Syd for Sahara podcast artwork

PODCAST · news

Syd for Sahara

Afrika er ikke landet, alle børn kender, men tværtimod kronisk underdækket i danske medier. Det laver Syd for Sahara om på. Vært og Afrika-journalist Oscar Rothstein dykker ned i tidens vigtigste afrikanske begivenheder og tendenser og viser, hvorfor vi bliver nødt til at forstå Afrika, hvis vi vil forstå det 21. århundrede.Syd for Sahara er produceret i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

  1. 42

    Evas onkel udfordrede Tanzanias præsident. Så forsvandt han

    Få uger før efterårets præsidentvalg i Tanzania blev den prominente regeringskritiker Humphrey Polepole kidnappet. Mere end et halvt år senere sidder han stadig fanget på en ukendt lokalitet i Dar es Salaam. Syd for Sahara diskuterer hans situation og Tanzanias autoritære kurs med Polepoles danske niece, Eva Maria Polepole Lerdorf. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  2. 41

    Mali i opløsning?

    Lørdag blev Malis militærregering udsat for en række koordinerede angreb fra en alliance af terrorister og separatister. Angrebene udfordrer militærregeringens fremtid, Ruslands omdømme i landet og varsler ilde for en fredelig fremtid for den maliske befolkning. Mali-ekspert Signe Marie Cold-Ravnkilde gæster Syd for Sahara for at diskutere weekendens hændelser. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  3. 40

    Hvor skal freden i Sudan komme fra?

    Krigen i Sudan synes ustoppelig, men på et eller andet tidspunkt må den ende - på den ene eller anden måde. Eller hvad? I dagens Syd for Sahara spørger vi, hvor freden i Sudan skal komme fra, hvad der forhindrer den, og hvordan den ville kunne se ud? Lektor i Center for Afrikastudier, Stig Jensen, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  4. 39

    Et år uden nødhjælp

    Dommedagsprofetierne stod i kø, da Donald Trump annoncerede lukningen af USAID, amerikanernes bistandsorgan, der i årtier har været den måske vigtigste donor til nødstedte afrikanske lande. Nu er der gået lidt over ét år, så har konsekvenserne for Afrikas mest sårbare mennesker været så voldsomme som frygtet? Eller er der måske lande og samfund, der har vist sig mere modstandsdygtige end antaget? Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  5. 38

    Kriser på stribe i Senegal

    Gældskrise, studenteroprør og intern splid i regeringen skaber store rystelser i senegalesisk politik og økonomi. Syd for Sahara gennemgår situationen i det vestafrikanske land, hvor Danmark netop har åbnet ambassade. Senegal-kender og ph.d.-studerende, Gerd Kieffer-Døssing, er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  6. 37

    Frelserkomplekser i Gambia

     Dansk-gambianske Nana Fatou debuterer med en digtsamling om et dansk digter-jeg, der besøger sin familie i Tallinding, Gambia. Nana Fatou gæster Syd for Sahara for at tale om sin bog, om at vokse op på tværs af kontinenter og hvordan man kan skrive om et land som Gambia uden at genskabe problematiske stereotyper. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  7. 36

    Vejen banet for islamistisk oprør i Mozambique

    I 2022 besluttede EU at betale Rwanda for at sende soldater til det nordlige Mozambique, hvor et stort gasprojekt var truet af et islamistisk oprør. Nu står Rwanda til at trække sig tilbage. Hvad betyder det for lokalbefolkningen og for gassen, der i en stadig mere urolig verden er central for Europas fremtidige forsyningssikkerhed. Lektor i afrikansk sikkerhedspolitik, Thomas Mandrup, er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  8. 35

    Iran-krigen sender chokbølger gennem Afrika

    USA og Israels angreb på Iran har skudt de globale råvarepriser i vejret. Få steder rammer det hårdere end i Afrika, der lider under den aktuelle lukning af Hormuz-strædet. Syd for Sahara sætter fokus på Iran-krigens effekter i Afrika med råvareanalytiker hos Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  9. 34

