PODCAST · news
A til Z
by Netavisen Pio
I A-Z mødes en flok ivrige, indignerede og idealistiske unge socialdemokrater for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal mene om tidens aktuelle debatter. Vi er sjældent enige, og når vi er, inviterer vi debattører fra det øvrige politiske spektrum ind for at udfordre os - og lytterne - på vores holdninger.Vi starter nemlig ved A - men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
35
Venstrefløjen skal turde mere på sociale medier
Dette afsnit står i SoMe’s tegn. Emilla Møller giver os et indblik i, hvad der skal til for at slå igennem på de sociale medier. Kan man være polemisk uden at forværre den politiske samtale? Og skal venstrefløjen turde at være mere kortfattede og unuancerede? Der evalueres også på Socialdemokratiets indsats på SoMe i valgkampen. Ifølge Emilla var det godt, at Mette Frederiksen lagde meget indhold op, hvor hun talte med almindelige mennesker, fordi mange folk gerne vil se noget jordnært og personligt fra deres politikere. Rasmus Stoklunds indhold tog også et stort skridt frem i valgkampen. Men måske skulle partiet have været bedre til at tale udlændingepolitik generelt - selvom det er en svær balancegang.I studiet:Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende, chefredaktør i Frit Forum og kasserer i DSU København CitySimon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU FrederiksbergGæst:Emilla Møller, konsulent i Common Consultancy og BR-suppleant i København for Socialdemokratiet
-
34
Er Christiansborg blevet en klovnebutik?
Vi kommer vidt omkring i dette afsnit, hvor der er fint besøg fra Radikale Venstres folketingsgruppe. Der serveres mælk i studiet og vi snakker om, hvad det vil sige at være dansk. For nogle handler det om følelser, for andre om vigtige værdier som findes i bl.a. tillidskulturen og foreningslivet. Men generelt er der enighed om, at den genetiske fortolkning af danskhed fra kredsen omkring Borgernes Parti er problematisk. Måske er det et tegn på, at hegnspælene er ved at blive flyttet i dansk politik? Vi taler også det Det Radikale Venstre som parti og hvad partiet kunne tænke sig at gøre anderledes i fremtiden. Hvorfor går partiet ikke ind for formueskatten? Kan man genskabe SR-alliancen? Og hvor står ugens panelister på EU og udenrigspolitikken? Lyt med og bliv klogere. I studiet:Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende, chefredaktør i Frit Forum og kasserer i DSU København CityFahmi Jama, embedsmand, fhv. formand i Frit Forum Roskilde og fhv. chefredaktør i Frit ForumSarah Lykke Kjær-Pedersen, samfundsvidenskabelig bachelorstuderende, landssekretær i Frit Forum og medlem af byrådet i Fredensborg KommuneSimon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU FrederiksbergGæster:Magnus Georg Jensen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre Thomas Rohden, medlem af Folketinget for Radikale Venstre
-
33
OnlyFans tager “din mor”-jokes til nye højder
I kølvandet på TV2-dokumentaren “Mor på OnlyFans” har Helene Fagerhøj skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvor hun ser problematikken fra børnenes perspektiv. Hun mener, at det kan være svært for unge kvinder at overskue konsekvenserne af, at dele pornografisk indhold på platformen, især for de børn, der efterfølgende kan blive udsat for mobning.Vi taler også om regeringsforhandlingerne og mulighederne for at danne en midterregering. Socialdemokratiet og De Konservative kan ikke mindst finde fælles fodfæste på det grønne område, og Helene er også positivt stemt overfor regeringsdeltagelse, så længe der bliver ført tilstrækkeligt med konservativ politik.Til sidst tager vi en lille gætteleg med partiledercitater og runder af med at diskutere skattepolitik.I studiet:Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og kasserer i DSU København CitySimon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU FrederiksbergTroels Thomsen, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU København CityHelene Fagerhøj, 1. suppleant til Folketinget for Konservative i Københavns storkreds
-
32
Godt med flere unge og flere kvinder i Folketinget!
