MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland podcast artwork

PODCAST · news

MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland

"MIDT i sygeplejen" er en podcast, der giver indsigt og perspektiv på sygeplejefaget. Med udgangspunkt i samtaler med sygeplejersker sætter vi podcasten spot på, hvilken forskel sygeplejersker hver eneste dag gør. Du får også perspektiv, når den politiske ledelse i DSR, Kreds Midtjylland trækker de store linjer fra sygeplejerskernes hverdagsfortællinger til den politiske kamp for, via sygeplejerskernes specialkompetencer, at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse i Danmark.

  1. 29

    Fra lommebog til digital vidensbank: Maria og Majbritt har systematiseret fagligheden til glæde for kollegaer og patienter

    Hvordan bliver små personlige noter i lommen til en fælles digital vidensbank, der styrker faglighed, arbejdsglæde og patientsikkerhed?I denne episode besøger vi anæstesisygeplejerskerne på Regionshospitalet Randers, som har udviklet et digitalt værktøj med praksisnær viden, billeder, videoer og konkrete anvisninger til hverdagen.Det er en fortælling om stærkt medarbejderengagement, ledelsesmæssig prioritering og faglig stolthed. Og om hvorfor det kan gøre en stor forskel, at vigtig viden er nem at finde, når man står i en travl eller sjælden situation.

  2. 28

    Hvad betyder OK26 i praksis? Marianne og Carla ser på aftalen fra den regionale og kommunale verden

    Hvordan ser OK26 ud, når man kigger på den fra hverdagen som sygeplejerske? I denne episode af MIDT i sygeplejen sætter Carla Hauge og Marianne Østerlund Madsen ord på aftalen fra den kommunale og regionale verden. Samtalen kredser om blandt andet pension, løn, kompetencefond, rådighedsvagter, fritvalg og barnets sygedage - og om en aftale, der måske ikke er stjernegod, men som heller ikke opleves som dårlig nok til konflikt.

  3. 27

    Fra køkkenchef til sygeplejerske – et unikt praktikophold gjorde forskellen for Jonas

    Individuelle læringsplaner, daglige opsamlinger og frikøbte vejledere er nøglen til de studerende på medicinsk sengeafdeling i Horsens ofte vender tilbage til afdelingen som fastansatte sygeplejersker. Kom med helt tæt på hverdagen på afdelingen og hør, hvordan afdelingen minutiøst prioriterer gode vilkår for studerende. En investering der er godt givet ud, når de studerende står i kø for at fortsætte som sygeplejersker, når uddannelsen er færdig. En af dem er Jonas Nielsen, der via et praktikophold på afdelingen blev bekræftet i, at et stort kursskifte i arbejdslivet var det helt rigtige valg.

  4. 26

    Den dyre genindlæggelse: Omsorg er ikke pynt - det er patientsikkerhed

    Professor Ingrid Poulsen peger på, at når vi ikke fanger patientens behov i tide, kan regningen ende som en genindlæggelse - for både mennesker og samfundets pengepung. Lyt til februar måneds udgave af "MIDT i sygeplejen" og få Ingrid Poulsens bud på, hvordan et skarpere fokus på at prioritere sygepleje kan skabe værdi for såvel patienter som samfundsøkonomi.

  5. 25

    Podcast: Teamwork og fokus på næste sejr for medlemmerne er drivkraften for din nye politiske ledelse

    Den nye politiske ledelse i Kreds Midtjylland er allerede trukket i arbejdstøjet efter de tiltrådte den 1.december. Jacob Gøtzsche, Bente Rasmussen, Vibeke Bak og Hanne Holst long udgør firkløveret, der skal påvirke politikere, understøtte tillidsvalgte og sikre de 18.000 medlemmers interesser varetages bedst muligt. Men hvad er i grunden vigtigst for den nye ledelse at arbejde med, hvad driver dem i hverdagen og hvordan bruger de deres baggrund som sygeplejersker, når hverdagen ofte byder på politik, strategi og forhandling? Det og meget mere kan du blive klogere på i denne udgave af "MIDT i sygeplejen" hvor vi går helt tæt på kredsens politiske ledelse.