    Afrikas skjulte magtfaktor

    Tyrkiet fylder mere og mere i Afrika – økonomisk, kulturelt, militært, politisk. Hvad er baggrunden for den tyrkiske Afrika-satsning, og hvad tilbyder Ankara deres afrikanske samarbejdspartnere? Adjunkt i international sikkerhed og Tyrkiet-ekspert, Hetav Rojan, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  10. 33

    I Liberia lever ofre og krigsforbrydere side om side

    Det skal være slut med straffrihed for drab og overgreb begået under Liberias borgerkrige. Et nyt krigstribunal skal stille forbrydere fra krigene mellem 1989 og 2003 til ansvar. Syd for Sahara diskuterer, hvordan Liberias fortid former landets nutid og fremtid med antropolog og Liberia-rejsende Kari Øygard Larsen. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  11. 32

    Dansk journalist arresteret i Tunesien

    I maj 2024 blev den danske journalist og dokumentarist Jakob Plaschke anholdt i Tunesien under et interview med en kvindelig migrant fra Cameroun. I syv måneder kunne han ikke rejse ud af landet. I Syd for Sahara fortæller han om sit møde med den tunesiske politistat, som EU og Danmark plejer tætte relationer med. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  12. 31

    Løkke forført i Rwanda?

    Søndag landede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Kigali til den officielle åbning af Danmarks nye ambassade i Rwanda. Socialantropolog og Rwanda-ekspert, Simon Turner, er i studiet til en diskussion om besøget og Rwandas konstante vekslen mellem totalitært autokrati og forførende handelspartner. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  13. 30

    Afrikas yngste land kollapser

    Femten år efter Sydsudans selvstændighed er landet ikke bare i krise, men i adskillige kriser på én gang: En humanitær krise, en klimakrise, en militær krise, en demokratisk krise, en flygtningekrise, en økonomisk krise. Syd for Sahara diskuterer Sydsudans mange kriser i en tid, hvor landet synes at bevæge sig ud i en ny borgerkrig. Hvis den ikke allerede er begyndt. Forfatter og dokumentarist Martin Tamm Andersen er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  14. 29

    Freden vakler i Etiopien

    Nye kamphandlinger mellem Etiopiens føderale hær og Tigray People’s Liberation Front (TPLF) i det vestlige Tigray skaber frygt for en genoptagelse af en af de blodigste krige i moderne afrikansk historie. Danmarks tidligere ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen, er i studiet. Vært: Oscar Rothstein Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  15. 28

    Færre migranter, flere overgreb

    Europa har fået styr på migrationen, siger EU’s Ursula von der Leyen, og nye tal viser et markant fald i migranter, der når til Europa fra den ellers normalt travle Atlanterhavsrute fra Vestafrika til De Kanariske Øer. Dagens Syd for Sahara spørger, hvad udviklingen er et udtryk for, og hvilke konsekvenser den har for afrikanske lande og befolkninger. Migrationsforsker Ahlam Chemlali er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  16. 27

    Glem ikke Congo

    Donald Trump bliver ved med at påstå, at han har skaffet fred mellem DR Congo og Rwanda, selvom den væbnede konflikt i det østlige DR Congo fortsætter ufortrødent. Syd for Sahara borer i den tilsyneladende endeløse krig og diskuterer perspektiverne for en egentlig fred. Vært Oscar Rothstein, der netop er hjemvendt fra DR Congo, har lektor Kasper Hoffmann i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  17. 26

    Uganda holder vejret

    Torsdag går Uganda til valg. Præsident gennem fyrre år, 81-årige Yoweri Museveni, forventes at vinde igen-igen, men møder hård modstand fra eks-sangeren Bobi Wine. I skyggen lurer Musevenis søn, Muhoozi Kainerugaba, som efter alt at dømme er ved at blive kørt i stilling som sin fars arvtager. Ekstern lektor og ph.d. med speciale i ugandiske forhold, Jacob Worsøe, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  18. 25

