PODCAST · news
Status fra Sydfyn
by Fyns Amts Avis x JFM Lyd
Status fra Sydfyn giver dig hver uge en af de skæve, sjove og tankevækkende fortællinger, der gør Sydfyn til noget særligt. Og du får en overflyvning på ugens vigtigste nyheder fra Fyns Amts Avis. Din vært er journalist Anna Steen Hansen.
-
98
Derfor elsker vi Søren
Sydfyn går i glimmer, Eurovision-feberen har ramt og Søren fra Gudme kan skrive historie. I ugens episode popper vi en champagne og klæder dig på til den store finale. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
97
Folkeskolen i modvind: Er tilliden brudt?
Syv elever på Ørkildskolen skal skifte klasse mod deres vilje. Forløbet rejser spørgsmål om tryghed, tillid og fremtiden for den lokale folkeskole. Vi dykker ned i sagen med avisens rapportere David Bernicken og Anton Kornum.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
96
Attentatet på Tværvej
På en stille villavej i Tved hænger en tavle, som beretter om et koldblodigt drab på en sydfynsk modstandsmand 10. april 1945. Nu fortæller en slægtning den dramatiske historie, resten af familien helst vil glemme.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
95
Hr. og fru Svendborg, hvor må vi bo?
Planen om nye, skæve boliger har sat sindene i kog, for ingen ønsker udsatte borgere i baghaven. Vi tager debatten og giver ordet til en af dem, som mange frygter at få som nabo.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
94
Peanuts og principper: Løfter møder virkelighed
Efter 100 dage ved magten begynder løfter at møde virkelighed. Avisens journalister giver deres bud på, hvordan de tre nye kommunalbestyrelser er kommet fra start – og hvilke sager der allerede nu presser politikerne i Svendborg, på Langeland og på Ærø.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
93
True Crime Svendborg: Hvem stjæler fra børn?
En tyv bryder ind. Et pengeskab forsvinder. 15.000 kroner - tjent på popcorn og slik - bliver i 2024 stjålet fra B&U Teatret i Svendborg. Nu er den lokale krimisag blevet til børneteater. Hør 12-årige Vilde Søholm Engmann give sit bud på, hvorfor man stjæler fra børn.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
92
Bjørn bragede ind og Amanda kneb sig med
Hvem er inde, hvem er ude - og hvem trak flest stemmer på Sydfyn? I selskab med politisk reporter David Bernicken får du de lokale valgresultater skåret helt ind til benet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
91
Fængslet igen - Kan Noah bryde sit mønster?
Noah er 31 og har brugt halvdelen af sit liv i fængsel. Nu sidder han igen bag tremmer. Men én ting har givet ham grund til at tro, at denne gang bliver den sidste. I ugens episode kommer du med helt ind bag murene i Svendborg Arrest.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
90
Forliset af Activ: Hvem svigtede den stormfulde vinterdag i 1983?