Furkan har inviteret Simon Bødker i studiet til en evaluering af valgresultatet. Simon er statskundskabsstuderende på KU og nyvalgt medlem af bestyrelsen for DSU Frederiksberg. De kommer blandt andet ind på vælgervandringen fra Socialdemokratiet både mod højre og venstre, og diskuterer hvad man kan gøre for at rette op på udviklingen. Ifølge Simon så handler en del af løsningen om, at være pragmatisk og tilpasse politikken til de forskellige vælgersegmenter, hvilket fx fungerede rigtig godt til kommunalvalget på Frederiksberg. Men det handler også om, at appellere til unge vælgere, ligesom de fx gør på højrefløjen.Der bliver også uddelt roser til de mulige regeringskonstellationer, og til sidst får vi redet en kæphest om CPR-hoteller. I studiet:Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og kasserer i DSU København CitySimon Bødker, statskundskabsstuderende og bestyrelsesmedlem i DSU Frederiksberg
-
31
Hvad skal I bruge jeres fødevarecheck på?
A-Z er tilbage efter et års pause. I dette afsnit diskuterer vi udvisningsreformen og fødevarechecken. Bølgerne går højt på spørgsmålet om, hvorvidt man selv vælger at begå kriminalitet og i hvor høj grad miljøet spiller en rolle. Der bliver også talt fødevarecheck for alle pengene. Er et kilo kylling til 65 kr. egentlig særlig dyrt, og kan danskerne bare godt lide at leve som grever og baroner?Begge forslag er tilfældigvis kommet lige op til valget. Så lyt med til en underholdende valgoptaktsudgave af podcasten.I studiet:Furkan Kadir YavuzFahmi JamaAsmita Caroline Laruidsen
-
30
Farvel til den gamle verdensorden
Trump er trukket i arbejdstøjet, for at ride en gammel kliche fra dansk politik. Mens han ‘ven’ Elon Musk har travlt med at gøre staten mindre, har Donald travlt med at gøre nationen større.Senest har han kastet sin kærlighed over Gaza. I hvert fald selve beliggenheden, hvor han vil opføre nye ferieboliger.Men kan man overhovedet det, uden at destruere den hidtidige verdensorden? Og er vi på vej mod tredje verdenskrig?Derudover snakker vi også om den nye medieombudsmand, som medieansvarsudvalget med Søren Pind i spidsen har foreslået.Er det et indgreb i mediernes ytringsfrihed, eller er det bare på tide, at medierne kan holdes ansvarlige for hvad de skriver?I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir YavuzPelle Andreas Reynberg
-
29
Ekstra-afsnit om Grønland og Musk
Der er fart på, i den store verden. Og derfor har vi valgt at lave dette ekstra-afsnit til jer allesammen.Trump har lagt krav på Grønland. Men kan man overhovedet det, og hvor står Danmark i det storpolitiske spil. Og er vi egentlig racistiske over for grønlænderne her i landet?Derudover kommer vi også forbi ‘Big Tech’, og hvordan Elon Musk med venner er ved at lave de sociale medier om til deres personlige megafon. Kan vi overhovedet gøre noget, eller må vi bare acceptere at penge bestemmer?I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
28
Grønland ligger langt væk
Vi lægger året ud med at snakke om udenrigspolitik. Eller, kommende udenrigspolitik?For hvis alt går som Donald og Elon håber, så vil vi meget snart ikke kunne kalde Grønland en del af kongeriget længere. Men kan vi leve med det? Er det overhovedet noget vi bliver spurgt om? Og ender Grønland måske hos Putin i stedet?Derudover kommer vi også forbi 2025. Hvad vi glæder os til, og hvad vi frygter. Alt fra Syrien, Ukraine og kvindefodbold.I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
27
Ordener hænger man paa Idioter
Sådan skrev P.A. Heiberg i 1790, og i samme ånd, laver vi i dag en gennemgang af ordenscirkusset de seneste uger. For både Socialdemokrater og en Ægyptisk diktator har fået prydet brystet, men nogle har også sagt nej.Hvad synes vi om det? Er det helt forståeligt, eller strider det mod selve Socialdemokratiets essens?Derudover vender vi også Assads fald, hvad der lå bag den syriske revolution, og hvordan fremtiden ser ud, for det hårdt prøvede land.I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
26
Må transkvinder gå på dametoilet?
