PODCAST · society
Jes og Friheden
by CEPOS
Er danskerne i færd med at veksle deres frihed til fordel for velfærdsstatens løfter om krisehåndtering og tryghed – så længe vi indordner os efter systemets logikker? Det er omdrejningspunktet for CEPOS-podcasten Jes & Friheden. Hvert afsnit er en samtale med en gæst, som sammen med Jes reflekterer over betydningen af frihed og dens værdi for vores livsførelse, relationer og fællesskaber. Ambitionen er at give modspil til tidsåndens katastrofetænkning med fremtidstro og eksempler på, hvorfor frihed under ansvar ikke er en straf, men kilden til en meningsfuld tilværelse.
-
28
#24 Najiba Akbari Omar: Kvindelige undergrunds-skoler i skyggen af Taliban og rejsen fra Kabul til Ry
Najiba er stifter af Afghan Daanish Foundation i Danmark, som faciliterer og understøtter undervisning for afghanske kvinder, som på grund af Talebans regime hverken må bestride et erhverv, ytre sig offentligt eller bevæge sig rundt i deres eget land uden en mandlig ledsager. For de afghanske kvinder er det derfor alt andet end ufarligt, at ville blive til noget eller tage sig en uddannelse. Så hvad drev Najiba til beslutningen om at gøre noget ved det – hvad er hun rundet af? Hvordan går det med projektet og hvordan ser fremtiden ud? Det er nogle af spørgsmålene, som sætter rammen for dette afsnit af Jes & Friheden. Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams. Følg Afghan Daanish Foundation i Danmark på linkedin: https://www.linkedin.com/company/afghan-daanish-foundation/
-
27
#23 - Andreas Paulsen: Borgerlighedens væsen og historiske rødder
Hvorfor er det borgerlige tankegods overlegent i forhold til dets ideologiske modstykker? Det spørgsmål danner rammen for dette afsnit af Jes & Friheden, hvor Andreas Paulsen, CEPOS’ nye uddannelsesleder, dykker ned i den positive definition af borgerligheden. Derudover præsenterer han nogle af CEPOS Akademis nyeste initiativer. Vært: Jes Brinchmann, Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
26
#22 - Søren Pind: Det borgerlige Danmarks krise og fremtid
Mange mener, at borgerligheden har tabt både sproget og kampen om “det gode” samfund, og at det ideologiske fællesskab mellem de liberale og konservative fløje er blevet udvandet. Men passer det, at det borgerlige Danmark er så splittet? Det er udgangspunktet for denne dybdegående samtale med Søren Pind, tidligere minister og mangeårig frontfigur i Venstre. For kan borgerligheden finde tilbage til sine rødder og genskabe en fælles platform, der kan rumme både frihed, fællesskab og økonomisk ansvarlighed? Dette og meget mere får du svar på i denne engagerede samtale med en af Danmarks mest markante borgerlige stemmer. Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams
-
25
#21 - Sune Gabelgaard, svindelspecialist: Er tilliden under pres?