En vinterdag i 1983 stævner Tvind-skibet Activ ud i Den Engelske Kanal – trods stormvarsel. Dagen efter ligger skonnerten på havets bund. Alle otte ombordværende omkommer. Hvorfor havde kaptajnen så travlt med at komme afsted? Og hvem bar ansvaret for, at uprøvede matroser sejlede ud i et skib, der ifølge vidner var hullet som en si? Vi taler med forfatter Rune Skyum-Nielsen, der har gravet i sagen – og med et hidtil ukendt kronvidne.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
89
Cecilie har frifødt begge sine børn: Systemet svigter kvinder
Cecilie Wittnebel har frifødt sin datter i et tiny house i Vester Åby - uden læger, jordemødre eller smertestillende. Hun mener, kvinder har ret til at vælge sundhedsvæsenet fra, også selvom den yderste konsekvens kan være døden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
88
Kæmpe naturprojekt på Sydfyn – uden lodsejernes ja
Den Sydfynske Højderyg er udpeget som kronjuvelen blandt landets grønne signaturprojekter. Men planerne om over 5000 hektar ny natur kræver, at private lodsejere frivilligt afgiver jord. Vi taler med minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om ambitionerne, usikkerhederne og det videre forløb. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
87
Da kendisgrisen Otto næsten blev til flæskesteg
For 12 år siden kunne danskerne stemme om, hvorvidt det lille hængebugsvin Otto skulle blive til flæskesteg i bedste sendetid. I dag er Otto pensioneret, ligger i en seng og nyder honningmelon i Hesselager. Vi besøger ham på Dyrenes Frie Farm og spørger tv-vært Thomas Skov, der engang havde ham boende, om mødet med en levende gris har kompliceret hans forhold til spareribs. Musik: Funny Background Music by Happines In Music / CC BY-ND 4.0/No changes made.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
86
Gammel kærlighed ruster ikke
Et tilfældigt møde i Svendborg trækker uventede tråde tilbage til en fælles fortid. I en valentinspecial af Status fra Sydfyn folder en usædvanlig kærlighedshistorie sig ud. Musik: Quiet river by Musinova/ CC 40 Calm retreat by Musinova/ CC 40 Bollywood Dream_Lisa Hammer by Lisa Hammer/ CC BY-SA 4.0See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
85
Queer i provinsen
Søren Torpegaard Lund er blandt de otte finalister i Dansk Melodi Grand Prix. Men historien bag finalisten begynder langt fra glitter og rampelys. I Gudme skilte han sig ud som barn, iført kjole og sin mors Chanel-læbestift, og det fik konsekvenser. I ugens episode spørger vi Søren, om det er forsvarligt at lade et anderledes barn vokse op i provinsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
84
Klapjagt på en ærøsk whistleblower
I forsøget på at finde kilden til et lækket bekymringsbrev fra ældreplejen har Ærø Kommune gennemgået logdata fra over 700 politikere og ansatte. Men hvor langt må man gå i jagten på en whistleblower? Og har Ærø Kommune handlet i strid med loven? Det spørger vi journalist Andrea Bisgaard og chefredaktør Karl Erik Stougaard om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
83
Kvinder på havet
En ny ligestillingsstrategi er på trapperne hos Simac som et forsøg på at tiltrække flere kvinder. Hør Anja Boytang fortælle om livet til søs og om at være den eneste kvindelige maskinmester på sin årgang.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
82
Roadtrip til et dystopisk Langeland
Forfatter Gustav Foss er aktuel med sin debutroman Boblen er et helligt symbol – et syret roadtrip til Langeland og en fortælling om at vende hjem. I denne episode taler vi om at skrive fiktion med rødder i eget liv, om familieminder man helst fortrænger, og om frygten for at komme for tæt på det, der gør ondt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
81
Hvorfor skulle Henrik Johansen dø?