  6. 24

    Grete Christensen: “Når vi fortæller, flytter vi virkeligheden – det er sådan forandring starter”

    Denne måned møder vi tidligere DSR-formand Grete Christensen til en samtale om faglighed, politik og stolthed. Hun fortæller, hvorfor det betyder noget, at sygeplejersker tager ordet – både i valgkampen og i hverdagen – og hvorfor det fælles momentum skal holdes i live.

  7. 23

    Charlotte forsker i kommunal sygepleje: "Forskning er afgørende for udnyttelse af sygeplejerskernes kompetencer og for at sikre borgernes kvalitet i sundhedsreformen"

    Når sygeplejersker får mulighed for at forske i deres egen praksis, løfter det kvaliteten i hele sundhedsvæsenet. Charlotte Laubek fortæller, hvorfor forskning i sygepleje er en forudsætning for, at sundhedsreformen kan skabe reel værdi for borgerne.

  8. 22

    Line og Mette var sygeplejersker i en krigszone: - De havde maskiner til alting – men manglede en pude til patienten

    Sygeplejerskerne Line Møller og Mette Valø fra Hammel Neurocenter var i Ukraine som en del af et projekt, der skal fremme sygeplejen i det krigsplagede land. De mødte et kontrastfyldt sundhedsvæsen, hvor basale elementer mangler, noget der har givet de to mod på at genbesøge landet for at hjælpe civilbefolkningen. Hør hele deres fortælling om besøget i Ukraine i dette nummer af "MIDT i sygeplejen".

  9. 21

    - Professionel omsorg er ikke bare at være sød - det er at se det ingen andre ser

    🍀 Tiden er til sygeplejePia Dreyer, klinisk specialist og professor i sygepleje og Anne Sofie Lunde, sygeplejespecialist og lektor tager bladet fra munden i en ny episode af MIDT i sygeplejen 🎙️ De taler om, hvorfor sygeplejersker skal turde stå op for sygeplejefaget – og hvorfor tjeklister aldrig må erstatte faglige skøn. Det handler om at se det, andre overser. Og om at gøre det, der redder liv.

  10. 20

    - Der er sindssygt mange muligheder for at udvikle sygeplejen i en god retning - Kredsformand Anja Laursen sætter spot på hvorfor "Tiden er til Sygepleje".

    I en tid med store forandringer i form af sundhedsreform, ældrereform, uddannelsesreform og sammenlægninger er ”Tiden til sygepleje” fordi høj faglighed om muligt er endnu mere afgørende i fremtidens sundhedsvæsen, når folk lever længere og dermed vil kalde på flere sundhedsydelser.Kredsformand Anja Laursen er månedens gæst i podcasten til en snak om temasatsningen ”Tiden er til sygepleje” som er lanceret fordi de mange forandringer vi står overfor rummer store muligheder for alle sygeplejersker.

  11. 19

    – Forskning i sygepleje er ikke luksus – det er fundamentet for kvaliteten i sundhedsvæsenet

    At droppe forskning i sygepleje er som at sætte en målmand på banen uden handsker .I denne episode af Midt i sygeplejen sætter forsker og lektor Pia Kjær Kristensen ord på, hvordan sygeplejersker bidrager til et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen – og hvorfor faglighed og forskning skal tættere på patienten. Lyt med, og få skarpe pointer, klare eksempler og nye perspektiver på fremtidens sygepleje.

  12. 18

    Kirstine, Katrine og Nanna arbejder med børn, der har brug for mere end behandling – "Vi gør en afgørende forskel hver dag".

    På specialområdet for børn og unge i Region Midtjylland arbejder sygeplejerskerne med noget af det mest komplekse og livsnære, man kan forestille sig. Her er de ikke den største faggruppe – men deres faglighed er afgørende for, at børnene trives, behandles og udvikler sig. Hør sygeplejerskerne Kirstine, Katrine og Nanna fortælle om en alsidig hverdag, hvor de kommer helt tæt på patienterne og bruger alle dele af sygeplejen hver eneste dag.