Tillid er en grundlæggende ingrediens for dansk økonomi og samfund. Men er den kommet under pres i vores digitale tidsalder? Og hvilke konsekvenser har det for tilliden, når det politiske svar er mere bureaukrati, flere regler? Det er udgangspunktet for denne samtale med Sune Gabelgaard, Head of Financial Crime Prevention i Mobile Pay/Vipps og tidligere kriminalefterforsker og senioranalytiker ved Rigspolitiet. Sune har indgående kendskab til online svindel og kriminalitet og har i øvrigt medvirket i op til flere dokumentarer om området, herunder TV2-dokumantaren I Hælene på en svindler. Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
24
Psykiatrien i borgerligt fokus med gæstevært Kasper Grubak: Erfaringer fra virkeligheden
I denne episode har Kasper besøg af to erfarne eksperter, Yaqoub Ali og Søren Dixen, som begge har baggrunde i anderledes miljøer end de fleste. Sammen diskuterer de, hvordan det er at modtage hjælp fra systemet, og de deler ideer til at forebygge, at mænd bliver kriminelle eller socialt udsatte. Vi taler om, hvor vigtige fællesskaber er, og hvordan de kan løfte mennesker og øge livskvaliteten. Desuden udforsker vi, hvorfor mænd ofte trækkes mod ekstreme miljøer og oplever store udfordringer, før de kommer i kontakt med behandlingssystemet. Vært: Kasper Grubak Jensen Gæster: Yaqoub Ali & Kasper Dixen
-
23
Psykiatrien i borgerligt fokus med gæstevært Kasper Grubak: Borgerlige benspænd og potentialer
I denne uge af sommerserien har Kasper samlet holdet fra det borgerlige netmedie Kontrast version 1.0, med tidligere chefredaktør og nuværende chefrådgiver i Liberal Alliance, Mikkel Anderson, og tidligere direktør i Kontrast og forfatter, Rasmus Ulstrup Larsen. Sammen udforsker de, hvordan den borgerlige opfattelse af psykisk sygdom kan hæmme udformningen af politikker for psykisk syge og de svageste i samfundet. Diskussionen spænder vidt og berører både rørende eksempler fra psykiatrien, potentialet i civilsamfundspuljer, og hvilken grad af kompensation der bør gives til pårørende og for at få mennesker med diagnoser ind på arbejdsmarkedet. Den liberale Mikkel og den konservative Rasmus er ikke helt enige… God fornøjelse med lytningen.
-
22
Sommer-tema med gæstevært Kasper Grubak: Psykiatrien i borgerligt fokus med Karsten Bo Larsen
Kasper er borgerlig. Men med en baggrund som psykisk syg og tidligere hjemløs. Samtidig fyldes nyhedsbilledet af mennesker, der ikke får den rette hjælp, mere og mere. Derfor har Kasper fået lov til at låne Jes og Frihedens podcastfeed, til at interviewe borgerlige mennesker over sommeren. Vi starter hos CEPOS selv, hvor forskningschef Karsten Bo Larsen kommer med egen udlægning af de dynamikker der er på spil inden for psykiatrien. I anden halvdel af programmet forsøger vi sammen at blive mere konkrete og brainstorme over hvad byggestenene i en borgerlig psykiatri og socialpolitik, der fokuserer på at styrke familien og civilsamfundet kunne være. Alle tal er fundet hos Bedre Psykiatri, hvor henvisninger til studier og rapporter findes: https://bedrepsykiatri.dk/menuplace/psykiatrien-i-tall/https://bedrepsykiatri.dk/paaroerende-i-arbejde/ Vært: Kasper Jensen Gæst: Karsten Bo Larsen
-
21
#20 - Mia Amalie Holstein: Liberalismens tabte arv
Mia Amalie Holstein er tidligere cheføkonom i Rockwool fonden, forhenværende vicedirektør for SMVDanmark, grundlægger af Rahbeks Højskole og har hele to gange været nomineret til den prestigefyldte Fonsmark-pris, der hylder personer der har bidraget til borgerlige idédebat. I dag er Mia vendt tilbage, endsige hjem, til CEPOS i rollen som vores nye cheføkonom. Mia er inviteret for at tale om det, man kan kalde den tabte liberale arv. Den omfatter ikke kun forvanskningen af økonomiske termer som vækst, produktivitet og konkurrence, men også et forsømt menneskesyn i bunden af det liberale tankegods: Adam Smiths begreb om sympati. Hør mere om, hvad Smith mente med sympati og hvordan vi kan bruge det til at revitalisere nutidens idédebat, i denne sæsonafslutning af Jes & Friheden. Rigtig god sommer! Vært er direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
