Bølgegang

PODCAST · society

Bølgegang

Ligesom havet kommer livet i bølger. Nogle gange er bølgerne så små, at vi med lethed kan skue ud over den klare horisont, gynge med og leve i flow. Andre gange brækker bølgerne ind over os, og det kan være svært at holde sig oven vande. Vi tror på, at alle livets bølger i virkeligheden kommer med kærlighed og læring - når blot man kigger under overfladen. Og der kan af og til være langt, når vandet synes koldt og grumset. Gennem disse lydbølger inviterer vi jer med ombord på vores indre såvel som ydre rejse til søs. Vi har nemlig sat sejl med kurs rundt om jorden - en rejse hvor vi umage navigerer gennem konstant bølgegang på nye breddegrader. Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer. Vi skal både over og under overfladen. Nu mangler vi bare at få dig med ombord. Du lytter til Bølgegang. Velkommen til.I kærlighed, Anna og Bex.~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

  1. 25

    Dagbog fra New Zealand

    Velkommen til 33 dage i New Zealand!Et ekstraordinært landeventyr med opgradering fra en klassisk van til hvad der føles som en bus, the greatest of the greatest hikes, vores livs første oplevelse i en helikopter, nye venner på tankstationer og til vores nye OBSESSION med pies <3 Vi har kørt 5000 km med start på nordøen - og det sydligste punkt på vores roadtrip blev Milford Sound. Det glemmer vi dog lige at nævne under de to timers yapperi der foregår i denne episode :') Buckle up, drøm dig hen til en pie fra BP & enjoy <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  2. 24

    Vi er tilbage!

    Long time no see guys! Velkommen til et langt recap, røverhistorier, en update på vores state of mind og  begejstring fra hjertet af Tahiti. En enestående tid med eventyr til den store livsrygsæk er gået. Vi har bundet den største sløjfe på Marquesas, sagt på gensyn til vores hjerteø Nuku Hiva og til verdens bedste Yolene. Vi tager jer med på den vildeste, lokale fisketur, og da vi svømmede med en kæææmpe flok delfiner.Vores sejlads tilbage til atollerne var terapeutisk - og vi smed anker ved foden af flere eventyrsstunder med gode venner, hundredevis af hajer OG (!!) natdyk på Wall of Sharks! P.S. Ambulancesirenerne og støjen i baggrunden er lyd fra byen, og ikke os der har sat skøre lydeffekter ind, hihi. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  3. 23

    I Thor Heyerdahls fodspor

    Kom med i rygsækken på vores spektakulære hike til den bugt, hvor eventyrer Thor Heyerdahl boede i slutningen af 30'erne. En ekspedition uden lige, hvor både elementer fra Nak & Æd og Robinson kombineres langt inde i Fatu Hivas majestætiske - og vilde landskab. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  4. 22

    Below deck

    Vi har skruet den helt i charterferie og smidt vores krog ved Hirifa. Af princip har vi ikke taget motoren på gummibåden, for vi skal ikke på land den næste uge. Vi har sat os selv i opladerstikket og dagens episode er søsat uden en kurs. Der jappes løs om et situationsship med Karen Blixen, hovedpine rehab, undvigelsen af endnu en ovninvestering, taknemmelighedsporten fra toilettet, kagepakken og opdatering fra Sylteprinsessen. Var det en fase, eller er det kommet for at blive?Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  5. 21

    Mellem venner

    Udover hinanden er noget af det eneste konstante i vores nomadeliv de vidunderlige sjæle, der – ligesom os – har valgt verden som deres hjem. To af dem er Mathi og Seb. Deres flydende hjem hedder Triboloca, og siden vi mødtes i Den Engelske Kanal, har vores kølvand krydset hinanden on/off gennem oceaner og tusindvis af bølger.Hop med en tur ned i salonen på Y, hvor duften af kaffe og friskbagte cookies blander sig med latter og historier. Vi har åbnet for mikrofonen, og snakken flyder om alt fra udvekslingen af gas og marcipanbrød – som blev startskuddet til vores venskab – til følelserne i Tribo-land, fremtidige fælles sejlplaner og det moment, hvor drengene fik jackpot på begge fiskeliner under deres seneste sejlads.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  6. 20

    Yolenes brevkasse

    Vi har verdenspremiere på Yolenes brevkasse, hvor vi går ydmygt til værks i at besvare jeres lytterspørgsmål. Alt mellem himmel og hav vendes ~ lige fra hvordan vi klarer intimbarberingen ombord, til hvilke vejrprognoser vi støtter os op ad. Læn dig godt tilbage og nyd en underholdende episode hvor vi for første gang inviterer vores gaster med i podcasten til en runde ‘hvad ville I helst?’Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  7. 19

