fængsel for en alvorlig sag om drab på bestilling. Han skulle blandt andet have været med til at overlevere håndgranater og skydevåben til to unge svenske teenagere, der skulle gøre det beskidte arbejde. Ifølge Ekstra Bladet research trækker drabsforsøget tråde til to arvefjender i rocker- bandemiljøet. En flirt på Tivoli Hotel udviklede sig til voldtægt, trusler og stalking. Miriam er en af de kvinder, der har haft vold helt tæt på livet. Og hun er langt fra alene. Rekordmange kvinder søger hjælp til at slippe fri fra vold og overgreb. Det viser tal for to organisationer, der hjælper voldsudsatte kvinder. Miriam hedder i virkeligheden noget andet. Hun optræder anonymt og hendes stemme er ændret med hjælp fra AI. Ekstra Bladet kender hendes identitet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
456
Brutal bandebror udvist syv gange
Igen-igen-igen er bandemedlemmet Asad Ali Osman blevet dømt til udvisning af Danmark. Den 29-årige mand blev fredag dømt for blandt andet at true en mand med at ville udslette hele hans familie med en bombe, men det er langt fra det eneste kriminalitet, Asad Ali Osman har begået. Det samme gælder hans to kriminelle brødre. Kriminalreporter Jens Anton Havskov tegner et portræt af brødretrioen og sætter ord på, hvorfor de trods adskillige udvisningsdomme stadig ikke er sendt ud af Danmark. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
455
Ny bande i krig med LTF og skuddrab på Q8-tank
Venskaber er i den grad blevet til fjendskaber mellem nogle grupper af unge mænd med rødder til Amager. I barndommen gik de til fodbold og i skole sammen. Nu skyder bekriger de hinanden. Et dokument fra politiet, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, slår fast, at en ny bandegruppering ved navn A23 er i konflikt med den forbudte bande Loyal to Familia. Journalist Mads Norman har gravet sig ned i den hidtil ubeskrevne bandegruppering. En 31-årig mand blev skudt og dræbt for øjnene af adskillige personer på en Q8 tankstation fredag efter mørkets frembrud. Et brødrepar er sigtet for at stå bag drabet. Kriminalreporter Sune Fischer kan på baggrund af kilder fortælle, hvad der skete, og hvad der kan være et muligt motiv i sagen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
454
Spektakulær fangeflugt og Sisse Sejrs stalking-sag
Et kriminelt brødrepar fik en smart idé til en fangeflugt, som faktisk endte med at lykkes. Og det krævede ikke meget mere end en hårtrimmer. Den ene bror Steffen van Khoa Do er fortsat internationalt efterlyst og er mistænkt for at være bagmand i en stor narkosag, mens lillebror har været i retten for sin rolle i fangeflugten. Kriminalreporter Merle Svensson har fulgt sagen. Journalist Sisse Sejr var midt i en livskrise, da hun begyndte at chikanere den kvinde, hendes mand, journalist Esben Bjerre, angiveligt havde en affære med. Det fortalte hun, da ankesagen var for Østre Landsret. Der er nu sat det sidste punktum i sagen, hvor Sisse Sejr systematisk og i 81 tilfælde har udøvet chikane mod offeret. Sagen har desuden haft store konsekvenser for Sisse Sejr selv, det var meget berørt under retsmødet, lyder det fra underholdningsjournalist Simone Deding. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
453
Millionær-rocker: HA-veterans luksuriøse bolig
En af topfigurerne i rockerklubben Hells Angels ejer en så lækker lejlighed, at det ville vække misundelse hos langt de fleste. Det har Ekstra Bladets journalister fundet frem til ved at grave i rockeren Jens Møller Kristensens komplicerede portefølje af virksomheder og ejendomme. Det viser sig, at rockeren, der også går under navnet 'Smukke Jens', er mangemillionær. Kriminalreporter Cecilie Erland fortæller om afsløringen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
452
Ekstra: Behandler eks-bandefolk: Mange har paranoia og ptsd
Det sætter sit præg på psyken at have levet et hektisk liv som medlem af en rocker-bandegruppering. Det har psykolog Sadia Khan set på nærmeste hold igennem de seneste godt ti år, hvor hun har haft tidligere rocker-bandemedlemmer i behandling for traumer og ptsd både i hendes arbejde hos DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, og som privat praktiserende psykolog. Hun fortæller her, hvad der ofte karakteriserer de mænd, hun har haft i behandling, hvilke konsekvenser de lever med efter at have en del af et hypermaskulint kriminelt miljø, og hvad det gør ved et menneske at se en kammerat dø eller selv blive udsat for et attentat. Hun kommer også med et bud på, hvorfor området er så underbelyst i Danmark. Vært: Emma Vinkel og Linette Jespersen. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