20
#19 - Rane Willerslev: Nationalmuseet for masserne, Eventyrernes Klub og vigtigheden af at kende sin egen historie
Rane Willerslev er antropolog, forfatter til adskillige bøger, medlem af eventyrernes klub og direktør for Nationalmuseet, hvilket han har været siden 2017. Hvad har Rane lært om sig selv, det danske fællesskab og vor historie i mødet med så mange forskellige folkeslag? Hvilket forhold til frihed fremelskes af lange ekspeditioner til samfund så forskellige fra det danske? Og hvad er den vigtigste opgave for direktøren Nationalmuseet? Det er blandt spørgsmålene i dette afsnit af Jes & Friheden, med vært og direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
19
#18 - Kasper Holten: Hvordan udbreder man kunst og kultur til en hel nation? Om Det Kongelige Teater, kunstnerisk nysgerrighed og modet til at lade kunsten begå fejl
I dette afsnit taler Jes med Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater siden 2018. Holten har desuden været operachef på både Det Kongelige Teater i København såvel som Royal Opera House i London. Vært er CEPOS' direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
18
#17 - Morten Dahlin: Om de frivillige fællesskaber, velfærd og uddannelses-motorvejen
Morten Dahlin er Venstremand, Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde. Hvad betyder frihed for ham, og hvordan kan de borgerlige blive bedre til at vinde værdikampen med fakta? –Og hvor ondt gør det i øvrigt at se sit fodboldhold snuble mesterskabet væk lige foran målstregen? Vært er CEPOS' direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams
-
17
#16 - Mona Juul: Christiansborgs hastværk, amoralske skatter, Danmarks succeshistorier og kampen om ordene
Mona Juul er en succesfuld forretningskvinde med en baggrund i både reklame- og fødevarebranchen, men først og fremmest er hun det Konservative Folkepartis nye formand og politiske leder. Så hvem er den ægte Mona Juul, og i hvilken retning vil hun tage partiet? Vært er CEPOS' direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
16
#15 - Dennis Nørmark: Hvad sker der, når vi bytter vores frihed for mere tryghed?
Dennis Nørmark er antropolog, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger, senest “Ufrihedens pris.” Bogen vil gøre os klogere på “Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” … Så hvad er svaret? Hvordan er vi endt et sted, hvor vi i højere grad end før ser vores egen dømmekraft blive overladt til alle mulige andre end os selv? Det er udgangspunktet for dette afsnit af Jes og Friheden Vært er CEPOS’ direktør Jes Brinchmann. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
15
#14 - Jan Gintberg: Tidsånden, varm luft og weltschmerz
Jes taler i dette afsnit med Jan Gintberg, dansk komiker, der har gøglet på tværs af kongeriget i flere årtier. Gintbergs nye show “Miraklet” har premiere i januar 2025. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
14
#13 - Naser Khader: Vejen, fra koranskole til folkekirke
Naser Khader er dansk økonom, teolog, forfatter, foredragsholder og tidligere medlem af Folketinget. Naser har skrevet adskillige bøger om politik, integration, kultur og religion. I dag er han aktuel med erindringsbogen "Vejen, fra koranskole til folkekirke." Den er omdrejningspunktet for dette afsnit af Jes & Friheden med vært Jes Brinchmann, direktør i CEPOS. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
13
#12 - Joachim B. Olsen: Er dansk politik gået i stykker?