I dagens afsnit tager vi den amerikanske debat om den nyvalgte transkvinde Sarah McBride, der ifølge nogle republikanere ikke må bruge dametoilettet i kongressen. Derudover får vi en frisk rapport fra USA, da (vores) Sarah har været derovre under valgkampen, og betalt en ordentlig sum for morgenmad.Men det er ikke kun i USA, at trans-debatten kører. For vi vender også DBU og deres stillingtagen til transpersoner i fodboldsporten. Og så kommer vi naturligvis også forbi Enhedslistens ekstraordinære årsmøde, og hele Rødt Venstre sagen.I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
25
Trump vender tilbage - Sammen med Emil Juhler
I dagens A-Z byder vi to store personligheder velkommen tilbage. Trump er blevet genvalgt, men hvad betyder det for Danmark, Ukraine, Israel-Palæstina, og hvordan kunne demokraterne tabe valget så klart som de gjorde?Til at svare på de spørgsmål, har Furkan i dag inviteret Emil Juhler tilbage i studiet. Sammen vender vi det amerikanske valg, og diskuterer alt fra Putin til RUC.I studiet:Furkan Kadir YavuzEmil Juhler-Nøttrup
-
24
Uddannelsesreformen og Palæstina demonstrationer
I dagens afsnit af A-Z, skal vi først snakke om den nye uddannelsesreform. Er det en god idé at sløjfe 10. klasse, og bør vi uddanne vores unge til arbejdsmarkedet, eller efter interesse?Derefter tager vi et smut til Roskilde, hvor der har været nogle meget højlydte demonstrationer i forbindelse med Israel-Palæstina krigen. Er modstanden berettiget, og ender de unge mennesker med at skyde sig selv i foden?I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
23
Unge i politik, unge i film, og unge til eftersidning
Vi starter op igen efter en dejlig lang sommerferie. Og vi starter ungt!Først snakker vi selvfølgeligt om Sarahs artikel, og om hvordan vi får flere unge ind i politik. Hvis du vil klædes ordentligt på, kan du selvfølgelig læse den her!Derefter vender vi også den nye film Kontra, og ikke mindst instruktør Jonas Risvig, der er kommet i vælten hos den feministiske Instagram maskine.Og så runder vi også Mattias Tesfayes forslag, om at uvorne unge skal straffes hårdere i folkeskolen, med eftersidning og oprydning.I studiet:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
22
Håndtryk til Ida Auken, og sexisme i musikbranchen
I dette afsnit af A-Z kommer vi forbi det manglende håndtryk til Ida Auken, og hvordan kultursammenstød skal håndteres. Modsat snakker vi også om lidt for megen berøring, når snakken falder på Martin Brygmann, og dokumentaren om sexisme i musikbranchen.Vi runder naturligvis også Socialdemokratiets EP-valg, og analysere på, hvad der skal gøres fremadrettet. Måske skal man bare svare “ved ikke” i nogle flere kandidat-test?A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.Medvirkende:Sarah LykkeFahmi JamaFurkan Kadir Yavuz
-
21
Den sorte svane, og infiltration på uddannelsesinstitutioner
I dagens afsnit af A-Z, snakker vi med socialrådgiverstuderende Jeppe Studtmund Andersen. Vi kommer både forbi de foreslåede besparelser på professionsbacheloruddannelserne, samt omfanget af ‘infiltration’ på de danske uddannelser.Derudover kommer vi naturligvis forbi Den sorte svane. Dokumentaren fra TV2 er talk of the town i hele landet, og selvfølgelig også i A-Z. Hvad kan vi gøre for at bekæmpe de problemer dokumentaren berører, og hvad er i virkeligheden det største problem?I dag kan du høre:Vært: Fahmi JamaGæst: Sarah LykkeGæst: Jeppe Studtmund Andersen, Socialrådgiverstuderende på Københavns ProfessionshøjskoleA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