    To år til søs

    Med ansigtsmasker i krydderen forsøger vi at indkapsle vores to år på verdenshavene. Vi vender, hvad tid er for en udefinerbar størrelse, og hvordan det er, at have verden som sit hjem. Midt i dén drøm er der opstået en svær linedans med kærlighed. For hvordan opbygger og fastholder man den, når man lever i evig bevægelse og på fjerne breddegradder? & nåh ja, så vender vi lige blikket mod vores kølvandsstribe af tanker fra vores første år til søs. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  8. 18

    Et udfoldet verdenskort

    Vi har foldet verdenskortet ud og sammen sat kompasnålen mod vest. En drøm er spirret, og det er med bobler i maven og eventyr i sigtekornet, at vi nu kan afsløre, at vi længes efter at erobre den anden verdensdel og sejle Yolene hjem til Danmark. Vi har smidt en 3-års plan på scenen – men skriver stadig på manuskriftet. Vi har et mål, men heldigvis har stjernerne endnu ikke vist os en detaljeret rute, og det er en del af magien. Alligevel har vi ikke kunne dy os med at gå i planlægnings-mood, og træder i afsnittet ind i tanker om det ukendte land der venter os. Sæsonerne skal der tages hensyn til, verdenssituationen fylder og samtidig nyder vi at navigere og skabe rum for alt det, vi endnu ikke ved, der venter os. Èn ting ved vi dog, og det er, at vi har fået en pludselig (og lidt overvældende) forkærlighed for søkøer, som der naturligvis skal tages højde for i ruteplanlægningen. Lyt med for et deep dive i vores Yoleneliv, hvor drømmene aldrig helt kan blive for store. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  9. 17

    Reunion

    Vi er tilbage! Ikke blot fordi vi begge to fysisk er ombord på Yolene igen ~ men på alle leder, kanter, parametre, følelser og energier. De sidste måneder har været berigende og fyldt med perspektiver, gensyn, glæde, svære stunder og kærlighed. Livets vidunderlige evighedskarussel <3I denne episode deler vi ud af Annas oplevelse af at være på dansk jord efter næsten to år og af Bex’ tid med kærligt besøg fra Danmark. En hyggelig catch up direkte fra salonen. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  10. 16

    Fortællinger fra arkiverne

    Kom med os, når vi spoler tiden tilbage til 2022 og deler fortællinger, der endnu ikke har ramt dagens lys. Det inkluderer blandt andet en sandstorm, verdens bedste karaokeaften og mødet med Alicante-Niels. Arkiverne gemmer også på, hvordan et ødelagt gaskabel førte til en hjælpende hånd, vores oplevelse i nogle af de 177 sluser vi havde fornøjelsen af og vores vidundersmukke sejlads til Danmark igennem Europas indre vandveje. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  11. 15

    En dansk dagdrøm

    Hvordan vil en perfekt drømmedag i Danmark se ud for os? Det tager vi jer med igennem i anledningen af, at Anna tager på en måneds “ferie” hjemme i Danmark om få dage. Det er lyden af noget brunch, noget havdyp, nogle familie og venner - og ikke mindst IPA og koldskål. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  12. 14

    Vores makkerskab

    Hop med ombord til en snak om vores Treenighed; Anna, Bex og Yolene. Vi reflekterer over, hvorfor vi ikke abonnerer på uvenner-pakken, og har en flydende snak om harmonien med hinanden og vores roller ombord. Hvordan vores makkerskab, kaptajnskab og venindeskab går hånd i hånd - og hvad der gør livet med hinanden til en konstant glædeskarussel, der aldrig stopper med at dreje rundt. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  13. 13

    Tre måneders bølgegang senere

    Det er omtrent tre måneders bølgegang siden vores sidste lydbølger. Storslåede og halvfarlige bjergtoppe er blevet besteget, revpassager i hajparadis er blevet udforsket og minefelter af bommies er blevet afdramatiseret. Vi er endelig nået til Tuamotus atollerne for første gang med Yolene ~ og genforenet med gode sejlervenner. Hop med ombord i et sprudlende recap hvor vi fortæller om vores seneste oplevelser, nye vaner og madbesættelser - hjemmerullet sushi og sylt - og selvfølgelig; spiser vi stadig spinat på dåse? Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  14. 12