    Spirende Kina-kritik

    Et stykke graffiti på et reklameskilt i Angolas hovedstad fortæller en større historie om en spirende kritik af Kinas tilstedeværelse i Afrika. Hvad driver frustrationen over kineserne, og står vi over for en korrigering af den kinesiske kurs på kontinentet? Professor emeritus i Kinastudier på Københavns Universitet, Jørgen Delman, er i studiet for at udlægge genforhandlingen af det kinesisk-afrikanske samarbejde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  19. 24

    I safariens skygge

    Safariturismen i Østafrika er i stigende grad anklaget for at føre til fordrivelser og krænkelser af oprindelige befolkningsgrupper. Senest har en gruppe aktivister lagt sag an mod et planlagt luksushotel i den kenyanske nationalpark Maasai Mara. I dagens Syd for Sahara ser vi på levevilkårene for Østafrikas oprindelige folk. Seniorrådgiver i IWGIA, Marianne Wiben Jensen, er i studiet. Programmet er produceret i samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  20. 23

    Spis afrikansk

    Samhandlen mellem Afrika og Europa skal styrkes, siger politikere og erhvervsliv igen og igen. Men hvordan kan disse ambitioner omsættes i praksis, og hvilke udfordringer er det, der gør, at det er nemmere sagt end gjort at øge udvekslingen af varer på tværs af kontinenterne? Syd for Sahara snakker med iværksætter Amie N’Dong, hvis virksomheder importerer ansvarligt producerede fødevarer fra en række afrikanske lande. Programmet er produceret i samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  21. 22

    Afrikas sidste koloni

    Marokko synes at stramme grebet om Vestsahara, der har været besat af marokkanerne siden 1975. Hvorfor er kontrollen med Vestsahara af nærmest eksistentiel betydning for regeringen i Rabat, og nærmer vi os international anerkendelse af marokkansk suverænitet over det omstridte ørkenterritorium? Politisk rådgiver i Global Aktion og Vestsahara-veteran, Morten Nielsen, er i studiet. Programmet produceres i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  22. 21

    Nigerias kidnapningskrise

    En bølge af kidnapninger af især skoleelever udstiller den skrøbelige sikkerhedssituation i Nigeria. I dagens program prøver vi at forstå, hvad kidnapningerne siger om Nigeria, et land, hvor den amerikanske præsident Donald Trump påstår, at den kristne del af befolkningen er udsat for folkemord. Nigeria-ekspert Niels Kastfelt er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  23. 20

    Hvad vil EU i Afrika?

    I sidste uge mødtes afrikanske og europæiske statsledere i Angolas hovedstad Luanda til det syvende topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union. Syd for Sahara var på plads og diskuterer EU's (og Danmarks) Afrika-politik med den danske ambassadør i Etiopien og ved Den Afrikanske Union, Sune Krogstrup. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch.  Gæst: Sune Krogstrup  Vært: Oscar Rothstein. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  24. 19

    Danske løsninger på sydafrikanske problemer

    Den dansk-ejede energivirksomhed Mulilo Energy satser stort på vind og sol i Sydafrika, der de seneste år har været plaget af langvarige strømafbrydelser - i nogle perioder i op mod 12 timer om dagen. Syd for Sahara har mødt virksomheden i Johannesburg. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Gæst: Nikolaj Sørensen Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  25. 18

    Malis skæbnestund

    Malis hovedstad Bamako har i ugevis været underlagt en blokade af JNIM, en terrorgruppe med forbindelse til al-Qaeda. Blokaden understreger, at terrortruslen i Mali er ude af kontrol, og at heller ikke russiske lejesoldater har formået at hjælpe landets militær med at sikre fred og stabilitet. Snarere tværtimod. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Gæst: Signe Marie Cold-Ravnkilde Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  26. 17

    Sudans søer af blod

    Det har længe stået klart, at krigen i Sudan er usædvanlig brutal. Alligevel er det svært ikke at måbe over de overgreb på sagesløse civile, som RSF har begået i El Fasher efter, de vandt kontrol over den strategisk vigtige by i slutningen af oktober. Red Barnets Afrika-chef, Jakob Eilsøe Mikkelsen, udlægger den humanitære situation i og omkring El Fasher. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  27. 16

    Ressourceforbandelse?

