Det Planetære Projekt

PODCAST · science

Det Planetære Projekt

Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Her kan du følge arbejdet i projektet, hvor vi stiller os selv spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer?

  1. 14

    Spottet 6:6 - Seks benspænd for en planetær byggeskik

    Kan man opføre en bygning, hvor 90 procent materialerne er enten biogene, genbrugte, upcyclede eller genanvendte? Og hvor 75 procent af ressourcerne tilmed er høstet inden for en radius af 100 kilometer fra byggepladsen?Sweco, Det Planetære Projekt og Spottet i Skive har sammen udviklet seks forskellige benspænd som et konkret bud på, hvordan man i praksis kan arbejde med en ”planetær byggeskik”, det vil sige en måde at bygge på, som ikke overbelaster klodens vitale systemer. Og det handler blandt andet om materialevalg, og om at prioritere ressourcer høstet i lokalområdet.I sidste afsnit af podcasten præsenterer vi de seks benspænd og går i dybden med hvert af dem, sammen med en stribe af Swecos eksperter. For hvor realistisk er det egentlig at føre benspændene ud i livet og senere udbrede dem til hele branchen? Måske slet ikke så urealistisk endda. Medvirkende: Christine Collin, afdelingschef for bæredygtighed i byggeri i Sweco; Rasmus Fuglsang, chef for Natur i Sweco, Thor Lidegaard, teamchef for Byplan i Sweco Architects; Bjørn Mogensen, kreativ leder for Transformation i Sweco Architects.Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, initiativtager til Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet. Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

  2. 13

    Spottet 5:6 - Hvordan skalerer vi en planetær byggeskik?

    Hele værdikæden skal med, hvis en planetær byggeskik skal op i en skala, hvor det virkelig batter. Men det kræver, at vi forstår de konkrete udfordringer i hvert enkelt led.Derfor begynder vi dette næstsidste afsnit af vores jagt på den planetære byggeskik helt ude på marken i Thise hos deltidslandmand og iværksætter Ole Møller Helbæk, der har store ambitioner om at sælge elefantgræs til byggeindustrien.Vi taler også med Rune Højlund Tybjerg, der uddanner fremtidens grønne håndværkere på Herningsholm Erhvervsskole - og får indblik i, hvorfor alment teknisk fælleseje er alfa og omega set fra byggepladsen, hvis nye og mere  bæredygtige materialer skal blive hverdag.Endelig taler vi om, hvor vigtigt det er - set med rådgiverbriller - at nye metoder og materialer bliver lige så enkle og effektive i brug som dem, der dominer i dag.Medvirkende: Ole Møller Helbæk, landmand og elefantgræs-entusiast; Rune Højlund Tybjerg, projektleder, klima, Herningsholm Erhvervsskole. Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

  3. 12

    Spottet 4:6 – Hvordan forvandler vi affald til byggematerialer?

    Fem millioner tons - så meget affald skaber bygge- og anlægsbranchen hvert år. Det er både et gigantisk ressourcespild og et kæmpestort, uforløst potentiale.I dette afsnit af vores jagt på "den planetære byggeskik" undersøger vi, hvordan byggeaffald kan genanvendes i nye bygninger - eller bare aldrig blive til affald. Hør om drømmen om et nyt industriområde på Skive-egnen centreret omkring genanvendelse af byggeaffald, og kom med Sweco's egen genbrugsentusiast Michael Meldgaard Thomsen på jagt efter byggematerialer i en nedrivningsdømt, gammel plejehjemsbygning i Middelfart.Vi diskuterer også, hvordan genbrugsmaterialer påvirker arkitekturen, når materialer kommer før blyant - både generelt og helt konkret i forhold til visionsprojektet Spottet i Skive, som er omdrejningspunkt for hele podcastserien.Medvirkende: Lene Baadsgaard, erhvervsudvikler, Business Skive; Michael Meldgaard Thomsen, afdelingschef, Transformation & Genbrug, Sweco.Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

  4. 11

    Spottet 3:6 - Hvordan bygger vi med naturen uden at ødelægge den?