    Tiden på værftet

    “Ingen andre steder i verden kan du være på værft med udsigt til Bora Bora”Bimse-energi, dyrisk adfærd, kaos på den fede måde og ny viden om hinanden er dukket op i vores færd med at shine Yolene op på værftet. En galoperende højdeskræk kom som vestenvinden, arbejdsmændene krydrede tilværelsen med deres can-do mindsets og vi har konstateret, at Y’s farve er en svær blå. Hop med ind i stævnskahytten til en fjollet snak om alt godt fra landkrabbelivet på værftet. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  15. 11

    Dagen, der skete

    Nogen dage sker bare, og i går var en af den slags. Alt lige fra fejlvurderet morgenenergi, fra et blødt- til fast æg, mekanikerfest, hypen ved modtaget bundmaling, lykken over en basilikumsplante OG (!!) det allerstørste fan girl moment afsløres i dagens afsnit. Spænd sikkerhedsselen ~ for der er fart på!Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  16. 10

    Ting vi gør

    "Man kan bare mærke indeni, at nu er det nu. Nu er det tid til at vi skal lave gadedrengehop". Hop med ombord til en snak om alt det, vi bevidst såvel som ubevidst gør - såsom at skråle med på Livstræets Krone når regnen pisker ned, vores evige evaluering af ALT og få opskriften på vores højtelskede plantebøffer, som kan laves med enhver bælgfrugt. Gadedrengehop og antropomorfisme er en stor del af vores hverdag… Og hvad mere egentlig? Lyt med for at få et smugkig ind i vores væren i Yoleneland. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  17. 9

    TandbørstningsTalk

    “Så nu tager vi lige en afstikker og kommer tilbage til den oprindelige hovedvej, som hedder loooove”Hvis vi kunne, ville vi snakke sammen i alle døgnets timer. Ikke bevidst, men fordi vi simpelthen ikke kan lade vær’. Det er den sundeste og bedste medicin for vores hjerter, bare at åbne for sjælens umiddelbare ventil og lufte tankerne med hinanden. Vi oplever, at der er særligt gang i øverste etage, når aftenens tandbørste cirkulerer ~ og derfor har vi skabt et nyt rum; TandbørstningsTalk. Ingen nøgleord, bare flyvende tankestrejf og uafbrudt rambling.I denne episode af Bølgegang dykker vi ned i naturens gratis rigdomme, hval encounter, 360 graders udsigt over Bora Bora, Codenames, købmandsbutikken over dem alle; Amazon, tomlekulturen, hula hula dame og hvordan vores selvsnak skal drejes over i en mere selvkærlig retning, igen. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  18. 8

    Kære dagbog

    “Jeg slipper dig med kærlighed, og nu spejder jeg kun fremad. Min nye horisont er Stillehavet, papiret er blankt og et nyt eventyr skal skrives.” Vi drømmer om at lukke jer helt ind i vores inderste hjertetanker. Vi har et hav af ord i os, som vi dagligt skribler ned i vores bedstevenner af et sæt dagbøger.  Vi inviterer jer en tur i maskinrummet, for vi ved, at som nøgen er man enklest at klæde på. Vi har et stort ønske om at lade jer lære os endnu bedre at kende, for vi tror på poweren i sharings i synergi.  Sjælesnakke om vores sandhed. Når livet smager af mer’, og når det tager en drejning ned af en kulsort nattehimmel.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  19. 7

    Et år til søs

    “Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer.”I dagens episode deler vi lige-ud-af-posen tanker og indsigter fra vores første år til søs. Vi kaster os først ud i et kæmpemæssigt recap fra tiden siden sidst. Et indblik i Yolenelands high and low lights. En bouillon af mange blandende smage, og vi glæder os til at invitere jer til bords. Hvad har vist sig at være vigtigt for os, og hvad er i bund og grund dybt unødvendigt - og hvordan kommer vores forskelligheder til udtryk?En rå og ufilteret samtale som emmer af en ændret selvopfattelse grundet remoulade, et par daglige tungeskoldninger, månecyklus, vitaminpiller, et håndstyrings-manifest og udåndingen over fraværet af kropsspejle. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  20. 6

    Energier og elementer

    “En gang imellem skal man lige smide rationalen overbord, og så virkelig gå efter det der gør en glad og lykkelig.” I dagens episode sidder vi i salonen med en kop te til duften af indisk røgelse. Vi tager jer med på vores ferie og reflekterer over alt det, som er kommet til overfladen af tanker og følelser, nu når gearstangen har været i neutral. Og sikken bølgegang det har været. Vi kommer med indsigter i livet ombord på Y, og praktiske tiltag der hjælper os med at navigere gennem hverdagens trummerum. Vi dykker også ned i den feminine vs. maskuline energi med en lille anekdote fra vores kaotiske check-in på Den Dominikanske Republik. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  21. 5

