E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Bag lukkede døre -kaos eller kontrol by Jan Simmen

Denne gang ser vi ytringsfrihedens ”ubehagelige fætter”. Ja, du læste rigtigt. En ”ubehagelig fætter”. Citatet, som du kan høre i udsendelsen, stammer fra venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard. Ytringsfriheden åbner nemlig op for, at alle har lov til at sige, lige hvad de vil. De sociale medier sørger samtidig for, at selv de mest vanvittige ideer og teorier når ud til tusindvis af brugere. Det er en giftig cocktail. Ikke mindst fordi det også åbner op for, at stater med onde hensigter kan sprede misinformationer. Og det gør de. Stater som Rusland og Kina. Men ikke kun dem. Så falske nyheder spredt med vilje er et nyt våben og skal tages særdeles alvorligt, som du blandt andet kan høre europaparlamentariker Niels Fuglsang fra socialdemokratiet berette om i udsendelsen her. Hvad er så løsningen? Jo, dem er der flere af, og de involverer os alle. De ansatte hos Europa Parlamentets kontor i Danmark kommer i hvert fald med et par ideer. De sociale massemedier har også selv et ansvar. Og det prøver de faktisk at løfte, mener Helle Thorning-Schmidt. Men måden de gør det på, får Karen Melchior op af stolen. Hun sider normalt i Europa Parlamentet, og går aktivt ind i kampen imod de store techgiganters ageren(opførsel) eller manglen på samme. Hør hvad det går ud på sidst i vores udsendelse. Inden vi slipper vores magasin løs, her en lille quiz: Hvem deler flest falske nyheder? De unge eller de ældre? Få svaret om lidt…

Enhedslistens Nikolaj Villumsen har blæst til en ulige kamp. Taber han, vil mange tusinde byggearbejdere betale for den grønne omstilling med deres liv. Lyder det overdreven? Nej, desværre. Den er god nok, og det bekræftes af rigtig mange videnskabelige undersøgelser.  Lidt mere om historien: Et astronomisk beløb er blevet afsat til at renovere bygninger i hele EU. Som et led i den ”grønne bølge”, skal det være slut med bygninger der ikke er isolerede tilstrækkeligt, hvor kulden trænger ind, eller sommer-varmen strømmer ind. Det her vil skabe tusindvis af jobs. Det lyder jo godt, men mange af de gamle bygninger der nu skal renoveres, eller rives ned, er smækfyldte med asbest. Kombinationen af manglende regler om beskyttelse og forældede grænseværdier, der er mange gange for lave, betyder, at den grønne bølge vil koste liv. Mange endda. Tusindvis af byggearbejder vil miste livet hvis der ikke gøres noget nu for at beskytte dem. Det må ikke ske, og især én dansk parlamentariker, Nikolaj Villumsen, har blæst til kamp imod den tikkende sundhedsbombe under byggearbejdernes helbred. Han er EU-parlamentets chefforhandler i sagen, og han har set på, hvad det kræver for at undgå de mange unødvendige dødsfald. Lyder det grotesk? Jamen, det giver da sig selv, at mennesker ikke skal dø af kræft på grund af asbest, tænker du måske. Ja, måske. Men som du kan høre i vores udsendelse, så oplevede den danske parlamentariker at EU Kommissionen MODARBEJDEDE kravet om at sænke grænseværdierne for de giftige stoffer.

"Hvorfor taler verden om UFO'er?" Den videnskabelige vinkel. Area 51, mystiske flyvende objekter, historier om bortførelser og et hav af konspirationsteorier. Fortællinger om UFO'er og rumvæsner har i flere år skabt meget debat, myter og et utal af Hollywoodfilm, og i mange hjem også masser af grin og rysten på hovedet. Men i 2004 ændrede én oplevelse manges oplevelse af emnet. Højteknologiske apparater bekræftede for første gang i øjenvidneberetninger om uforklarlige flyvende objekter. Den episode kommer vi tilbage til i programmet. Men i takt med den teknologiske udvikling er der kommet flere hændelser frem. I juni 2021 udkom Pentagon med en rapport som i perioden 2004-2021 beskriver 144 hændelser, hvoraf kun én hændelse kan forklares på en naturlig måde. 80 af de rapporterede hændelser indeholder data fra flere sensorer. I 11 tilfælde rapporterede piloterne, at de var ved at kollidere med disse mærkelige genstande. Ekspræsident Obama kom med en lidt overraskende kommentar, da han blev spurgt til de her flyvende objekter. Hør i podcasten hvad han sagde. Vi vil ud fra et strengt teknisk og videnskabeligt perspektiv se nærmere på emnet i den her Forsvarspodcast, hvor vi blandet har spurgt Karsten Marrup, chef for center for luftoperationer ved forsvarsakademiet, hvordan han tolker de mange hændelser. Kunne de være hyper moderne droner fra fx Kina eller Rusland? Og hvis ja, skal vi være bekymret? Hør svaret.

EU-ambassade: Over 100 glemt og overladt til Taliban-myrderier Over 100 lokalt ansatte i EU’s ambassade i Kabul er blevet glemt. De kan ikke få asyl nogen steder, også selv om det skulle lykkedes dem at flygte fra Talibans fanatiske styrker. EU kan nemlig ikke selv give asyl eller evakuere nogen, det kan kun medlemslandene. Det er der pt ingen der har lyst til. Det danske udenrigsministerie svarer kort fortalt udenom, mens EU kommissionen slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de over hundrede afghanere, der har været ansat i EU ambassaden i Afghanistans hovedstad. Den historie vender vi tilbage til. Men vi giver også et bud på hvad der venter de glemte og efterladte ansatte. Et uhyggeligt billede tegner sig.

