PODCAST · business
Øjeblikket
by Heartbeats
'Øjeblikket' er en podcast fra Danske Spil i samarbejde med Heartbeats.Der er nogle afgørende øjeblikke i enhver stor sportskarriere, hvad enten det er skuffelser eller sejre. Hvad enten det sker ved det første stævne eller den sidste store slutrunde. Det er de momenter, der alle er med til at skabe en topatlet.Sarah Bro besøger en række af Danmarks bedste idrætsprofiler på deres egen hjemmebane og prøver selv sporten på egen krop. Her fortæller atleterne om de mange timer, de har slidt, og hvordan deres bagland har båret dem frem mod toppen.Danske Spil sender hvert år overskuddet fra lotterierne direkte til udlodningsmidlerne, og sidste år var der mere end 1,5 mia. kr. til idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark. Overskuddet fra de øvrige selskaber går tilbage til staten – til gavn for os alle.
-
16
’Øjeblikket’ med håndboldspiller Kathrine Heindahl: ”Der er jeg ikke i tvivl om, at jeg har sat mine ben på russisk grund for sidste gang”
I sæsonafslutningen af ’Øjeblikket’ tager Sarah Bro på besøg hos stregspilleren Kathrine Heindahl på hendes hjemmebane hos Team Esbjerg. Hendes nylige knæskade betyder, at hun lige nu bruger mere tid i genoptræningslokalet end på banen, men i denne episode fortæller Kathrine Heindahl også om et øjeblik, der fik stor betydning for hendes karriere, selvom det intet havde med håndbold at gøre.
-
15
Cykelrytter Mattias Skjelmose: ”Du ved bare, at du er nødt til at lide nu”
Som blot 17-årig fangede Mattias Skjelmose interessen hos en spansk agent, som har givet det danske cykeltalent værktøjerne til både at opnå triumferne og tackle skuffelserne. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han Sara Bro om hvad den spanske agent betyder for ham, og hvordan de mødtes.
-
14
’Øjeblikket’ med Anders Skaarup Rasmussen: ”Jeg bliver sgu nok aldrig verdensmester”
Anders Skaarup Rasmussen har i løbet af sine mange år som professionel herredoublespiller vundet et utal af turneringer rundt omkring i verden, men i denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han Sarah Bro, at karrierens største øjeblik fandt sted på dansk grund.
-
13
’Øjeblikket’ med Simon Pytlick: ”Jeg kigger rundt, og voksne mænd og kvinder står og græder”
Håndboldspilleren Simon Pytlick vil blive husket for, at han i 2023 var den første til at løfte VM-pokalen foran hele Danmark. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om, hvordan han selv har fortrængt dette øjeblik, når Sarah Bro besøger ham i Gudmehallerne.
-
12
’Øjeblikket’ med bordtennisspiller Peter Rosenmeier: ”Gnisten var væk. Der var ikke mere at spille for”
Peter Rosenmeier brugte i syv år alle sine vågne timer på at træne, så han kunne vinde en guldmedalje ved de paralympiske lege i Beijing i 2008. I denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om bagsiden af medaljen, da det rent faktisk lykkedes.
-
11
’Øjeblikket’ med kajakroer Emma Aastrand Jørgensen: ”Hun har sixpack, men flytter hun båden lige så meget, som jeg gør?”
Hendes muskuløse krop er et tydeligt tegn på den topform, som Emma Aastrand Jørgensen endelig har opnået som kajakroer, men i denne episode af ’Øjeblikket’ fortæller hun om, hvordan det faktisk er hendes dage under dynen, der har holdt hende i balance i kajakken.
-
10
’Øjeblikket’ med dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour: ”Min kone synes jeg er rablende sindssyg. Det synes de fleste omkring mig”
Med klare ambitioner om at få en medalje med hjem deltager Cathrine Laudrup-Dufour i dressurridning ved OL i Tokyo 2021. Hun er klar til at vinde, men med to fjerdepladser brister drømmen. I fjerde episode af ’Øjeblikket’ fortæller hun om, hvor vigtigt det alligevel er at drømme højt og omgive sig med de rette mennesker.
-
9
’Øjeblikket’ med Turpal Bisultanov: ”Min dansklærer fik ikke set mig med rødbedepasset, men jeg tror, at hun så det fra oven”
Turpal Bisultanov er et af verdens største talenter inden for brydning, men han har ikke haft mulighed for at deltage i OL – før nu. I august 2023 modtog han sit danske pas efter at have bestået indfødsretsprøven. I tredje episode af ’Øjeblikket’ fortæller han om kampen om passet og om at forfølge bryderdrømmen – også selvom det betyder, at man skal flytte langt væk fra trygge rammer.
