-
7
Historisk nyt maleri af Kronborg afsløret
I 2022 udgav den helsingoranske erhvervsmand Jan Flintrup bogen ”Omkring Kronborg – en malerisamling fortæller”. Over 80 sider vises en række af de Guldalder Kronborg-malerier, Jan Flintrup har samlet, og de er alle beskrevet på fornem vis af tidligere museumsinspektør samt arkivar ved Museerne i Helsingør, Lars Bjørn Madsen. Forsiden af bogen prydes af et imponerende billede af Holger Danske malet i fotorealistisk stil af den danske kunstner Thomas Kluge, der blandt andre har portrætteret kongefamilien. Som en afrunding på hele projektet har Jan Flintrup bedt Thomas Kluge male et billede af Kronborg. Det fremtræder på samme måde i fotorealistisk stil, og det er nu afsløret for offentligheden i forbindelse med åbningen af udstillingen ”Evigt og altid – Kronborg”, hvor man både kan se Thomas Kluges nye billede, de billeder Jan Flintrup har samlet samt en lang række effekter leveret af de borgere, der elsker deres slot. Helsingoraner var til stede for både at høre Thomas Kluge berette om arbejdet samt få en snak med såvel Jan Flintrup som slotschef Christian Struckmann Irgens om udstillingen.
-
6
Er blå stue tabt for altid…?
”Vi har opbygget en høj grad af tillid til hinanden, og det ser jeg ikke nogen grund til at ændre på.” Sådan siger løsgænger Thomas Kok, da podcasten Helsingoraner får en snak med ham og Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet efter den endelige vedtagelse af budgettet for Helsingør Kommune 2024. I en snak med to af de absolutte frontfigurer i budgetforhandlingerne spørger Henrik Malmgreen naturligvis ind til samarbejdsklimaet i byrådet frem til næste kommunalvalg. Såvel Thomas Kok som Claus Christoffersen håber – på trods af det snævre røde flertal – på det fremadrettede brede samarbejde. Helsingoraner har naturligvis inviteret borgmester Benedikte Kiær til at deltage i samtalen, men hun har ikke ønsket at medvirke. Så hvor bredt samarbejdet rent faktisk bliver, kan kun tiden vise. Foreløbig er afvisningen fra blå stue ikke til at tage fejl af…!
-
5
Ny chefredaktør med mange talenter
Vidste du, at Helsingør Dagblads nye chefredaktør, 48-årige Søren Johannesen, har skrevet damebladsnoveller under pseudonymet Jane Hansen? Nej vel. Han har også været freelanceskribent for Dansk Frisør & Kosmetikerforbunds organisationsblad Spejlet – men frem for alt har han ligeledes bred erfaring inden for såvel uge- som dagspresse. En praktisk erfaring, som desuden over tid er funderet i en bred teoretisk og ledelsesmæssig baggrund. Henrik Malmgreen fra Podcasten Helsingoraner har talt med Espergærde-drengen Søren Johannesen om en journalistisk karriere, der startede som 12-årig, hvor han fik optaget sin første artikel i Helsingør Dagblad. Nu er ringen sluttet, og Søren Johannesen er en meget glad chefredaktør. (Foto: Lars Johannessen)
-
4
Helsingør Handel går nye veje
Henrik Malmgreen fra podcasten Helsingoraner har været på besøg hos Helsingør Handel for at få en snak med formand Piet Petersen fra SparNord og citykoordinator Kim Backe om et helt nyt tiltag, der blandt andet går ud på at tiltrække nye kræfter til foreningens arbejde uden for egne rækker. Sammenhold gør stærk, siger man, og det er der i foreningens optik brug for, men optimismen for fremtiden er stor – især hvis samarbejdet med politikere og især embedsværk kunne fungere om ikke mere smertefrit så i hvert fald hurtigere. (Foto: Henrik Malmgreen)
-
3
Nu skal Hornbæk Kunsthal for alvor realiseres
Støtteforeningen for Hornbæk Kunsthal har fået ny bestyrelse. I den anledning var der for nylig en event i Hornbæk på den grund ved siden af minigolfbanen, hvor en planlagt kunsthal tænkes placeret. Ifølge Christina Hvid, der er formand for den kunstfond, som arbejder aktivt med blandt andet finansiering af projektet, er den nye bestyrelse en form for startskud til en forstærket indsats for at få planerne realiseret. Henrik Malmgreen fra podcasten Helsingoraner var til stede for at få en snak med Christina Hvid samt med Peter Fangel, der sidder i bestyrelsen for støtteforeningen og desuden har hjulpet fonden med at udvikle planerne for området. Målsætningen at skabe noget nyt, der skal integreres tæt i områdets historie.
-
2
Vi er for gode til at pege fingre af hinanden
Det er blevet den 1. august, og kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard har været rorgænger for Helsingør Kommunes cirka 5.000 ansatte i 5 måneder. I en samtale med Henrik Malmgreen gør han status over den første tid i direktørstolen, og egentlig er han ganske godt tilfreds. Rasmus Bjerregaard har i en årrække været bosat i Helsingør, så han træder ind i jobbet med åbne øjne, velvidende, at embedsværket flere gange har måttet stå på mål for seriøs kritik. Rasmus Bjerregaard er imidlertid af den opfattelse, at lige så vel som kritik kan være berettiget, kan den også være uberettiget. Det vigtigste er at være åben og forholde sig til den – og ikke blot pege fingre af hinanden. (Foto: Thinkalike)
-
1
Styres Helsingør af en politisk magtelite…?
For nylig droslede Jan Flintrup fra Living Invest markant ned på sit samarbejde med kommunen. Han er træt af lange sagsbehandlingstider, forskelsbehandling, rigid fortolkning af love og paragraffer samt ikke mindst en politisk magtelite uden opposition i byrådet. En politisk magtelite, der sammen med embedsværket i adskillige tilfælde har styret beslutningsprocesserne i et lukket kredsløb uden indsigt for andre. Jan Flintrup efterlyser langt højere grad af åbenhed og fleksibilitet i samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Henrik Malmgreen taler her med Jan Flintrup om den aktuelle problemstilling. Han mener, det er blevet tid til at ryste den politiske pose…! (Foto: Torben Sørensen)
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Et borgerfællesskab for Helsingør
HOSTED BY
Helsingoraner
Loading similar podcasts...