PODCAST · history
Gang i gaden
by Station København
Gang i gaden er fortællinger om Københavns gader og stræder, facader og brosten, mennesker og vandrehistorier igennem tiden.Fortalt af Jens-Ulrich Nielsen, der med stor fortælle begejstring, teatralsk indlevelse og passion for det absurde, fortæller alle de historier, der var for korte, for lange, for frække og for skæve til at komme med på hans byvandringer. Jens-Ulrich Nielsen er Cand.mag. I historie, byvandrer og fortæller, Rudolf Steiner lærer og Odd Fellow logebror. Hvis du vil booke Jens-Ulrich til et arrangement, kan du skrive til ham på: [email protected] er produceret af Station København.
-
46
Så er der igen Gang i gaden!
Efter en lang og velfortjent sommerferie, er vi tilbage igen! Og vi starter ud med banditter og knippelsuppe på Nørrebro.I dagens afsnit, tager Jens Ulrich os med rundt på Nørrebro omkring århundredskiftet. For i starten af det 20. århundrede var København en rå by, og få steder var mere råt, end Nørrebro.Vi får en masse historier fra politiet fra den tid. Hør blandt andet om, hvordan 10-årige røg i torturkammer, eller om jyden med uld i posen.Derudover bliver vi også grundigt indført i, hvorfor man ikke vil "køres" til stationen, samt hvorfor man aldrig skal vende ryggen til en fuld slagter!I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
45
Det skete i 90’erne - 1890’erne
I dagens afsnit af Gang i gaden, tager vi fat på et årti, hvor tingene for alvor tog fart i Danmark. Fra telefoner til asfalterede veje, blev starten lagt for en moderne storby.Det var også i 1890, at vi fik den første første maj, da arbejdere i søndagstøj marcherede fra Refshaleøen, og samlede 50.000 arbejdere til fredelig demonstration. Perfekt timet til netop i dag!Derudover hører vi om både en upopulær skat på øl, og en guldkur mod drukkenskab. Og så får vi svar på, om svenskerne virkelig er fedtede med drikkepenge? Og om der virkelig var australske kannibaler, der indtog København?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
44
De byggede København - C.F. Hansen
I dag får vi første afsnit af vores nye tema, om store danske arkitekter. I løbet af den næste tid, vil Jens-Ulrich, fra tid til anden, bringe os historien om nogle af de arkitekter, der har tegnet de bygninger, vi går forbi hver dag, og som har skabt det København, vi kender og elsker.Vi starter med C.F. Hansen, som var søn af kongens ammer. Og hans mors forbindelser, tjente ham godt. Han fik en god uddannelse, og endte som afsender på nogle af vores mest ikoniske bygninger i København.Han har både tegnet det 2. Christiansborg, Vor frue Kirke, samt Københavns Byret. Og så får vi historien om, hvordan småborgerlighed ødelagde hans eftermæle, og hvordan det kan få konsekvenser, når man ikke kan så forskel på sandhed og sundhed.I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
43
Italiensk tryllekunstner, og pøbel-slagsmål
I dagens afsnit får vi den fantastiske fortælling om Pøblen i St. Færgestræde.En livlig fortælling der både inkluderer vægtere og soldater i intern slåskamp, en italiensk tryllekunstner der kan spille billard med fødderne, og syngende lussinger fra en officer.Derudover skal vi også hører om jødernes forhold i København i perioden, samt finde svaret på, hvornår politiet rent faktisk fik uniformer?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
42
Da København blev terrorbombet