  13. 17

    Med podcast har Helle og Henriette gjort hverdagen lettere for patienter og personale

    Hvordan kan en podcast styrke både sygeplejerskers arbejde og patienters oplevelse? Helle og Henriette har skabt en prisvindende podcast, der gør en reel forskel i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan deres idé er gået fra en strøtanke til en podcast i tre afsnit, der er blevet præmieret med Athena prisen! 🎧✨

  14. 16

    Fra kaos til kontrol med faste teams i Holstebro: - Flere sygeplejersker i hver team er nøglen til succes

    Faste teams i hjemmeplejen giver kontinuitet og bedre pleje – men én sygeplejerske per team er ikke nok. I denne episode deler sygeplejerskerne Nanna Bjerrum, Tina Bust og Majbritt Thesberg-Jeppesen fra Holstebro kommune deres erfaringer efter to år med faste teams, og hvorfor de nu ved, at flere sygeplejersker per team er afgørende. Hør, hvad der skal til for, at modellen for alvor kan lykkes.

  15. 15

    Innovativ på intensiv: Tracey skaber forandring i sygeplejen

    Tracey Christensen er vild med uforudsigeligheden i arbejdslivet på intensivafdelingen på Regionshospitalet i Viborg. Selvom hun ser sig selv på afdelingen i mange år frem, så står hun på ingen måde stille i at udvikle sig som sygeplejerske. - Jeg har altid haft lyst til at forstå, hvordan vi kan blive bedre – både individuelt og som team. Det er en drivkraft, der hjælper mig med at udfordre mig selv og mine kolleger," fortæller Tracey Christensen i denne måneds udgave af podcasten "Midt I Sygeplejen".

  16. 14

    - Du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre. Katrine har gavn af unikt valgfag hver eneste dag

    Integreret sygepleje giver sygeplejersker bedre rammer for at styrke deres eget arbejdsliv og gøre en endnu større forskel for patienterne. På sygeplejeskolen i Horsens udbydes faget som valgfag på 7. semester. Hør med, når de to lektorer Anita Lunde og Jette Westenholz og den studerende Katrine Jensen deler deres erfaringer og tanker om integreret sygepleje i vores nyeste podcast. 🎧

  17. 13

    Topøkonom: ”Sygeplejerskerne kan blive løsningen på velfærdsstatens udfordringer"

    Flere og flere, særligt kvinder, vælger at arbejde på deltid. Et problem, hvis vi i fremtiden ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund, mener professor i nationaløkonomi, Nina Smith. Hun ser løsningen på udfordringen i høj grad er hos de offentlige arbejdsgivere, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde på fuld tid og samtidig skabe et mere fleksibelt arbejdsliv for medarbejderne. Du kan også høre sygeplejerskernes perspektiv på fremtidens velfærd ved kredsformand Anja Laursen.

  18. 12

    Opsigelse, sygemelding og tvivl ramte Mia, Trine og Christine i den første tid som sygeplejersker – Ét godt råd har hjulpet dem videre i arbejdslivet.

    Den første tid som sygeplejerske er fyldt med forandringer og nye indtryk. De trygge rammer på skolen er skiftet ud med hverdagen, hvor de gode intentioner i introduktionsforløb ofte bliver glemt i en travl hverdag. Lige her står sygeplejerskerne Mia, Trine og Christine og skal finde fodfæste i det fag, de længe har glædet sig til at komme ud og arbejde i. I denne podcast deler de ud af deres første spæde erfaringer fra arbejdslivet på godt og ondt, præcis som de kommer med gode råd til, hvordan man klarer overgangen fra studie- til arbejdsliv bedst muligt.

  19. 11

    Nargis arbejder fuld tid med skæve vagter: - Det giver en frihed til at prioritere familien, jeg slet ikke havde set komme

    Det startede som et prøvejob, men i dag kunne Nargis Mousavi ikke forestille sig at arbejde andet end 37 timer med nattevagter. Fordi hendes leder tager hensyn til de individuelle behov sygeplejerskerne har, så kunne hun ikke forestille sig andet end arbejde i skæve vagter på fuld tid. Få Nargis fortælling og oversygeplejerskens perspektiver i denne episode af "MIDT i sygeplejen".

  20. 10

    Kom med Janni på kongres: - Det er så fedt at være med til at sætte retning for vores fag.

    Der skal tages bedre hånd om de studerende, når de fremover skal i lønnet praktik og så skal vi have et skærpet fokus på at få opmærksomhed på den høje faglighed sygeplejersker bidrager med i sundhedsvæsenet. Det var to af en række konkrete beslutninger, der blev truffet på dette års kongres i Dansk Sygeplejeråd. I denne podcast kan du via beretninger fra en række midtjyske sygeplejersker dykke ned i, hvad en kongres i DSR betyder for dig som medlem.