Nyttede den store indsamling af skrald? Deltog du i den årlige affaldsindsamlingen i naturen? Eller deltog du ikke, fordi du mener, at den slags alligevel ikke nytter? Jamen, så kommer her en nyhed til dig. Der blev fundet masser af takeway-emballage, mundbind og andet skrald da både børn, voksne i hele landet deltog i Danmarks Naturfrednings årlige affaldsindsamling. Det var ikke så lidt der blev indsamlet og naturen samt vi andre blev sparet for 167 tons affald. Altså et helt bjerg af skrald. 120.000 pizzabakker og andre fastfood emballager, 52.000 mundbind og 87.000 tomme dåser. Vidste du i øvrigt at netop dåser udgør et særligt problem for fx køer og andre græsædende dyr? Når en dåse kommer i en høst- eller en slåmaskine bliver den slået til stumper. De stumper kan fx en ko fx risikere at æde i sit græs og så lide en utrolig pinefuld død. Det sker faktisk alt for ofte. Derudover er dåseproduktionen et særligt problem for miljø og klima, fordi der skal rigtig meget energi til for at producere dem. Derfor er det særligt vigtigt at dåserne, med eller uden pant, ender i en flaskeautomat, så de kan genbruges. Det giver sig selv, at den slags ikke skal smides ud i naturen, men det er der helt åbenlyst ikke alle der har forstået. Det samme gælder også andet skrald. Men mon ikke at de 185.000 deltagere i indsamlingen i hvert fald tænker sig om en ekstra gang inden de kaster et mundbind fra sig? Måske er den effekt større end den indsamlede skrald, selv om der blev indsamlet hele 167 tons? Det er i øvrigt 11 tons mere end året før.

Nu mener selv store organisationer, der netop blev grundlagt med olie for øje, at oliens tid er over. Det Internationale Energiagentur, IEA, der blev grundlagt i 1974 for at sikre OECD-landenes adgang til olie, konstaterer i en opsigtsvækkende rapport, at verdens virksomheder bør afholde sig fra at investere flere penge i kul, olie og gas. Og at der er en smal men farbar vej frem mod en verden i klimabalance i 2050. At selv store organisationer som netop IEA nu indser, at det er der en dårlig ide, med investeringer i olie er faktisk ganske stort. Men det er ikke alle danske pensions- og investeringsselskaber der endnu er enige. Fx er PFA, Danica og Topdanmark netop fornyeligt blevet kritiseret for deres investeringer i Oliegiganten Total. Ikke fordi det franske selskab igennem olieudvindingen er med til at øge CO2 udslippet markant, men fordi netop Total nemlig arbejder tæt sammen med Myansmars krigsjunta, som har begået mange alvorlige overgreb og drab… ja, endda folkemord. Men det har altså indtil nu ikke afholdt danske pensionskasser og banker fra at investere i olie. Endnu… For når selv olieindustriens tidligere vogter nu erklærer den fossile ære for slut, så bliver det mere og mere svært at forsvare investeringer i de på mange måder kulsorte industrier.

EU lande kan ikke finde ud af stå sammen når det gælder Rusland. På trods af fjendtlig indblanding, falske nyheder, likvideringer og endda bombesprængninger i flere EU lande. Har du ikke hørt om de bombesprængninger? Jamen, så er det jo godt at vi findes... Velkommen til EU indefra. Programmet hvor vi zoomer ind på Europa og tager de historier op, som er væsentlige for dig at vide. Det er også programmet hvor vi giver vores interviewpersoner tid til at kunne forklare os de ofte komplicerede sammenhænge der jo findes, når vi bevæger os væk fra sort-hvid tænkningen, og nyhedsjournalistikken. Med andre ord er vi ikke bange for at grave et spadestik dybere, og beskæftige os med gråzoner… de såkaldte dilemmaer. Et godt eksempel er, hvordan Danmark og især EU skal agere overfor Rusland. Det store land i vores nabolag opfører sig nemlig ikke lige frem efter bogen for god opdragelse. Modstandere af Putin bliver snigmyrdet overalt. Endda i de europæiske lande. Ofte med metoder, som i London, hvor man ser stort på, om andre helt almindelige mennesker i samme ombæring måtte dø også. Ifølge flere efterretningstjenesters rapporter, så er Rusland også aktiv på fronten med at producere falske nyheder. Det lyder harmløst, men som du skal høre, så er det langt fra ”bare drillerier”. I både Tjekkiet og Bulgarien har den russiske efterretningstjeneste GRU stået for at sprænge våbenlagre og fabrikker i luften. Begge lande er, som bekendt, medlemmer af både EU og NATO. Men det holder helt åbenlyst ikke Putins styre tilbage. Den bugariske våbenfabrik der blev sprunget i luften producerer våben, som Ukraine køber til kampen imod… ja, Rusland og især russiske sindede indbyggere. Netop nu er 10.000 tropper blevet samlet ved den Ukrainske grænse i noget der minder om forberedelserne til en russisk invasion. Uden at Nato, Danmark eller EU ser ud til at gøre noget særligt. I hvert fald ikke nok til at Putins styre holder inde med aggressionerne. EU har ellers vedtaget en lang række sanktioner som er målrettede. Men, som du skal høre lige om lidt, så kan sanktioner være lidt af et tveægget sværd. For sanktioner kan være med til at isolere Rusland yderligere og give endnu mere vand på den russiske propaganda mølle, hvor de statskontrollerede medier forklarer, at EU prøver at holde Rusland og det russiske folk nede. Så sanktioner er… ja, et dilemma. Men Rusland prøver også aktivt at støtte EU kritiske partier, producerer falske nyheder, spiller landene ud imod hinanden, heder det sig. Men hvad skulle motivet til det være? Hvad er Putins plan? Medvirkende er blandt andre Niels Fuglsang (S) fra Europa-Parlamentet