451
Vilde beskyldninger: Stjal cykler for sex
Var det inden for skiven eller ej, da nogle af landets øverste politikere blev briefet om den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens sexliv? Det synes han i hvert fald ikke selv, og derfor har Findsen og hans advokat i denne uge kæmpet for en erstatning ved Retten i Lyngby. Morten Messerschmidt er eneste vidne i sagen, og han gik fra briefingen i chok, efter han havde hørt detaljer om en særlig sexleg, der involverer cykler, S/M-sex og et sommerhus. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
450
Hooligan-overfald: Tæsket foran sin familie
En gruppe maskerede mænd går til angreb på en 42-årig mand, idet han stiger ud af sin bil og knap når at sætte fødderne på Christians Torv i Solrød. Én af gerningsmændene i tæskeholdet er iklædt blå og hvide farver. Offeret er fankoordinator hos Brøndby IF. Ifølge Bold og Ekstra Bladets oplysninger er der tale om endnu et offer i den endeløse voldsspiral mellem de yderligtgående fodboldfans. Til at fortælle om det brutale overfald, der fandt sted søndag aften, har vi Mads Glenn Wehlast fra Bold med i dagens udgave af 'Afhørt'. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
449
Offer for brutalt hjemmerøveri: - Hele mit liv er ødelagt
En 75-årig mand blev forrige vinter udsat for et brutalt hjemmerøveri, hvor tre mænd overfaldt ham i hans eget hjem. I halvanden time udsatte de ham for så grov vold, at han selv troede, det ville koste ham livet. Her blev han blandt andet bundet med strips og fik hældt kogende vand ud over sig. Hør offeret selv fortælle om den skæbnesvangre aften, da Ekstra Bladets kriminalreporter Jens Anton Havsgaard møder ham i hans hjem, hvor røveriet fandt sted. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
448
Hvordan går det i Pusher Street?
Fra starten af 70’erne var Pusher Street omdrejningspunktet på Christiania for hashhandlere, hårdkogte rockere og gadebander, der alle havde del i den lukrative hash-handel i den københavnske fristad. Men den 6. april sidste år blev en historisk dag, da Pusher Streets blodige brosten blev gravet op. Vi tager en snak med krimijournalist Carsten Norton, som netop har udgivet bogen Pusher Street, om hvad der er sket siden. Og senere i programmet undersøger vi hvordan en pølsedame i Randers, en lokal bagersvend, en ombygget Volvo er omdrejningspunktet i en stor narkosag fra Randers. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
447
Mette behandler pædofile
Hvordan føles det at hjælpe et menneske, som har gjort noget af det værste, man kan forestille sig: at begå seksuelle overgreb mod børn? Det ved Mette Ewers Haahr, overlæge ved Sexologisk Klinik i København. Det er hende, de pædofile kommer til, når de er klar til at snakke om deres pædofile tanker, eller hvis de har begået et overgreb mod et barn. Men hvordan føles det, at skulle hjælpe et menneske, som har skadet et barn? At skulle høre dem beskrive deres pædofile tanker? Det undersøger Afhørt i dag. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
446
Teenagedreng tiltalt: Piskede kæresten med ledninger
‘Det var en fejl’, lød det fra polske Michael Tomasz Kapicki, da han i retten indrømmede at have skudt sin 29-årige ven og landsmand på et hotel i Brøndby. Mette Fleckner dækkede sagen og fortæller, hvad der skete i retten. Afhørt dækker også det voldsregime, som en teenagepige har været udsat for af sin jævnaldrende kæreste. I løbet af et halvt år har de to været på flugt, hvor han har udsat hende for voldtægt, mishandlinger og vedvarende psykisk vold - det fortæller anklageskriftet i hvert fald. Den tiltalte teenager har en noget anden forklaring og nægter sig skyldig. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
445
Afpresset for en million af berygtet HA-rocker
Det startede som et umage venskab, da 57-årige Jackie blev venner med en berygtet HA-rocker. Han kaldte hende endda ‘lillemor’, men da pengene løb tør, og problemerne hobede sig op for rockeren, vendte han sig mod Jackie. Ud over at være sigtet for to drabsforsøg er han også tiltalt for at afpresse Jackie, udsætte hende og hendes familie for voldsomme trusler og få håndlangere til at begå hærværk og groft overfald mod familien. Efter to års konstant frygt kan Jackie forhåbentlig ånde lettet op nu. Den berømte HA-rocker, som har været internationalt efterlyst, blev nemlig anholdt i Tyrkiet i sidste uge. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.
