Ledelse i forandring

Tidligere kommunaldirektør i Egedal Jonatan Schloss ser berøringsangst, urealistiske forventninger og forvirring i offentlige lederes AI-håndtering - men det behøver ikke være så svært.

Lone Toftegaard Lei leder Voel Friplejehjem, som sidste år blev kåret til landets bedste. Hendes ledelsesfilosofi falder i tråd med ældrereformens intentioner.

Lyt til årets sidste afsnit af Ledelse i Forandring, med Christina Matzen, som står i spidsen for Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune.

Vænner man sundhedspersonale til at arbejde på tværs og implementere små forandringer udviklet i fælleskab, er potentialet stort, mener ledelsesuddannet læge, Marie Storkholm, som i dag er vicedirektør på Rigshospitalet.

Som håndboldlandstræner fik Ulrik Wilbek det bedste frem i både kvinder og mænd - i politik har Viborgs afgående borgmester haft som mål, at få så mange som muligt til at føle ejerskab for de store beslutninger.

Sognepræst og medlem af Etisk Råd, Mikkel Wold, mener, offentlig ledelse er kørt af sporet og har efterladt de svageste ignoreret i jagten på effektivisering. Lyt til hans samfundsanalyse og bud på paradigmeskifte.

Hvem klæder lederne i kommuner og regioner på, så de på alle niveauer kan håndtere frisættelsesbølgens mange udfordringer?Spørgsmålet har ikke noget enkelt svar, men måske burde vi ofre emnet for seneste podcast i serien Ledelse i forandring lidt mere opmærksomhedOffentlig ledelse står overfor en revolution, når reformer gennemsyret af regeringens frisættelsesreformer skal implementere nye måder at administrere velfærden.Både ledere og medarbejdere skal finde nye måder at samarbejde og tackle udfordringer, og i en ny bog med titlen ”Frisættelse, som alle kommuner taler om” forsøger forfatter, ph.d. i ledelse m.m. Karsten Mellon sammen med en række andre eksperter at sætte ord på forandringer, som allerede har indfundet sig. I podcasten fortæller han om sit arbejde og de udfordringer, som allerede nu har indfundet sig på kommunernes chefgange.- For ledelsen bliver opgaven at have fingeren på pulsen og være inddragende. En faciliterende eller koordinerende person snarere end en person, der dirigerer og dikterer, lyder det fra Karsten Mellon.

Implementeringen af ældrereformen kommer til at strække sig over de kommende fire-fem år, vurderer ældreminister Mette Kierkgaard (V), og som minister bliver det hendes ansvar at formidle visionen, så den både forstås og accepteres.- Jeg vil være CEO for hele reformen. Øverste CEO for alle 60.000, godt og vel 61.000 medarbejdere, der skal udføre det praktiske arbejde, for alle pårørende, for alle dem, der har en rolle, siger hun i seneste udgave Ledelse i forandring, hvor hun fortæller om ledelsesopgaven i spidsen for en reform med en gigantisk frisættelsesgrad.

Når afdelinger og hele sektorer i det offentlige står overfor forandringer overses eller negligeres motivation ofte, fordi de praktiske udfordringer stjæler opmærksomheden. Men det er klogt at prioritere motivation hos både medarbejdere og lederne selv, siger konsulent og cand. scient. pol Daniel Stefansson i dette afsnit af Ledelse i forandring.

10 danske kommuner har ansat en stadsarkitekt. Opgaverne varierer, men fælles for dem alle er lederopgaven at konkretisere de arkitektoniske forandringer, politikerne vedtager i byudvikling, klimatilpasning etc. Og der sker mange forandringer i disse år.I spidsen for den opgave i Horsens Kommune står stadsarkitekt Jesper Pagh. Som leder skal han bevare helikopterperspektivet i forandrings-processerne med et kreativt ansvar som både rådgiver og fagligt ansvarlig. Så løsningerne også bliver spiselige for borgerne.Det gør byplanlægnings-arbejdet dilemmafyldt, at holdninger og interesser uundgåeligt krydser klinger, hver eneste gang noget skal laves om. Også selv om forandringer og nyskabelser er både nødvendige og uundgåelige. Der er kontant afregning i offentligheden, allerede inden ideer bliver til planer og borgerhøringer. Stort set alle kommunens indbyggere har en holdning til forandringer, som samtidig skal kunne tåle både ældring og aldring. Ikke bare en valgperiode, men ofte i generationer.- Her er der brug for politikere, som uden at blinke siger, at vi gør det her, fordi vi mener, at det er det rigtige på lang sigt og i en større sammenhæng, selvom mange synes, at det er ubehageligt, siger Jesper Pagh.Lyt til hans signalement af en stadsarkitekts lederfunktion ift. at nytænke bymidter og de udfordringer, forandringerne kaster af sig i seneste podcast i serien Ledelse i Forandring.

