PODCAST · society
Lille Spejl
by GoLittle Creative
Hvordan har du det med det, du ser i spejlet? Og hvordan vil du beskrive din krop, hvis du nu stiller dig op foran spejlet - helt uden tøj på?I “Lille Spejl” får jeg mine gæster til at smide alt tøjet, stille sig foran spejlet og fortælle, hvad de ser - og hvordan de har det med deres eget spejlbillede.Hvad kan de lide og ikke lide, når det kommer til alt fra bryster, mave, ben og former - og hvordan har deres eget syn på kroppen påvirket dem igennem livet og (måske) ændret sig undervejs?For ved at tale mere om kroppen, kan vi forhåbentlig lære noget af hinanden - og måske også lære at kunne lide dét, vi ser i spejlet, lidt mere!Vært: Astrid Bruun BonnénProduceret af GoLittle Creative
-
18
Carla Mickelborg: Om slankekure, oppustet mave og fravalg af jeans - og om at skrive taknemmelighedsdagbog
"Jeg lærte nok først rigtigt at gå i jeans, da jeg var omkring de 30 år". Da iværksætter, influencer og tv-vært Carla Mickelborg som ung var med i Far til fire, fik en kommentar om hendes krop hende i mange år til at droppe jeans. Hvorfor - og hvordan det i det hele taget var at se sig selv (og sin krop) på det store lærred som 16-årig - det fortæller Carla om i afsnittet her, hvor vi også kommer omkring de (mange) kommentarer, der følger med, når man, som Carla, deler indhold til tusindvis af mennesker - og om, hvordan det er endelig at kunne slappe af i maven, når man går i seng om aftenen. Sidst fortæller Carla også, hvad der har gjort en kæmpe forskel for hende i arbejdet med sine tanker om sig selv: Taknemmelighedsdagbog. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
17
Dak Wichangoen: "Hele min ungdom ønskede jeg mig en anden krop - indtil jeg en dag fik nok"
"Jeg ville jo bare gerne ligne alle dem, jeg gik i skole med", lyder det fra kok og Masterchef-dommer Dak Gjørtler Wichangoen, når hun ser tilbage på sin ungdom. En ungdom, hvor hun mest af alt bare ønskede, at hendes krop så anderledes ud. I afsnittet her fortæller Dak om sit kropshad i teenagetiden og om den dag i sine 20'ere, hvor hun pludselig fik nok og tog shorts på - noget hun aldrig havde gjort før. Og hvad dén beslutning satte gang i, vender vi i afsnittet her, hvor vi også ser på (falske) bryster og på stærke arme og stærke ben, inden Dak til allersidst får sig en ret uventet wow-oplevelse. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
16
Camille Gudmand Lange: Om en flot numse og flotte brystvorter - og om ordet "tissekone"
"Det er altså ikke ret tit, jeg taler om tissekoner". Ordene kommer fra podcastvært og influencer Camille Gudmand Lange, når hun skal forklare, hvorfor hun havde brugte netop dét ord i beskrivelsen af sin krop. Men hvis ikke tissekone, hvad så..? Den snak tager vi i afsnittet her - hvor vi også vender nogle ører, som Camille har været virkelig træt af, samt en numse som Camille er virkelig glad for. Og ikke mindst nogle brystvorter, som Camille bare synes "var helt vildt flotte". Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
15
Annemette Voss Fridthjof: "Jeg har prøvet at ødelægge kroppen med kost og motion" - og et KÆMPE møgfald til slankekure
"Jeg vil aldrig nogensinde igen bruge mit liv på en slankekur", lyder det stålfast fra iværksætter og designer Annemette Voss Fridthjof, da jeg spørger hende til hendes forhold til slankekure. Hvorfor hun har det sådan, og hvorfor hun bliver nærmest rasende bare ved tanken om ordet, kan du høre i afsnittet her, hvor hun også fortæller, hvorfor hun i dag ikke bruger mange tanker om sin krop og sit spejlbillede - inden vi også vender både skønhedspletter, en numse, der synker mod jorden og en næse, som Annemette flere gange har overvejet at få opereret. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
14
Sonja Lovdal: Om at hive i dellerne foran spejlet, om kropsbehåring - og om kropspositivt indhold på TikTok
"Jeg kan ikke lade være med at hive lidt i brysterne og dellerne og se, hvordan det ville se ud, hvis nu det sad anderledes.." Sådan siger tiktokker og forfatter Sonja Lovdal, når hun kigger sig selv i spejlet - og det til trods for, at hun faktisk er glad for sin krop. En krop som hun også deler indhold med på de sociale medier for at rykke ved kropsidealet, og hvorfor dét er vigtigt for hende, og hvad hun selv får ud af det, det fortæller hun om i afsnittet her - hvor vi også kommer omkring kønsbehåring og ordet "tyk" samt sindssyge kropsbegreber på TikTok. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
13
Ida Rud: "Jeg er tyk, og du må også gerne sige tyk - for mig er det ikke negativt ladet"
"Jeg blev slukket som barn, da jeg fik at vide, jeg var forkert - at jeg var for tyk". Sådan beskriver journalist og radiovært Ida Rud det øjeblik, der sætter gang i et årelangt had til kroppen. Og hvad det betød for hendes forhold til kroppen, og hvordan hun i dag har det med sin krop, det fortæller hun om i afsnittet her - hvor vi også taler om betydningen af ordet "tyk", og om hvordan vi bruger ordet, inden vi ser på store arme og en stor mave samt en struttende numse, som Ida er glad for. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
12
Anna Thygesen: "Brysterne hænger mere, røven er fladere - men jeg ser forandringer, ikke forfald"
