PODCAST · business
TillidsTanken
by Peter Freisner Johansen
Tillidstanken er netop en tanke. En tanke om at kunne arbejde sammen på en anden og bedre måde med udgangspunkt i tillid. Tanken opstod da en gruppe mennesker - uafhængig af økonomiske og politiske interesser - mødtes. Vi diskuterer i podcasten begrebet fra alle tænkelige vinkler, så vi sammen kan blive klogere.Følg TillidsTanken her https://www.linkedin.com/groups/12726098/Vært: Peter Freisner Johansen https://www.linkedin.com/in/peterfreisnerjohansen/
-
3
Visk tavlen ren og skab plads til nødvendige investeringer
Ole Fritz Adeler, CEO i rådgivervirksomheden Envidan, sætter ord på vandbranchens enestående rolle i samfundet og behovet for at vaske tavlen ren, når vi skal formulere den nye vandsektorlov - Ole fremhæver vandbranchen som en vækstbranche, der kræver øgede investeringer og innovation for at løse de stadigt stigende udfordringer. Han pointerer, at vækst i branchen vil skabe muligheder for eksport og skabe flere grønne job. - Den nuværende økonomiske regulering understøtter ikke innovation eller løsningen af samfundsøkonomiske problemer i branchen. Vigtigheden af at skabe en regulering, der giver plads til innovation og nødvendige investeringer, samtidig med at den er administrativt enklere. - Hele branchen skal stå sammen om at formulere klare målsætninger og krav til politikerne for at sikre en positiv udvikling i branchen. Behov for at kommunikere branchens betydning tydeligt til politikere og offentligheden.
-
2
Tilliden opstår når vi smider rygmærkerne
I Tillidstankens podcast ”Kontrol er godt - tillid er billigere” taler vi denne gang med Karina Topp, adm. direktør i Aarhus Vand A/S og teknisk direktør Jens Brøndum fra entreprenørvirksomheden VAM A/S. De sætter ord på, hvor vigtig tilliden er i det mønsterbrydende koncept – Vandpartner. Et koncept som Favrskov Forsyning og Aarhus Vand står bag, og som VAM A/S er partner i. Ambitionen er, at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger på forsyningsområdet gennem tillidsbaserede samarbejder med branchens. Og det virker. Her er Karinas og Jens’ fem hovedpointer: - Samarbejdet baseret på tillid mellem bygherrer og entreprenører har ført til en reduktion af samlede omkostninger med 30% over de sidste 15 år. Tillid skaber økonomisk effektivitet og projekter med mere kvalitet. - Det fremmer innovation, da det skaber et miljø, hvor medarbejdere fra forskellige firmaer føler sig inspirerede til at dele og udvikle nye idéer. - Medarbejderne oplever større trivsel og tilfredshed. - Medarbejdere "smider rygmærkerne" og arbejder sammen som et team uafhængigt af deres firmaer. - Aarhus Vand tager lederskab ved at skabe langsigtede 6-årige ramme- og partneringsaftaler, der tilskynder til samarbejde mellem de 13 partnere i konceptet. Det understøtter en kultur af tillid, hvor partnere vælges på baggrund af deres evne til at indgå i disse tillidsbaserede partnerskaber og deres potentiale for at bidrage til fælles udviklingsmål. Det bryder den traditionelle, konfliktfyldte kultur i byggebranchen, hvilket potentielt kan være en model for fremtidig praksis og samarbejde. Læs mere om Vandpartner 2.0 her >>> . Du kan desuden Høre Karina Topp tale om fremtidens organisering og struktur i vandsektoren 30. januar 2024 på Forsyningskonferencen på Christiansborg. Den varer 15 minutter – god fornøjelse.
-
1
Kontrol er godt - tillid er billigere
I TillidsTankens første podcast-episode, taler vi med Thorkil Bartholdy Neergaard, adm. dir. i Brønderslev Forsyning og Niels Møller Jensen, tidligere direktør i Herning Vand, om potentialet for Danmark i at vende tilbage til mere tillidsbaserede styringsmodeller. Tillid som faktisk kan føre til øget effektivitet og udvikling. I første episode kommer vi blandt andet omkring Mark Twain, Wegovy, folkeskolens læringsmål og begrebet ”Vilde problemer”, når vi afdækker begrebet Niels og Thorkilds hovedpointer i podcasten er at: - Tillid er blevet en mangelvare i samfundet, og der er behov for at vende den tendens. - Brug en mere tillidsbaseret tilgang til kontrol i stedet for at stole for meget på regneark og komplekse systemer, som skaber spildtid og mistillid. - Se på mennesker med tillid, skabe gennemsigtighed i opgaverne, delegere opgaver til dygtige mennesker og lade dem løse dem uden unødig indblanding. - Tillidsbaserede styringsmodeller og værdier, kan føre til øget effektivitet og udvikling. Niels og Thorkild opfordrer til en større grad af nysgerrighed og alternative tilgange for at tackle udfordringerne i samfundet. I næste episode vil vi dykke yderligere ned i begrebet og teste tillidens holdbarhed i forhold til lovgivning og ledelse. Den varer 15 minutter – god fornøjelse.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Tillidstanken er netop en tanke. En tanke om at kunne arbejde sammen på en anden og bedre måde med udgangspunkt i tillid. Tanken opstod da en gruppe mennesker - uafhængig af økonomiske og politiske interesser - mødtes. Vi diskuterer i podcasten begrebet fra alle tænkelige vinkler, så vi sammen kan blive klogere.Følg TillidsTanken her https://www.linkedin.com/groups/12726098/Vært: Peter Freisner Johansen https://www.linkedin.com/in/peterfreisnerjohansen/
HOSTED BY
Peter Freisner Johansen
CATEGORIES
Loading similar podcasts...