Skal man have succes i borgmesterrollen efter KV25 er det en række hensyn at tage for kandidaterne, vurderer centerchef i Komponent Kalle Syberg Kjær, der blandt andet arbejder med at forberede de nyvalgte borgmestre og byrådsmedlemmer på arbejdet.Kunsten bliver at være i stand til at tage afsæt i hverdagsproblemer. Altså vide noget om, hvad det er, der fylder for borgere, for virksomheder, for foreninger det sted, man er valgt.En vigtig del af borgmesterfunktionen i dag som facilitator for samarbejdet med et væld af aktører, som alle tager del i den politiske virkelighed på lokalt plan. Det kræver tålmodighed og diplomati, og det er afgørende for at skabe konkrete resultater.

Erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen har gennem længere tid undret sig over, hvorfor ledertrivsel er gået under radaren, og nu har hun sammen med en fagfælle skrevet den første bog på dansk om emnet, “Hvem passer på chefen?”.Mens fokus på medarbejdertrivsel har været obligatorisk i på arbejdspladser i årtier, har lederne været omtrent fredløse. Men det giver god mening at ofre ressourcer på ledernes trivsel, for har de godt smitter det naturligvis af på medarbejderne, fortæller hun i seneste afsnit af podcast-serien Ledelse i forandring.

Susanne Axelsen møder og håndterer patientkrav, rettigheder og forventninger i sit daglige arbejde, hvor voksende ressourceudfordringer støder på sundhedsvæsenets skarpe kanter og udløser frustration blandt både fagpersonale, patienter og offentlighed.I seneste afsnit af Ledelse i forandring fortæller hun, hvordan hun håndterer ledelse i sundhedsvæsenets maskinrum og kommer med sine bud på en farbar vej til et fremtidigt system, som kan håndtere færre ressourcer og flere krav.Nødvendig prioritering er selve forudsætningen, og selv om diskussionen er ubehagelig for mange, kommer vi ikke uden om den. Og prioriteringen skal ligge hos lægerne, mener hun.- Det handler om at få rammerne på plads og få gjort op med overflødige undersøgelser og behandling, som dræner os for ressourcer. Det forudsætter svære valg, og det har ikke været let at få hul på diskussionen. Men jeg er uforbederlig optimist, og bliver vi dygtige nok til at informere politikerne, kan vi også skabe forudsætningerne for den nødvendige, lægefaglige prioritering, som vi har brug for, siger Susanne Axelsen.

Folkeskolen er under forandring og konstant diskussion. Det samme gælder skolelederens arbejde. Ingen påstår, jobbet som skoleleder er let, men det rummer også masser af positive udfordringer, som under de rette betingelser gør arbejdet til et drømmejob.Mads Neergaard Jacobsen, skoleleder i Aarhus Kommune elsker sit job trods alle fejl og mangler, og han er frisk på udfordringer med krævende forældre, elever på sociale medier og udfordringer med lærer rekruttering.Han er overbevist om, at kravene til en skoleleder i dag er markant anderledes end for en generation siden.- Hvis man er vant til at kunne sætte retningen, træffe beslutningerne helt selv og forventer, at det store flertal følger trop, ville man nok have haft det nemmere for 25 år siden, end man har det i dag, konstaterer han.Lyt til hans betragtninger om sit job i seneste udgave af podcastserien Ledelse i Forandring.

For megen administration, for lidt indflydelse på egne beslutninger og alt for lidt plads til vision: Borgmesterjobbet er under forandring. Vilkårene får Hans Stavnsager (S) til at kvitte, og han frygter, at andre vil nå til samme konklusion.- Det slider på mig at stå på mål for beslutninger, som jeg ikke selv har del i, fordi jeg ikke har været involveret i dem, og jeg egentlig heller ikke grundlæggende er enig i.Han opfordrer, først og fremmest politikerne på Christiansborg, til at give lokalpolitikerne medejerskab i retningen for velfærdssamfundet og lade borgmestre og byråd være politikere – ikke bare mellemledere.

En af de største udfordringer på det offfentlige arbejdsmarked er rekrutteringen af de yngste - de 20+årige, eller generation Z - som stiller nye og anderledes krav til lederne på arbejdspladser med omsætning i medarbejderstaben. Stine Kart Skytte, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune, har masser af erfaring med generation Z’er på arbejdsmarkedet. Hun rekrutterer nye medarbejdere i aldersgruppen 20-30 år, og hun noterer sig mærkbare forskelle i tilgangen hos de unge i forhold til ældre generationer på arbejdspladserne.De unge kommer med krav og forventninger, som er markant anderledes end tidligere generationer på arbejdsmarkedet. Møder man dem ikke, er de 20-25 årige tilbøjelig til at liste ud af bagdøren igen med et skuldertræk.Det har vi ikke råd på velfærdsarbejdspladserne, hvor beskæftigelsen i forvejen er presset.Lyt til hendes erfaringer og råd til at tilpasse ledelsesstilen til yngste generation på arbejdsmarkedet. 