Vi har tidligere været forbi Københavns første 2 brande, og nu tager vi så den 3. Men denne gang var det hverken sjusk eller uagtsomhed, men i stedet helt overlagt.I 1807, 6 år efter slaget på reden, er den igen galt med de englændere. Denne gang omringer de København, og sender brandbomber ind over civilbefolkningen, i hvad der er døbt ‘Københavns bombardement’.Vi kommer selvfølgelig både ind på opløbet, med alt fra Napoleon til dansk kampånd, samt efterspillet, med alt fra Napoleon til dansk kampånd.Hør både fortællingen om Steen Bille der blev berøvet sit martyrium, tegneserie-bomber, en hær der dårligt var en hær, samt om skotter i Søndermarken har underbukser på?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
41
Fortællingen om de 3 søer, der blev til 5
Nu hvor forårsvarmen så småt er ved at snige sig ind på vores smukke hovedstad, er det selvfølgelig nærliggende at gå en tur rundt om søerne. Så det gør vi!Men vores tur går ikke fra den ene ende til den anden, men i stedet gennem tid. Vi starter tilbage hos Christian d. 4, og bevæger os hele vejen op til biograffilm i Planetariet (som du ikke må kalde det!)Hør både historien om Søpavillionen, fugleøen der erklærede krig mod USA, og hvordan man bekæmper kommunisme.Vi får også svar på hvor kongens port lå? Og hvor langt der egentlig er rundt om søerne? Og hvem var dronning Louise?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
40
Slaget om Operaen og flåden
Efter vores hyggelige tur ud af Vesterbrogade, er vi nu tilbage i det gamle København. Mere præcist, den gamle flådehavn bag Christianshavn.Som de faste lyttere nok allerede har gættet, skal vi naturligvis høre om flådens historie. Man skal kende Jens-Ulrich dårligt, hvis man ikke forventede det!Men vi kommer også forbi nogle af de mere “moderne” bygninger i området. Blandt andet Operaen, der dårligt har opført et stykke, der kan stå mål med det drama der udspillede sig, da den blev bygget.Vi kommer også forbi den kontroversielle Eik Skaløes plads, og finder svaret på, hvordan man kølhaler, og om Danmark virkelig reddede Madeira vinen?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
39
I bunden af Vesterbrogade finder man toppen af København
Vi slutter vores vandring ud af Vesterbro på toppen. I bogstaveligt forstand. For på toppen af Frederiksbergbakke, ligger det gamle kongeslot, hvorfra man kan kigge ind over vores hovedstad, og se pinsesolen danse.Med alt fra historien om Det Ny Teater, en forbudt allé, til historien om Bing og Grøndahl, får vi vendt de sidste gemte historier der ligger og venter på Vesterbro.Vi får også opklaret, hvad Vesterbros ældste sorte hest er? Hvad der blev af Gajo- manden? Og om man kan finde Chaplin-film på Vesterbro?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
38
Vi slingrer videre ned af Vesterbrogade
I dagens udgave af Gang i gaden, fortsætter vi ned af Vesterbrogade. For selvom der er en del historier oppe i toppen, så er der stadig en masse guld der ligger og venter, nede i det “grå Vesterbro”.Vi skal f.eks. høre, hvorfor det bliver kaldt “Det grå Vesterbro”. Og hvorfor man skal være varsom med at kalde det ved dette liden flatterende navn, hvis man ikke skal overfuses af ældre Vesterbrog damer.Vi får også historien om Skydeselskabet, der skød papegøjen, og måske en lille pige? Og hvordan en københavnsk borger, der ikke kunne skyde papegøjen, i stedet valgte at stjæle den.I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
37
Hovedbanegården ligner en gammel tårestribet film
Vi starter vores gang ned af Vesterbrogade i dag. Og Vesterbrogade starter med et mærkværdigt samspil af mange tidsånder.Fra Frihedsstøtten, rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse, som er elegant placeret midt på vejen. Til Hovedbanegårdens facade, der gør sig godt i både dags- og aftenlys. Til det 60’er-moderne SAS-hotel.Hør både historien om modeltoget på Hovedbanegården, hvorfor Frihedsstøtten er en kopi, samt hvilke film man blandt andet kunne se i Scala i 90'erne.I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