-
8
’Øjeblikket’ med Signe Bro: ”Det bliver bare helt sort, jeg tror ikke engang, at jeg græder”
Tidligere svømmer og OL-deltager Sarah Bro er taget til Bellahøj Svømmehal. Her har hendes lillesøster Signe Bro hjemmebane, når hun træner intenst mod sine mål. Lyt med, når hun fortæller om OL og en rejse til Barcelona, der på papiret lignede et eventyr.
-
7
’Øjeblikket’ med Lisa Gjessing: ”Vi havde en samtale, som fik stor betydning, og som jeg kan huske 11 år senere”
Tidligere svømmer og OL-deltager Sarah Bro tager i denne nye sæson af ’Øjeblikket’ ud og besøger nogle af Danmarks dygtigste atleter for at finde de afgørende momenter, der har defineret deres karriere og liv. Paralympisk guldvinder i taekwo Lisa Gjessing er første gæst, der fortæller om en grundlæggende tro, selv da hun fik amputeret sin venstre hånd og noget af armen.
-
6
’Øjeblikket’ med Ida Mathilde Steensgaard: ”Jeg stod uden hud på hænderne og blødte helt vildt. Dér tvivlede jeg på hele min karriere”
Da Ida Mathilde Steensgaard som barn prøvede kræfter med alverdens sportsgrene, stod det ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle ende som eliteatlet. Men for 10 år siden opdagede hun OCR-løb og derefter udviklede hun sig lynhurtigt til en af verdens bedste.
-
5
’Øjeblikket’ med Mads Würtz Schmidt: ”Jeg gik ned med stress og kunne ikke køre cykelløb”
Barndommen gik for Mads Würtz Schmidt med at køre de danske landeveje tynde med hans cykelglade familie. I dag er han professionel cykelrytter og en del af et historisk stærkt kuld af danske ryttere, men i en cykelkarriere er der også ofte flere nederlag end sejre. I 2021 måtte han kæmpe sig igennem stress og angst for igen at finde glæden på to hjul.
-
4
’Øjeblikket’ med para-atlet Daniel Wagner: ”De prøvede at redde mit ben tre gange”
Som 14-årig mistede Daniel Wagner sit højre ben i en trampolinulykke under en gymnastikopvisning. En oplevelse, som for de fleste ville betyde farvel til al sport, men for Daniel Wagner blev begyndelsen på et eventyr, som ender i OL-medaljer.
-
3
Han stod til sit første VM og kunne næsten ikke holde balancen – så blev han nummer tre: Sådan blev Viktor Hald Thorup vores hurtigste skøjteløber
Han knoklede på McDonald’s og boede i en entré i Frankrig for at blive den bedste på rulleskøjter, men det var på isen, han fandt sit virkelige talent. Efter blot 20 træninger var han god nok til World Cup.
-
2
’Øjeblikket’ med sejler Anne-Marie Rindom: ”Der var én episode, der fjernede min frygt for vinden”
I dette afsnit af podcasten ’Øjeblikket’ fortæller Anne-Marie Rindom om de øjeblikke, der fik hende til at overvinde frygten og gjorde, at hun blev kåret til verdens bedste sejler på tværs af alle bådtyper.
-
1
Ny podcast med Lisbeth Østergaard: Danske topatleter fortæller om øjeblikke, der tog dem fra miniput til mester
Danmark er et lille land, og alligevel formår vi at skabe store sportspræstationer – igen og igen. I en ny podcastserie, ’Øjeblikket’, besøger Lisbeth Østergaard danske sportsstjerner på deres hjemmebane og taler med dem om de afgørende momenter, hvor de selv, eller i fællesskab med andre, når skamlens top. I første episode skal vi helt bogstaveligt op i højderne, når vi besøger en af landets bedste klatrere, Katrine Vandet Salling.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
'Øjeblikket' er en podcast fra Danske Spil i samarbejde med Heartbeats.Der er nogle afgørende øjeblikke i enhver stor sportskarriere, hvad enten det er skuffelser eller sejre. Hvad enten det sker ved det første stævne eller den sidste store slutrunde. Det er de momenter, der alle er med til at skabe en topatlet.Sarah Bro besøger en række af Danmarks bedste idrætsprofiler på deres egen hjemmebane og prøver selv sporten på egen krop. Her fortæller atleterne om de mange timer, de har slidt, og hvordan deres bagland har båret dem frem mod toppen.Danske Spil sender hvert år overskuddet fra lotterierne direkte til udlodningsmidlerne, og sidste år var der mere end 1,5 mia. kr. til idræts-, kultur- og foreningslivet i Danmark. Overskuddet fra de øvrige selskaber går tilbage til staten – til gavn for os alle.
HOSTED BY
Heartbeats
CATEGORIES
Loading similar podcasts...