KL er ikke som andre interesseorganisationer, og som administrerende direktør arbejder Kristian Vendelbo mere som departementchef end synlig leder for KL.Udmeldingerne har man politikere til at tage sig af, men i sit tætte samarbejde gennem 12 år med bestyrelse, formand og næstformand følger Kristian Vendelbo den politiske udvikling og samarbejdet mellem Christiansborg og kommuner. For sidstnævnte er opgaven ikke blevet nemmere af flere årsager. Først og fremmest  fordi landspolitikken mere end noget andet handler om kommunikation:- Det er på en måde den største trussel mod vores demokrati, tror jeg. At indpakningen fylder så meget i dag. Måske er det at sætte det på spidsen at sige, at der er et lighedstegn mellem politik og kommunikation. Men det er i hvert fald i højere grad blevet det over en lang periode. Det fylder vildt meget, bedyrer han.Det har kostet KL indflydelse. For når bevillinger, forlig og reformer lanceres på doorstep og pressemøder, leder Christiansborg an med skåltalerne, mens kommunerne samler regningen op.Lyt til Kristian Vendelbos tanker om strategisk ledelse og KL's udfordringer i seneste afsnit af podcastserien Ledelse i forandring.

Stress, depression eller bare “psykisk sårbarhed”. Sygefravær og mistrivsel med rod i ikke-fysisk sygdom fylder stadig mere på offentlige såvel som private arbejdspladser. Og det går selvsagt ud over både effektivitet og produktion.Men måske kan offentlige arbejdspladser med fordel åbne for en ny tilgang til psykisk sårbarhed blandt medarbejdere. En praksis, som ikke skal ende med langtidssygemeldinger, men tværtimod åbne for, at syge medarbejdere kan få det bedre af at være nogle timer på arbejde hver uge, når sygdommen er psykisk og ikke fysisk betinget.Det er en af konklusionerne, dagtilbudsleder Morten Obel drager i sit speciale om psykisk sårbarhed i det offentlige system. Specialet afslutter Komponents diplomuddannelse i ledelse, og Morten Obels opgave et netop præmieret som Årets Speciale på uddannelsen.Lyt til podcasten med ham her, hvor han fortæller om sine erfaringer med deltidssygemeldinger og arbejde i afmålte docer som et middel til at få det bedre for medarbejdere med ondt i psyken.

Tina Øllgaard Bentzen forsker i frisættelse, tillidsbaseret ledelse og styring i offentlige organisationer. Med særligt fokus på samskabt styring som en vej til afbureaukratisering og mere tillid i den offentlige sektor.Hun er gæsten i seneste udgave af podcast-serien Ledelse i forandring, hvor emnet denne gang er afbureaukratisering og frisættelse i kommunerne.Lyt til podcasten og hendes argumenter for at gå målrettet til værks og sørge for at have medarbejdere og mellemledere med, inden man kaster sig ud i de store afbureaukratiserings-projekter.

Medejerskab i beslutninger, inddragelse i planlægning og først og fremmest klar kommunikation, både i forhold til forandringer og indbyrdes forståelse og anerkendelse.Det er gennemgående, tidssvarende ledelsesprincipper, men måske kniber det med implimenteringen i den konkrete virkelighed på mange arbejdspladser. Til gengæld giver det hurtigt resultater, hvis man som leder sætter dem på dagsordenen.Så meget kan plejehjemsleder i Sdr. Omme, Linette Christensen, konstatere. Hun overtog ledelsen på sin arbejdsplads sidste år, og i løbet af få måneder fik hun ændret plejehjemmets dårlige image som en konfliktfyldt institution med højt sygefravær, utilfredse pårørende og hyppig udskiftning i medarbejderstaben til en attraktiv attraktiv arbejdsplads, hvor det ikke længere er svært at få ledige stillinger besat.

Nybyggeri bidrager i stor stil til klimabelastning, og ikke mindst parcelhusbyggeriet fylder meget i regnskabet i de fleste kommuner, viser ny forskning fra miljøtænketanken Concito.Det anbringer en ledelsesudfordring af format hos både politikere og administration: Hvordan overbeviser man borgere om, at de skal bo på færre kvadratmeter, når tendensen de sidste mange årtier har været at bygge stadig større parcelhuse?Hidtil har kun én enkelt kommune  - Skanderborg - diskuteret muligheden for at lægge begrænsninger på størrelsen af nyopførte parcelhuse, men opgaven bliver reel i resten af landet, for Concitos forskning i en foreløbig rapport dokumenterer, at der væsentlige besparelser at hente på CO2 -regnskabet, hvis vi indstiller os på at bo tættere og på mindre plads.Det er temaet for seneste afsnit af podcastserien Ledelse i Forandring, som vender tilbage fra sommerpause. Vi diskuterer kommunernes ledelsesopgaver og rolle i den fremtidige bosætning og byplanlægning med to af forskerne bag Concito-rapporten, Peter Andreas Norn og og Anna Esbjørn.