36
Det kræver en festkonge, at åbne en forlystelsespark
I dagens afsnit, vender vi middelalderbyen ryggen, og begiver os uden for voldene. Dog ikke voldsomt langt. Faktisk bare lige over på den anden side af gaden. Men det er jo en start!Og det i bogstaveligste forstand, for det er nemlig starten på vores tur ud af Vesterbrogade. Så vi starter selvfølgelig med vores national-varemærke - Tivoli!Hør om Tivolis grundlægger, levemanden Georg Carstensen, og hans festfyldte liv. Derudover får vi både svar på hvilke dele af det moderne Tivoli der også stod dengang, samt hvordan Tivoli spiller sammen med Grundloven?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
35
Valkendorfsgade gemmer sig bag hus og kirke
I dag har vi en rigtig ‘Gang i gaden'-classic. Vi skal nemlig på byvandring langs den idylliske og ofte oversete Valkendorfsgade.Vi får naturligvis historien om Christoffer Valkendorf, samt en grundig gennemgang af Helligåndskirkens historie.Hør både om hvordan den blev bygget som et kloster, samt fortællingen om Thorvaldsens døbefont.På resten af turen hører vi både om hunde-massakre, hekseafbrændinger samt hvor både arbejderkampen og Gyldendals forlag startede!I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
34
Vi starter 2025, med et besøg på Nyholm
Den danske vinter er fyldt med støvregn og blæst. Så da det ikke kan anbefales at traske den åbne og vindudsatte Nyholm rundt, tager vi dig i dag med på en virtuel byvandring, du passende kan lytte til i din varme stue.Vi skal både høre om hvordan man kan industrialisere skibsbygningen i Danmark, og så dø af stress, samt hvordan miner ikke egner sig til at blive opbevaret i brændende bygninger.Derudover får vi svar på, hvornår solen tidligst står op i Danmark, og hvem der byggede den ikoniske mastekran!I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
33
Julespecial, med nisseøl og risengrød
I dagens afsnit, skal vi naturligvis omfavne den skønne tid vi er i. Og det gør vi ved at dykke ned i julens traditioner. Og hvad er mere traditionel dansk, end mad og øl?Vi får både historien om julegrøden, der blev til risengrød, og hvorfor J-dag blev rykket til om fredagen. Derudover får vi også julehistorier om drillenisser med halsbrækkende ballade, og et juleeventyr fra vores egen J.U. Nielsen.I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
32
Julespecial - Fra Disneys juleshow til det første juletræ i København
I dag skal vi på jule-byvandring. Eller, det vil sige, vi kommer så langt omkring at det nok er bedst at blive derhjemme. Sæt dig i lænestolen, og hyg dig. For vi tager ikke kun ned af én gade i dag. Vi skal både til Amager, Indre by og England?Vi får både historien om det første juletræ i København, samt hele historien bag Disneys juleshow. Og så finder vi også svaret på, hvor vores juletraditioner stammer fra, og om vi virkelig kan takke Charles Dickens for firmajulegaver?I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
31
Om voldsparate slagtere og beskidte bagere
I dagens afsnit, skal vi ud og lave lidt juleshopping i København. Vi tager nemlig til bageren og slagteren.Jens-Ulrich giver os hele historien om bagernes og slagternes historie. Hvordan blev håndværkerfagene oprettet, hvornår kom laugene ind, og hvor stod de her i byen?Vi skal både høre om hvor tit bageren vaskede hænder, om man kan smage at ens brød er stegt i hestefedt, og hvorfor slagteren går med bowlerhat.Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
30
Vi tar til skønsang i Åbenrå