20
Besættelse mod besættelsen
De studerende på Københavns Universitet har slået deres telte op og fremlagt deres krav. Københavns Universitet har været i dialog, men kravene er endnu ikke blevet mødt. Og seneste udvikling er, at kommunikationen nu er brudt sammen.Vi tager en snak om protestens legitimitet. Både juridisk, samt moralsk. Sammen med Josefine Paaske fra ‘Konservative Studerende’ og Birk Grave fra ‘Frit Forum’, er det et afsnit fyldt med universitetspolitik. Men vi ender alligevel også med at runde selve konflikten mellem Israel og Hamas.I studiet:Josefine Paaske, Formand for Konservative StudenrendeBirk Grave, Landsformand i Frit ForumSarah Lykke Kjær-PedersenFurkan Kadir YavuzA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
19
Man må ikke afbryde, når de voksne taler
I dagens afsnit af A til Z skal vi både på besøg i Fælledparken, samt i kvindekroppen. Vi taler først om de larmende demonstranter, der forsøgte at afbryde og overdøve Peter Hummelgaards tale 1. maj. Er det en berettiget form for protest, eller debat ødelæggende opførsel?Derefter tager vi snakken om, hvorvidt Transkvinder også bør inkluderes i ‘Kvinde kend din krop’. Der har været megen debat på de sociale medier om netop dette emne, og vi giver vores besyv med!I dag kan du høre: Fahmi Jama, Sarah Lykke og Furkan Kadir Yavuz.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
18
Om Frederik Vads kommentarer, og hvordan ord skaber virkeligheder
Frederik Vad kom med nogle udtalelser fra folketingets talerstol, der mildest talt har delt vandene. Havde han overdrevet med de præcise tal? Og betyder det overhovedet noget i forhold til hans pointe?Vi tager i dag debatten, hvor vi har besøg af Daniel Tomicic, tidligere folketingskandidat fra ‘Frie Grønne’ samt med på telefon, Mustafa Sayegh, stifter og formand i foreningen ‘frafalden’.Der bliver både debatteret, hvor stort et problem en islamistisk infiltrering af vores institutioner udgør, og hvorvidt hele retorikken i sit udgangspunkt er skadeligt for muslimske borgeres følelse af medborgerskab.I studiet i dag:Furkan Kadir Yavuz, Emil Juhler-Nøttrup, Sarah Lykke Kjær-Pedersen og Daniel Tomicic.Med på telefon:Mustafa SayeghA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
17
Venstrefløjen og de stakkels mænd
Hvordan fanger venstrefløjen de unge drenge? Og er vi blevet for woke?De spørgsmål vender vi i dag i A-Z, hvor vi har besøg af Katrine Evelyn Jensen, formand for DSU. Katrine er inviteret ind for at tale om mænds udfordringer, og hvordan man kan favne mænd i det Socialdemokratiske projekt.Slutteligt kommer vi også kort forbi kæphesten, hvor Katrine også slår et slag for værnepligten, og hvorfor de andre ungdomsorganisationer skuffer, når de ikke omfavner værnepligten.I dag kan du høre: Furkan Kadir Yavuz, Emil Juhler-Nøttrup og Katrine Evelyn JensenA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
16
Kan kvinder forsvare fædrelandet?
