PODCAST · sports
Calciodangolo
by Nicolai Foldgast og Anders Saurbrey
Din italienske tåhyler! Vi diskuterer og nørder italiensk fodbold. Værter: Nicolai Foldgast & Anders Saurbrey
-
42
Serie As flødedrenge: Gonzalo Higuain
Vi er nået til vejs ende ved vores topliste om Serie As flødedrenge, og denne gang runder vi af med en ægte flødebasse; Gonzalo Higuain. Den argentinske skarpretter tørnede ud for Juventus, Milan og mest prominent for Napoli, hvor han slog rekorden for flest mål på en sæson. På trods af flotte mål pr. kamp ratioer, så var det ikke nødvendigvis kosten der hjalp på det, for Gonzo var kendt for at være i god stand og har sikkert nydt godt af Italiens madfristelser. Og er han dermed den største flødedreng?
-
41
Serie As flødedrenge: Kostas Manolas
Kan Kostas Manolas vippe de andre af pinden? Den græske forsvarsspiller var i sin tid i Serie A forbi Roma og Napoli og senere hen Salernitana. Med en pastaglad krop og pomadehår var han på trods af sin position på banen ikke altid glad for at forsvare, så hvor langt kan det sende ham op på listen?
-
40
Serie As flødedrenge: Theo Hernandez
Vi fortsætter i det franske, hvor en vaskeægte flødedreng gemmer sig. AC Milans lynhurtige, målscorende venstreback med den overtatoverede krop og det ofte afblegede hår har bevist, at udover at være en dygtig fodboldspiller, er det også vigtigt at se godt ud i mens, og at det er lidt sjovere at lave mål end at forsvare et. Men er han den største flødedreng?
-
39
Serie As flødedrenge: Sebastien Frey
Er der nogen fodboldspiller, som man forbinder mere med afbleget hår end Sebastien Frey? Den franske keeper, der spillede størstedelen af sin karriere i Serie A, er indbegrebet af flødedreng bedømt på udseendet alene. Fandtes der mere stilede målmandstrøjer, end de store og farverige trøjer, som den afblegede franskmand iklædte sig, og er han dermed den største flødedreng fra Serie A?
-
38
Serie As flødedrenge: Antonio Cassano
Denne sæson byder på endnu en top 5-kamp blandt nogle af de mest ikoniske Serie A-spillere. Vi skal nemlig nu kigge på de største flødedrenge, der har prydet de italienske baner med lækker teknik, hårpomade, vild tøjstil og måske et kilo eller to for meget på maven. Vi begynder sæsonen med ingen ringere end Antonio Cassano, der kan sætte et hak ud fra hver af ovenstående kriterier, men er han den største flødedreng fra Serie A?
-
37
Serie As bad boys: Marco Materazzi
Vi slutter sæsonen stærkt af med Marco Materazzi. Den ikoniske bad boy, der var kontant på banen og åbenbart også i munden, da dens ord førte til et af de mest klassiske øjeblikke i fodboldhistorien med en velkendt fransk skalle i hans brystkasse. Han var benhård, men kan han hamle op med Nainggolan?
-
36
Serie As bad boys: Kevin-Prince Boateng
Fjerde mand i vores bad boy-serie er ingen ringere end Kevin-Prince Boateng. En midtbanekriger med teknik, et godt spark og nogle vilde jubelscener. Den tysk-ghanesiske Milan-mand havde et badass-look, men spørgsmålet er, om at han kan hamle op med de andre bad boys?
-
35
Serie As bad boys: Radja Nainggolan
Igen i dag er dagens bad boy, én der kan skrælle igennem på banen, såvel som udenfor. Den hollandsk-indonesiske halstatoverede midtbanekriger Radja Nainggolan huserede på midtbanen for hhv. Cagliari, Roma og Inter, og gjorde sig bemærket for en hård spillestil, jævnlig cigaret-rygning og en nylig anholdelse i en kokain-sag.