Ja, det lyder måske lidt fjollet, at en Københavner podcast smutter til sønderjysk kaffebord. Men vi har simpelthen snydt jer med titlen. For det er ikke den sønderjyske by, men i stedet vejen Åbenrå i det nordlige hjørne af indre by.Her får vi historier om Herberg og stodderkonger, samt calvinisme og mafioso-metoder blandt daglejere. Og så bliver vi også beriget af en nyfortolkning af Cæsars folkevise “Julia, Julia”I studiet:Jens-Ulrich Nielsen
-
29
Nikolaj Kvarteret. Ikke for sarte sjæle
I dagens udgave af Gang i gaden, skal vi forbi kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Og vi skal nok allerede her komme med en advarsel. For vi skal høre den meget brutale historie, om unge bondepiger, der blev ‘solgt’ ind i prostitution, i en form for hvid-slavehandel.Det er dog ikke kun frygteligheder dagens afsnit er fyldt af. Vi kommer også forbi tidsstolpen i spiret, julemandens kirke, og hvordan man for en lille mønt, kunne danse og skeje sig ud, på danseboderne.Og så får vi opklaret, hvorfor man kalder området for Mayonaise Kvarteret.Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
28
Kongens Have har både statue og legeplads af H.C. Andersen
Selvom vejret ikke indbyder til tæppe og engangsgrill, har Jens-Ulrich alligevel valgt at tage en tur i parken. Nærmere bestemt Kongens Have.Vi får hele historien om Kongens Have i kronologisk rækkefølge. Eller, sådan cirka i hvert fald.Hør både om hvad man dog kan bruge et lysthus til, om svanekværkende børn er bedre end nøgne kvinder, og en tragikomisk gøglerhistorie.Vi får også opklaret, om H.C. Andersen ville huskes for sine eventyr, og hvem der udførte det dristige løvetyveri.Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
27
På Gammeltorv ombygger vi historiske springvand, og freder 7/11
I dagens afsnit af Gang i gaden, skal vi rundt om Gammeltorv. For dengang at Gammeltorv ikke var så gammel, var det samlingspunkt for hele byen.Vi får historien om springvandet der sprøjtede vin ud til de tørstige københavnere. Det gamle rådhus der lå midt på torvet. Den Hirschsprungske samling, og den jødiske cigarsælger.Plus vi får svaret på, hvorfor det hedder en stikprøve og bondefangeri? Og om man kan drikke vandet fra Caritasbrønden?Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
26
Vi tager op af Strandgade, sammen med Tordenskjold
Indtil nu i podcastserien, har vi været forbi en ordentlig håndfuld søhelte. Men én har dog glimret ved sit fravær. Det råder vi bod på i dag, hvor vi dykker ned i Peter Wessel, eller bare ‘Tordenskjold’.For han boede på Strandgade på Christianshavn da han døde, og Jens-Ulrich giver os et overblik over alle fortællingerne om Tordenskjold. Hvilke kan man stole på, og hvilke er bare Tordenskjolds soldater?Derudover får vi også svar på, om der var andre søhelte der levede på samme vej? Om der nogensinde har været et rådhus i spegepølsehuset på hjørnet? Og naturligvis, om Jens-Ulrich kan lide udenrigsministeriet?Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
25
De studerende drikker og går med kåre i Latinerkvarteret
I dagens Gang i gaden, tager vi ned forbi Store Kannikestræde, og med et kort visit til Lille Kannikestræde.Vi kan naturligvis ikke snakke om Store Kannikestræde, uden at snakke om kollegierne, og de studerende der beboede dem. Vi skal både høre historien om væbnet kamp mellem de studerende og håndværkere, hvordan man bankede dumhed ud af de unge mennesker, samt hvor ‘Højt fra træets grønne top’ er skrevet.Derudover forsøger vi at finde svaret på, hvem Admiral Gjede var, om brandsikre kollegier kan brænde, og om protestantismen virkeligt kan overvinde kærligheden?Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
24
Slaget på Reden. Eller Ræden?