Hvor der er vilje, er der vej, lyder påstanden. Men har politikerne mistet modet til at tænke nyt, og er journalisterne i samme ombæring blevet kustoder for velfærdsstaten, der trofast forsvares med spørgsmålene "hvem skal fyres, og hvem skal løbe hurtigere?" – hver gang, nogle formaster sig til at ville forbedre tingene? Det er nogle af de spørgsmål som Joachim B Olsen, politisk kommentator for BT og medvært af podcasten Borgerligt Tabloid, taler med Jes Brinchmann om, i dette afsnit af Jes & Friheden. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
12
#11 - Nikolaj Nyholm: Astralis, Løvens Hule og dansk iværksætteri
Er der noget særligt, der kendetegner dansk iværksætteri? Hvad er Danmarks – og måske hele Europas – rolle i fremtidens tech-branche? Hvordan er Esporten gået fra drengeværelset til fyldte arenaer og turneringer der underholder flere hundrede millioner mennesker? Og hvordan bliver det endnu større? Det taler direktør Jes Brinchmann om med gæst Nikolaj Nyholm i dette afsnit af Jes & Friheden. Nikolaj er iværksætter, Astralis' founder og Løve i DR-programmet Løvens Hule. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams
-
11
#10 - Frederik Vad: Statens svageliggørelse af borgerne og snydekulturens angreb på tillidssamfundet
Velfærdsstaten slår sprækker, følelser trumfer fornuft i politik og tillidssamfundet er udfordret af fejlslagen integration – men hvad kan man gøre ved det? Det har Jes Brinchmann og Frederik Vad, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, en konstruktiv samtale om i dette afsnit af Jes & Friheden. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
10
#9 - Yaqoub Ali: Mit had
Yaqoub Ali - forfatter til bogen 'Mit had' - flygtede fra Irak og kom til Danmark i begyndelsen af årtusindskiftet. Trods de tryggere livsbetingelser blev Ali alligevel viklet ind i vold, bandekriminalitet og siden islamisk ekstremisme. Alt sammen har han forladt til fordel for en kærlighed til demokratiet og friheden. I dag er han først og fremmest familiefar. Men hvordan er det lykkedes Yaqoub Ali at vende ryggen til hadet og ekstremismen – og hvad skal der til for, at flere vælger at gøre det samme? Det er udgangspunktet dette afsnit af Jes & Friheden. Vært: Jes Brinchmann Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams
-
9
#8 - Anders Krab-Johansen: Fri os fra den værdiløse borgerlighed
Anders Krab-Johansen er administrerende direktør for Berlingske Media og er aktuel med bogen "Fri os fra den værdiløse borgerlighed." I den anledning taler Jes og Anders om borgerlighedens tilstand i dag, dens ideologiske rødder, og hvordan borgerlighedens værdier genvinder tabt territorie til myten om velfærdsstaten. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
8
#7 - Pia Kjærsgaard: Kulturen i Folketinget, håbet i ungdommen og dengang med Mogens Glistrup
Pia Kjærsgaard behøver næppe nogen introduktion; hun er blandt Danmarks mest kendte politikere. Pias politiske karriere startede for alvor, da hun blev valgt ind til Folketinget i 1984, hvor hun har arbejdet lige siden. I 90'erne stiftede hun Dansk Folkeparti og i 2015-19 var hun formand for hele Folketinget. I dette afsnit taler Jes med Pia Kjærsgaard om skiftende kulturer på Christiansborg, den polerede politiker, væksten af kolde hænder – 'papirnussere' – i det offentlige, misforståede behov for at lave ny lovgivning og håbet i de kommende generationer. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
7
#6 - Martin Thorborg: Leveregler, tillid og politisk systemesvigt
Martin Thorborg er iværksætter, administrerende direktør for regnskabsvirksomheden Dinero og står bag en lang række virksomheder - bl.a. den første danske søgemaskine Jubii. I en årrække har Thorborg været blandt få erhvervsledere, der har været villig til at udtrykke sin ærlige mening om landets folkevalgte og måden hvorpå de tager ansvar for den magt, borgerne har betroet dem. Derfor er spørgsmålet: Hvor halter politik efter problemerne? Og hvorfor har højrefløjen accepteret en fejlcastet rolle som usympatiske borgere? Det udgangspunktet for samtalen i dette afsnit af Jes & Friheden. Produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
6
#5 - Emilia van Hauen: Kan vi redde verden sammen med generation Z?