-
34
Serie As bad boys: Paolo Di Canio
I dag skal der gives bad boy-point til en yderst kontroversiel figur i italiensk fodbold, nemlig Paolo Di Canio. Angriberen, der mest huskes for en uheldig hilsen ved en scoring, kunne tage fra sig på banen og ligeledes tale højt om politik uden for banen. Men er han den største bad boy i italiensk fodbold?
-
33
Serie As bad boys: Mario Balotelli
I denne sæson handler det om bad boys! Serie As hardhitters, der både var bad boys på og uden for banen skal rangeres i en top 5, så vi om en måneds tid har fundet Serie As største bad boy! Der rangeres efter spillerens udseende, spillestil, kontroverser og navn. I dag er det hele verdens elskede Mario Balotelli, der er i slutningen af en hektisk karriere, der kunne have været så meget større uden alt kaosset omkring ham. Men er han den største bad boy fra Serie A?
-
32
Skøre trøjenumre i Serie A (Nytårsspecial)
Vi runder af for vores julekalender, der stod i trøjenumrenes tegn ved at sætte fokus på nogle af de skøreste trøjenumre, som er set i Serie A. Fra fødselsår som Flaminis 84 til det helt random som målmand Vivianos nummer 2. Vi ser på historierne bag spillernes numre, ligesom vi får talt om det populære nummer 33. Godt nytår!
-
31
Julekalender: 24. december
Buon natale fra Calciodangolo! Vi åbner julekalenderens sidste låge, hvor ingen ringere end Simon Kjær er at finde. Den blonde danske forsvarsgeneral har på mange måder gjort et stort indtryk i Italien, særligt for sin tid i Milan og Palermo, hvor han rendte rundt med nummer 24. Vi får desuden løst den hemmelige talkode, der har givet os hovedpine gennem december og får talt om den hemmelige spiller, som var svaret på talkoden. God jul og tak for at lytte med til vores julekalender!
-
30
Julekalender: 23. december
En mand med et meget karakteristisk udseende befinder sig bag låge nummer 23. Den argentinske midtbanemand Juan Sebastian Verón ejede midtbanen for det utroligt stærke Lazio-mandskab i 2000, og står klart som en af verdens bedste i samme periode, hvor vores interesse for international fodbold begyndte at komme. Derfor er dagens låge et glædeligt gensyn.
-
29
Julekalender: 22. december
Julekalenderen bliver ved med at overraske, da vi i dag møder ne legende bag låge nummer 22; nemlig Kaká. Den brasilianske Ballon d'Or-vinder var magisk i Milan, og vi kommer rundt om hele hans karriere, bl.a. den grimme ulykke som 18-årig, der formede hans senere dybe kristne tro.
-
28
Julekalender: 21. december
OBS: Vi oplever tekniske problemer, hvorfor afsnit 19 og 20 lader vente på sig - samme tekniske problemer er at finde i julekalenderens kommende afsnit, hvor Nicolais mikrofon er en anelse lavere i lydbilledet. Bag låge nummer 21 regner vi med legendestøv, da det ville passe i den hemmelige talkode. Vi tænker Andrea Pirlo, men i stedet viser det sig, at vi finder Lilian Thuram, som bestemt også har en flot karriere bag sig.
-
27
Julekalender: 18. december
Vi er tilbage i bad boy-territorie bag kalenderens 18. låge, hvor ingen ringere end Antonio Cassano gemmer sig. En ekstremt talentfuld spiller, der måske kunne have haft en endnu større karriere uden hans fanden i voldskhed, omend det måske var noget der gjorde ham så ikonisk som han blev.
-
26
Julekalender: 17. december
Vi er i legende-land igen, hvor ingen ringere end Ciro Immobile gemmer sig bag låge 17. Italieneren har, sammen med Higuain, rekorden for flest Serie A-mål i en sæson, og han bombede længe løs hos Lazio og Gli Azzurri.
-
25
Julekalender: 16. december
En af mændene, der har gjort hestehale cool, og en døende race af kantspillere gemmer sig bag låge nummer 16. Vi skal i dag snakke om ikoniske Mauro Camoranesi, der lavede indlæg fra højrefløjen for Juventus og Italien, hvilket gav ham et par Scudetti og en VM-titel.