Danske Margrethe Vestager er til et coronapræget pressemøde med tomme stole og journalister med mundbind i salen. (tale under ) Men selv om mundbindet først ryger af lige inden hun begynder at tale i mikrofonen, så holder hun sig ikke tilbage. Man kan sige, at hun og EU Kommissionen tager ”bladet fra munden”. Imellem linjerne lader hun nemlig krigstrommerne spille, selv om det måske ikke lyder sådan. Krigstrommerne bliver nemlig pakket ind i en særlig indpakning vi kunne kalde for… diplomatisk tale, og den lyder sådan her: (lyden op ”that will help and build a stronger….) Ja, det er indrømmet svært at høre. Margrethe Vestager siger, at EU Kommissionen har vedtaget to tiltag, der skal styrke den europæiske økonomi. Så vidt så godt. Men hun nævner også, at sagen drejer sig om både det digitale markede, OG udenlandske subsidier. Som vi om lidt skal høre, så er det sidste ment som en afklapsning af et bestemt land, som man nu har mistet tålmodigheden med. Men inden da skal vi lige høre lidt mere af den her særlige kategori af diplomatisk tale, hvor alt lyder pænt, men kan indeholde et ligefrem dramatisk indhold. Let me start with … Som hun forklarer her, så er EU en økonomisk supermagt der har fået sin styrke igennem sin åbenhed, og sin handel med omverden. Hele 60 mio jobs er afhængige af den åbenhed, som EU bygger sine handelsrelationer på. Men lyt så godt efter lige om lidt. På nærmest pædagogisk vis, så forklarer Margrethe Vestager, at den åbenhed kræver fairness fra alle parter. Hun trækker et parallel til, når man får besøg. Så forventer man kort sagt heller ikke, at gæsterne løber med møblerne. Så her kommer EU’s næst mægtigste kommissær igen: (opnes reuires …) Men hvorfor nævner hun mon det eksempel? Jo, der er nemlig et problem der længe har plaget både EU og EU landene i særdeleshed. Det store fællesmarked, som EU jo er bygget på, er åbent. Åbent overfor investeringer. Men, som Margrethe Vestager fortsætter her: (and it is the same…) Som hun forklarede til pressemødet, så er et af de ældste ”husregler”, at virksomheder ikke må få kunstig økonomisk støtte i form af subsidier. Det er fx ikke tilladt for den danske stat at give skibsværfterne en stor pose penge for at bevare virksomheden og dermed arbejdspladserne. Det ville være unfair konkurrence. Så den regel har længe været praktiseret. Men… som Margrethe Vestager forklarer, så har det altså været tilladt for lande og virksomheder uden for EU at give firmaer inden for det europæiske samarbejde subsidier. Inden vi lige går lidt mere i dybden med den sag, så lader vi lige kommissæren fortælle, hvordan det faktisk har givet en unfair konkurrencefordel for nogle af de virksomheder, der har modtaget penge af kanaler, som snart vil være ulovlige.

Niels Fuglsang er bekymret. Han er medlem af Europa Parlamentet for socialdemokratiet, og han ser med stor bekymring på udviklingen i Rusland. Især fængslingen af oppositions politiker Navalnyj har den danske politikers opmærksomhed. Den russiske politiker, der er kritiker af Putin og hans styre, er blevet idømt tre og et halvt års fængsel for at have forbrudt sig imod en prøveløsladelse. Der er bred enighed om blandt især vestlige iagttagere, at fængslingen er politisk motiveret. Med andre ord har den 44årige Navalnyj været en torn i øjet på styret, som man nu prøver at sætte ud af spil ved at fængsle ham, og forfølge eller i det mindste gøre livet surt for hans tilhængere. Sidst nævnte, altså ”gøre livet surt”, kunne godt virke som en kraftig underdrivelse. Når det gælder russiske forhold, så er det hele lidt ligesom fra en James Bond Film. Som de fleste måske husker så blev Navalnyj selv forgiftet af en meget avanceret gift, som sandsynligvis kun kan stammer fra den russiske efterretningstjenesten. En sibirisk læge, som behandlede den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj på et fly efter et giftangreb sidste år, er forsvundet. Lægen Alexander Murakhovsky forlod forleden en jagtstation i en skov i et terrængående køretøj. Siden er han ikke blevet set. Det oplyser politiet i Omsk i den sydvestlige del af Sibirien ifølge Reuters. Den cheflæge der behandlede Navalnyj, Sergej Maksimisjin , er pludseligt død. Den salgs historier er der efterhånden en del af. Også mord på journalister, aktivister og andre der direkte eller indirekte udgør en trussel for regimet, er ikke ualmindelig. Derfor mener den danske EU politiker Niels Fuglsang da også, at man bør overveje, i hvilken grad EU bør samarbejde med et Rusland, der i stigende omgang minder om det ellers gravlagte Sovjetiske rige. Ifølge Niels Fuglsang, så kunne man jo kigge på den nye naturgasledning, Nord Stream 2. Det er ikke bare den danske politiker, men et flertal i EU Parlamentet og EU Kommissionen der mener, at det er en dårlig ide med en gasledning fra Rusland til de europæiske lande, som så vil blive mere afhængig af russisk gas. ”Afhængig” betyder i virkeligheden også, at det bliver svært at kritisere Rusland, som så bare kan true med at lukke ned for gassen, som især er vigtig for tyskerne. Af samme årsag har Tyskland da også påpeget, at forbindelsen er et tysk-russisk anliggende. På godt dansk siger tyskerne: ”Bland jer udenom” til både EU, og en del kritiske EU lande. Dermed er EU som institution delvis magtesløs. Dog har EU indført flere sanktioner. Men om de virker? Tja, Rusland har netop sendt 100.000 soldater til den ukrainske grænse, selv om EU og EU landene har protesteret højlydte.

Man ser dem for sig: hovedrige arabere med diamantbesatte ure, kæmpe biler, luksuspaladser og penge som… ja, skidt. Eller ørkensand… Oliestaterne og nogle af deres indbyggere er blevet styrtende rige. Det på trods af, at de her lande ikke ligefrem er kendte for at opføre sig efter bogen. For at sige det mildt. Menneskerettigheder er en by i ørkensandet for dem, kvinders rettigheder er nærmest ikke eksisterende. Men ingen andre lande tør gøre noget, fordi de er så rige, samt har olie og dermed har en enorm magt. En indflydelse der står i skærende kontrast til blandt andet en del af de her staters størrelse. Fx så har landet Qatar kun 2,7 mio indbyggere, men er samtidig verdens rigeste land. Altså et land der er meget mindre end Danmark, men alligevel har en kæmpe indflydelse eller... magt.   Se det for dig, kære lytter. Skyskrabere af poleret stål banket op af den flade ellers fattige ørkensand. Biler millionklassen i gaderne. En kæmpe kunstig ø bygget ude foran kysten. Ikke fordi der var et behov for den, men fordi Qatar bare havde lyst. Prøv så forestille dig det var os, der var så hovedrige. Det er jo ikke fordi vi er fattige, men alligevel. Det er nok de færreste af os, der er rige som en rigtig sheik. Men det kan måske blive vores fremtid… Det er der i hvert fald en person der mener, og han heder Morten Helveg Petersen og er er medlem af Europa Parlamentet for det Radikale Venstre. Men holder den ide? Kan det virkelig passe at det "bare" kræver, at vi griber ud efter muligheden? Vi går den kendte politiker lidt på klingen og trykprøver hans ideer...