  21. 9

    Irene og Marie var sygeplejersker midt i en mediestorm: - Presset kom alle steder fra 24 timer i døgnet.

    Marie Ikast Drejer og Irene Odgaard Andersen mærkede som sygeplejersker på mave-tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital på nærmeste hold, hvad det betyder når afsløringer om manglende overholdelse af behandlingsgarantier afsløres i medierne. En hård tid, hvor de to erfarne sygeplejersker også stemplede ind i den offentlige debat med et vigtigt budskab til befolkningen.

  22. 8

    - Vi skal have APN-sygeplejersker i alle landets kommuner - perspektiverne er store

    Med øget fokus på forebyggelse og det nære sundhedsvæsen er APN-sygeplejersker oplagt at prioritere endnu mere i fremtiden. For selvom de første erfaringer er gode med færre genindlæggelser og dermed økonomiske besparelser, så er det fortsat kun ganske få af landets kommuner, der har APN-sygeplejersker ansat. Vi sætter perspektiv på APN med Rådmand i Aarhus kommune Christian Budde, Kredsformand i DSR, Kreds Midtjylland Anja Laursen og Kredsforkvinde i DSR, Nordjylland, Christina Hay Lund.

  23. 7

    Lillian og Methe er blandt landets første APN-sygeplejersker: - Vi gør sjældent én stor forskel, men mange små til gavn for patienten

    Lillian Hejlskov og Methe Elbeck oplevede i deres tidligere job, hvordan patienter de havde udskrevet alt for ofte kom hurtigt tilbage på hospitalet. Det var blandt årsagerne til, at de var med på første hold af APN-sygeplejersker tilbage i 2019. Siden 2021 har de arbejdet i henholdsvis Aarhus og Aalborg kommuner. Her er jobbet at skabe bedre forløb for særligt multisyge patienter, der alt for ofte bliver tabt mellem for mange stolte i systemet. I denne podcast kan du høre om hverdagen på jobbet som APN-sygeplejerske, om uddannelsen samt den forskel de to har gjort i deres første år i marken.

  24. 6

    - Jeg tænkte shit, tør jeg det? Fatima, Marianne og Pia giver indsigt og perspektiv på jobbet som anæstesisygeplejerske

    Hvorfor er det egentlig, at anæstesisygeplejersker ikke bare kan erstattes af andre sygeplejersker, så flere patienter kan bedøves og opereres? Det spørgsmål dykker denne podcast ned i, når tre erfarne anæstesisygeplejersker fortæller om hverdagen i et alsidigt job, hvor evnen til at kunne afkode patientens behov på få sekunder er afgørende for det videre forløb på jobbet. De tre anæstesisygeplejersker fortæller også om en hverdag, hvor de skal stå værn om patientsikkerheden grundet stigende arbejdspres. De sender en kraftig opfordring mod de folkevalgte politikere, der har muligheden for at sikre tilstrækkeligt med anæstesisygeplejersker til det offentlige sundhedsvæsen, hvis de vil.

  25. 5

    Én stor beslutning gav sygeplejersken Regitze arbejdsglæden tilbage og mere tid til familien

    Sygeplejerske Regitze Laustsen sagde sit job op, da barslen med sønnen Bjørn lakkede mod enden. Hun har skabt sig et alternativt arbejdsliv med plads til både arbejdsglæde og prioritet af livet som småbørnsfamilie. Hør Regitze fortælle om fordele og ulemper ved at turde bryde med normerne. Du møder også faglig konsulent Anne Thomsen og kredsformand Anja Laursen der giver gode råd til det at tænke nyt og anderledes i arbejdslivet.

  26. 4

    Anders Kühnau: Sygeplejersker spiller en nøglerolle i den forandring der er tvingende nødvendig for sundhedsvæsenet

    Fremtidens sundhedsvæsen skal byde på færre sygeplejersker på hospitalerne, men flere sygeplejersker samlet set i Danmark. For en omstilling, hvor flere sygeplejersker arbejder i det nære sundhedsvæsen skal være med til at sænke aktiviteten på hospitalerne, hvilket vil lette presset på sundhedsvæsenet. Sådan lyder det fra Formand for Danske Regioner og Region Midtjylland, Anders Kühanau.Han er gæst i januar måneds udgave af "Midt i sygeplejen" fordi han kommer til at spille en afgørende rolle i udformningen af fremtidens struktur på Sundhedsområdet, der vil påvirke dagligdagen for tusindvis af sygeplejersker. Hør også kredsformand Anja Laursens perspektiv på udsigten til, at flere sygeplejersker har udsigt til andre arbejdsområder end på hospitalerne.