    Lige uden for designeren Søren Vesters have, som mange nok kender fra hans haveprogrammer på DR, står en mark med meterhøjt elefantgræs. Det er Søren Vesters nabo, Ole, der har plantet det – og det er Søren Vester ret begejstret for. Søren Vester er nemlig meget optaget af, hvordan elefantgræs kan bruges til at skabe en mere bæredygtig byggebranche. Og af biogene byggematerialer i det hele taget. For som han siger, er det bare virkelig fascinerende at bygge med noget, der gror.Søren Vester er blandt de medvirkende i denne episode af Spottet, hvor vi fokuserer på biogene byggematerialer. De er nemlig helt uomgængelige, hvis vi skal udvikle en planetær byggeskik - altså en byggeskik, som ikke overbelaster klodens systemer. Men hvilke biogene materialer skal vi bruge, og hvordan? Og hvordan undgår vi at overforbruge biomasse, hvis vi vil skalere en planetær byggeskik til noget, der virkelig batter?Medvirkende: Søren Vester, designer, tv-vært og Salling-lokalpatriot; Professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser"; Frederik Ankjær Normann Pedersen, medstifter, Re-Claim.Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

  5. 10

    Spottet 2:6 - Hvad kan vi lære af fortidens byggeskikke?

    Hvad kan vi lære af et gammelt bindingsværkshus fra Læsø i en moderne verden, hvor ressourceforbruget er gået amok? Hvordan kan vi genlære at tilpasse os årstider, klima og lokale forhold? Hvad mister vi, når vi tror, vi ikke behøver at vedligeholde vores huse? Og hvorfor er der egentlig så få gamle huse i Skive? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne episode, hvor vi søger inspiration fra fortiden til fremtidens "planetære byggeskik".Medvirkende: Victor Boye Julebæk, lektor og programansvarlig for kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på Det Kongelige Akademi; Professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser"; Kristian Buhl Thomsen, byarkivar, Skive Byarkiv.Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

  6. 9

    Spottet 1:6 - Hvad er en planetær byggeskik?

    I Skive har de en drøm om at bygge et regenerativt egnshus - Spottet - som kan vise vejen til fremtidens bæredygtige byggeri. Men hvis vi vil bygge på en måde, som ikke overbelaster kloden, hvordan skal vi så gøre? Dét spørgsmål er omdrejningspunkt for podcast-serien Spottet. I seks afsnit undersøger vi, hvad en planetær byggeskik er eller kan blive, med Spottet og Skive-egnen som udgangspunkt. Første afsnit zoomer ind på selve begrebet planetær byggeskik: Hvorfor er vi nødt til at udvikle en planetær byggeskik? Hvad bør den indebære? Og hvordan passer den ind i den helt store fortælling om en menneskehed, der har mistet sin uskyld og nu må lære at forvalte planeten Jordens begrænsede ressourcer - præcis ligesom vores forfædre engang lærte at forvalte ressourcerne i deres lokalområder?Medvirkende: Professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser"; Lars Fjalland, formand for Foreningen Spottet og direktør i Business Skive; Louise Skytte Clausen, direktør for Klima, Miljø & Bæredygtighed i Sweco; Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør i Sweco; Niels Toft, bæredygtighedschef i Sweco Architects.Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet.Produceret af Kontekst & lyd.Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com.

  7. 8

    Kloden som kunde 8:8 - Har vi plads til både omstilling og oprustning?

    I dette afsnit af Kloden som kunde spørger vi, om der er plads til både omstilling og oprustning på samme tid. Hvilken betydning vil den geopolitiske situation få for vores beslutninger i den nære fremtid? For at blive klogere på udviklingen har vi inviteret historiker, forfatter og tidligere topdiplomat Bo Lidegaard i studiet. Bo Lidegaard har mere end 30 års erfaring som diplomat, regeringsrådgiver og international forhandler inden for klimaforandringer, og er i dag medstifter og partner i rådgivningsvirksomheden Kaya Partners.Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør, Sweco Danmark.Medvirkende: Bo Lidegaard, historiker og partner i Kaya Partners.Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai Zwinge.Musik: Cravagoide. www.theplanetaryproject.com

