Det store svindelnummer podcast artwork

PODCAST · kids

Det store svindelnummer

Der findes skurke i virkeligheden. De begår store kup, bryder ind i pengeskabe, og de snyder og bedrager. Skurkene er ligeglade med, at det er ulovligt, og at de gør andre kede af det. De tænker mest på penge, berømmelse og magt. I den her podcastserie kan du høre om virkelighedens skurke og alle deres svindelnumre. Der er nye episoder af Det store svindelnummer hver torsdag lige her på HULiGENNEM. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel Artwork: Mia McCaul

  1. 33

    Millionærskurken

    Charles er nået til sidste spørgsmål i TV-programmet “Hvem vil være millionær?”. Hvis han svarer rigtigt, vinder han en million pund. Det er over otte millioner danske kroner. Alle i studiet holder vejret. Pludselig regner det med konfetti ned over scenen. Charles har svaret rigtigt! Han har vundet en million! Men det er ikke alle, der klapper af ham. For noget virker mærkeligt ved Charles’ svar. Har han snydt sig til millionen? I den her episode kan du høre om millionærskurken Charles og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Loop Redaktør: Tue Blædel

  2. 32

    Bombemanden

    En kvinde får et kæmpe chok, da hun åbner døren ind til en telefonboks. En bombe springer, og telefonboksen smadrer. Hun er heldigvis okay, men inde i telefonboksen finder politiet et brev. Det er fra bombemanden. Han lover, at han vil slå til igen. Og det gør han. Hjemme i sit hus sidder han og bygger nye bomber. Nu går den vildeste politijagt i gang, og mere end 600 døre bliver fjernet fra telefonbokse. Men hvem er bombemanden? Og vil det lykkes at få ham stoppet? I den her episode kan du høre om en bombemand og hans store svindelnummer.

  3. 31

    Helikopterrøveriet

    En mand og en kvinde bliver vækket af en høj lyd. Det er en helikopter. Den flyver meget lavt. Manden og kvinden kigger ud ad vinduet og ser helikopteren lande på taget af en bygning. Tre røvere hopper ud. De vil bryde ind i bygningen og stjæle penge. Røverne har forberedt sig hele natten. De har lagt kæder med søm ud på vejene, stillet falske bomber foran politiets helikoptere og pakket sprængstof ned i tomme coladåser. Nu er de klar til kuppet. Får de fat i pengene? Og slipper de væk, før politiet kommer forbi forhindringerne? I den her episode kan du høre om en røverbande og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  4. 30

    Suppeflugten

    En duft af suppe breder sig i et fængsel i Japan. Snart får fangerne mad. Men fangen Yoshie har ikke tænkt sig at spise al sin suppe. Han hælder noget af den ned på sine håndjern og kæden omkring sit ben. Det er en del af hans plan. Yoshie hader nemlig at sidde i fængsel. Og han er flygtet flere gange. Men nu er han blevet sat i et fængsel, der er så sikkert, at ingen nogensinde er flygtet derfra. Så vil det også lykkes ham at stikke af denne gang? Og kan suppen virkelig hjælpe ham? I den her episode kan du høre om flugtkongen Yoshie og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  5. 29

    Skriget

    På et norsk museum hænger det berømte maleri “Skriget”. Pål elsker det. Men han vil ikke nøjes med at kigge på det på museet. Han vil have det. Det viser sig dog ikke at være så nemt, men Pål giver ikke op. Han finder det perfekte tidspunkt at stjæle det. Han vil slå til, når vinter-OL i Norge starter. For så holder politiet øje med OL og ikke museet. Pål ved også allerede, hvor han vil gemme maleriet, så ingen finder det. Vil det lykkes ham at slippe væk med det verdensberømte maleri? Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Loop Redaktør: Tue Blædel

  6. 28

    Snydepelsen i New York

    George har fundet en rigtig smart måde at tjene penge på. Han sælger berømte steder i byen New York i USA. Faktisk lykkes det ham at sælge både broen Brooklyn Bridge, Frihedsgudinden, et museum og et spillested. Der er bare lige ét problem. George ejer ikke noget af det. Han er en snydepels. Og de berømte steder er slet ikke til salg. Hvordan kan George snyde folk igen og igen? I den her episode kan du høre om snydepelsen George og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  7. 27

    Julekuppet

    En bil er ved at blive læsset med penge. Der er ekstra mange millioner, fordi det lige har været jul. Nu skal pengene køres ud til banker. Men en tyvebande holder øje med dem. De vil lave hul i hegnet og stjæle pengene. Hvis det lykkes, bliver det kuppet over alle kup. Men tyvene har kun én chance. Om et minut er bilen med pengene kørt. Uret tikker. Vil deres store plan lykkes? I den her episode kan du høre om en tyvebande og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Loop Redaktør: Tue Blædel