  27. 3

    Amanda sagde op efter 17 år: Jeg følte ikke længere, at jeg slog til. Det ramte mig personligt, for sådan skal det ikke være.

    Hvad gør man, når det job man engang var glad for, stille og roligt bliver af den dårlige slags, der påvirker negativt langt ind i privatlivet?Sygeplejerske Amanda Iversen kunne mærke, at hun havde brug for en ny start i forsøget på at genfinde arbejdsglæden i det fag hun fortsat er vild med. Hør hendes tanker om at svigte gode kollegaer, om at finde modet til forandring og om det helt nye arbejdsliv hun, uden sikkerhedsnet, nu kaster sig ud i.

  28. 2

    Tæt på kredsformanden: Vi skal blive bedre til at tale konsekvenser og patientsikkerhed, når vi sygeplejersker er alt for få på job.

    Kampen for flere lønkroner er benhård, derfor er det nødvendigt at tale højt om, hvor vigtige sygeplejersker er for sammenhængskraften i samfundet. Det handler ikke om at brokke sig, men nærmere give større indsigt og indblik i, hvordan fagligheden sygeplejersker hver dag leverer er afgørende for patientsikkerheden rundt omkring i sundhedsvæsenet. Kom helt tæt på Anja Laursen i denne podcast, hvor hun fortæller, hvordan hun som kredsformand for de midtjyske sygeplejersker ser på den aktuelle situation med en presset økonomi, der på flere fronter risikerer at påvirke den enkelte sygeplejerskes hverdag.

  29. 1

    Laura og Bjarke er unge sygeplejersker. De har skabt et netværk, der skal lette overgangen fra studerende til nyuddannet

    Hverdagen rammer hårdt, når man som ny sygeplejerske skal i gang med sit første job. Det kender en gruppe unge sygeplejersker alt til. De er engagerede i deres fag og fagforening, derfor har de kastet sig over at danne et netværk. Et netværk der har til formål at klæde studerende bedre på til den hverdag, der venter når skolebænk skiftes ud med sygehus og titlen som nyuddannet sygeplejerske.

  30. 0

    Ikast-Brandes sundhedsplejersker har vundet pris for at nytænke sundhedssamtalen med børn

    Den klassiske samtale mellem barn og Sundhedsplejerske i 4.klasse er I Ikast/Brande kommune blevet suppleret af en gruppeseance, hvor børnene via et spil og fællesskab åbner sig mere op om emnerne, end når de er alene med Sundhedsplejersken. I dette afsnit kan du møde tre af Sundhedsplejerskerne der står bag det nye initiativ og høre, hvordan det helt konkret gør en forskel for både børn og voksne.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

"MIDT i sygeplejen" er en podcast, der giver indsigt og perspektiv på sygeplejefaget. Med udgangspunkt i samtaler med sygeplejersker sætter vi podcasten spot på, hvilken forskel sygeplejersker hver eneste dag gør. Du får også perspektiv, når den politiske ledelse i DSR, Kreds Midtjylland trækker de store linjer fra sygeplejerskernes hverdagsfortællinger til den politiske kamp for, via sygeplejerskernes specialkompetencer, at sikre et sundhedsvæsen i verdensklasse i Danmark.

HOSTED BY

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland have?

MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland currently has 30 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland about?

"MIDT i sygeplejen" er en podcast, der giver indsigt og perspektiv på sygeplejefaget. Med udgangspunkt i samtaler med sygeplejersker sætter vi podcasten spot på, hvilken forskel sygeplejersker hver eneste dag gør. Du får også perspektiv, når den politiske ledelse i DSR, Kreds Midtjylland trækker de...

How often does MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland release new episodes?

MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland has 30 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland?

You can listen to MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland?

MIDT i sygeplejen - en podcast fra DSR Kreds Midtjylland is created and hosted by Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
URL copied to clipboard!