PODCAST · sports
Djævlenes Advokater
by Djævlenes Advokater
Danmarks største Manchester United-podcast. Drevet af passionerede fans.
-
232
DJÆVLEPAGTEN | Er (vi) alle gået på ferie?
Der er afslappet feriestemning i både studiet og Manchester United. Måske for afslappet, den sløje 0-0’er mod Sunderland taget i betragtning. Er det tegn på apatisk selvtilfredshed eller manglende bredte i truppen? For os er det sidstnævnte, men hvad med De Røde Djævle?Det kigger vi blandt andet på – samt meget mere.• Værter 🎙️ Rasmus “JABS” Jarby og Martin Svarre
-
231
DJÆVLEPAGTEN | Kobbie F*cking Mainoo
Kobbie Mainoo blev matchvinder i Uniteds 3-2-sejr over Liverpool, og hvilken timing. Hans nye kontrakt har givet anledning til, at Svante og Nikolai får taget en længe ventet debat om Mainoos kvaliteter, mangler og hvad talentet rækker til. Der er både stærke følelser og omfattende statistikker, når de udfolder deres syn på det lokale talent. Vi vender naturligvis også derbysejren, og hvorfor Heaven ifølge Nikolai kan blive bedre end Ferdinand. Vært: Søren Engelbrecht.
-
230
DJÆVLEPAGTEN | Carricks leverpostejmad
Peter Eichler og Søren er gået direkte i studiet på Den Glade Gris efter kampen mod Brentford. Der er derfor dugfriske reaktioner på 2-1-sejren, der bringer United så godt som sikkert i Champions League næste år. Det giver anledning til en snak om, hvorvidt Carrick nu er i pole position til jobbet som permanent cheftræner. Og Peter finder den helt rigtige leverpostejanalogi frem som argument for, hvorfor det måske er den rigtige vej at gå. Vi ser også frem mod opgøret mod Liverpool på søndag.
-
229
DJÆVLEPAGTEN | Er United klar til Champions League?
Med en 1-0 sejr over Chelsea på Broen har Carrick og co. nu ti point ned til netop Chelsea på 6. pladsen, og med 15 point tilbage at spille om begynder det for alvor at dufte af Champions League i næste sæson. Vi vender sejren og stiller det relevante spørgsmål: Er United overhovedet klar til CL? Vi kigger også frem mod endnu en mandagskamp, hvor altid bøvlede Brentford besøger Old Trafford.Vært: Peter ChristensenMedværter: Rasmus Dines og Svante Wettergren
-
228
DJÆVLEPAGTEN | Er Bruno bare den bedste?
Vi United-fans har vidst det længe, men er det ved at gå op for resten af fodboldverdenen, at Bruno Fernandes nu er verdens bedste fodboldspiller? Vi kigger på, om man overhovedet længere kan komme uden om, at han bør blive årets spiller i Premier League – og hvorfor.Det og meget mere taler vi om i dagens afsnit.• Værter 🎙️ Rasmus “JABS” Jarby, Peter Strange og Martin Svarre
-
227
GRAVØL | Ondt i håret
Hvad får man, hvis man blander en midnatsoptagelse på toppen af en bar i København med to rustne værter og et fodboldhold, der om muligt synes endnu mere rustent? Formentligt noget, der giver én mere ondt i håret, end Calvert-Lewin oplevede, da slagteren rettede på hans hårelastik. Vi gør vores bedste for at vende den hår(d)e udvisning, Ugartes no-show, Carricks aversion mod at skifte ud før det 70. minut og alt det andet i denne udgave af ‘Gravøl’. Football, bloody Hell!
-
226
DJÆVLEPAGTEN SPECIAL | Har penge ødelagt engelsk fodbold?
I denne særudgave af Djævlepagten ser vi nærmere på, hvad stærke økonomiske kræfter har gjort ved engelsk fodbold, og hvordan Premier Leagues selvregulering har spillet fallit. Det mener i hvert fald vores egen Josephine, som har skrevet speciale på jurastudiet om netop den selvregulering, der nu bliver taget et opgør med i form af et uafhængigt kontrolorgan. Josephine giver sit bud på, hvilken betydning det vil få, og om det overhovedet er muligt at redde fodbolden fra økonomiske interesser og sportswashing. Vært: Søren Engelbrecht.