-
24
Julekalender: 15. december
En forsvarsspiller fra en af de øverste hylder, men som er ny i Serie A endnu; Mats Hummels. Tyskeren skiftede til Roma i sommer, hvor han ifører sig nummer 15. Vi tager på en tur gennem hans karriere, der har ført ham til og fra Bayern og Dortmund et par gange.
-
23
Julekalender: 14. december
Vi får i dag fornøjelsen af en sand legende bag låge nummer 14, nemlig Dries Mertens. Belgieren er den mest scorende nogensinde for Napoli, hvor han med nummer 14 på ryggen gjorde ethvert forsvar usikkert med sin lille statur og hurtige driblinger.
-
22
Julekalender: 13. december
Det er lucia-dag, og bag heldige nummer 13 gemmer der sig et ægte powerhouse af en back, nemlig Maicon. Brasilianeren hærgede i en årrække på højreflanken hos Inter og senere Roma, og det kastede et par titler af sig.
-
21
Julekalender: 12. december
En sand legende viser sig bag låge nummer 12. Vi går i dag i dybden med Christian Abbiatis karriere, hvor vi taler om hans mange Milan-kampe, hans undervurderede niveau og hans kommentarer om fascisme.
-
20
Julekalender: 11. december
En back i nummer 11 ser man sjældent, men Aleksandar Kolarov sørgede for at gøre sig bemærket for både Lazio og Roma. En offensiv wing back med et brag af et venstrehug, og blot én ud af tre spillere, der har scoret for begge klubber i Rom-derbyet.
-
19
Julekalender: 10. december
Vi fortsætter tendensen med atypiske trøjenumre, hvor Anders Christiansen gemmer sig bag låge nummer 10. Endnu en dansker med historik i Serie A, omend ACs indeholder et mislykket ophold i Chievo.
-
18
Julekalender: 9. december
En ægte titelvinder findes bag låge nummer 9. En atypisk 9'er, der primært udfolder sig på kanten. Nuværende Lazio-spiller, der som én af kun tre spillere har scoret i Rom-derbyet for begge Rom-klubber.
-
17
Julekalender: 8. december
Bag låge nummer 8 skal vi forbi en vis ikonisk nakkefletning og den mand den sidder på. Rodrigo Palacio spillede lidt atypisk med nummer 8 på trods af hans plads i angrebet hos hhv. Genoa, Inter og Bologna. Vi går særligt i dybden med hans Inter-tid, der bød på særligt to gode sæsoner men ingen titler.
-
16
Julekalender: 7. december
Dagens kalender-låge giver os en sand legende og Anders' store idol; Andriy Shevchenko. Den ukrainske legende bombede kasser ind for AC Milan, og havde bl.a. tre sæsoner med 24 Serie A-mål, hvilket kastede en Ballon d'Or af sig. Vi snakker ligeledes om hans fald i niveau efter Chelsea-skiftet og hans både helte- og skurkerolle i straffekonkurrencer.
-
15
Julekalender: 6. december
I dag skal vi til Torino og England, hvor vi taler om et ordentligt skur af en forsvarsspiller i Angelo Ogbonna. Italieneren, der primært foretrækker at spille i bordeaux, nåede måske aldrig helt de højder han var spået til, og vi dykker ned i hans karriere, der også sendte ham forbi Juventus.
-
14
Julekalender: 5. december
Den 5. december beriger os med en ægte diva; Philippe Mexes. Den blonde bad boy tacklede igennem i 12 sæsoner i Serie A for hhv. Roma og Milan, hvilket bl.a. affødte et par røde kort og et forsidecover af den italienske udgave af FIFA 12.
-
13
Julekalender: 4. december
Bag låge nummer 4 befinder der sig en sand Serie A-legende. Genoa-backen var både med til klubben opstandelse i slut 0'erne, ligesom han vendte tilbage flere gange, også i Serie B. Og så er han en spiller, som vi begge har købt flere gange i Football Manager.