Den 30. december blev en 77-årig mand fundet dræbt nær sit hjem i Svendborg. En tidligere voldtægtsforbryder med en fortid som børnesoldat er nu sigtet. I denne episode ser vi nærmere på relationen mellem de to, motivet og politiets efterforskning. Noget tyder nemlig på, at drabet kunne være opdaget langt tidligere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
80
Alt kan ske i en taxa
Lumre tilbud, hænder på lårene, knive og flugt fra regningen. To taxachauffører fortæller om et arbejde, der kræver langt mere end at køre folk fra A til B. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
79
Året, der gik: Vi gennemgår de 13 spørgsmål i profet-quizzen 2025
Hvad skete der i 2025? Vært Andreas Wraae Nielsen gennemgår sammen med reporter David Bernicken og nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel året, der gik. Fyns Amts Avis giver hvert år læserne mulighed for at tippe en 13'er i årets profetquiz - lyt med, når Status fra Sydfyn gennemgår spørgsmålene.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
78
Vanvidsbilisten på Langeland
På Langeland fræser en mand hasarderet rundt og jager både mennesker og dyr. Vi får besøg af Zabrina Grant, hvis hund er blevet kørt ned og taler med et kronvidne til episoden. Og så spørger vi journalist Peter Becher, hvorfor politiet tilsyneladende ikke griber ind.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
77
Blæk og kærlighed 2: Undskyld
Mortens misbrug kulminerer, og Julie ser ingen anden udvej end at flygte med deres søn til et krisecenter. Men uden netværk tvinges hun tilbage den mand, hun både frygter og savner. Og så opdager Julie noget i hans blik, som får tingene til at tage en uventet drejning. Musik: quiet river by Musinova/ CC 40See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
76
Mød Maria Thuesen - kvinden bag den nye GOG-podcast
Maria Thuesen er journalist, tidligere håndboldspiller, sportsvært på tv og nu også vært på den nye GOG-podcast Den Gule Trøje. Lær hende bedre at kende i dette afsnit af Status fra Sydfyn.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
75
Blæk og kærlighed 1: Forelskelse i modvind
En ny tattooshop er åbnet i Møllergade. Og bag navnet Love N’ Hate gemmer sig en temmelig vild historie om misbrug, psykisk vold og svigt. Men også om stor kærlighed og usandsynlig tilgivelse. Musik: quiet river by Musinova/ CC 40See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
74
KAMPEN OM SYDFYN: Sidste omgang
Efter et tørt men vigtigt kommunalvalg har Anna og Dyssel hevet avisens journalister i studiet en allersidste gang. For hvad betyder genvalget af Hansted for færgeplanerne på Ærø? Hvilken betydning får Venstres comeback i kommunalbestyrelsen i Svendborg? Og hvad er det egentlig for en stoisk borgmester, de har fået nede på Langeland?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
73
Unge Amdi del 3: Amdis bedste ven
I tredje og sidste del af miniserien om unge Amdi, får vi besøg af Mogens Amdi Petersens måske allerbedste ven, spejderkammeraten fra Ringe, Bent Andersen. Vi spørger Bent, hvorfor han tror, at den mand, der ville befri hele folket endte med at stjæle fra dem. Foto: Ard Jongsma.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
72
KAMPEN OM SYDFYN: Skål!
Der er tider, hvor en øl bare smager bedre. Efter en lang valgaften og -nat, så smager den særdeles godt. Lyt med og hør hvordan det lød, da Anna og Dyssel klokken halv fire onsdag nat knappede hver sin øl op og gjorde status på de sydfynske valg. Vi runder både valgets vindere og tabere og kommer med bud på, hvorfor det endte, som det endte. Og så siger nyhedsredaktøren undskyld til lytterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
71
KAMPEN OM SYDFYN: I kosteskabet med Hornemann
Det er dagen før dagen, valgkampen spidser til, og Anna og Dyssel har inviteret tidligere borgmester Lars Erik Hornemann i studiet for at få nogle hemmeligheder på bordet. For hvad sker der egentlig bag de lukkede døre i forhandlingslokalet på Rådhuset? See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
70
Unge Amdi del 2: JEG er fællesskabet
Efter grundlæggelsen af Danmarks første ungdomshus i Odense, får Amdi smag for magten. Han udfordrer samtlige autoriteter - bortset fra sin egen far. Oven på et par mislykkede togter til søs og en åbenbaring i Østen tager han hjem til Svendborg for at grundlægge Den Rejsende Højskole, begyndelsen på Tvind. Til sidst giver Thure Lindhardt sit bud på, hvad Amdis historie kan lære os i dag. Foto: Petra KleisSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