-
225
DJÆVLEPAGTEN | Cunha på kanten?
Vi sætter i dette afsnit fokus på vores brasilianske venstrekant - Matheus Cunha.For er han overhovedet kantspiller? Og hvilken rolle er det han udfylder? Og gør han det egentlig bedre end forventet?Til at diskutere dette, har jeg forenet mig med et yderst kyndigt panel. Lyt med her!• Værter 🎙️ Svante Wettergren, Peter Strange og Martin Svarre
-
224
DJÆVLEPAGTEN | Carricks store evaluering
Efter 3-1 over Aston Villa er Carrick nu på syv sejre ud af ni mulige, og ifølge vores datamand er det nok kampe til at evaluere hans tid i spidsen. Nikolai udlægger, hvad de underliggende statistikker siger om Carricks præstation, og i fællesskab diskuterer han og Jabs, hvordan tallene matcher det, vi ser på banen - og om vores gamle midtbanegeneral bør ansættes permanent. Vi vender også den forestående kamp mod Iraolas Bournemouth, som har det med at drille United. Vært: Søren Engelbrecht.
-
223
DJÆVLEPAGTEN | Post Manchester Blues
Vi er vendt retur fra vores tur til Manchester, hvilket var en helt igennem fed oplevelse.Men nu har hverdagen igen meldt sig, og vores kære United‑hold har endda tabt deres første kamp under Michael Carrick.Derfor har vi bedt jer lyttere om at komme med spørgsmål, som vi forsøger at vende i studiet på Grisen.• Værter 🎙️ Rasmus Dines, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
-
222
DJÆVLEPAGTEN | I Manchester m. Carl Anka
Vi kunne simpelthen ikke tage til Manchester uden at få The Athletic-journalist og Talk of The Devils-medvært Carl Anka med i Djævlepagten.Opskriften var simpel: Uanede mængder ihærdighed, et drys held og godt med Guinness. Til gengæld var resultatet meget mere end vi turde have drømt om – en Carl Anka i topform i en næsten to timer lang podcast med Søren, Josephine og Jabs, der bragte dem forbi alt fra selvtillidssnakken og trænerne efter Alex Ferguson til kunsten at dække den klub, man selv elsker, professionelt.Hele seancen foregik i hotelkælderen i Manchester, hvor ikke kun Mr. Anka var mødt op, men også alle vores medrejsende djævle fra gruppeturen med Groundhopping Tours.
-
221
DJÆVLEPAGTEN | Er der sprækker i Carricks succes?
Sesko blev matchvinder og Lammens man of the match. Peter Strange og Svante vender hovedpersonerne i mandagens 1-0-sejr over Everton, der bragte Carrick op på fem sejre ud af seks mulige. Vi diskuterer, om der er nok ideer i Carricks taktiske værktøjskasse til at sikre en plads i top 5, eller om modstanderne er ved at have luret vores nye træners gameplan. Til sidst ser vi frem mod Crystal Palace-kampen på Old Trafford på søndag, som vi selv rejser over for at se med Groundhopping Tours. Vært: Søren Engelbrecht.
-
220
DJÆVLEPAGTEN | En milliardærs bekendelser
Manchester Uniteds minoritetsejer, Sir Jim Ratcliffe, har i et interview med Sky News udtalt sig noget uheldigt og i samme forbindelse sat klubben i et dårligt lys.Men hvilken betydning har en ejers udtalelser om immigration, skatteforhold og storkapital for Manchester United? Det forsøger vi at tage en snak om.Lyt med her.Værter 🎙️ Rasmus “Jabs” Jarby, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
-
219
DJÆVLEPAGTEN | Er der tabere blandt alle sejrene?