    Flaskepost fra Caribien

    “Innernet; det er den visdom Universet bringer til en, som kommer indefra - i kæmpe kontrast til internettet, hvor der kommer en masse informationer udefra.”Vi har besøgt syv lande på to måneder. Ø-hoppet, haft lun vind i sejlene, hiket til bjergtoppe, danset til karneval, badet i vandfald og været på dinghy- og generatorjagt. I denne episode af Bølgegang tager vi jer med på vores caribiske eventyr, beretter om menneskemøder og tjekker ind efter en stille periode på podcasten.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  22. 4

    Regnvejr i Paradis

    “Det som skaber nat i os uanset om man er her eller derhjemme, det er også det, som efterlader de klareste stjerner og her hvor der er allermest læring at hente."I dagens afsnit dykker vi en tur i dybet og reflekterer over bagsiden af langturslivet. For JA, men går glip af meget derhjemme og nej, vi er ikke ved at tage en universitetsuddannelse, lave babyer eller bygge rede. Men vores tilværelse, omfavner så meget andet, som vi er dybt taknemmelige for, at have valgt til. Vi tager jeg også med i overvejelsen af, at hvis ingen vidste, at vi sejlede rundt om jorden, ville vi så gøre det alligevel.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  23. 3

    Vores første oceankryds

    “Vi har lavet en daglig tjekliste, hvor vi hver dag går båden igennem for at se om der nu er sket nogle skader eller småfejl. Det gør at vi hele tiden kan nå at løse problemet, før at der opstår en større skade”. I dagens episode tager vi jer med i alle forberedelserne af vores første oceankryds.   Hvordan har vi gjort praktisk og vigtigst af alt; mentalt. Optagelsen foregår med højt humør midt på Atlanten, så vi dykker også ned i, hvordan det så egentligt er, at være afsted. Vi har udvidet vores ordforråd, ved at opfinde vores nye yndlingsord brain-clutter. Det, fangsten af vores 50kg krabat af en tun og mange flere sejleranekdoter kan du lytte til i dagens afsnit af Bølgegang.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  24. 2

    Fra frygt til kærlighed

    “Man kiggede virkelig ud over horisonten og tænkte; hvornår kommer det?”Fra Aarhus til Maderia er der godt og vel 2000 sømil. I dagens episode snakker vi om de vigtigste læringer vi har taget med fra netop det stræk, som blev det første på vores jordomsejling. Vi beretter om hvordan de mange frygthistorier vi er blevet fortalt, er blevet omskrevet til positive oplevelser for os ~ og tak for det.Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

  25. 1

    Sjælens sejl

    “En dag kigger du bare på mig, og er sådan der ~ hey Bex, skal du egentligt med?” Tænk engang, et livstransformerende spørgsmål der har sendt os på vores livs eventyr til søs her 4 år senere. I dagens episode inviterer vi jer for allerførste gang med ombord til en hjertesnak om, hvordan det hele startede. Vi dykker ned i, hvem vi er og hvordan vores relation startede ud som et vaskeægte veninde-crush. Vi tager jer med på den rejse, det har været, siden vi besluttede os for at sejle rundt om jorden for 2,5 år siden. Velkommen til god energi, popcornhjerner og can-do mindset <3~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~Vores eventyr kan følges på Instagram og Facebook ~ @sailingyolene Musik af Frederik Schou Jørgensen & Janus Ellegaard

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Ligesom havet kommer livet i bølger. Nogle gange er bølgerne så små, at vi med lethed kan skue ud over den klare horisont, gynge med og leve i flow. Andre gange brækker bølgerne ind over os, og det kan være svært at holde sig oven vande. Vi tror på, at alle livets bølger i virkeligheden kommer med kærlighed og læring - når blot man kigger under overfladen. Og der kan af og til være langt, når vandet synes koldt og grumset. Gennem disse lydbølger inviterer vi jer med ombord på vores indre såvel som ydre rejse til søs. Vi har nemlig sat sejl med kurs rundt om jorden - en rejse hvor vi umage navigerer gennem konstant bølgegang på nye breddegrader. Vores kompas er kalibreret med sjælesnak, søstersind, selvironi, spas, spiritualitet og selvkærlige værktøjer. Vi skal både over og under overfladen. Nu mangler vi bare at få dig med ombord. Du lytter til Bølgegang. Velkommen til.I kærlighed, Anna og Bex.~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

HOSTED BY

Anna Vestergaard & Rebecca Seidelin

CATEGORIES

URL copied to clipboard!