Vi tager til søs i dagens udgave af Gang i gaden. Men vi sejler ikke langt væk. Faktisk skal vi kun lige ud for Københavns volde, hvor søslaget “Slaget på Reden” fandt sted.Vi får både diskuteret hvordan man udtaler “Reden”, hvordan man tvang københavnerne i krig, hvorfor vi overhovedet endte i krig, samt søhelten der kom for sent til kampen.Og så vender vi naturligvis også tømmerflåde-gate, hvor nordmændene prøver at stjæle narrativet om, at det var en norsk og ikke dansk ung mand, der fik den store Lord Nelson til at ryste i bukserne.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
23
Vi taler om Københavns forsvar
Nej, der er ikke tale om at Jens-Ulrich pludseligt har valgt at starte en fodbold-podcast. Vi taler forsvar i krudt og kugler-forstand.I dagens podcast skal vi forbi det forsvarsværk, der har beskyttet vores kære hovedstad, siden tidernes morgen. Eller, i hvert fald fra før Biskop Absalons tid. For modsat hvad mange tror, var der allerede en form for forsvarsvold, i tiden før Københavns grundlæggelse.Derefter kommer vi også forbi voldene Christian d. 4. byggede, og Jarmers Tårn på H.C. Andersens Boulevard.Vi får både fortællingen om Karl Gustav krigene, hvor vi både fik buksevand og enevælde.Og så skal vi naturligvis også forbi Kastellet, hvor der både gemmer sig historier om protestantisk idealisme, Tordenskjold og sørøverkonger.Og så slutter vi med at afsløre beliggenheden på det skjulte Danmarks monument.Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
22
Vi husker Københavns glemte brand
Når man taler om Københavns brand, er det ofte den store fra 1728 der menes. Men der var også branden i 1795. Flådens tømmer gik i brand, måske via en piberygende vagtmand, og snart spredte branden sig rundt i de københavnske gader.Men selvom branden ikke fylder meget i moderne historiebøger, så gemmer der sig stadig mange små finurlige fortællinger. Hør om den gale konge, der blev pryglet af sine tjenere, Københavns gamle nye-rådhus, og hvorfor brandbilerne ikke måtte komme ind på flådens matrikel.Derudover kan vi også takke branden i 1795 for, at vi har vejskilte, runde hjørner på husene og brandforsikringer i dag.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
21
Man går nøgen i bad i Badstuestræde
I dagens afsnit af Gang i gaden, bliver vi nede i området omkring Gammel Strand. Nærmere bestemt Badstuestræde.Vi kommer både ind forbi en herretøjsbutik som ikke ligger der længere, og københavner-caféen, der stadig gør. Og så bliver vi i det merkantile hjørne, når vi får historien om mælkepigen, der solgte dejligt tykt mælk.Derudover skal vi også forbi ‘Far’ fra ‘Far til fire’ og få forklaringen på, hvem den mystiske Rasmus Rask i virkeligheden var?Og så kommer man jo ikke udenom alle badstuerne, der lå i gaden, som både var fyldt med nøgenhed, ‘hygge’ og syfilis.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
20
Om byens gange, mellem gader og stræder
I dagens afsnit af Gang i gaden, skal vi forbi nogle af det gamle Københavns gange. Eller gyder, som man nok ville kalde det i dag.Vi får både historien om den rød/blå/hvide spiral man ser foran barbershops, som har en noget mere usanitær oprindelse. Og så kommer vi også forbi historien om gule ærter på Gammel Strand.Derudover skal vi også runde den spæde start på arbejdsorganisering og Netto, plus vi får et indblik i prostituerede og den første optælling af kvinder i arbejde.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
19
Magstræde, fyldt med historier om brændevin, smog og guldhorn