Never change a winning team, og det gjorde Carrick heller ikke, da det blev til en 2-0-sejr hjemme over Spurs. I ugens episode svælger vi i tilværelsen på den djævlerøde sky, mens holdet fortsætter med at gå på vandet. Men Jabs og Peter Strange bliver også spurgt, om der er ulemper ved at bruge de samme 11 hver gang, og om der midt i klubbens succes sidder spillere ude på bænken med følelsen af at være tabere i sejrene. Vært: Søren Engelbrecht.
-
218
DJÆVLEPAGTEN | Skal vi tage Carrick seriøst?
Carrick‑toget farer derudad og er ikke til at stoppe igen. Det blev til tredje sejr ud af tre, selvom det liiiiige blev en tand for spændende til sidst. Men hvad betyder Carricks perfect record for trænerjagten? Har han spillet sig ind i varmen til den permanente stilling? Og kan vi overhovedet konkludere noget efter kun tre kampe?Lyt med her.Værter 🎙️ Rasmus Dines, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
-
217
DJÆVLEPAGTEN | Fest på Emirates
Med fight og taktisk snilde gav Carricks tropper søndag Arsenal et sjældent nederlag på Emirates i en hæsblæsende kamp med flotte scoringer fra United. Der er god stemning i studiet, hvor Jabs og Nikolai tager sejren over Set Piece FC under kærlig behandling. Vi ser også nærmere på Dorgus fantastiske måned og diskuterer, om han egentlig ved, hvor god han er. Vært: Søren Engelbrecht.
-
216
DJÆVLEPAGTEN | It's Carrick, you know...
Det var blevet tid til, at Michael Carrick tog roret og skulle styre skibet Manchester United gennem farefyldt farvand. Den første test stod mod de smølfefarvede naboer, og De Røde Djævle bestod med bravour.Vi fejrer den fortjente sejr over de olieindsmurte City‑drenge og ser nærmere på, hvad der lykkedes for Carricks tropper.Værter 🎙️ Rasmus Dines, Peter Strange og Martin Svarre
-
215
DJÆVLEPAGTEN | Kan Carrick redde sæsonen?
Manchester United skal have ny træner - igen. I første omgang en midlertidig cheftræner resten af sæsonen, og efter en uges betænkningstid fra ledelsen virker det til, at Michael Carrick får posten. Svante og Søren vender den manglende plan efter fyringen af Amorim, og hvad vi kan forvente os af Carrick. Svante giver et indblik i, hvad Carrick praktiserede i Middlesbrough, og så deler han ud af sine ønsker til den permanente ansættelse til sommer. Vi gør også status over Fletchers to kampe i spidsen og ser frem mod lørdagens Manchester-derby.
-
214
DJÆVLEPAGTEN | Poetens punktum!
Så gik den ikke længere for den portugisiske poet i Manchester United. Dagen efter 1-1-opgøret mod Leeds valgte Uniteds ledelse at skille sig af med Rúben Amorim.Men hvem skal pilen pege på? Var Amorim bare ikke god nok? Hvilken rolle spiller ledelsen? Og hvad skal klubben gøre nu?Alt, vi ved nu, er, at Poeten har skrevet sit sidste vers.Værter 🎙️ Rasmus 'Jabs' Jarby, Peter Eichler Christensen, Svante Wettergren, Peter Strange og Martin Svarre
-
213
GRAVØL | NYTÅRSSPECIAL 2025
Vanen tro er Peter og JABS gået i studiet – én iført en lidt dummere hat end normalt – for at skyde nytåret ind med pompt og pragt! Vi genoplever sejren mod Lyon, skandalen mod Grimsby, snøvle-JABS på Grotten efter EL-finalen, stadionprojektet, mindes Rashford og Lindelöf, får lytternes inputs og gennemgår alt det andet, der har defineret 2025 for vores kære fodboldklub. Og nå ja – så har JABS da selvfølgelig også skrevet en nytårstale, fordi… football, Bloody Hell! Skål og godt nytår 🥂🎆🥳
-
212
DJÆVLEPAGTEN | Kan United klare sig uden Bruno?