    Afrika råder over cirka en tredjedel af alle verdens mineraler - kobber, kobolt, coltan, lithium og andre rigdomme, som vi skal bruge til at bygge alt fra kampfly til elbiler. Det skulle man tænke var en gave for kontinentet, men som verdensøkonomien er indrettet lige nu, får de afrikanske lande forsvindende lille udbytte ud af deres ekstremt værdifulde forekomster. Nogle frygter endda, at mineralerne kan ende som en decideret forbandelse for de lande, de råder over allerflest af dem. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  28. 15

    Tanzanias ikke-valg

    Kritikere kalder Tanzanias valg for en maskerade og mener, at det tanzanianske demokrati i bedste fald er et skindemokrati. Jovist, der bliver afviklet valg, men har befolkningen reelt noget at vælge mellem? Syd for Sahara tager temperaturen på Tanzanias skrantende demokrati i anledning af dagens præsidentvalg i det østafrikanske land. Tidligere chefredaktør og formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Knud Vilby, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  29. 14

    Afrika uden for Afrika

    95 milliarder dollars. Så mange penge modtog de afrikanske lande sidste år fra afrikanere, der har bosat sig uden for deres hjemlande. Beløbet overstiger, hvad der tilflyder Afrika af både udviklingsbistand og private investeringer. Syd for Sahara diskuterer den afrikanske diasporas magt, og spørger om det er sundt for Afrika at være så afhængig af de såkaldte remitter. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  30. 13

    Efter bistanden

    Flere og flere vestlige lande skærer i deres udviklingsbistand til verdens fattigste, og det er lige som det skal være, mener blandt andre Zambias præsident Hakainde Hichilema. Syd for Sahara reflekterer over udviklingsbistandens legitimitet og fremtid med en kritiker, der opfordrer til en gentænkning af hele den humanitære sektor. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og det undersøgende medie Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  31. 12

    Alderspræsidenten

    Trods sine 92 år stiller Paul Biya op til sin ottende præsidentperiode i Cameroun. Hvordan i alverden formår oldingen Biya stadig at være politisk gangbar i et land med en medianalder på 18 år, og hvad siger hans præsidentskab om autoritet og magt i afrikansk politik? Det spørger Syd for Sahara om frem mod søndagens valg i Cameroun. Gæst er forfatter Peder Frederik Jensen. Programmet er lavet i samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  32. 11

    Det 55. land

    Selvom Somaliland allerede i 1991 erklærede sig uafhængigt af Somalia, bliver Somaliland stadig ikke betragtet som sin egen nation. Det kan dog snart ændre sig. Somalilands kamp for international anerkendelse vinder momentum, og selvstændigheden synes inden for rækkevidde. Syd for Sahara tegner et portræt af landet, der ikke er et land. Journalist med indgående kendskab til Somaliland, Nasra Jama, er i studiet. Syd for Sahara er produceret i et samarbejde med Danwatch. Vært: Oscar RothsteinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  33. 10

    Hvilken fred?