"Lyver du?" - sådan spurgte jeg kommunikationsrådgiver Anna Thygesen for at være sikker på, om hun mente det, da hun sagde, at hun altid har haft det godt med sin krop. Spørgsmålet provokerede, og svaret kommer Anna med i afsnittet her - hvor vi også ser på bryster, der hænger lidt mere, en røv, der er blevet lidt fladere - samt både rynker og solskader - inden Anna fortæller, hvordan hendes tanker og hendes indstilling spiller en kæmpe rolle, når hun stiller sig op foran spejlet. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
11
Bryster, "normale" kroppe og maver: Snakke, jeg tænkte måske lidt ekstra over
"Du har da en meget normal krop", sagde jeg til podcastvært Kathrine Abrahamsen, men det var hun ikke helt enig i - og hendes reaktion satte gang i én af de snakke fra afsnittene, som jeg efterfølgende tænkte måske lidt ekstra over. Dén snak kan du høre (eller genhøre) i det her afsnit, hvor du også kan genhøre snakken om små bryster med influencer Mette Marie Lei Lange samt snakken om, hvordan det er IKKE at trække maven ind med podcastvært Line Kirsten Nikolajsen..! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
10
Line Borregaard: Om at få mange krops-kommentarer, om tydelige hofteben og om hvorfor tynd = negativt
"Synes du ikke, det ville være pænere med lidt former?" - og "hvor er du dog tynd!". Det er kommentarer som dem, der tit og ofte lander i influencer Line Borregaards indbakke, og som hun gennem hele livet har fået - og det til trods for, at hun faktisk altid gerne har villet taget på! I afsnittet her fortæller hun om de mange krops-kommentarer, og så fortæller hun også, hvorfor hun som ung - og på grund af nogle tydelige hofteben - altid var mega brun på ryggen, samt hvorfor ordet "tynd" for hende bare klinker negativt. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
9
Line Kirsten Nikolajsen: "For første gang trækker jeg ikke maven ind - og det er SÅ befriende"
Når podcastvært og teateranmelder Line Kirsten Nikolajsen stiller sig op foran spejlet - helt uden tøj på - så ser hun lige nu en krop i forandring. Maven vokser, og brysterne skifter form, og hun ser derfor også en krop, hvor hun endelig bare kan slappe af i maven - fremfor at trække den ind, som hun hele livet har gjort. Og hvordan det så føles - at slappe af i maven, altså - det fortæller hun om i afsnittet her, hvor vi også ser på "bananbryster" og kropsformer, samt vender kropsidealer og "modige" bikinikroppe på Instagram. Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
8
Julie Schoen: Om cookie- og raspberry-bryster, om Bamse-lår - og om at være god til at rose sig selv
"Jeg sover altid nøgen, men den aften beholdt jeg toppen på". En fyrs kommentar om hendes bryster fik journalist Julie Schoen til at beholde t-shirten på, da hun skulle i seng - for selvom hun egentlig er glad for både sin krop og sine bryster, så satte kommentaren om "cookie- og raspberry-bryster" sig alligevel i hende. I afsnittet her fortæller hun om dén episode, og så fortæller hun også om Bamse-lårene, der er hendes ømme punkt (og årsagen til, hun i mange år ikke tog jeans på..!) og om en krop, som hun, trods alt, faktisk er rigtig glad for - og god til at rose! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
7
Szhirley: Om plastikbryster og krøllede maver - og om at vende kropshad til kropskærlighed
"Da jeg var yngre, hadede jeg hver en centimeter af min krop". Sådan siger kunstner og smykkedesigner Szhirley, for nærmest alt var nemlig galt, da hun som yngre kiggede sig i spejlet. Hun hadede sit hår, sin næse - alt - og at hun ikke lignede de andre i klassen. I dag er kropshad derimod vendt til kropskærlighed, og hvordan hun er kommet dertil, fortæller hun om i afsnittet her - hvor vi også vender både plastikbryster og "mærkelige" knæ og ikke mindst: Hvilke kropstyper der egentlig må ytre sig om forholdet til kroppen? Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
6
Elisa Grillo: "Jeg var usikker, så jeg beholdt t-shirten på, når vi havde sex"
Engang var hun så genert og usikker på sin krop, at content creator Elisa Grillo beholdt t-shirten på, når hun og eks-kæreste havde sex. Sådan er det ikke længere i forholdet med sin nuværende kæreste, for i dag har Elisa det langt bedre med det, hun ser i spejlet - og hvad der har ændret sig i måden, hun ser sin krop på, det fortæller hun om i afsnittet her, hvor vi også ser på bryster, hip-dips og ikke mindst det, der, med Elisas egne ord, er hendes største usikkerhed: Hendes hår! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
5
Michelle Kristensen: Om kropshad og DM i slankekure - og om at have en langballet numse
"Jeg er nok danmarksmester i slankekure" - sådan siger sundhedsformidler Michelle Kristensen, når hun ser tilbage på de år, hvor hun virkelig hadede sin krop. I skolen blev hun kaldt Tykke Michelle, og følelsen af at være forkert fulgte hende langt op gennem ungdommen - indtil hun senere lærte at vende sit kropshad og i sit job bruge erfaringen til at hjælpe andre, der havde det på samme måde. I afsnittet her fortæller Michelle om hele sit rutsjebaneforhold til kroppen, om de utallige (sindssyge) slankekure hun har været på - og om, hvordan hun i dag er glad for sin krop med både løs hud på maven, små bryster og en røv, som hun pludselig opdager, er.. langballet! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
4
Kathrine Abrahamsen: Fjern forstørrelsesglasset fra kroppen - og husk babse-kærlighed!