I kampen mod Aston Villa skete det, som ingen troede var muligt: Bruno gik i stykker, og vi må nok undvære den portugisiske magiker i en periode.Foruden Bruno mangler holdet efterhånden en hel del vigtige spillere på grund af skader og AFCON. Så hvad gør Manchester United nu? Vi prøver at finde løsninger her – alt sammen krydret med lidt hyggelig julepejs.Værter 🎙️ Rasmus Dines, Svante Wettergren og Martin Svarre
-
211
GRAVØL | Halleluja!
Den er helt genial i Gravøl-studiet. Den lange jyde er genopstanden - og -forelsket, og Jabs må snakke ekstra meget om Ugartes utallige pølserier for at holde fornemmelsen af nederlag bare nogenlunde intakt. Heaven er fed, Cunha ligeså og Martinez, altså ham fra Villa, er en pik i en målmandstrøje. Glædelig jul – og football, Bloody Hell 🍻🎄
-
210
DJÆVLEPAGTEN | Må spillerne tage til genmæle?
Når værten udebliver, danser gæsterne på bordet. Ud over at danse rundt om den hektiske kamp mod Bournemouth, tager de en sving om med Kobbie’s irriterende halvbror, Amorims udtalelser om akademispillerne og interviewet med Bruno om sommerens mulige skifte til Saudi.It takes two to Manchester United-tango. Værter/Gæster: Jabs & Peter Strange 🎙
-
209
DJÆVLEPAGTEN | Larmer legenderne for meget?
Truppen har angiveligt fået nok af United-legenders mange meninger om holdet. I ugens afsnit diskuterer Jabs og Dines, om også vi fans er trætte af at høre på, hvordan alt var bedre i gamle dage, og hvorfor Neville, Scholes, Ferdinand, Keane osv. altid står klar med en kritisk kommentar fra sofarækkerne. Og skader det klubbens mulighed for genrejsning? Vi vender også 4-1-sejren over elendige Wolves med særligt fokus på manden med nr. 7. Og så ser vi frem mod mandag, hvor Bournemouth kommer på besøg. Vært: Søren Engelbrecht.
-
208
DJÆVLEPAGTEN | Har Luke Shaw en fremtid i United?
I sejren over Crystal Palace rundede Luke Shaw 300 kampe for Man Utd. Det er dog efter 11½ skadesplagede år i klubben. Når han rent faktisk spiller, er det ofte på et meget højt niveau. Så spørgsmålet må være; Har Luke Shaw en fremtid i klubben?Værter: Peter Eichler Christensen, Svante Wettergren og Martin Svarre
-
207
GRAVØL | Far er … trist?
Den er helt gal i Gravøl-studiet. Den lange jyde er på desperationens – og depressionens – rand, og Jabs må diske op med alt fra Chuck Norris-jokes til almen livsvisdom for at holde toget nogenlunde på skinnerne. Og nå ja, så gør chokfasen comeback, når vi diskuterer en af de ringeste indsatser og mest pinlige resultater siden… Grimsby Town. Som var i august. Football, motherf*cking Bloody Hell 🍻
-
206
DJÆVLEPAGTEN | Hvad siger statistikkerne om sæsonstarten?
De famøse første ti kampe er spillet - og dermed kan vi endelig kigge nærmere på tallene. For hvad afslører de egentlig om, hvordan vi spiller, og hvor gode vi er sammenlignet med tidligere sæsoner? Og kan vi allerede nu forudsige, hvor vi ender i tabellen?Det gør Twittertrådsdregene Nikolai, Peter Strange og Svante dig meget klogere på her.
-
205
DJÆVLEPAGTEN | Står akademirekorden for fald?
I weekendens kamp mod Tottenham var Jack Fletcher den eneste spiller af egen avl i førsteholdstruppen, efter en skade til Kobbie Mainoo. Med andre ord bibeholdes 'rekorden' endnu, men den hænger i en tynd tråd.Derfor tager vi et dyk ned i Manchester Uniteds akademi og ser på tingenes tilstand: Holder vi akademirekorden kunstigt i live – eller er der stadig liv i den stolte United-tradition?Værter: Peter Strange, Svante Wettergren og Martin Svarre
-
204
DJÆVLEPAGTEN | Lammens’ lange bolde (m. Morten Pape)
Forfatter Morten Pape gæster ugens Djævlepagten, hvor han og Peter Eichler diskuterer, hvad vi fans synes om den nye taktik med mange lange bolde, der har givet United tre sejre og en uafgjort. Vi vender også 2-2-kampen mod Forest og ser frem mod revanchen mod Spurs. Morten deler også fananekdoter fra 90’er og 00’erne. Blandt andet en demo på Rådhuspladsen i 2004 mod Glazer-familiens opkøb. Vært: Søren Engelbrecht.