Kvinderne skal i trøjen. Det er konklusionen fra regeringen, der både vil udvide værnepligten fra 4 til 11 måneder, samt inkludere kvinder i værnepligten. Men er det en god idé?I dagens afsnit af A-Z, er der forskellige holdninger til netop kvinders pligt til at forsvare os fra russerne. Slutteligt kommer vi også kort ind på, om det at vokse op i Husum, gør dig mere egnet til at snakke om herskerkultur blandt indvandrere.I dag kan du høre: Sarah Lykke, Furkan Kadir Yavuz og Emil Juhler-NøttrupA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
15
Herskerkultur og Israel-Palæstina
Hvad er herskerkultur, og hvor hvordan kommer det til udtryk? Er det når man fylder hele fortovet, eller kan det også gemme sig, når en gruppe unge spiller kort i en vaskekælder?Det sætter A til Z fokus på i den her uge, hvor vi også kommer forbi protesten i VEGA, hvor pro-palæstinensiske demonstranter afbrød eventet, før Mette Frederiksen fik holdt sin tale. Det fører også videre til en længere debat, om både protestkultur, politisk samtale, og helt generelt situationen i Israel-Palæstina.I dag kan du høre: Fahmi Jama, Sarah Lykke og Furkan Kadir Yavuz.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
14
SÆRAFSNIT: Beretninger fra krigen i Ukraine
A til Z har for første gang gæster i studiet til en spændende snak om Ukraine i anledning af toårsdagen for Ruslands fuldskalainvasion.Magnus Barsøe og Mads Strange er begge kandidater til Europaparlamentet - for henholdsvis S og LA - og så var de arrangører af den store markering af årsdagen foran Ruslands ambassade d. 24. februar. De mener selv at være uenige på alle områder - bortset fra når det drejer sig om Ukraine.Mads og Magnus har også selv været i Ukraine få kilometer fra fronten, lige som A til Z's egen Emil Juhler-Nøttrup var det for nylig. Derfor har de nogle helt særlige perspektiver på krigen, som man ikke kan høre eller læse mange andre steder.I studiet:Magnus Barsøe, kandidat til Europaparlamentet for SocialdemokratietMads Strange, kandidat til Europaparlamentet for Liberal AllianceFurkan Kadir Yavuz, journaliststuderende på RUCVært:Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende
-
13
Til kamp mod perfekthedskulturen
I dag tales der i A til Z om perfekthedskultur på sociale medier i kølvandet på debatten om Cillemouse aka Cecilie Haugaard.Er Socialwashing ligeså slemt som Greenwashing og bør man bare droppe de sociale medier? Udover disse vinkler, kan i også høre et opkald fra Emil Juhler-Nøttrup, der ringer direkte fra Ukraine, hvor han er nede med nødhjælp. I dag kan du høre: Fahmi Jama, Sarah Lykke og Furkan Kadir Yavuz samt live fra Ukraine Emil Juhler-Nøttrup A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
12
Nye toner i Socialdemokratiet og kampen for demokrati i verden - og i skolerne
Der har været rokade i Socialdemokratiets ordførerskaber, men betyder det også nye toner? Panelet af partimedlemmer synes, udlændingeordfører Frederik Vad bliver vinklet for hårdt.Der er potentielt røre på vej i NATO, og meget afhænger af resultatet af efterårets valg i USA. Vi tager temperaturen på en højspændt verdenssituation og får en frisk analyse fra vores egen Tyrkiet-korrespondent, Furkan.Herhjemme i Danmark er der Skolevalg. Men hvordan ser debattonen ud, og bør man debattere anderledes over for skoleelever end man f.eks. gør i sine private messengertråde?Dagens vært er Emil Juhler-Nøttrup, og panelet består afFahmi Jama, cand. soc. i Politik og Historie og Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde, med på telefon fra Tyrkiet
-
11
Tronskifte, privilegier og Nye Borgerliges greatest
Hvad har den nye konge, Nye Borgerliges (måske) forestående nedlæggelse og privilegier med hinanden at gøre?I hvert fald én ting: Det er emnerne, der diskuteres i dette afsnit af A til Z.Der bliver spillet privilegiebingo, og selvom det ikke er svært at gætte, hvem som vinder, giver det alligevel anledning til overraskelser og gode diskussioner.Der er rokade i panelet, så du i dette afsnit får fornøjelsen af Fahmi Jama i værtsrollen, mens Emil Juhler-Nøttrup gør Sarah Lykke og Furkan Kadir Yavuz selskab som menig paneldeltager.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
10
Nytårsspecial