-
12
Julekalender: 3. december
Danske Serie A-elskere nød godt af den ekstra opmærksomhed ligaen fik, da Joakim Mæhle brændte igennem på landsholdet og samtidig spillede i Atalanta. Vi dykker ned i hans tid i Bergamo-klubben og håber på en snarlig tilbagevenden til støvlelandet - og tag gerne flere danskere med!
-
11
Julekalender: 2. december
Bag 2. decembers låge finder vi en legendarisk spiller med trøjenummer 2. Inters iltre midtstopper, den colombianske Cannavaro, en spiller som man absolut ikke ville spille mod men elske at have på sit hold.
-
10
Julekalender: 1. december
Velkommen til Calciodangolos julekalender! Vi vil i december gennemgå vores helt egen julekalender, hvor vi taler om en spiller, der er kendt for at spille i det nummer, som datoen foreskriver. I dagens afsnit sætter vi skarpt på en legende mellem stængerne; Nelson Dida.
-
9
Afsnit 9: Finurlige fortællinger - Det vilde titelræs 01/02
Titelræset i sæsonen 01/02 var historisk tæt med tre mulige mestre i sidste spillerunde. Vi går tæt på sæsonen for Roma, Inter og Juventus, hvor særligt sidste spillerunde bød på drama med legendariske spillere i trupperne.
-
8
Afsnit 8: Finurlige fortællinger - Napolis mareridtssæson
Napolis titelforsvar i 23/24 var det dårligste i Serie As historie. Vi dykker i dag ind i, hvad der gik galt, hvordan sæsonen forløb, og hvordan man har rettet op på tingene siden. Vi kigger ligeledes på andre elendige titelforsvar i gennem Serie A-tiderne.
-
7
Afsnit 7: Finurlige fortællinger - Beneventos 29 nederlag
I anden udgave af finurlige fortællinger fra calcioens hjemland er vi rejst til sæsonen 2017-18, hvor Benevento slår rekorden for flest nederlag i en Serie A-sæson. Campania-klubben formår at tabe 29 af de 38 kampe, og vi dykker her ned i sæsonen for klubben og lærer også lidt om hekse i 1300-tallet.
-
6
Afsnit 6: Finurlige fortællinger - Palermos trænerkaos
Vi starter sæson 2 ud med at fortælle om Palermos skøre sæson 2015/16, der bød på hele 6 trænerfyringer. Afsnittet indleder en sæson, der indeholder nogle finurlige fortællinger fra den italienske Serie A.
-
5
Afsnit 5: Italiensk Dream Team - Træner og udskiftere
Vi runder sæsonen af med at færdiggøre truppen med en udskifter til hver kæde og vælge en træner, der skal føre holdet til storhed. Desuden får vi designet spillerdragterne og valgt det mest ikoniske stadion, der skal være vores hjemmebane. Tak for at lytte med til første sæson af Calciodangolo!
-
4
Afsnit 4: Italiensk Dream Team - Angreb
Med mafiakortene ude af spil, skal vi blive enige om de to pladser i angrebet. Vi har ikke valgt de samme, og der skal en forhandling frem af angrebstyper, før vi kan lægge os fast på de to bedste valg til holdet.
-
3
Afsnit 3: Italiensk Dream Team - Midtbane
Vi skal stille en midtbane i diamantformation; en kæde som vi har forskellige holdninger til. Der bliver i hvert fald smidt to mafiakort og forhandlet, inden vi lander på de 4 bedste til holdet.
-
2
Afsnit 2: Italiensk Dream Team - Forsvar
I dag er turen kommet til forsvarskæden, en position med mange om buddet. Hvem af de mange ikoniske forsvarsspillere får en plads blandt de 4 bedste? Og kan vi blive enige om en forsvarskæde?
-
1
Afsnit 1: Italiensk Dream Team - Målmand
Velkommen til Calciodangolo - din italienske tåhyler! Vi vil i denne sæson lave vores dream team af italienske spillere fra Serie A. I dagens episode introducerer vi reglerne for udvælgelsen af holdet, ligesom vi skal sætte et navn på den første post: målmandsposten.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...