-
444
Voldtog kvindelig værnepligtig: Her er skræksergenten
Én kvindelig sergent oplevede at blive kaldt ‘yngste-fisse’, mens en anden blev gramset på. Andre modtog video og billeder, hvor ‘skræksergenten’ onanerede. Men det er langt fra det eneste, seniorsergenten Bo Henrik Bülow har udsat sine kvindelige underordnede for i Den Kongelige Livgarde. Krimireporter Torsten Ruus fortæller historien om skræksergenten, som netop er blevet dømt af Østre Landsret for også at have voldtaget en dengang 19-årig kvindelig værnepligtig i 2021. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected] Vært: Karoline Noer. Produceret af: Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
443
Likvideret på pizzeria i velhaverkvarter
Den 1. september træder en mand ind på restauranten Pizza Palace i det sydlige Odense, går på knæ for sin ekskæreste og tigger hende om at tage ham tilbage. Da hun afslår, tager han en pistol frem og skyder hende syv gange - herunder to gange i hovedet. Sådan lyder sigtelsen mod manden, som nægter sig skyldig. Ekstra Bladets krimireporter Jens Anton Havskov dækker sagen. Lyt til Afhørt alle ugens hverdage med et Ekstra Bladet+ abonnement. Lige nu får du 3 måneders abonnement til én måneds pris via ekstrabladet.dk/afhørt. Udover Afhørt kan du høre alle syv sæsoner af Bandeland, Bag vesten med Brian Sandberg og podcast-serien Sandheden om min far, der handler om Sofie og sin families hemmeligheder. Du kan nu forbinde dit Ekstra Bladet+ abonnement og lytte til vores podcast på Spotify eller Apple-podcast. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
442
Stalkingsag: Kontaktede kvinde 37.000 gange
En 45-årig mand er dømt i en vanvittig stalkingsag. I omtrent et halvt år har han kontaktet en kvinde mindst 37.638 gange direkte eller indirekte. Det svarer til et gennemsnit på 171 gange om dagen. Nu er manden dømt, og Afhørt undersøger sagen. Senere runder vi en hvidvasksag i millionklassen, hvor politiet for første gang har benyttet sig af det såkaldte Al Capone-samarbejde. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected] Vært: Karoline Noer. Medvirkende: Laura Bonvang og Bjarke Vestesen. Produktion og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
441
Berømt HA-rocker anholdt i Tyrkiet
Der var propfyldt med både politi i uniform og i civil, da Hemin Dilshad Saleh blev ført ind i Københavns Dommervagt til grundlovsforhør torsdag. Den berygtede HA-rocker satte sig storsmilende i retten i en sag om indsmugling af våben fra Sverige til Danmark. Mette Fleckner fortæller om sagen og om bandemedlemmets brogede kriminelle bagkatalog. Og så fortæller Sune Fischer om den 31-årige HA-rocker, som natten til onsdag blev anholdt ved grænsen mellem Tyrkiet og Iran - en mand som politiet mener har trukket i trådene i adskillige drabsforsøg herhjemme i Danmark. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected] Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
440
Onanerede på sovende børn: Dømt igen
Sidste forår sneg en ung mand sig ind på børneværelser i Roskilde og fandt frem til små sovende børn, som han kunne blive seksuelt stimuleret af og onanere på. Det er langt fra første gang, at manden har fundet sin vej ind på børneværelser i byen, og selvom flere læger anbefalede forvaring til ham, endte han i denne uge med en dom på 10 måneders fængsel. Afhørt undersøger, hvorfor han netop endte med at få denne dom, og hvor farlig retslægerne faktisk mener, han er. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected]. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
439
Hooligan i masseslagsmål på Roskilde Festival