-
203
DJÆVLEPAGTEN | Are the good days coming?
For godt fem måneder siden – tilbage i maj efter sidste kamp mod Aston Villa – sagde Ruben Amorim de berømte ord: "The good days are coming."Men hvor bliver de af? Er tre sejre i streg begyndelsen på de gode dage – eller bare endnu et midlertidigt opsving? Hvad siger statsene? Hvad siger vibes'ne? Find ud af det her!Værter: Rasmus Dines, Nikolai "Tournesol" og Martin Svarre
-
202
DJÆVLEPAGTEN | Endelig en sejr på Anfield!
Manchester United har vundet på Anfield. Det er næsten ti år siden, man sidst kunne sige det, men søndag headede Maguire en 2-1-sejr hjem til United ude mod Liverpool, og det skal ugens udgave af Djævlepagten selvfølgelig handle om, hvor vibe-kongerne Dines og Jabs er i hopla. Vi deler også nogle fantastiske anekdoter fra jer lyttere om live-oplevelser med Manchester United og kårer vinderen af et gavekort på 1.000 kr. til Groundhopping Tours. Vært: Søren Engelbrecht.
-
201
DJÆVLEPAGTEN | Tre år til Amorim – tiltrængt eller tåbeligt?
Sir Jim Ratcliffe har givet udtryk for, at Ruben Amorim fortjener tre år som træner i klubben. Men er det klogt at melde så kontant ud, når Amorim ifølge mange hænger i en tynd tråd? Risikerer Ratcliffe ikke blot, at det falder tilbage på ham selv, hvis han ender med at fyre ham inden længe?Værter: Peter Strange, Svante Wettergren og Martin Svarre.
-
200
DJÆVLEPAGTEN LIVE | Spiller spillerudrensningen?
Der var bred opbakning i fanbasen til en udrensning i United-truppen denne sommer. Men er det de rigtige spillere, der er smidt over bord, og har vi fans stolet for blindt på Wilcox, Berrada og Amorim i processen? Det diskuterer Svante og Peter Eichler i denne udgave af Djævlepagten, der er optaget live foran lyttere på Den Glade Gris. Vi vender også nyheden om venskabskampe i Saudi Arabien.Vært: Søren Engelbrecht.
-
199
DJÆVLEPAGTEN | Hvor stort et ansvar har Wilcox?
Luppen har været over spillerne, Amorim og systemet – og nu tager vi den et nøk op til ledelsesgangen, mere specifikt til manden med det mere sportslige ansvar: Jason Wilcox.For hvad er hans andel i denne suppedas? Som ledelsens udøvende arm har hans beslutninger en vis tyngde i klubben. Lyt med her.Værter: Peter Strange, Rasmus Dines og Martin Svarre
-
198
GRAVØL | Tyndskid og tyndt øl
Desperate times calls for desperate measures! Den lange jyde er udeblevet, Svante er mødt op i hans sted med tyndt øl, sorgfaserne er kastet ud ad vinduet og Jabs gider ikke tale hverken taktik eller formation. (Så på den måde er noget ved det gamle). Men efter at have adspurgt lytterne om beskaffenheden af deres mentale United-helbred, må vi gå til dagens episode med særlig omhug. Vi inviterer til podcastens svar på gruppeterapi, hvor personlige historier udveksles til fordel for fælleskabet. SKÅL! 🍺
-
197
DJÆVLEPAGTEN | Er der kommet styr på økonomien?