I gamle dage lå Magstræde under vand. Men der stod lokummer på pæle, og efter nogle hundred år fik københavnerne, ved dedikeret indsats, fået fyldt kanalen op. Hør denne ildelugtende historie i dagens afsnit af Gang i gaden, hvor vi også skal forbi historien om rendesten.Og så svarer vi på, om galgeskilte virkelig var skyld i Københavns brand, samt hvordan man laver en brændevins-bomb med mælk. Og så kommer vi selvfølgelig forbi tyveriet af guldhornene, hvor Magstræde spiller en stor rolle!Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
18
Der kan stadig købes skind i Skindergade
I dag tager vi på tur ned af Skindergade, med få afstik til Vimmelskaftet og Gammeltorv. Vi skal både høre historien om, hvordan nepotisme i håndværkerfagene, førte til et “Game of Thrones” opgør, og fortællingen om at gå i barndommens gade foran en legetøjsbutik.Vi får også opklaret hvor Danmarks ældste italienske restaurant lå, hvilket hus der havde tre forskellige store danskere boende, og hvorfor man både havde nøgne damer samt små nøgne børn som statuer.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
17
Nyboder er hverken 'ny' eller 'boder'
I dagens afsnit af Gang i gaden, tager vi på tur rundt i Nyboder. De karakteristiske små gule rækkehuse, der ligger bag kastellet. Hør blandt andet historien om, hvorfor Christian IV. byggede området, og hvilken farve de havde dengang.Vi kommer også forbi natmandens beskidte hævn for manglende nat-bajere, hvor 'tømmermænd' stammer fra, og hvordan man kan klare sig uden trapper. Derudover får vi også fortællingen om de 3 ‘navn-gader’, og mændene der gemmer sig bag.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
16
Christiansborg, med brand, voldgrav og ridebane
I dagens afsnit tager vi til Slotsholmen. Hør om hvordan Biskop Absalon anlagde en borg, og dermed grundlagde København, og hvordan først Københavns Slot og derefter Christiansborg endte på samme sted.Vi skal både høre om, hvorfor man altid skal huske at fjerne sin voldgrav, historien bag tårnet, og faren ved at bygge varmeanlæg i træ. Og hvornår er det nuværende Christiansborg egentlig bygget?Vært:Jens-Ulrich Nielsen
-
15
Om den brede gade i Frederiksstaden
Jens-Ulrich runder i dag Frederiksstaden af ved at tage en tur ned af gaden, der oprindeligt hed Norgesgade, men i dag er kendt som Bredgade.Vi skal både forbi 17-hundredtallets instagram-kultur, og røde øre på de Københavnske saloner. Derudover kommer vi forbi Danmarks største slavehandler, og den ironiske fortælling om, hvordan han næsten blev kidnappet, og ført på et skib til et fremmed land mod sin vilje.Hør også historien om den første katolske kirke, og en fordrukken konge, der gav belysning til de blinde.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
14
Historien om jøder, muséer og hårbånd i Krystalgade
I dagen afsnit af Gang i gaden, er det Krystalgade Jens-Ulrich tager under kærlig behandling. Og man kan naturligvis ikke tale om Krystalgade, uden at nævne Københavns Synagoge.Hør både historien om den store synagoge i Krystalgade, samt hvor de første synagoger i København lå. Og tæt forbundet med de historier, er naturligvis historierne om de første jøder i København. Vi kommer også forbi muséet der blev til en kontorbygning, reformjøder, hårbåndssælgende gadegøglere, samt det lidet flatterende navn på Krystalgade i gamle dage.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
13
Om Amalienborg og en kirke der bliver marmor med tiden
I dagens afsnit skal vi som titlen hinter af, høre historien om blandt andet Amalienborg. Hvem byggede den, og hvad er egentlig forskellen på de 4 palæer?Vi gennemgår også historien om rytterstatuen i midten af pladsen, hvor der både gemmer sig historier om huller i loftet, hester der galloppere i 4 år, samt hvorfor Frederik d. 5. ridder på en pony?Til sidst tager vi op af Frederiksgade til Marmorkirken, som ikke er bygget af marmor. I hvert fald ikke endnu. Hvordan det hænger sammen, samt meget andet, får du forklaringen på i ugens afsnit af Gang i Gaden!Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