69
KAMPEN OM SYDFYN: Velfærden vakler
Ærø mangler hænder i hjemmeplejen, Svendborg kæmper for skolerne, og de frivillige på Langeland er ved at løbe tør for kræfter. Anna og Dyssel har tre journalister i studiet til en snak om, hvad der optager vælgerne netop nu. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
68
Unge Amdi del 1: Søn af en tyran
Hvem var Amdi, før han blev kultleder? I anledning af forestillingen Amdi på BaggårdTeatret dykker vi ned i en overset del af Amdi Petersens historie; de formative år på Fyn. Ifølge instruktør Thure Lindhardt er de nemlig nøglen til at forstå, hvordan folkeforføreren fra Ringe endte i eksil i Mexico. Foto: Petra Kleis. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
67
KAMPEN OM SYDFYN: Frisk blod i studiet
Anna og Dyssel har to unge kandidater i studiet. 19-årige Gustav Wilde fra Liberal Alliance og 32-årige Michelle Birkedal Smidt fra Lokallisten Langeland. Det viser sig at være så som så med de vilde visioner, til gengæld bliver den demokratiske nødbremse for alvor taget i brug.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
66
Sandie Hansen: Jeg bad om hjælp og mistede alt
Hun bad om hjælp for en stund, mistede sine børn og blev fanget i et system, som nægtede at give dem tilbage. Nu fortæller Sandie Hansen, hvordan kampen mod Langeland Kommune har givet både hende og børnene ar for livet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
65
KAMPEN OM SYDFYN: Hvor er visionerne?
Flere lyttere efterlyser nytænkning i kommunalpolitik, så Anna og Dyssel går på jagt efter unge, visionære politikere. Politolog Ulrik Kjær kigger forbi studiet til en snak om, hvad kandidattests og meningsmålinger egentlig fortæller os. Og så byder en lytter ind med et nyt værktøj i valgkampen: en såkaldt demokratisk nødbremse. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
64
Er Langeland i russernes skudlinje?
Et russisk krigsskib har været skræmmende tæt på - kun 12 kilometer fra Langelands kyst. Og for mange langelændere er russere i baghaven efterhånden blevet hverdag. Men hvor nervøse bør vi egentlig være? Og er Langelandsfortet fortsat Danmarks knytnæve mod Øst? Det taler vi med koldkrigshistoriker og museumsleder Peer Henrik Hansen om. Vi får også besøg af en langelænder, der forbereder sig på det værste. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
63
KAMPEN OM ÆRØ: Bliver det endnu et færgevalg?
Ærø skal have nye færger, og de bliver dyre. Men hvad betyder det egentlig for livet på øen, at alle pengene forsvinder på havet? Det spørger vi journalist og Ærø-ekspert Andrea Bisgaard om. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
62
KAMPEN OM LANGELAND: Hvem kan løfte arven fra Tonni?
Økonomien er kronisk udfordret, befolkningstallet falder og øget bosætning er altafgørende. Men hvad skal der til for at lokke nye børnefamilier til? Hvad betyder det for det politiske spil, at borgmester Tonni Hansen ikke genopstiller? Og hvad er egentlig effekten af en ægte kommunalvalgsbanger? Vi spørger journalist og Langelandskender Catrine Madelaire. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
61
Kan en skuespiller være genert?
Hun tog springet fra Tved til Hollywood. Men bag karrieren som skuespiller gemmer sig en genert og introvert sjæl. I ugens episode fortæller Sandra Guldberg Kampp, hvordan hun alligevel fandt sig til rette i rampelyset.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
60
KAMPEN OM SVENDBORG: Har Bo Hansen en akilleshæl?
Svendborg er en by i fremdrift. Der bliver bygget nyt og moderne, tilflytterne valgfarter til og den store forenede kommunalbestyrelse kan blive enig om det meste. Men er der alligevel et par ridser i lakken? Og har Bo Hansen en akilleshæl? Det svarer politisk reporter David Bernicken på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
59
Landevejskroen gør comeback
Fra støvet spøgelseshus til byens bankende hjerte: Landevejskroen i Hesselager har fået et nyt liv. Men hvad betyder det egentlig for en lille landsby, at lysene i den gamle kro tænder?See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
58
KAMPEN OM SYDFYN: Hvorfor er det vigtigt?