  8. 26

    Den falske pilot

    Frank er på vej igennem lufthavnen. Han har sin pilotuniform på, men han er ikke på vej på arbejde. Han skal bare ud at flyve som passager. Piloter kan nemlig flyve uden billet. Det har Frank gjort mange gange. Han flyver faktisk gratis rundt i hele verden og lever et liv i sus og dus. Der er bare lige et problem. Frank ER slet ikke pilot. Han lyver. Så hvad gør han lige, da en rigtig pilot beder ham om at styre flyet? I den her episode kan du høre om en falsk pilot og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  9. 25

    Hundetyvene

    En aften er hundelufteren Ryan ude at gå tur med tre hunde. Deres ejer er den berømte sanger og skuespiller Lady Gaga. Men Ryan passer hundene, mens hun er ude at rejse. Pludselig kører en bil op på siden af Ryan. To mænd springer ud. De kræver at få hundene. Men Ryan nægter at slippe dem. Vil det lykkes mændene at få fat i hundene? Og hvorfor vil de stjæle Lady Gagas hunde? I den her episode kan du høre om hundetyvene og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  10. 24

    De forsvundne guldhorn

    Niels har en hemmelighed. Han har stjålet to meget berømte guldhorn. Nu vil han smelte dem om. Guldhornene er danske nationalskatte fra gamle dage. De er meget værdifulde. Niels har faktisk stjålet dem fra selveste kongen. Når han smelter hornene om, er de tabt for altid. Men hvorfor vil han ødelægge dem? I den her episode kan du høre om guldhornstyven og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  11. 23

    Kloakbanden

    Under jorden i byen Nice løber en masse kloakrør. Der lugter rigtig ulækkert. Men det er Albert og hans tyvebande ligeglade med. De står og graver og hakker nede i kloakken. For lige inde på den anden side ligger en af Frankrigs største banker. Og nu vil de bryde ind i den. Det bliver århundredets kup. Men hvorfor har de vækkeur, gummibåd, ost og pølser med? I den her episode kan du høre om en kloakbande og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  12. 22

    Diamantkuppet

    En morgen opdager politiet, at der har været indbrud i en bankboks. Tyvene har hugget diamanter for millioner af kroner. Men det mærkelige er, at ingen alarmer har ringet. Alt ser normalt ud i alarmsystemet. Men Leonardo og hans tyvebande ved godt hvorfor. De har planlagt kuppet i flere år. De har bygget en kopi af bankboksen, som de har øvet sig på i mørke. Alt er gået efter planen. Det er det største diamantkup i historien. Men da tyvene flygter, kommer de til at begå en kæmpe fejl. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Loop Redaktør: Tue Blædel

  13. 21

    Klatretyven

    Bill er vildt god til at klatre. Næsten som en ægte Spiderman. Men Bill er tyv. Han klatrer op af højhuse og stjæler smykker for millioner af kroner fra de rige og berømte. Nu er han klar til sit vildeste kup. Midt i et stormvejr vil han klatre op til 15. etage og bryde ind hos en af de rigeste mænd i USA. Det er megafarligt! Men han kan ikke vende om nu. I den her episode kan du høre om klatretyven Bill og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Henrik Hamilton Redaktør: Tue Blædel

  14. 20

    Flugten fra øen

    Tre fanger er spærret inde i det mest sikre fængsel i USA. Det hedder Alcatraz og ligger på en ø midt i havet. Men det er fangerne ligeglade med. De vil ud i friheden. Men hvordan slipper man ud af et topsikkert fængsel? Fangerne har en vild plan. De skal bruge en motor fra en støvsuger, en harmonika, noget ægte hår fra et menneske, nogle skeer og en masse regnfrakker. Og så er spørgsmålet jo bare, om fængslet virkelig er så sikkert, som man siger? I den her episode kan du høre om tre fanger og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  15. 19

    Tyven, der slugte smykker

    Joan elsker diamanter. Og hun har fundet en helt speciel måde at stjæle dem på. Hun sluger dem. Hun går simpelthen ind til en juveler og kommer ud med maven fuld af smykker til millioner af kroner. Men hvordan i alverden kan det lade sig gøre, uden at nogen opdager det? Og øhh hvordan kommer de ud af Joans mave igen …? I den her episode kan du høre om juveltyven Joan og hendes store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  16. 18

    Togrøveriet

    En røverbande ligger på lur en mørk nat. De vil røve et tog, der er på vej til London. Røverne ved nemlig, at toget er fyldt med penge. Der er millioner af kroner, så det kan blive århundredets røveri. Men hvordan ved røverne, at der er så mange penge med toget lige præcis denne nat? Og hvordan stopper de et kæmpestort, tungt tog? I den her episode kan du høre om en røverbande og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  17. 17