  8. 7

    Kloden som kunde 7:8 - Veje til biobaseret byggeri

    I afsnittet fortæller projektchef Stig Hessellund om Realdanias projekt "Veje til biobaseret byggeri". Vi diskuterer blandt andet, hvordan Danmarks store arealkabale kan understøtte byggeriets omstilling til en biobaseret byggeskik, og hvordan tværfaglighed kan være en af nøglerne til at løse samfundets komplekse polykrise.Projektet "Veje til biobaseret byggeri" undersøger, hvad der kræves for, at flere biogene materialer som halm, græs og hamp kan finde vej ind i danske hjem og bygninger, så nye materialer, gamle traditioner og bæredygtige løsninger kan gå hånd i hånd. Afsnittet stiller skarpt på projektets nyeste publikation: Veje til biobaseret byggeri, et blik på tværs. Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco Danmark.Medvirkende: Stig Hessellund,  Projektchef hos Realdania.Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai ZwingeMusik: Cravagoide.Link til Realdanias rapport: Veje til biobaseret byggeri – et blik på tværs.Læs mere om Det Planetære Projekt: www.theplanetaryproject.com

  9. 6

    Kloden som kunde 6:8 - Biodiversitet: Hvorfor, hvor og hvordan?

    Med den grønne trepartsaftale er biodiversitet blevet et centralt emne i den politiske debat og i befolkningen – men hvad betyder det i praksis? Hvor skal vi sætte ind for at stoppe biodiversitetskrisen, og hvordan kan vi skabe et nyt natursyn i samfundet?Vi står midt i den sjette masseuddøen, hvor arter forsvinder i et alarmerende tempo. Skal vi vende udviklingen, kræver det en grundlæggende omlægning af, hvordan vi forvalter og prissætter Danmarks landskab. I dette afsnit af Kloden Som Kunde får vi besøg af biolog og teamchef i Sweco Rasmus Fuglsang Frederiksen, der gør os klogere på, hvordan vi kan prioritere og planlægge fremtidens arealer, så vi både styrker biodiversiteten og skaber plads til naturen. Vi dykker ned i de to centrale tilgange land-sharing og land-sparing og diskuterer, hvordan den grønne trepart kan blive en reel motor for forandring.Lyt med til en inspirerende samtale om naturens fremtid, hvor troen på omstillingen og kærligheden til naturen skinner igennem.Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationdirektør i Sweco og leder af Det Planetære Projekt.Gæst: Rasmus Fuglsang Frederiksen, chef for Natur i Sweco.Redaktion: Nicolai Zwinge / podPeople.Musik: Cravagoide.www.theplanetaryproject.com

  10. 5

    Kloden som kunde 5:8 - Har vi plads til fremtiden?

    Over 70 procent af Danmarks areal anvendes i dag til at producere fødevarer, træ og andre typer af ressourcer. Denne intense produktion bringer Danmark helt i top over de mest opdyrkede lande og levner meget lidt plads til naturlige dyre- og plantehabitater. Ser vi på den danske fødevareproduktion alene, anvender den i alt 4,5 mio. hektar, hvilket svarer til mere end Danmarks samlede areal, da den danske fødevareproduktion også lægger beslag på 2 mio. hektar i udlandet.Et fundamentalt spørgsmål er derfor, om vi i Danmark har plads til fremtiden.Det spørgsmål udforsker vi i denne episode af Kloden som kunde, hvor vi har inviteret miljøøkonom Tage Duer fra CONCITOs Klimalaboratorium ind for at fortælle om tænketankens nye rapporter med forskellige visioner for fremtidens arealanvendelse.Link til rapporten: Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse | CONCITOVært: Karl-Martin Buch Frederiksen, arkitekt og innovationsdirektør, Sweco Danmark.Gæst: Tage Duer, miljøøkonom og projektleder i CONCITOs Klimalaboratorium.Produktion: PodPeople v. Nicolai Zwinge.Musik: Cravagoide.www.theplanetaryproject.com

  11. 4

    Kloden som kunde 4:8 - Fra planetære grænser til planetær politik

    Hvordan kan vores folkevalgte beslutningstagere i højere grad arbejde med planetære målsætninger, når de udvikler vores samfund? Dét spørgsmål er omdrejningspunkt for denne episode af Kloden som kunde, hvor gæsten er Andreas Lind, projektleder og seniorrådgiver hos tænketanken CONCITOs Climate Future Lab.Andreas står bag tænketankens nyeste rapport ”A framework for Planetary Politics”, som introducerer en rammeforståelse med fire logikker for udviklingen af planetær politik. De fire logikker er:1) Jorden er et komplekst system2) Jorden har absolutte grænser3) Jorden har stor ulighed på tværs af geografier4) Jorden er karakteriseret ved tidsforskydning og tippe-elementerVært: Karl-Martin Buch Frederiksen, Arkitekt og Innovationsdirektør, Sweco Danmark.Medvirkende: Andreas Lind, Seniorrådgiver hos CONCITOs Climate Future Lab.Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai ZwingeLink til CONCITOs og Andreas' rapport: A framework for Planetary Politics | CONCITOLæs mere om Det Planetære Projekt:www.theplanetaryproject.com