    På trods af en amerikansk forhandlet fredsaftale fortsætter kampene i det østlige DR Congo, hvor oprørsgruppen M23 med støtte fra nabolandet Rwanda i januar erobrede millionbyen Goma. Syd for Sahara tager Trumps centralafrikanske fredsaftale til gennemsyn. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  34. 9

    Klimamuligheden

    Klimakrisen er ikke kun oversvømmelser og tørker. Det er også en mulighed for at tiltrække investeringer, opfinde løsninger og gentænke forældede strukturer. Sådan lød budskabet på det afrikanske klimatopmøde, der fandt sted i Etiopien i sidste uge. Syd for Sahara taler med klimarådgiver i CARE Denmark, Caroline Thorsen, der deltog på topmødet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  35. 8

    Mauretanien og migrationen

    På få år er Mauretanien blevet et knudepunkt for afrikanske migranter, der søger mod Europa. Syd for Sahara dykker ned i det oversete land, som EU sidste år indgik en kontroversiel migrantaftale med. Gæst er journalist Anders Redder, der netop har besøgt Mauretanien i forbindelse med en ny bog om EU's migrationspolitik. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  36. 7

    Finansielle tømmermænd

    Flere afrikanske lande bruger flere penge på at betale af på deres gæld, end de bruger på sundhed og uddannelse. Er krisen selvforskyldt, eller påført af et internationalt system, der tilbyder afrikanske lande lån på urimelige vilkår? Gæst er Jørn Fredsgaard Sørensen, landechef i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  37. 6

    Et andet Sudan

    Du har nok hørt det: Der er krig i Sudan. Du har måske også hørt, at FN kalder krigen for den største humanitære katastrofe i verden. Men hvad er det egentlig, der foregår i Sudan? Det svarer Syd for Sahara på i dag sammen med Sudan-kender og rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  38. 5

    Afrikas frelser?

    Burkina Fasos præsident Ibrahim Traoré bliver dyrket som en panafrikansk helt og udråbt til intet mindre end Afrikas frelser. Hvem er han, og hvad har gjort ham så populær? Det diskuterer vært Oscar Rothstein med ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Københavns Universitet, Gerd Kieffer-Døssing. Syd for Sahara er produceret i et samarbejde med Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  39. 4

    Afrika forfra

    Hvor kommer Afrika fra, og hvor er Afrika på vej hen? Det spørger Syd for Sahara om i dette første afsnit af Radio IIII og Danwatchs nye ugentlige Afrika-program. I studiet er journalist og forfatter Peter Tygesen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  40. 3

    Teaser: 'Syd for Sahara'

    Afrika er ikke landet, alle børn kender, men tværtimod kronisk underdækket i danske medier. Det laver Syd for Sahara om på. Vært og Afrika-journalist Oscar Rothstein dykker ned i tidens vigtigste afrikanske begivenheder og tendenser og viser, hvorfor vi bliver nødt til at forstå Afrika, hvis vi vil forstå det 21. århundrede. Syd for Sahara er produceret i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Afrika er ikke landet, alle børn kender, men tværtimod kronisk underdækket i danske medier. Det laver Syd for Sahara om på. Vært og Afrika-journalist Oscar Rothstein dykker ned i tidens vigtigste afrikanske begivenheder og tendenser og viser, hvorfor vi bliver nødt til at forstå Afrika, hvis vi vil forstå det 21. århundrede.Syd for Sahara er produceret i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

HOSTED BY

RADIO IIII

CATEGORIES

Frequently Asked Questions

How many episodes does Syd for Sahara have?

Syd for Sahara currently has 40 episodes available on PodParley. New episodes are automatically indexed when they're published to the podcast feed.

What is Syd for Sahara about?

Afrika er ikke landet, alle børn kender, men tværtimod kronisk underdækket i danske medier. Det laver Syd for Sahara om på. Vært og Afrika-journalist Oscar Rothstein dykker ned i tidens vigtigste afrikanske begivenheder og tendenser og viser, hvorfor vi bliver nødt til at forstå Afrika, hvis vi vil...

How often does Syd for Sahara release new episodes?

Syd for Sahara has 40 episodes. Check the episode list to see recent publication dates and frequency.

Where can I listen to Syd for Sahara?

You can listen to Syd for Sahara on PodParley by clicking any episode. We provide an embedded audio player for direct listening, and you can also subscribe via your preferred podcast app using the RSS feed.

Who hosts Syd for Sahara?

Syd for Sahara is created and hosted by RADIO IIII.
URL copied to clipboard!