Det skal være slut med at EU er skyld i at regskovene falder i rekordfart. Problemet er, at hver gang du fylder indkøbskurven, så ryger der et stykke skov og ofte endda regnskov. Men nu vil EU's befolkning have, at EU skal vise ansvar. Også i Danmark har tusindvis af danskere bakket op om et høringssvar. Du har måske ikke hørt om det? At du kunne give din mening til kende i et høringssvar overfor EU Kommissionen? Du er langt fra den eneste. Det er netop derfor at tallet for Danmark og hele Europa er endnu mere imponerende. Borgere og virksomheder i EU er ansvarlige for 10 procent af al den skov der forsvinder verden over. Det er mildest talt ret dumt. Både når det gælder vores fælles miljø, kampen imod klimaopvarmningen eller bevaringen af utallige dyr og plantearter er skovene alt afgørende. Det er naturligvis både EU- Kommissionen og EU’s borgere bevidste om. Faktisk så har 1,2 millioner borgere medvirket i et høringssvar som EU Kommissionen har søsat. Alene i Danmark har mange tusind været med til at underskrive et krav om en skovlov. ”Men hvad er nu det for en lov”, tænker du måske. For at fortælle os om det krav, og om hvordan sådan en skov-lov skal se ud, har vi talt med blandet andet med Kristine Clement fra Green Peace. Her siger man, at frivillighedens veje overfor virksomheder har spillet fallit. Selv om mange virksomheder gerne vil være med til at sikre skovene, så er det svært for dem. Så en kommende skov-lov kan faktisk også hjælpe dem, og sikre EU’s virksomheder imod unfair konkurrence. Hør det, og meget mere i vores udsendelse. Læs mere på http://radiomb.dk/eu

”Der findes mennesker der bare oplever LIDT mere end de fleste. ”Nå, da”, tænker du måske lidt skeptisk. Jamen… hvad så hvis jeg spørger dig om du kan påstå, at du har haft et liv, der har budt på adskillige piratangreb? Hvad med at rede bådflygtninge og fiskere i sø-nød? Kan du så, kære lytter, være med? Nej vel? Men det stopper skam ikke her. Den her person kan tilføje ord som ”fremmedlegion”, ”CIA” og ”arbejde som spion” og meget andet til historien om sit livsforløb. For at få et lille glimt af et yderst spændende liv har vi inviteret den person i vores studie. Udsendelsen følger her…”

Man kan faktisk lære meget af konspirationsteorierne og deres tilhængere. Men nok ikke lige det, hverken tilhængerne, eller du nok lige tror. Vi begynder dog lige et helt andet sted. EU Parlamentet har ”blæst til kamp” imod konspirationsteorierne… Eller… det er nok overdreven. De har hvert fald nedsat et udvalg. Det betyder om ikke andet, at EU nu tager teorierne og især deres tilhængere mere seriøse, end tidligere. Måske med god grund efter det er kommet frem, at det netop er tilhængere af højreorienterede konspirationsgrupper der var med til at storme regeringsbygningerne i Washington. Karen Melchior (R) fra Europa Parlamentet mener bestemt, at de er farlige. Hun fortæller om drab, og konspirationsteorier der koster kvinder livet på grund af at de ikke blev vaccineret for HPV. Men måske burde EU og andre se helt anderledes på teorierne. Det mener i hver fald lektor Kasper Grotle Rasmussen fra SDU. Faktisk så mener, at vi, som nævnt, bør lære af konspirationsteoretikerne. Eller i hvert fald lytte til deres frygt. Hvad det er vi alle kan lære, kan du høre i vores udsendelse, men vi tør godt afsløre at han også har flere andre pointer. Et af dem er, at vi især skal fokusere på den ukendte gruppe af mennesker, der ikke kalder sig selv for konspirationsteoretikere. Dem der dog alligevel oprører sig som ”de vilde konspirationsteoretikere”. Fx de mange mødre der ikke gav deres døtre en HPV vaccine, fordi en dunkel og i øvrigt aldeles ubekræftet mistanke om at forbinde vaccinen med autisme har fået dem til at takke nej til en vaccine, der er med til at forhindre livmorshalskræft. Forskeren er dog enig i, at ikke alle konspirationsteorier er uproblematiske. Men han efterlyser også mere åbenhed fra magthaverne og politikerne i særdeleshed, og nævner den omstridte danske offentlighedslov. Karen Melchior er enige i, at offentligheden og ikke mindst pressen skal have bedre adgang. Men hun tror ikke på, at hjælper på de ”hard core konspirationsteoretikere”, der findes derude.