Hvad der skulle have været starten på en god festival, endte som et sandt mareridt for flere unge mænd, da der udbrød masseslagsmål i campingområdet på dette års Roskilde Festival. Nu er der faldet dom i sagen for én af deltagerne - en 18-årig mand. Noget tyder på, at det voldsomme slagsmål i virkeligheden handler om fjendskabet mellem fodboldklubberne Brøndby og FCK. Afhørt har været afsted i Retten i Roskilde og dækket sagen - og dommen. Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected]. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Karoline Noer & Nikolai Fuglsang. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
438
Foran moske: Mand skuddræbt for gamle rygter
Fredagsbønnen var netop overstået, da en 49-årig familiefar blev ramt af seks skud ved moskéen ved Industriskellet i Ishøj. Manden mistede livet i det tragiske skyderi, og nu er en 39-årig mand sigtet i sagen. Ifølge ham ulmer en 20 år gammel konflikt under fredagens skyderi. Vi runder også den dom, som er faldet i en sag om drabsforsøg mod flere LTF’ere, som skulle skydes på Amager. To unge mænd har været sigtet i sagen, som nu har fået et noget usædvanligt udfald. Ved du noget? Husk, at Afhørt udkommer alle ugens hverdage. Få tre måneders abonnement til EB+ til én måneds pris via www.ekstrabladet.dk/afhørt Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected]. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
437
Politiagent spolerede drabsforsøg på HA-boss
Den 7. maj bliver en højtstående Hells Angels rocker ramt overfladisk, da der bliver affyret flere skud fra en AK47 i det ellers fredelige område Byengen i Kokkedal i Nordsjælland. Nu viser dokumenter, som Ekstra Bladet har fået fat i, at drabsforsøget skulle være fundet sted et par dage før - men blev spoleret af en politiagent. Nu er en 38-årig sigtet i sagen. Ved du noget? Skriv til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected]. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
436
Skulle ‘putte’ anbragt pige - havde sex med hende i stedet
En 29-årig mandlig pædagog er blevet dømt for at have haft sex med en 15-årig pige på den institution, hvor hun var anbragt. Alligevel slipper manden for at komme i fængsel. Ekstra Bladet kan løfte sløret for de SMS'er, der er blevet sendt mellem den dømte pædagog og pigen. Vi runder også det trafikuheld, som skete foran Bella Center, mellem politiets antidrone-bil og Volodymyr Zelenskyjs politieskorte, midt under EU-topmødet i København. Ved du noget? Skriv fortroligt til Afhørt med tips eller kommentarer til [email protected] eller direkte til [email protected]. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
435
Tilfældig mand beskudt for at eje en Volkswagen Golf
Ejerskabet af en Volkswagen Golf kan have fået voldsomme konsekvenser for en tilfældig 55-årig mand i Bagsværd. En tidlig januarmorgen i 2021 var han ude og lufte sin schæferhund, da han pludselig blev beskudt og ramt af seks skud foran sit hjem. Manden overlevede mirakuløst, men svævede i dagevis mellem liv og død. Ifølge anklagemyndigheden var hans eneste ”forbrydelse”, at han kørte i en Volkswagen Golf, der lignede en bil ejet af en fremtrædende NNV’er. Det nye spor dukkede op i retten under sagen Operation Blast og kaster nyt lys over et skudattentat, vi tidligere har dækket i Afhørt. I dette afsnit følger vi op på sagen og dykker ned i de nye detaljer, der kan være afgørende for opklaringen. Til sidst i programmet ser vi også nærmere på en opsigtsvækkende sag om en 75-årig kvinde, der er sigtet for at have knivstukket en mand tre gange. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
434
Livstid for bandedrab og et forglemmeligt overfald
Med beskeden om lidt fræk hygge-nygge bliver en 41-årig mand sidste år lokket ud til en legeplads af, hvad han tror er en 14-årig. I stedet bliver han overfaldet af et ungt tæskehold, som slår ham i hovedet og på kroppen med et baseballbat. Afhørt dækker retssagen, som hurtigt fik sin afslutning og frifandt de tiltalte - hverken offeret, vidnerne eller de tiltalte kunne pludselig ikke huske særlig meget om overfaldet. Der er endelig faldet dom i ankesagen om bandedrabet ved Kaffehuset på Nørrebro. To mænd blev idømt livstid for drabet i 2021, som satte ild under konflikten mellem bandegrupperingen NNV og Casablanca-netværket. Cecilie Erland fortæller om sagens sidste punktum. Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Nikolai Fuglsang. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