    Den hovedløse havfrue

    En arbejdsmand får et kæmpe chok, da han er ude at gå tur en tidlig morgen i København. Han kommer forbi den berømte statue Den Lille Havfrue. Men hun mangler sit hoved! Det er simpelthen savet af. Den slags hærværk er en alvorlig forbrydelse. Hvem kan finde på at gøre sådan noget mod Danmarks nationalsymbol? Og hvorfor? I den her episode kan du høre om en mystisk hærværksmand og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  18. 16

    Løgnhalsen

    Ferdinand er den vildeste løgner. Han gider ikke gå i skole, men vil gerne have et godt job. Derfor lyver han bare og siger, at han har en uddannelse. Han skifter også navn hele tiden. På et tidspunkt får han job som læge på et krigsskib. Men han aner jo ikke, hvordan man arbejder som læge. Så hvad gør han lige den dag, han bliver bedt om at operere en patient? I den her episode kan du høre om en kæmpe løgnhals og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  19. 15

    Bankrøversken

    Laila lever på mange måder et helt almindeligt liv, hvor hun går på arbejde og passer sin familie derhjemme. Men hun lever også et hemmeligt liv. Hun er nemlig tyv. Og nu har hun fået en idé til, hvordan hun kan stjæle rigtig mange penge: Hun vil røve en bank. Vil det lykkes hende? Og kan hun holde det hemmeligt for sin familie? I den her episode kan du høre om bankrøveren Laila og hendes store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  20. 14

    Mona Lisa-kuppet

    Maleriet Mona Lisa hænger på et museum i Paris. Det er så berømt og værdifuldt, at millioner af mennesker kommer og ser det hvert år. Men en dag forsvinder maleriet, uden at nogen som helst opdager det. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Hvem har taget det? Og hvor er det? I den her episode kan du høre om en snu kunsttyv og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  21. 13

    De snedige brødre

    Brødrene Franz og Erich Sass er det perfekte makkerpar til at begå store kup. I flere år plyndrer de i Tyskland. De har nemlig fundet en helt genial måde at åbne pengeskabe på. Og de har en plan om at bryde ind i Berlins mest sikre bankbokse. Men snart forsvinder brødrene fra Tyskland, og så begynder der pludselig at ske mystiske og ulovlige ting i Danmark. I den her episode kan du høre om brødrene Sass og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  22. 12

    Fangeflugten

    En gruppe fanger i Vridsløselille Statsfængsel har fået en vild idé. De gider ikke sidde i fængsel mere og vil ud i friheden. De skal bare lige have slået hul i den kæmpestore fængselsmur. Men hvordan laver man hul i sådan en virkelig tyk mur? Jo, fangerne har en snedig plan. Hvis den lykkes, vil det faktisk kun tage ganske få minutter, før de er på fri fod. Hvad mon de pønser på? Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  23. 11

    Flykapreren

    En mand i fint jakkesæt og slips går ombord på et fly i USA. I hånden har han en lille kuffert. Men det er hverken en tandbørste eller rene sokker, han gemmer dernede. For da flyet er oppe i luften, åbner han kufferten og viser den til en stewardesse. Hun stivner. Det ligner en bombe. Men hvad vil manden? Hvorfor har han taget en bombe med ombord på et fly? I den her episode kan du høre om flykapreren D. B. Cooper og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  24. 10

    Kunstkuppet

    To meget kostbare malerier bliver stjålet fra et museum i Nordsjælland, mens der er åbent. Tyvene klipper simpelthen malerierne ned fra væggen og stikker af. For at få malerierne tilbage, sætter politiet gang i en vild aktion. De skal blandt andet bruge to store tasker fyldt med penge og en hockeystav … Fanger politiet tyvene? Og lykkes det at finde malerierne, før det er for sent? I den her episode kan du høre om en gruppe kunsttyve og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  25. 9

    Luksussvindleren

    Anna Delvey bilder folk ind, at hun er stinkende rig. Hun bor på luksushoteller i New York, spiser på fine restauranter og shopper dyrt tøj. Men der er noget, hun skjuler. I virkeligheden er hun nemlig en svindler, der stjæler penge fra andre. Hvordan lykkes det hende at snyde andre? Og hvornår bliver hun opdaget? I den her episode kan du høre om Anna Delvey og hendes store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Astrid Høyer Bom Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  26. 8