I denne podcast ser vi på, hvordan EU og EU landene er ved at få lavet en handelsaftale med Brasilien, på trods af at landet stadig brænder regnskove af i et tempo, der ikke er set længe. De grønne miljøorganisationer står da også i kø for at kritisere aftalen, som de helst så brændt, i stedet for regnskovene. Så hvorfor vil EU Kommissionen og nogle EU landene i særdeleshed, deriblandt Danmark, alligevel indgå en aftale, der er så stærkt kritiseret? Er der gode argumenter for det? Og hvad kan den aftale eventuelt betyde for både regnskovene, klodens klima, danske landmænd, eller tyske bilproducenter? Ja, det kigger vi på i udsendelsen her. Vi giver også et bud på, hvem eller hvad der eventuel kan spænde ben for aftalen, og her er du, kære lytter, en vigtig brik i spillet. Hvordan det hænger sammen, ja det kommer her i udsendelsen vi har kaldt ”Handelsaftale: en hundesnor, eller en ulv i fåreklæder” Medvirkende er en lang række EU politikere samt Gry Bossen fra Verdens Skove

Vi har tidligere set på, hvad der ville være bedst for EU: Biden eller USA. Men nu har Biden vundet og pludseligt er diplomaterne meget mere åbenmundede... Det her er en udsendelse der fører dig rundt fra den ene Trump'ske katastrofe til den anden. Vi tager dig med bag om diplomatiets gardin og fortæller grumme historier. Desværre, vil nogen mene, så har vi også dårligt nyt. Det er nok ikke slut med den omstridte herres indflydelse. Hør hvordan det hænger sammen, i vores udsendelse. Lidt mere om udsendelsen: Hvis det her var historien om en patient, så er det på højeste tid med en genoplivningsproces. Men spørgsmålet er, om det ikke allerede er for sent. Det er langt fra sikkert at patienten overlever, hvis han gør, så er det nok ikke uden varige skader… Men lad os begynde et andet sted end på et sygehus. I denne uge ser vi på, hvordan EU og EU landene forbereder sig på, at Biden overtager præsident embedet. Relationerne mellem EU og USA ligger nemlig mildest talt i ruiner. Vi tager dig med en tur igennem diplomatiske katastrofer, som er helt usete før Donald Trump blev præsident. Som du kan høre om lidt, så var ekspræsidenten med et karakteristiske hår mere glad for Nordkorea, end for EU. Han stolede også mere på Putin, end på de europæiske allierede… eller sin egen atomare sikkerhedstjeneste for den sags skyld. Vi tager dig med på ekspedition ind i den diplomatiske fremtids-jungle. For at lede os sikkert igennem, har vi allieret os med flere danske EU parlamentarikere, men især Radoslaw Sikorski, som er polsk parlamentsmedlem. Som du om lidt kan høre, er han ikke et hvilket som helst medlem… Han er, også helt officielt, den helt rigtige til at være vores guide, når det gælder rundvisninger i forbindelserne mellem EU og USA. Så det er lidt af et scoop, at vi har fået tag i ham… Læn dig godt tilbage, for nu læger vi fra land med vores udsendelse ”EU og USA: Er der noget at redde efter Trump?”, hvor blandt flere også Nikolaj Villumsen og Karen Melchior medvirker i.

Er der en sammenhæng mellem Grønland, russiske super-skræmmevåben og 83 millioner kroner fra USA? Ja, absolut. Men først om de amerikanske millioner der har skabt en hel del røre. Også selv om beløbet i virkeligheden er meget lille sammenlignet med fx det danske blok tilskud eller de tilskud Grønland får fra EU. Men… Inden vi fortsætter, så her et citat fra Torben Ørting Jørgensen, som er forhenværende kontreadmiral. ”Putin er lykkedes med at få lavet missiler, som kan gennemtrænge missil forsvaret ude problemer, som ikke kan skydes ned. Der er ingen modsvar til det missil.” Sådan siger Torben Ørting Jørgensen. Han forklarer også, at USA simpelthen har sovet i timen. Ikke mindst i forhold til Arktis og især Grønland, som har stor strategisk betydning. At netop Grønland har en stor betydning, er Kristian Søby Kristensen, Center for militære studier, Københavns Universitet, helt enig i. Også at det er derfor USA med Trump i spidsen pludseligt er begyndt at interessere sig endda rigtig meget for verdens største ø i nord. Det er noget af det, du i denne udgave af Forsvarspodcasten kan høre. Desværre har vi på grund af Corona krisen været nødt til at bruge lokaler, der gik lidt ud over lydkvaliteten. Indholdet er der dog stadig i top.

Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse. Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng? Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal. Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige. H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø. Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer. Det er ligefrem livsvigtigt. Erfaringer der redder liv Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien. Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed. Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske. Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os. Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

Denne gang har vi besøgt Europas sidste og eneste naturfolk. Hvis du, kære lytter, synes at det lyder tørt med ”naturfolk” og ”Verdensmål” så hæng på alligevel, for vi begynder med en quizz. Vi lover at kun ganske få vil kunne løse den. Og så lover vi også, at vi har godt nyt til kød-elskere. Ikke alt er nemlig sort og hvidt. Det her er en podcast der lugter af eventyr, endeløse vider, sne og… desværre også forurenet vand. Det på trods af, at vi her taler om klodens selvudnævnte supermakt når det gælder klima og miljø... Men kampen er i gang. Hvordan det hænger sammen med blandt andet en skoleelev fra Strib, en gymnasieelv fra København kan du høre i vores udsendelse/podcast

Også denne gang gælder det FN's Verdensmålene. Dog meget mere konkret, end "Verdensmål" lyder til. Vi sætter kød og blod på de abstrakte begreber... I denne udsendelse er fortæller vi en lille solstrålehistorie fra Uganda, hvor et projekt har givet rigtig gode resultater. Ikke alt er dog fryd og gammen. Hør en glad borgmester fra Kansese- distriktet fortælle om, at den danske udviklingsbistand fra især WWF har hjulpet. Men det er ikke kun borgmesteren der er glad. Du vil i løbet af udsendelsen blandt mange høre både en tilfreds juice-sælger og en ung mand, der lever af, at oplade mobiltelefoner. De har begge fået et gevaldigt løft i deres livskvalitet på grund af et lille dansk solcelleanlæg. Projektet har et endnu større potentiale end de næsten 30.000 mennesker, det hidtil har berørt. Hør hvorfor og hvordan i vores udsendelse:

I Danmark fik hun lov til at skrubbe gulve. Et rigtigt kvindefag. Men så ringede telefonen og hun fik tilbudt en ministerpost. Bare ikke i Danmark. Så er vi så gode til ligestilling, som vi går og tror? Er vi fx bedre end lande som Rwanda, Namibia og Costa Rica? Vi er klare med en lille quiz i udsendelsen. Hvad kan vi gøre for at udnytte et stort uforløst potentiale af kvinder, indvandrere og andre, der bliver hægtet af? Hvad kan du gøre? Hvordan står det til i resten af verden? I udsendelsen medvirker adskillige kendte top erhvervsfolk og debattører.

Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. I en tidligere udsendelsen så vi på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I den her udsendelse vender vi bøtten på hovedet, og ser på mulighederne. Forsvarspodcasten har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

Et folkedrab. En etnisk udrensning. Det var det, blandt andet FN kaldte den såkaldte ”Darfur-konflikt”. Ifølge FN’s tal, så er antallet af ofre usikkert, men mindst 300.000. Udover usigelige lidelser der netop følger i kølevand på ordene ”etnisk udrensning” og ”folkedrab” så betyder konflikten at mange har taget flugten fra området, og er strømmet ind det meget fattige naboland, Tchad. Mange hundredetusindvise af flygtninge bor under ofte kummerlige forhold i flygtningelejre. En ny overgangsregering i Sudan gav ellers håb om, at konflikten ville få en ende snart. Vi vil i den her udsendelse fortælle en historie, ingen eller kun få andre medier har taget op. På trods af de enorme lidelser konflikten har medført. Til at hjælpe os med den historie, har vi talt med PhD Stig Jensen, som netop er kommet hjem fra regionen.

Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. Udsendelsen her ser på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I næste udsendelse kan du høre om mulighederne. Vi har besøgt militæranalytikerne Hans Peter Michaelsen og Torben Engen Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Det er Organisationen Folk & Sikkerhed der står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

Verdensmål: Kan økonomisk vækst og klima gå hånd i hånd? I denne udsendelse prøver vi at kigge på, om rigdom altid behøver at gå ud over både naturen og klimaet. Kunne man forestille sig, at vi brugte pengene på en anden måde? En mere bæredygtig måde? Fx ved at bruge pengene på bøger og oplevelser i stedet? Så økonomiens og forbrugets fokus blev flyttet fra, hele tiden at købe noget nyt, til noget der ikke ødelægger den eneste beboelige klode i solsystemet? Ja, måske endda i universet? Et norsk studie viser overraskende, at ja… det kan vi godt. Hvordan vi få vækst og samtidig ikke øger vores CO2 forbrug er omdrejningspunktet for udsendelsen her. Vi har talt med en lang række forskere, og professor Christian Bjørnskov har både et par gode, og et par dårlige nyheder til dem der mener, at penge ikke betyder noget. Men generelt ser fremtiden faktisk ikke så mørk ud, som mange tror. Hør hvorfor.

Kommer russerne? Spørgsmålet lyder som et ekko fra den kolde krig, men det er begyndt at runge igen. Men er det egentligt et rimeligt spørgsmål at stille, eller er det bare skræmmebilleder produceret af en grådig våbenindustri og viderebragt af alt for ængstelige danskere uden de store militære indsigter? Vi har spurgt to specialister. Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål, viser det sig. For hvis vi spørger Jeppe Plenge-Trautner, som er forsker på Forsvarsakademiet i København, om hans egen personlige holdning, så lyder svaret: ”Jeg mener at der er en 50 procent sandsynlighed for, at vi vil se en krig i løbet af de næste ti år med Rusland som den ene part. Mange tror at NATO er stærk, men i Østersø-regionen er styrkeforholdet 20:1 til Ruslands fordel. ”. Med andre ord: afskrækkelsen ikke virker godt nok i øjeblikket. Samme spørgsmål besvarer hans kollega samme sted med et nej. Anders Puck Nielsen, som er orlogskaptajn og militæranalytiker, vurderer ud fra de russiske medier, at Rusland ikke ser NATO som svag. Tvært imod virker russerne til at være nervøse for den vestlige high-tech. Begge er dog enige om, at afskrækkelsen skal virke bedre, og at der er store udfordringer med NATO. Det her er, ifølge dem begge to, ikke kun et spørgsmål om flere penge. Tværtimod. Det er mere et spørgsmål om at rette op på en masse… ja, lad os kalde dem ”skævheder”. Et af de store problemer de begge ser er, at NATO fx ikke afholder stor-skala øvelser. Netop logistikken under et eventuelt angreb af østersølandene kan vise sig at være et problem. Ikke kun forudser begge problemer med at få både materiel og mandskab hurtigt nok frem. Der er problemer med broer og meget andet. Hvorfor skulle de angribe? Det store spørgsmål er dog, hvorfor Rusland i det hele taget skulle angribe. Svaret er, som så meget andet, ikke så enkelt. Dels er der spørgsmålet om afskrækkelsen virker. Det er de to ikke enige om. Men den helt store årsag til at truslen fra Rusland er reel er, at magtstrukturen i det kæmpe land er så usikker. Putin sidder i spidsen af en pyramide, der er gennemsyret af korruption, magtmisbrug og grådighed. Godt nok ser befolkningens støtte til Putin ud til at være stor, men selve strukturen med interne magtkampe, samt en større og større afstand mellem rig og fattig, kan få det hele til at vakle når som helst. Dertil kommer, at russerne bombarderes med historier om det aggressive Vesten. Det er en giftig cocktail. Det er nemlig før set mange gange, at for at skabe fred indad til, så skaber et regime ufred ud af til. Her vil Rusland i givet fald vælge den fjende landet tror, er lettest at vinde over hurtigt. De Baltiske lande er et oplagt mål. Det er svært at beskytte de tre lande imod en lyninvasion. Alarmklokkerne ringer: oprustning i gang Det der især får alarmklokkerne til at ringe hos Jeppe Plenge-Trautner er ikke kun Ruslands usikre magtstruktur, men også den voldsomme oprustning landet i øjeblikket gennemgår. En del af oprustningen har nemlig et bekymrende sigte. Lige nu opruster Russerne på en måde, så de kan angribe de nødvendige forsyningslinjer mellem USA og Canada og Europa. For det er fortsat sådan, at USA er den helt store muskel i NATO. Danmark er i russernes øjne, hvis vi bliver i kroppens billedsprog, bare en lille-finger muskel. Men selv den muskel har mangler. Fx peger orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen på, at Danmark ikke har noget reelt luftforsvar. Begge to kunne godt tænke sig flere fly, flere unge soldater, men først og fremmest altså flere øvelser, hvor koordinering af store tropper samt logistik er de færdigheder, der er hovedformålet. Til sidst understreger Jeppe Plenge-Trautner, der netop forsker i, hvorfor krige begynder, en vigtig erkendelse: ”Det eneste vi reelt kan lære af historien er, at den vil overraske os.”