Snowflakes, curlingbørn eller engagerede borgere klar på at tage ansvar for fremtiden? I femte afsnit af Jes & Friheden rettes fokus på Zoomerne; Generationen født mellem 1995 og 2010, som i disse år gør deres entré på arbejdsmarkedet. Hvilke værdier, omgangsformer og fælleskaber fylder for denne generation? Tror de unge mere på friheden, end mange måske har antaget på forhånd? Det er omdrejningspunktet for dette afsnit, hvor Emilia van Hauen, kultursociolog gæster studiet i Landgreven. I januar 2024 udkom hun nemlig med bogen: “Generationen, der skal redde verden - med lidt hjælp fra os andre” som gennemgår og afmystificere Zoomernes særpræg, styrker og svagheder. Programmet er produceret og tilrettelagt af Raurel Adams.
-
5
#4 - Alex Vanopslagh
Alex Vanopslagh er formand for Liberal Alliance og udkom i sommeren 2023 med bogen Vejen til ansvar. Den giver et personligt indblik i Alex egen vej fra Struer til Christiansborg og frihedens værdi og betydning for ham som individ og politiker. Så hvad mener Alex’, når han forbinder menneskets frihed med dets ansvar? Og hvordan har LA's liberale budskaber formået at vække så stor genklang blandt de unge – på tiktok, til skolevalget, og i det hele taget? Selvom tidsånden i øvrigt synes optaget af krisefikserede dagsordener og prognoser, så fastholder Alex alligevel en optimisme når han ser mod fremtiden. Hvorfor? Få svarene i dette fjerde afsnit af Jes & Friheden med Jes Brinchmann, direktør i CEPOS. Tilrettelagt af Raurel Adams.
-
4
#3 - Birgitte Hjort Sørensen
Birgitte Hjort Sørensen er en dansk skuespiller, kendt for sin rolle som Katrine Fønsmark i Borgen, Wildling-høvdingen Karsi i Game of Thrones og utallige andre megahit-serier og film med globale publikummer. Mest aktuelt er Birgitte tilbage på den danske TV-scene, da hun medvirker i serierne Oxen og Dark Horse, som begge kan streames på TV2 Play. Men hvordan er Birgitte egentlig gået fra en almindelig opvækst i Birkerød til at være en verdenskendt skuespiller? Og hvilke indsigter har hun opnået med en skuespillerkarriere, der har ført hende gennem Hollywood, Londons skrå brædder og den nordiske TV- og filmbranche? Hør svaret i dette tredje afsnit af Jes & Friheden. Tilrettelagt af Raurel Adams.
-
3
#2 - Tomas Villum
Tomas Villum er skuespiller, og fik sin debut i rollen som Lars Balstrup i spillefilmen Drengene fra Sankt Petri, og har bl.a. medvirket i Det forsømte forår, Gamle mænd i nye biler, I Kina spiser de hunde og mange flere. Tomas har desuden instrueret en række spillefilm, og fik sågar en Oscar-nominering sammen med Anders Thomas Jensen for deres kortfilm 'Ernst og Lyset' fra 1996.
-
2
#1 - Maj My Humaidan
Maj My Humaidan er foredragsholder og forfatter til bogen Ærømanifestet, som omhandler hendes families beslutning om at flytte ud til en gård på Ærø, for at leve på en anden måde, med nogle andre værdier. Spørgsmålet er, hvilken frihed og form for mening har Maj My fundet - og var det nødvendigt at trække sig helt ud af hamsterhjulet? Læs om bogen her: https://www.gyldendal.dk/produkter/aro-manifestet-9788702386592
-
1
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Er danskerne i færd med at veksle deres frihed til fordel for velfærdsstatens løfter om krisehåndtering og tryghed – så længe vi indordner os efter systemets logikker? Det er omdrejningspunktet for CEPOS-podcasten Jes & Friheden. Hvert afsnit er en samtale med en gæst, som sammen med Jes reflekterer over betydningen af frihed og dens værdi for vores livsførelse, relationer og fællesskaber. Ambitionen er at give modspil til tidsåndens katastrofetænkning med fremtidstro og eksempler på, hvorfor frihed under ansvar ikke er en straf, men kilden til en meningsfuld tilværelse.
HOSTED BY
CEPOS
Loading similar podcasts...