Sammen om Arbejdsmiljø

PODCAST · society

Sammen om Arbejdsmiljø

Sammen om Arbejdsmiljø er en podcastserie, hvor vi undersøger forskellige temaer og udfordringer inden for arbejdsmiljø - på tværs af brancher og arbejdspladser. Vi dykker ned i de dilemmaer, der kan opstå, når vi passer vores job og bruger vores faglighed.Vi prioriterer at komme helt tæt på hverdagen - "med på jobbet" - så lytteren får indblik i praksis og virkelige erfaringer. Samtidig sætter vi fokus på løsninger og gode eksempler, der kan inspirere til at skabe et bedre arbejdsmiljø.Serien er udgivet af BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord.

  1. 5

    Ord, der rammer arbejdsmiljøet - bag om den hårde tone i det offentlige rum

    Kom med bag kulisserne hos Verdis og oplev, hvordan den tiltagende hårde tone i det offentlige rum påvirker renovationsmedarbejdernes hverdag og arbejdsmiljø. I denne episode kører vi med i skraldebilen sammen med renovationsmedarbejder Signe Sørensen og besøger koordinator Ulla Knudsen, som hver dag taler med borgere i telefonen. De fortæller ærligt om, hvordan borgeres utilfredshed og frustrationer i stigende grad rettes mod medarbejderne - med konsekvenser for både arbejdsliv og privatliv. HR‑chef Kasper Carstensen giver et indblik i, hvordan Verdis arbejder med udfordringen for at beskytte og styrke medarbejdernes arbejdsmiljø. Til sidst sætter arbejdsmiljøkonsulent og jurist Helene Eriksen fra Team Arbejdsliv optagelserne ind i en bredere samfundsmæssig udvikling, hvor faldende tolerance og en hård tone rammer frontpersonale på tværs af faggrupper i hele landet.

  2. 4

    Tæt på stress - årsager og håndtering

    Kom med på besøg i Vestre Fængsel, hvor vi i dette afsnit sætter fokus på håndteringen af stress i jobs med høje følelsesmæssige krav og stor uforudsigelighed. Vi bliver vist rundt i fængslet af Keven Larsen, der er fængselsbetjent, arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøkoordinator, og kan fortælle om et job, hvor alarmen når som helst kan gå, fordi der udspiller sig noget voldsomt. Vi taler også med HR-chefen i Danmarks Fænglser, Anders Berthelsen Carlsbæk, der løfter sløret for den helt særlige værktøjskasse, de arbejder med i fængselsvæsenet for at forebygge og håndtere stressbelastninger. Endelig har vi fået arbejdsmiljørådgiver og erhvervspsykolog Rikke Dall Pabian til at kommentere på optagelserne fra Vestre Fængsel og forklare, hvordan stress opstår, og hvorfor det er så vigtigt at få pause fra stressen, så den ikke bliver en usund, kronisk tilstand. Vært er Morten Broe Bichel, Kombic ApS.

  3. 3

    Hvad er forebyggelse?

    I første episode af Sammen om arbejdsmiljø stiller vi skarpt på forebyggelse. Vi besøger et ejendomskontor, hvor der allerede er sat gang i en række forebyggelsesinitiativer. Undervejs taler vi med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om, hvordan forebyggelse kan blive en naturlig del af arbejdet med arbejdsmiljøet. Vi ser også nærmere på de forebyggelsespakker, der er udviklet af BFA Service–Turisme og BFA Transport, og hvordan de kan bruges på arbejdspladsen. Kort sagt: En episode fyldt med solid viden, konkrete eksempler og inspiration til at styrke arbejdsmiljøet gennem forebyggelse. Vært er Morten Broe Bichel, Kombic ApS

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Sammen om Arbejdsmiljø er en podcastserie, hvor vi undersøger forskellige temaer og udfordringer inden for arbejdsmiljø - på tværs af brancher og arbejdspladser. Vi dykker ned i de dilemmaer, der kan opstå, når vi passer vores job og bruger vores faglighed.Vi prioriterer at komme helt tæt på hverdagen - "med på jobbet" - så lytteren får indblik i praksis og virkelige erfaringer. Samtidig sætter vi fokus på løsninger og gode eksempler, der kan inspirere til at skabe et bedre arbejdsmiljø.Serien er udgivet af BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord.

HOSTED BY

BFA Service-Turisme

URL copied to clipboard!