12
Holmens Kanal - Fyldt med historier og lort
I dagens afsnit af ‘Gang i gaden’, tager vi på en tørskoet ‘kanalrundfart’ langs Holmens Kanal. For som navnet på vejen antyder, var der tidligere anlagt en kanal, hvor vejen ligger i dag.Hør hsitorien om starten på den danske ‘Wall Street’, gemte skatte i søheltes kister, og historien om Tordenskjolds soldater. Og så får vi selvfølgelig også fortællingen om, hvorfor koleraen, og som titlen på afsnittet antyder, hvad der ‘følger’ af kolera, gjorde at den gamle kanal måtte gemmes væk under gaden.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
11
Gennem Amalienborg løber Amaliegade
I dagens ‘Gang i gaden’, skal vi gå langs én af Københavns mest turistbefærdet gader. Men selvom folk på gaden oftest er i transit til og fra Amalienborg, må man ikke overse de spændende historier der gemmer sig på Amaliegade.Hør blandt andet om, hvordan vi havde et ‘Vinter Tivoli’, hvor den fredelige danske revolution udsprang. Eller historien om, hvordan man for første gang kunne søge hjælp som ufrivillig gravid. Derudover kommer vi både forbi slavehandlere, fattighuse og nogle stensøjler, der er lavet af træ!Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
10
Vi tager på tur rundt på skønne Christianshavn
I dagens ‘Gang i gaden’, skal vi over gaden, både neden og oven vande. Det er nemlig de 2 gader, der ligger på begge sider af Christianshavns Kanal, vi følger rundt. Og vi er heldige, for havde Christian IV ikke insisteret, så var der ingen kanal man kunne nyde en øl ved i dag.Hør hvorfor Christian IV stod fast på at Christianshavn skulle have en kanal ligesom en særlig europæisk hovedstad, samt hele historien om B&W, Lagkagehuset, kvindeligt tugthus, og en særdeles god pølsevogn!Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
9
Særafsnit - Historien om Børsen
I denne uges afsnit, skal vi naturligvis tale om Børsen. Hør både hvorfor Christian d. 4. valgte at bygge den, til en noget lunken modtagelse, og få fortællingen om det sagnomspundne dragespir. For var det i virkeligheden drager? Stod det på taget? Og hvad farve havde det? Svaret er næppe hvad du tror!Vi kommer også forbi alle de gange Børsen tidligere har været i fare! Om det var pga. engelske bomber eller vanrøgt, har Børsen bestået. For slet ikke at tale om de mange gange, den overlevede store bybrande.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
8
Nybrogade, nær ved Gammel Strand
Vi skal i dag på podcast-vandring langs kajen ved Nybrogade. Vi starter nede ved Kulturministeriet, og bevæger os langsomt men sikkert op mod Frederiksholms Kanal.Hør både hvilken havn der hentydes til i 'København', opfindelsen af wienerbrød, samt løsningen på historie-mysteriet om pæretræet.Derudover kommer Jens-Ulrich også forbi national “helten” Niels Ebbesen, Slaget på Reden, og hvorfor at Bertel Thorvaldsen ikke brød sig om sit eget museum.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
7
En tur ned af Landemærket
I dagens afsnit af Gang i Gaden, tager vi på tur ned af Landemærket. Den ofte oversete gade, der går fra Rundetårn og ned til Kongens Have.Hør Jens-Ulrichs grundige gennemgang af historien om Rundetårn, hvor vi både kommer ind på Tycho Brahe, og inspirationen fra et skævt tårn i Pisa.Derefter trasker vi ned mod 60’rnes destruktive byfornyelse, og det store Egmont-hus, før vi til sidst hører røverhistorier om russiske forbrydere, der gemte sig i Københavns berygtede Brøndstræder.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