  12. 3

    Kloden som kunde 3:8 - Hvordan løser vi lange problemer?

    Hvad er lange problemer? Hvad vil det sige at arbejde med lange problemer? I denne episode af Kloden som kunde er gæsten Niels Toft, som er bæredygtighedschef i Sweco Architects. Niels Toft deler sine tanker og erfaringer med at arbejde med lange problemstillinger.I episoden dykker vi konkret ned i de komplekse udfordringer, som klimakrisen indebærer for fremtidens byggeri. Ens for dem er kravet om, at vi tænker langt ud over de hurtige løsninger og i stedet arbejder med tidens dybde og de langsigtede perspektiver. Vi kommer også omkring den geopolitiske dagsorden, og hvordan et fælles sprog på tværs af fagligheder og samfund er nødvendigt for, at vi kan lykkes med den grønne omstilling.Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, arkitekt og innovationsdirektør, Sweco Danmark.Medvirkende: Niels Toft, bæredygtighedschef, Sweco Architects Danmark. Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai Zwinge.Links:Potentialer for indretning af flere boliger i den eksisterende bygningsmassewww.theplanetaryproject.com 

  13. 2

    Kloden som kunde 2:8 - Vejen til målbar bæredygtighed

    I denne episode af Kloden som kunde har vi inviteret Swecos egen Christine Collin ind til en snak om, hvad der skal til for at skabe bæredygtige projekter, vi kan måle på, og hvordan vi kan flytte lovgivningen, så vi sikrer, at klimapåvirkningen i byggeriet nedbringes maksimalt. Vi dykker også ned LCA-klimakort og en LCA-database, som bruges til at åbne dialogen med kunden om den målbare bæredygtighed i projektet. Christine har til dagligt ansvaret for et bæredygtighedsteam og arbejder med at få den målbare bæredygtighed ind så tidligt som muligt i alle projekter. Men det stod ikke i kortene, da hun blev færdiguddannet; faktisk tog det mere end 7 år, før branchen var klar til at tale om livscyklus-analyser og bæredygtighed, som hun ellers havde skrevet speciale om. Hør Christines historie, når hun besøger Karl-Martin i Kloden som kunde. Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, arkitekt og innovationsdirektør, Sweco Danmark.Medvirkende: Christine Collin, Afdelingschef for Bæredygtighed, Sweco Danmark Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai ZwingeLæs mere om Sweco’s LCA-database her: https://www.sweco.dk/baeredygtighed/lca-database/ Læs mere om det planetære projekt her: https://theplanetaryproject.com/ 

  14. 1

    Kloden som kunde 1:8 - Opstartsmøde på Det Planetære Projekt

    Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer? I første episode af podcasten Kloden som kunde har vært Karl-Martin Buch Frederiksen inviteret Sweco Danmarks CEO, Dariush Rezai, i studiet til en snak om, hvordan vi kan sætte barren endnu højere for arbejdet med bæredygtighed i samfundet. Lyt med, når de to præsenterer Det Planetære Projekt og få svaret på, hvordan vi kan skabe et fælles sprog for det tværfaglige arbejde med bæredygtighed, og hvorfor det giver mening at lave et innovationsprojekt, hvor kloden er kunden. Og find samtidig ud af, hvordan NASA og den japanske teceremoni hænger sammen med de planetære grænser.Vært: Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco og leder af Det Planetære Projekt.Medvirkende: Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.Produktion og redigering: PodPeople v. Nicolai ZwingeMusik: CravagoideLæs mere på www.theplanetaryproject.com

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Her kan du følge arbejdet i projektet, hvor vi stiller os selv spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer?

HOSTED BY

Sweco

CATEGORIES

URL copied to clipboard!