Forkerte bryster, en forkert mave og en forkert krop. Journalist og podcastvært Kathrine Abrahamsen har gennem tiden været virkelig træt af sin krop, men da hun fjernede hyper-fokusset og forstørrelsesglasset fra kroppen, hjalp det hende med faktisk at få det godt i sin krop. Hvordan det, fortæller hun i afsnittet her, hvor vi også snakker om "perfekte" bryster (ifølge mænd), og om hvorfor det er vigtigt med noget babse-kærlighed - inden begreber som hip-dips, thigh-gap og bikini-bridge får Kathrine til både at himle med øjnene og sukke dybt! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
3
Elisa Lykke: "Min krop har reddet mig igennem - så pyt skidt de løse lår"
Kroppen er lidt som et hus, du ikke kan flytte fra - sådan lyder det fra forfatter og podcastvært Elisa Lykke, når hun skal beskrive sit syn på kroppen. For du kan flytte fra en lejlighed eller et parcelhus, men kroppen kan du ikke flytte fra, og dén betragtning gør, at Elisa Lykke i dag er ekstra obs på at passe på kroppen og give den masser af kærlighed. Og en krop, som hun i afsnittet også fortæller om sin taknemmelig for, efter den har fået hende igennem et sygdomsforløb - ligesom hun også fortæller om dét øjeblik, hvor hun står på scenen i en fyldt sal og for første gang afslører for omverdenen, at hun har fået kræft..! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
2
Mette Marie Lei Lange: Om små bryster og nej til ungdom = skønhed
“I dag er jeg ret glad for mine små bryster - jeg har det faktisk ret godt i min krop!”. Sådan siger influencer Mette Marie Lei Lange, når hun stiller sig op foran spejlet og beskriver sin krop - helt uden tøj på. For hende handler det nemlig i højere grad om, hvad kroppen kan, fremfor hvordan den ser ud, og hvorfor, fortæller hun om i afsnittet her - hvor hun også fortæller om kærligheden til sine små bryster som voksen, og om den dag, hvor hun stod foran spejlet og øjeblikkeligt besluttede sig for ikke at farve hår mere, men i stedet omfavne de begyndende grå - og i øvrigt dele det altsammen med mere end 70.000 mennesker på sin Instagram. Sidst kan du også høre, hvorfor det - ifølge Mette Marie - er helt forkert, at skønhed hænger så meget sammen med ungdom, men hvad der derimod bliver bare pænere og bedre med alderen! Vært: Astrid Bruun Bonnén Produceret af GoLittle CreativeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
1
Kommer snart: Lille Spejl - en podcast om kroppen
Glæd dig til premieren på Lille Spejl hvor en række kendte kvinder stiller sig op foran spejlet helt uden tøj på og beskriver, hvad de ser, og ikke mindst, hvordan de har det med det. Følg podcasten og få besked, når den første episode udkommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Hvordan har du det med det, du ser i spejlet? Og hvordan vil du beskrive din krop, hvis du nu stiller dig op foran spejlet - helt uden tøj på?I “Lille Spejl” får jeg mine gæster til at smide alt tøjet, stille sig foran spejlet og fortælle, hvad de ser - og hvordan de har det med deres eget spejlbillede.Hvad kan de lide og ikke lide, når det kommer til alt fra bryster, mave, ben og former - og hvordan har deres eget syn på kroppen påvirket dem igennem livet og (måske) ændret sig undervejs?For ved at tale mere om kroppen, kan vi forhåbentlig lære noget af hinanden - og måske også lære at kunne lide dét, vi ser i spejlet, lidt mere!Vært: Astrid Bruun BonnénProduceret af GoLittle Creative
HOSTED BY
GoLittle Creative
Loading similar podcasts...