I dette særafsnit af A til Z, giver panelet dig en gennemgang af alle Folketingets partier og deres præstation i 2023.Hvem har klaret det jævnt og stabilt, hvem har rejst sig fra graven, og hvem har sat kursen direkte mod afgrunden? Det får du svar på i dette afsnit, som også er krydret med en sjov historie om hvert parti fra året, der gik.Lyt med og se, om du er enig i bedømmelsen, eller om panelisterne burde have fulgt bedre med i årets løb.Vært er som altid Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet.Resten af panelet består af:Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Fahmi Jama, studerende og ansat i 3FFurkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum RoskildeA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
9
Koranlov, klimatopmøde og den moderne brevhemmelighed
Med koranloven er det blevet ulovligt at opføre sig som en idiot - men er det det rette signal at sende til unge mennesker? Panelet af unge socialdemokrater forstår godt regeringens argumenter om landets sikkerhed - men de er ikke alle enige.Det er de til gengæld om, at det er til grin at holde klimatopmøde i en oliestat og invitere fire gange så mange olie- og gaslobbyister som tidligere år. Hvilke interesser får mon mest ud af topmødet, når der er flere deltagere fra fossilindustriens lobby end fra de ti mest klimaudsatte lande?Rørende enighed er der også om, at både techvirksomheder, autoritære stater, og folk med lidt for stor hang til screenshots skal holde sig ude af vores messengersamtaler. Ugens kæphest er et forsvar for digital brevhemmelighed og er medbragt af din faste vært, Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet.Resten af panelet består af:Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Fahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog, med på telefon fra Tyrkiet, Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum RoskildeA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
8
Klamme mænd i Folketinget, på internettet og på McDonalds
I denne uges A til Z går der en rød tråd gennem de emner, der bringes op i panelet. Alle dagens diskussioner drejer sig nemlig om mænd, som er klamme overfor kvinder.Sagen om folketingsmedlem Mike Fonsecas forhold til en 15-årig pige har fået rigeligt medieopmærksomhed, og derfor undrer det panelet, at der samtidig har været så lidt fokus på sagen om de tusindvis af mindreårige, som i årevis er blevet gift med statens accept via kongebreve.Opmærksomhed får man også - dog ganske uønsket - i mange tilfælde, hvis man som kvinde forsøger at sælge tøj på nettet. Ikke fra medierne, men fra mænd, som er interesseret i noget helt andet end at få opdateret gardroben. Men hvorfor er der så mange mænd på internettet, som slet ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt over for kvinder, og hvordan spiller de klamme beskeder sammen med Jordan Peterson og incel-kulturen?Desværre begrænser utryghedsskabende adfærd sig ikke kun til internettet, og ugens kæphest er derfor et opråb fra Sarah om hvordan man bør opføre sig over for kvinder i det offentlige rum.Din vært er som altid Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Fahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum RoskildeA til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
-
7
Verdenssituation, misinformation og skadedyrsaktion
I ugens afsnit vender vi verdenssituationen og taler om hvordan vi, der ellers har været børn af fredens tid, kan forholde os til de krige, der lige nu foregår omkring os.Samtalen om krig i både Ukraine og Israel hænger uløseligt sammen med informationskrigen og de mange misinformationer, som også kloge og veluddannede mennesker deler på sociale medier. Kan det lade sig gøre at styrke folks kritiske online-sans nok, eller bør vi alle gøre som Fahmi og tegne abonnement på en traditionel avis?Vi når også omkring en ting, ingen bør gøre, nemlig at lade storpolitiske frustrationer gå ud over almindelige mennesker, som passer deres arbejde. Det har en flok aktivister desværre valgt at ignorere, da de lukkede rotter ud i McDonalds-restauranter i hele landet i protest mod - ja mod hvad, egentlig?Alt dette får du svar på, og ikke mindst holdninger til, i ugens afsnit af A-Z.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.Din vært er Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Fahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde
-
6
Hvor er Farhad, hvad laver Lars Løkke og hvem spiser på Bone's i Herlev?