    Millionrøveriet

    En gruppe røvere har en plan. De vil stjæle 70 millioner kroner! For at få fat i pengene, må der være styr på alle detaljer. Røverne skal bruge 11 skraldebiler, en gummiged og nogle specielle søm, som de kan punktere biler med. Det bliver Danmarkshistoriens største røveri. I den her episode kan du høre om en hel gruppe af røvere og deres store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  27. 7

    Fupfodboldspilleren

    Bernio Verhagen er ikke særligt god til at sparke til en bold. Alligevel er han blevet en legende i dansk fodbold. I 2019 blev han købt af fodboldklubben Viborg FF, men han nåede kun at træne med en enkelt gang. Han var nemlig ingen stjernespiller, men en snydepels. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Mikkel Brygger Mortensen Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  28. 6

    Smykketyven

    Doris Payne elsker flotte og dyre smykker, men hun hader at betale for dem. Da hun var ung, begyndte hun at stjæle, og så stoppede hun aldrig igen. Hun har rejst verden rundt i jagten på tyvekoster, og på et tidspunkt stjal hun en ring til 20 millioner kroner! I den her episode kan du høre om en af historiens dygtigste smykketyve og hendes store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Mikkel Brygger Mortensen Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  29. 5

    Volvo-røveren del 2

    Det her er anden del af historien om Volvo-røveren og hans store svindelnummer. Volvo-røveren er nemlig slet ikke færdig med at røve banker. Og hans forbrydelser bliver vildere endnu. I den her episode kan du høre om en vanvittig biljagt, en spektakulær flugt og om et meget vigtigt spor, politiet har fundet. Klapper fælden nu? Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  30. 4

    Volvo-røveren del 1

    Matti Markkanen var en berømt bankrøver i 1960’erne. Han stjal mange tusind kroner fra flere forskellige banker, og han flygtede altid i en bil af mærket Volvo. Derfor blev han kaldt Volvo-røveren. Men hvordan kunne han slå til igen og igen? Hvorfor fangede politiet ham ikke? I den her episode kan du høre om Volvo-røveren og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  31. 3

    Eiffeltårnsskurken

    Victor Lustig er en rigtig snydepels. Nu har han fået den vildeste idé. Han vil sælge Eiffeltårnet. Ja, Eiffeltårnet i Paris! Han ejer overhovedet ikke tårnet, men han vil snyde folk. På den måde kan han få penge. I den her episode kan du høre om eiffeltårnsskurken Victor Lustig og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Mikkel Brygger Mortensen Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel

  32. 2

    Pengeskabstyven

    Danmark har haft en sand mestertyv. Han blev kaldt “Det Borende X”. Han var virkelig god til at bryde ind i pengeskabe, og der gik over 20 år, før han blev fanget af politiet. Men hvem var pengeskabstyven? Det var en kæmpe overraskelse, da det blev afsløret. I den her episode kan du høre om “Det Borende X” og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel Artwork: Mia McCaul

  33. 1

    Flugtkongen

    Carl August Lorentzen er en vaskeægte flugtkonge. Han har gravet en 18 meter lang tunnel ud under Horsens Statsfængsel. Det har taget næsten et år at grave tunnelen, og nu er han klar til at flygte. Men meget kan gå galt. Hvad hvis han bliver opdaget? I den her episode kan du høre om en af Danmarkshistoriens største flugtkonger og hans store svindelnummer. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel Artwork: Mia McCaul

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Der findes skurke i virkeligheden. De begår store kup, bryder ind i pengeskabe, og de snyder og bedrager. Skurkene er ligeglade med, at det er ulovligt, og at de gør andre kede af det. De tænker mest på penge, berømmelse og magt. I den her podcastserie kan du høre om virkelighedens skurke og alle deres svindelnumre. Der er nye episoder af Det store svindelnummer hver torsdag lige her på HULiGENNEM. Produceret af Beam Audio Agency Vært: Esben Dalgaard Tilrettelægger: Stine Lynghard Lyddesign: Frederik Ludwigs Redaktør: Tue Blædel Artwork: Mia McCaul

HOSTED BY

Beam Audio Agency

Produced by HULiGENNEM

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Det store svindelnummer have?

Det store svindelnummer currently has 33 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Det store svindelnummer about?

Der findes skurke i virkeligheden. De begår store kup, bryder ind i pengeskabe, og de snyder og bedrager. Skurkene er ligeglade med, at det er ulovligt, og at de gør andre kede af det. De tænker mest på penge, berømmelse og magt. I den her podcastserie kan du høre om virkelighedens skurke og alle...

How often does Det store svindelnummer release new episodes?

Det store svindelnummer has 33 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Det store svindelnummer?

You can listen to Det store svindelnummer on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Det store svindelnummer?

Det store svindelnummer is created and hosted by Beam Audio Agency.
URL copied to clipboard!