Manchester United har offentliggjort en omsætning på £666 millioner, og selvom der stadig er røde tal på bundlinjen og stigende gæld, mener vores finanskyndige djævle, Josephine og Nikolai, at der er grund til optimisme. Vi vender selvfølgelig sejren over Chelsea i dommesdagsregn på Old Trafford, og så diskuterer vi, om europæisk fodbold burde lade sig inspirere af de økonomiske regler i amerikansk sport. Vært: Søren Engelbrecht.
-
196
DJÆVLEPAGTEN | Poeten på porten?
Efter et trist Manchester-derby, hvor Manchester United igen havde en svær sen eftermiddag, er der hældt mere benzin på det bål, hvor fans og følgere snart gerne vil se et skifte. Men hvilket skal det være? Systemet, filosofien – eller Amorim selv?Og vil han overhovedet være villig til at ændre noget?Det tager vi en snak om i dagens afsnit.Værter: Svante Wettergren, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
-
195
DJÆVLEPAGTEN | Har den nye ledelse bestået transfervinduet?
Ugens afsnit er dedikeret til en evaluering af transfervinduet. De to nørdede djævle Peter Strange og Nikolai agerer censorer ved eksamensbordet, og de er ikke helt enige om, hvordan Berrada og co. klarede sig. De forsvarer deres karakterer, giver bud på, hvor holdet havde brug for at blive styrket og roser den mindre udrensning i truppen. Vært: Søren Engelbrecht.
-
194
DJÆVLEPAGTEN | Er krisestemningen overdrevet?
Er sæsonstarten bedre end sit ry? Dines er tilbage, og han og Peter Strange ser nærmere på sæsonens første kampe, tager temperaturen på stemningen i klubben, samler op på transfermarkedet og siger endeligt farvel til drømmen om en fremtid med de tre unge mænd på bandereklamen. Vært: Søren Engelbrecht.
-
193
GRAVØL | The vibes are … gone!
Tre kampe tog det at udskifte de nye vibes med den klassiske United-snue. Vi taber fortjent til et dårligere hold, spillerne løber ikke for men ind i hinanden, vores målmænd kan ikke tage med hænder - hverken i feltet eller på stregen - og Poeten sår tvivl om sin fremtid i sine følelsers vold. Der er kort sagt brug for en iskold og roligt skænket gravøl til at få ro på patterne og styr på sagerne. Skål og football, bloody hell 🍻
-
192
DJÆVLEPAGTEN | Badge, bravery, spirit!?
Den nye sæson byder ikke kun på nye spillere. Også et nyt motto og en ny retning. 'Badge, bravery, spirit' er den nye fælles fortælling, som Man Utd skal definere sig selv og sine værdier ud fra. Men er det egentlig reelt værdigrundlag eller mest en brandingøvelse? Det prøver vi at finde ud af studiet, så lyt med her.Værter: Svante Wettergren, Rasmus ‘JABS’ Jarby og Martin Svarre
-
191
DJÆVLEPAGTEN | Hvor skal der forstærkes?
Sæsonen er startet igen, og det var et United-hold i hopla, som tog imod Arsenal. De nye gjorde det godt, og nogle af de gamle blev dyre for kampen. Så hvor skal man forstærke sig henne, for at det bliver rigtig godt. Det prøver vi at finde ud af her.Dagens værter: Peter Eichler Christensen, Svante Wettergren og Martin Svarre
-
190
GRAVØL | The vibes ARE back!
Selvom sæsonen startede med et nederlag - og dermed en gravøl - så er Peter og JABS ikke til at skyde igennem! Vi glæder os over vores nye 10’ere og den slovenske David-statue, frustreres over Stoke, undskyld, Arsenals tidsudtræk på dødbolde og har det generelt bare fedt over at have tabt en fodboldkamp, som vi på næsten samtlige parametre burde have vundet. Football, bloody hell!