Regnskoven brænder og sender kæmpe mængder CO2 ud i atmosfæren. Faktisk svarende til hele verdens bilpark. Regnskovene forsvinder med en hast, der er svært at begribe. ”Hvad så, og hvad kan jeg gøre ved det?”, tænker du måske. Jamen, så kommer her nogle fakta. Selv om regnskovene kun dækker syv procent af landjorden, anslår forskere, at halvdelen af jordens arter lever her - og skal man en tur på apoteket, er det værd at huske på, at omtrent en fjerdedel af al receptpligtig medicin har rødder i dyr, planter, svampe og mikroorganismer i de tropiske skove. Det er til gengæld ikke rigtigt at regnskovene er klodens lunger og er med til at producere den ilt du indånder, men de har en enorm betydning for vejrsystemerne. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor netop indianere, advokater og en kommende EU traktat er vigtig, kan du høre i udsendelsen. Her vil du i øvrigt også høre om, hvad du kan gøre. For du kan faktisk gøre en del… det kan det danske landbrug i øvrigt også.

I denne udsendelse vil vi fortælle historien om en glemt humanitær krise og en organisation du med statsgaranti er medlem af, men bare ikke vidste, at den også beskæftigede sig med hjælpearbejde. Men det er ikke det hele. Vi fortæller også historien om en mand fra Bogense. Hvad han har med det hele at gøre? Ja, det kan du høre nu i vores udsendelse. Vi vil også komme ind på forskellen mellem udviklings- og nødhjælp, og hvorfor det ikke altid er nemt, at skille tingene ad.

Ukendt indsats hjælper os alle: Verdensmestrene gør som altid FN’s generalsekretær anerkendte forleden en helt særlig kæmpeindsats indsats. Den involverer 25 MILLIONER mennesker og er sandsynligvis den største indsats overhovedet. I hvert fald når det gælder FN’s 17 Verdensmål. Hvis du nu tænker organisationer som Greenpeace, EU, eller måske Røde Kors, så kan du godt tænke om igen. Hvis du tænker de forskellige landes regeringer, så her et citat fra udsendelsen af den kendte erhvervsmand Lars Kolind: ”Politikere? Vor Herre bevares…” Indsatsen her kommer fra en helt anden og ganske uventet kant. Hvor den indsats stammer fra, og hvem der er involveret, kan du høre om lidt i vores udsendelse. I øvrigt spår vi i udsendelsen, at du, kære lytter, snart vil vinde den nok fornemmeste pris, nogen nogensinde har kunnet vinde. Vi vil ikke afsløre mere, end det her er alvor. Faktisk dødelig alvor. Det her er programmet ”Stemmer fra Verdensmålene”. Et radio- og podcastprogramserie, der prøver at tage temperaturen på Kloden og se, hvor galt det egentligt står til. Om vi ikke har glemt at fortælle de gode historier også? Historier, hvor det faktisk lykkedes. Hvor tingene går godt…. Her følger en ren solstrålehistorie du sikkert aldrig har hørt om.

Forsvaret oplever problemer med at tiltrække og især fastholde kvinderne. Hvad har et af Danmarks største arbejdsgiver tænkt sig at gøre? Og er det egentlig er særskilt problemer for Forsvaret eller er der også andre arbejdspladser der oplever den slags problemer? Måske endda med omvendt fortegn, altså hvor de har svært ved at fastholde eller rekruttere mænd? Ligeberettigelse fylder stadig meget i debatten. Tænk bare på den store #meToo kampagne, hvor debatten afslørede at kvinder på rigtig mange arbejdspladser oplever det, der heder kønskrænkende adfærd. Det begreb dækker alt fra lummer tale, over et klap i røven til ligefrem voldtægter. Arbejdsgivere og chefer stod i kø for at fordømme sexisme på netop deres arbejdsplads. Men allerede inden #meToo kampagnen rullede hen over det meste af kloden, var der en del undersøgelser der viste, at mange kvinder oplevede ubehageligheder på grund af deres køn. Et af undersøgelserne var i 2003 som viste, at kvinder i forsvaret oplevede kønskrænkende adfærd. Det var, og som vi siden kan høre, er en torn i øjet på forsvaret, som ser sig selv som en moderne arbejdsplads med både plads og brug for begge køn. Så ”kønskrænkende adfærd” i egne rækker er naturligvis ikke er tilladt, og skal bekæmpes. I mellemtiden er der gået 15 år og nu melder spørgsmålet sig, om nutidens kvinder i Forsvaret stadig kæmper en kamp imod sexchikane? Er det derfor at kun knapt 8 procent af de ansatte i forsvaret er kvinder, eller skyldes det noget andet? Og, hvis vi bliver ved det sidste, hvad har Forsvaret tænkt sig at gøre for at rekruttere og fastholde flere kvinder? Det undersøger vi blandt andet i det her magasin. Kun 8 procent af de ansatte i Forsvaret er kvinder. Hos murerne er der kun 40 kvinder i alt blandt de 9000 faglærte murere der findes i alt. Altså under en halv procent. Kun hver 20. brandmand er en kvinde. Alle de nævnte steder er omgangstonen blevet nævnt som en del af problemet. På den anden side af kønshegnet ser det heller ikke meget bedre ud. Fx er der i dag kun to mandlige jordmødre i hele kongeriget, og det er hele 21 år siden en mand sidst er blevet accepteret på studiet. Så problemet med at nedbryde gamle normer samt kønsroller og få henholdsvis flere kvinder eller mænd ind i specifikke fag er ikke kun kendt af forsvaret. Set i det lys, er 8 procent kvinder jo slet ikke dårligt. Men det ifølge generalmajor Jens Garly fuldstændig uinteressant. Hør den overraskende forklaring, hvorfor det ikke er interessant, i udsendelsen.