6
Gråbrødretorv - fyldt med fiskeblødere og landsforrædere
Selvom man i dag kun fanger duften af cafémad og frisk skænkede fadøl på Gråbrødretorv, har det tidligere kradset noget så grumt i næsen. Tag med Jens-Ulrich på tur rundt om pladsen, og hør om slagtere, fiskeblødere og sæbekældere, der var dårlige naboer for næsen.Vi kommer også forbi huset Dirch Passer boede i, en royal kvindefejde, og en landsforræder du med fordel stadig kan trampe på! Sidst løfter Jens-Ulrich også sløret for en lille hemmelig smutvej, der måske kan gøre din næste tur rundt i vores by lidt hurtigere.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
5
Nyhavn - Fra Shanghai og til Kahyt
Først gik våren gennem Nyhavn, og nu følger Jens-Ulrich. Tag din podcast i ørene, og trask fra Kongens Nytorv mod Skuespilhuset, og lad Gang i Gaden slavisk fortælle om hvert et hus, gadehjørne og smøge du møder på vejen.Hør både fortællingen om fulde svenskere, spøgelseshuse, og om det virkeligt var slaver, det udgravede Nyhavn. Vi kommer også forbi en af verdens ældste tatoveringsforretninger, tilmurede bordel-vinduer, samt hemmelige H.C. Andersens digte, der ligger gemt i en statue.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
4
Den om kongens nye torv
Kongens Nytorv i bunden af strøget, er én af Københavns mest ikoniske pladser. Men hvad er historierne der gemmer sig bag bygningernes facader?Tag med Jens-Ulrich rundt på pladsen, med små afstik til de tilstødende gader, når vi både vender kaffestuer, beverdinger og underholdning, der ej blot er til lyst. Få svar på hvorfor borgerskabets børn skulle ses på Østergade, hvad historien er bag Magasin du Nord, samt hvorfor man ikke skal bygge en statue af bly.Vært: Jens-Ulrich Nielsen
-
3
Om Jødekongen og antisemitisk litteratur
Antisemitismen er desværre ikke en ny opfindelse. Selv i vores eget København, har hadet mod jøder været til stede i flere århundreder. I denne udgave af ‘Gang i Gaden’, tager Jens-Ulrich Nielsen os med på en historisk rejse, fra senmiddelalderen, og videre op gennem oplysningstiden, og fortæller om antisemitismens konstante tilstedeværelse. Vi kommer både forbi litteraturfejden i 1813, tæskehold i årene efter, og fortællingen om en politimester, som ikke var sin opgave voksen.Podcasten er produceret med støtte fra Slots- og kulturstyrelsenVært: Jens-Ulrich Nielsen
-
2
Der boede en bager i Nørregade
I dette afsnit af Gang i gaden, guider Jens-Ulrich os igennem Nørregade med små og store historier, der er værd at hæfte sig ved. Podcasten er produceret af Station København
-
1
Københavns brand - altså den første
I dette pilotafsnit af podcasten Gang i gaden, fortæller Jens-Ulrich Nielsen om Københavns brand i 1728, som på mange måder var den perfekte storm af "en ulykke kommer sjældent alene" Produceret af Station København
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Gang i gaden er fortællinger om Københavns gader og stræder, facader og brosten, mennesker og vandrehistorier igennem tiden.Fortalt af Jens-Ulrich Nielsen, der med stor fortælle begejstring, teatralsk indlevelse og passion for det absurde, fortæller alle de historier, der var for korte, for lange, for frække og for skæve til at komme med på hans byvandringer. Jens-Ulrich Nielsen er Cand.mag. I historie, byvandrer og fortæller, Rudolf Steiner lærer og Odd Fellow logebror. Hvis du vil booke Jens-Ulrich til et arrangement, kan du skrive til ham på: [email protected] er produceret af Station København.
HOSTED BY
Station København
Loading similar podcasts...