-
189
SÆSONOPTAKT 25/26 | The vibes are back
Sæsonen 2025/26 står for døren, og JABS og Peter har genrejst resten af Djævlenes Advokater fra EL-finalens shots-mæssige massegrav og er klar til at se på den kommende sæson med friske øjne. Vi snakker transfers og camerounsk sportsjournalistik med SoMe-Nicklas og Søren, pre-season og Dalots genfødsel med Svante og forventninger og forudsigelser med Josephine og Martin - top 10 og cup-fodbold til foråret, ja tak! Derudover kan du blive klogere på JABS’ holistiske morgenritualer, Sanchos forunderlige psyke og til slut få lidt erotisk fan fiction om vores nyindkøb. Fordi; Football, bloody hell! Medvirkende: Rasmus ‘JABS’ Jarby, Peter Eichler Christensen, Nicklas Hansen, Søren Engelbrecht, Svante Wettergren, Josephine Hartmann og Martin Svarre.
-
188
DJÆVLEPAGTEN | Transfer-special
Hvad kan vi forventes os af Matheus Cunha og Bryan Mbeumo, er Benjamin Šeško den rette frontangriber, hvor kommer alle pengene fra, hvem skal ellers hentes, og står ledelsens strategi mål med det, de har lovet? Djævlepagten er tilbage fra sommerferie med en transferspecial, som Peter Strange og Svante Wettergren har forberedt sig grundigt på.Vært: Søren Engelbrecht.
-
187
DEN STORE SÆSONAFSLUTNING 24/25
Først og fremmest: undskyld. Undskyld for at vi åbenbart ikke kan lave en sæsonafslutning, der er kortere end 'Titanic'. Men til vores forsvar, så har der virkelig også været meget at tale om. Vi endte som nr. 15 i PL. Vi forlængede med en træner, lod ham bruge 1.6 mia. på nye spillere for så at fyre ham få måneder efter. Vi ansatte en sportsdirektør i juli og fyrede ham igen i december. Vi sendte vores største stjerne på lån i Birmingham, annoncerede et nyt kæmpestadion og tabte fire gange til Spurs. And the list goes on. Derfor har vi samlet alle djævlene på toppen af Grisen til at vende og veje hver en sten i denne ultimative "disaster season". Vi taler om resultaterne, trænerne, ledelsen, spillerne, højde- og lavpunkter og kigger selvfølgelig også frem mod næste sæson, hvor Poeten har lovet bedre tider. Enjoy and endure!
-
186
GRAVØL | Hvad skal vi sige…?!
Promillen er høj, humøret er lavt, telefonen er tændt. Hvad skal vi sige?! Sæsonens tungeste, fuldeste og mest autentiske Gravøl er optaget. Selv tak! Og undskyld! Kærlig hilsen Peter og Jabs, live fra Grotten på Vesterbro 🫣
-
185
DJÆVLEPAGTEN | Lads, it's Tottenham!
Europa League-finalen mod Tottenham står for døren, og vi varmer op med et tilbageblik på Uniteds hæsblæsende rejse til Bilbao. Dines og Josephine mindes de afgørende øjeblikke og diskuterer, hvordan United tager sejren, og hvilken betydning det vil have. Til sidst sætter de det vindende hold. For som Sir Alex sagde: Lads, it’s Tottenham. Vært: Søren Engelbrecht
-
184
DJÆVLEPAGTEN | United i PL og EL – hvad er forskellen?
Manchester Uniteds sæson 2024/25 er en noget skizofren størrelse. Flyvende i Europa League, decideret skandaløse i Premier League. Men det er jo det samme hold, de samme spillere og den samme træner... så hvorfor er præstationerne og ikke mindst resultaterne så forskellige? Det tager vi en snak om her.Vært: Martin SvarreMedværter: Svante Wettergren og Nikolai Thaneswaran-Eriksen
-
183
DJÆVLEPAGTEN | Hvem skal få os over EL-målstregen?
Slutspurten er sat ind mod Europa League-trofæet, som Manchester United nu kun er to kampe fra at vinde og dermed kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Vi spørger derfor i denne episode, hvem der skal få os over målstregen i bestræbelserne på den sæsondefinerende titel, og Jabs og Peter Strange sætter navn på de seks vigtigste spillere. Vi vender selvfølgelig også sejren i Bilbao, og til sidst bliver der varmet op til returopgøret på Old Trafford. Vært: Søren Engelbrecht.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...