433
Drabsforsøg mod ekskæresten: 'Jeg tramper dig i hovedet'
Politiet kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da de en julidag sidste år dukkede op til husspetakkel i en lejlighed på Nørrebro i København. Her havde gerningsmanden belejret lejligheden og smed shampooflasker efter politiet, alt imens det kvindelige voldsoffer var flygtet til nabolejligheden og kæmpede for sit liv. Journalist Merle Huse Svensson har været i retten for at dække sagen, som røber et voldeligt forhold med år bag sig. Lyt til Afhørt alle ugens hverdage med seneste nyt fra den kriminelle underverden. Senest har vi dækket det sidste punktum i straffesagen mod Philip Westh, der netop har droppet sin ankesag. Afhørt kan derfor fortælle, hvilket fængsel han sandsynligvis skal placeres i, hvilket liv der venter her, og hvilke nye bekendtskaber han kan komme til at få her, når han skal afsone sin livstidsdom. Vi har også dækket sagen om den livstidsdømte Bandidos-rocker Jess Brønnum, som er blevet hovedpersonen i en uhyggelig video. Her viser han på en rekonstruktion, hvordan han sigter og skyder en hundelufter. Han selv har forklaret, hvordan han skyder for at dræbe, men gør sig umage for ikke at ramme hunden. Få tre måneders abonnement til EB+ til én måneds pris via ekstrabladet.dk/afhørt Vært: Karoline Noer. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
432
Philip Wesths nye liv i fængslet
Philip Westh begynder snart på et nyt kapitel i sit liv bag fængselsmurene. Han anker ikke alligevel den dom, som han har fået for at dræbe Emilie Meng, overfalde en 15-årig pige bag hendes efterskole i Sorø og for at kidnappe, voldtage og forsøge at dræbe en 13-årig pige fra Kirkerup. Derfor går han snart fra at være varetægtsarrestant til at blive afsoner af en livstidsstraf. I Afhørt ser vi nærmere på hvilket fængsel han sandsynligvis skal placeres, hvilket liv der venter her, og hvilke nye bekendtskaber han formentlig kan komme til at få. Vi skal også tale om et andet nyt kapitel. Det drejer sig om et sted, som har fået nyt liv. Det er et af Hells Angels tidligere tilholdssteder, som har fået nye lejere. Og med det nye fællesskab, der huses her, får begrebet 'bytter' - et andet ord for hævn og gengæld i rocker- og bandeverdenen - en helt ny betydning. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Nikolai Fuglsang. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
431
Drabsdømt rocker: Jeg har ikke en samvittighed
Den livstidsdømte Bandidos-rocker Jess Brønnum er hovedpersonen i en uhyggelig video. Han viser på en rekonstruktion, hvordan han sigter og skyder en hundelufter. Og han har forklaret, hvordan han skyder for at dræbe, men gør sig umage for ikke at ramme hunden. Drabsforsøget er en del af sagskomplekset 'Operation Blast', hvor ni rockere er tiltalt for alvorlige forbrydelser heriblandt fire drabsforsøg i forbindelse med Bandidos' konflikt med gadebanden NNV i første halvdel af 2021. Der hersker stadig en del mystik om den drabssag, hvor en 52-årig mand blev fundet død i kanten af en skovsti ved Rønnede på Sydsjælland. Men Ekstra Bladet har kendskab til detaljer om, hvordan den døde blev dræbt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Først med de største sager fra den kriminelle verden. Ekstra Bladets aktuelle krimipodcast med eksperter fra Danmarks største kriminalredaktion. Nyt afsnit hver tirsdag.Vært: Emma Vinkel.Tip os på [email protected]
HOSTED BY
Ekstra Bladet
CATEGORIES
Loading similar podcasts...