Journalist Anna Steen Hansen og nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel guider dig gennem det kommende kommunalvalg. Men hvorfor er det egentlig vigtigt, hvor du sætter dit kryds? Og er der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre? Det spørger vi professor i kommunalpolitik, Ulrik Kjær, om i første episode af Kampen om Sydfyn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
57
Solvej Balle: Går dagen igen?
Tiden er gået i stå i Solvej Balles syvbindsværk: Om udregning af rumfang. En følgeton, der indtil videre har taget 38 år at skrive. Men hvordan insisterer man på langsomheden i en tid, hvor alting accelererer? Mød den anmelderroste og aktuelle lokale forfatter i ugens episode.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
56
Fra benzin til batteri: Derfor skiftede Francesco til elbil
Salget af elbiler er på himmelflugt. Men hvorfor? Og hvad får man så, når man vælger el frem for benzin? Lyt med i Fyns Amts Avis' podcast, hvor vi spørger den nyslåede elbil-ejer Francesco Franchi, hvor han valgte el. Og hvorfor bilejernes organisation FDM spår de lydløse biler en stor fremtid.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
55
Ny højskole - men for hvem?
Svendborg skal have en ny højskole, men hvorfor og for hvem? Hør Troels Mylenberg og Malene Agerholm fortælle om ambitionerne i ugens episode af Status fra Sydfyn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
54
Et værdigt punktum: Bøtter-børn får medhold
Er det et lyspunkt, en lettelse eller endnu en kilde til vrede? Hør Anders Bøtter fortælle om at få statens ord for, at hans afdøde mor, Anette Bøtter, blev fejlbehandlet på Psykiatrisk Afdeling Svendborg. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
53
Danmarks svar på Hollywood?
To instruktører møder hinanden for første gang og opdager, at de deler en vision: at gøre Svendborg til Danmarks nye filmby. Hør visionen tage form i ugens episode af Status fra Sydfyn.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
52
Langeland har reddet min sjæl
Steffen Jensen har rapporteret fra verdens brændpunkter iført hjelm og skudsikker vest. I dag kæmper han en ny kamp fra haven i Tranekær. En kamp, han mener, er mindst lige så vigtig.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
51
Er ålefiskeren kritisk truet?
Han kæmper mod sæler, skarver, turbiner og politikere – og er på nippet til at give op. Tag med på ålejagt med Rudkøbings sidste erhvervsfisker i ugens episode af Status fra Sydfyn. Musik: Calm retreat by Musinova/ CC 40 See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
50
Kan Katrine Kæmsgaard være sårbar?
Instagram-kendis Katrine Kæmsgaard vil skabe glæde og inspiration. Men bidrager hun i virkeligheden til et uopnåeligt ideal? Hør den TV-aktuelle influencer forholde sig til dilemmaet i ugens episode af Status fra Sydfyn.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
49
Hvem er de nye tilflyttere?
Kommer de alle sammen fra København? Læser de Maj My Humaidan og hjemmepasser deres børn? Har de kreative profiler, klimaangst, går op i astrologi og drømmer om at arbejde deltid? Og tror de, de kan klare sig med en ladcykel? Hør, hvor mange fordomme, der holder stik i ugens episode af Status fra Sydfyn. Musik: L'Etoile danse (Pt. 1) by Meydän / CC 40See omnystudio.com/listener for privacy information.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Status fra Sydfyn giver dig hver uge en af de skæve, sjove og tankevækkende fortællinger, der gør Sydfyn til noget særligt. Og du får en overflyvning på ugens vigtigste nyheder fra Fyns Amts Avis. Din vært er journalist Anna Steen Hansen.
HOSTED BY
Fyns Amts Avis x JFM Lyd
CATEGORIES
Loading similar podcasts...