Ingen skal påstå, Rasmus Bjerregaard kommer let til sin hyre som kommunaldirektør. Kort inde i sin periode som kommunaldirektør i Holbæk blev han øverste administrative leder for en spareplan, der barberede 200 mio. kr. af de kommunale budgetter. Og efter at være rykket til samme stilling i Helsingør tidligere på året varetager han et par måneder senere en spareøvelse i størrelsesordenen 70 mio. kr., som skal findes i 2023-budgettet.Betingelserne kunne være gunstigere, men Rasmus Bjerregaard taler hverken udfordringerne eller sin egen indsats op, når han analyserer økonomiske udfordringer i den offentlige administration generelt og kommunal økonomi specifikt.En kommunes økonomiske ansvar falder i den sidste ende tilbage på kommunaldirektøren. Hør mere om det ansvar i femte afsnit af Ledelse i forandring.

Kommunerne har taget ledelelsesopgaven i den grønne omstilling på sig -  her og nu er kommunernes vigtigste opgave at komme videre med det konkrete klimaarbejde. Og være opmærksom på borgerinddragelse som vitalt element undervejs.Det argumenterer Laila Kildesgaard for i seneste afsnit af Ledelse i Forandring, hvor en række markante lederskikkelser giver bud på udfordringer i offentlige ledelse og mulige løsningsmodeller.

Hvis mistrivslen hos børn og unge skal bekæmpes, må vi sætte en dagsorden, hvor hverken kroner/øre eller karaktergennemsnit i skolen står øverst, mener Frank E. Andersen, der som tidligere kommunaldirektør i Slagelse og Gentofte samt direktør for børn- og ungeområdet i sidstnævnte kommune har høstet erfaringer på området i tre årtier.Frank E. Andersen har markante holdninger til offentlig ledelse i almindelighed og børn- og ungeområdet i særdeleshed. Grundlæggende mener han, udfordringen er den samme på tværs af opgaver og forvaltninger: - Vi har brug for at gentænke fokus og mål, som stadig har bund i årtiers vanetænkning.- Vi skal være rigtig glade for, at vi bor i det her land og har den offentlige sektor, vi har. Men vi har gennem de sidste 20-30 år hele tiden forsøgt at modernisere og effektivisere, og det løser ikke de største problemer, men skaber i virkeligheden bare flere, siger Frank E. Andersen.  - Vi skaber simpelthen flere dårligdomme, end vi får løst problematikker. Vi bliver nødt til at lave ting om.

Med kun et års erfaring i sundhedsledelse er Mette Touborg med eget ordvalg fortsat en novice i sundhedsbranchen. Den tidligere SF-borgmester i Lejre og direktør i Københavns Kommune blev sidste år hospitalsdirektør i Holbæk, en mangeårig karrieredrøm.I dette afsnit deler hun tanker om både nutidige og fremtidige udfordringer for sundhedsvæsenet i almindelighed og hendes egen arbejdsplads i særdeles.Springet fra kultur i København til sygehusledelse i Holbæk har ledelsesmæssigt ikke været voldsomt, siger Mette Touborg. For i bund og grund er mekanismerne de samme, og flere ting ligner end adskiller de to opgaver fra hinanden.

Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole og øverste leder for velfærdsuddannelser for 20.000 studerende er klar i spyttet, når han evaluerer offentlig ledelse i almindelighed og især den offentlige ledelse, som har ansvaret for at styre samfundet gennem en velfærdskrise, som allerede er i gang.Han mener afgjort, lønnen skal løftes i velfærdsfagene, men han advarer mod at tro, at rekrutteringsproblermene kan løses via lønposen alene.Diskussionen har centreret sig om utidssvarende lønvilkår. Stefan Hermann mener afgjort, lønnen er et vigtigt parameter, som han ikke undervurderer betydningen af. Men han tror ikke, rekrutteringsproblemerne kan løses alene ved at regulere lønnen.- Først og fremmest skal vi genskabe prestigen i uddannelserne. For lærere og pædagoger, men også for sygeplejersker og socialrådgivere. Der skal være prestige i uddannelserne og mulighed for at blive i faget uden at skulle sigte mod at blive konsulent på kommunekontoret eller tage en kandidatuddannelse som overbygning, siger han.Samtalen med Stefan Hermann om rekruttering, demokrati og offentlig ledelse i bred forstand er første afsnit i ny podcastserie om offentlig ledelse.