Det er ikke længe siden, store dele af Danmark spurgte sig selv og hinanden: Hvor er Farhad?Nu ved vi, at Farhad er i Serbien, og samtidig kommer der flere og flere afsløringer frem, som tyder på, at familien fra Vejle alligevel ikke har helt rent mel i posen. Panelet vender kendsgerningerne i sagen i et forsøg på at forstå, hvad der er op og ned.Vi kommer også omkring Lars Løkkes vindmølle-sag, og diskuterer, hvordan man bør omtale sager som denne, når man bor i verdens mindst korrupte land, og man i øvrigt gerne vil undgå anklager om injurier - men ellers aldrig siger nej til en mulighed for at stikke lidt til Lars Løkke.Endelig har Fahmi været en tur på Bones i Herlev, hvilket har gjort så stort et indtryk, at det er blevet ugens kæphest.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.Din vært er Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:Fahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde
-
5
Krig i Israel, unge i mistrivsel og forbud mod mikroovne
Israel er i krig med Hamas, og der bliver ophidset stemning i studiet, for kan man overhovedet tillade sig at vælge side i konflikten mellem Israel og Palæstina?Til gengæld er ingen i tvivl om at erklære sig på ungdommens side i kampen mod mistrivsel og konkurrencestat.Større bliver tvivlen i panelet, da Sarah erklærer sin modvilje mod mikroovne i folkeskolen og beder panelet forholde sig til det afgørende spørgsmål, om folkeskoleelever egentlig bør have ret til at få opvarmet deres ris?A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.Din vært er Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:Sarah Lykke, skolelærer og byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Fahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde
-
4
Bandepakke, wokeness i restaurationsbranchen og fartopdelte cykelstier
Skal det virkelig være strafbart at ryge en bønne en fredag aften? Kommer regeringens næste bandepakke - den fjerde af sin slags - til at være den, der endelig virker?Er det woke at kræve ordentlige forhold på sin arbejdsplads, eller bør de (især unge) ansatte i restaurationsbranchen holde mund og finde sig i kritisable arbejdsforhold?Og bør vi i virkelighen have to separate cykelstier; en for dem, der vil hurtigt frem, og en anden til dem, der bare vil hygge?Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når vi diskuterer ugens vigtigste emner i det allerførste afsnit af A til Z.A til Z er Netavisen Pios podcast, hvor du kan få et progressivt venstreorienteret blik på tidens aktuelle historier. Panelisterne er unge socialdemokrater, og derfor starter vi fra A, men bestræber os på at nå hele vejen rundt.Din vært er Emil Juhler-Nøttrup, statskundskabsstuderende og praktikant i Socialdemokratiet, og i panelet finder du:Sarah Lykke, byrådsmedlem i Fredensborg kommune (S)Ayman Ahmad, nattevagt og debattørFahmi Jama, studerende og ansat i 3Fog Furkan Kadir Yavuz, journaliststuderende og formand for Frit Forum Roskilde
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
I A-Z mødes en flok ivrige, indignerede og idealistiske unge socialdemokrater for at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal mene om tidens aktuelle debatter. Vi er sjældent enige, og når vi er, inviterer vi debattører fra det øvrige politiske spektrum ind for at udfordre os - og lytterne - på vores holdninger.Vi starter nemlig ved A - men bestræber os på at nå hele vejen rundt.
HOSTED BY
Netavisen Pio
Loading similar podcasts...