Folkeoplysning er mange ting. Men for mange er det en mulighed for at høre et foredrag i et emne, som netop den enkelte synes er interessant. Et af de mange udbydere af folkeoplysning er Folkeuniversiteterne. Netop de åbner faktisk mulighed for, at foredragene, eller forelæsningerne om man vil, kan holdes ude lokalt. Det er jo dejligt bekvemt at man ikke behøver at køre så langt. Men betyder det noget reelt for lokalsamfundene? Giver arrangementerne fx en større samhørighed? Vi er kørt til det nordligste Jylland, nærmere bestemt Lønstrup, hvor der i mange år har været en stor opbakning til rigtig mange arrangementer og foredrag. Det er ikke sjældent at der dukker 100 op til Folkeuniversitets foredragene eller andre folkeoplysende arrangementer. Her har vi mødt Tove Marqvardsen lige efter et foredrag på den lokale Strandfoedgård :

22,8mia er ikke nok: Kan sikkerhed gøres op i penge? by Jan Simmen

Vikingeskibe var, eller er, andet end nogle planker der er skruet sammen så herligheden kan flyde. De skibe betød uendelig meget for vores fortid. Uden dem, var der ingen erobringer, mere fattigdom og langt mindre handel med andre lande. Handel betød også at de skandinaviske lande lærte noget af udlandet. Fx så kom ploven netop først til Danmark i vikingetiden. Muligvis var det på grund af vikingeskibene at Danmark blev så stærk en militærmagt, at det lykkedes dem IKKE blive en del af det tysk-romerske rige. De fleste af vores sydlige naboer blev i hvert fald erobret. Der fandtes sødygtige skibe allerede inden vikingetiden, men da råsejlet blev indført, fik skibene ”vinger” og kunne komme langt ud i verden. Fra Grønland i nord, til Newfoundland i vest, igennem de russiske lande i øst, og Middelhavet i syd. Det her er dog også historien om hvordan vikingerne og deres naboer selv oplevede vikingeskibene. Og det var ikke altid let kost for dem, det gik ud over… Men hør blandt andet om en fransk hersker der blev så deprimeret over mødet med vikingerne og deres skibe, at han tog i kloster.

Prøv at forstil dig, at du bliver nød til at sende dobbelt så mange ansøgninger end Jens ved siden af dig. Og det selv om I begge har nøjagtig den samme uddannelse og de samme arbejdserfaringer. Er det ikke uretfærdigt? Bare fordi Jens er yngre? Eller hvad nu, hvis I endda begge har samme alder, og du alligevel får afslag på afslag. Ikke bare på dine jobansøgninger, men også på de lejligheder du godt kunne tænke dig at bo i. Jens derimod han oplever ikke de samme hindringer. Jensine minder lidt mere om dig, for hun er kvinde og skal alene af den grund søge lidt hårdere. Men værst er det dog for dig, fordi dit navn lyder udansk og du så ovenikøbet er kvinde. Altså ikke fordi du er mindre kvalificeret, men bare fordi du har et ”forkert” navn og så ikke har det ”rigtige” køn. Den slags barrierer heder kort og godt for ”diskrimination”. Men kan det virkelig passe? At den forskelsbehandling er udbredt? Ja, siger blandt andet en måling foretaget i 2012 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, eller kort SFI. Den over 120 sider lange rapport fastslår dog ret hurtigt, at der ikke findes ret mange undersøgelser. Det er, for nu at sige det mildt, lidt bemærkelsesværdigt i sig selv, at der ikke findes ret meget forskning indenfor et område der negativt berører så mange mennesker. Det lader vi nu ligge og giver ordet i stedet til hende her, som vi mødte efter et oplæg og debatmøde, som Dansk Kvindesamfund havde stået for, Det er projektchef Aida Ammary fra Mino Danmark der lægger ud

Hvad skal vi med NATO? Altså ikke OM vi skal have et forsvarssamarbejde, men mere hvordan skal det se ud i fremtiden. For det knirker gevaldigt for tiden. Tyrkiet flirter med Putin i Rusland. Trump har tidligere sået tvivl om det mest essentielle i NATO: nemlig musketer eden. Altså det med, at hvis et NATO land bliver angrebet, så opfattes det straks som et angreb på ALLE NATO-lande. I den amerikanske præsidents efterhånden lange strøm af chokerende udmeldinger hed det sig blandt andet, at hvis et medlemsland ikke brugte det aftalte til det fælles forsvar, kunne det land ikke forvente, at USA så ville ile til hjælp. Danmark er i øvrigt et af mange lande der ikke bruger de lovede to procent af brutto nationalproduktet. I 2016 blev det kun til 1,21 procent, mens det nye forsvarsforlig bringer det op på 1,3 procent. Altså stadig langt fra nok. Men den er ikke kun gal vores side af oceanet. Canada brugte i 2016 kun 0,99procent. Alt imens både Rusland og Kina opruster. Derfor melder spørgsmålet sig: har NATO-landene overhovedet styrkerne til at være både en forsvarspagt og en offensiv organisation? Hvor er Danmark i NATO? For at besvare det har vi talt med generalløjtnant Michael Lollesgaard, Danmarks militære repræsentant i NATO, Jens Ringsmose, Institutchef for Militære operationer hos Forsvarsakademi, Søren Espersen folketingsmedlem og formand for Udenrigspolitisk Nævn og Jens Worning, direktør i Policy Group, samt tidligere generalkonsul for Udenrigsministeriet i Sankt Petersborg. Ordstyreren er Folk og Sikkerheds formand Peter M. Andersen, som selv er uddannet officer. Det er netop ham der lægger fra land nu i debatten ”Hvad betyder NATO for Danmark”: Hør magasinet/podcast her

Magt og minoriteter. Hvorfor er de to ting så brandfarlige at tale om? Og hvordan hænger de to begreber sammen? Det spurgte Dansk Kvindesamfund på et åbent debatmøde forleden. Sammen med LGBT Asylum, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Mino Danmark og Sex & Samfund tog Dansk Kvindesamfund en debat om magt & minoritet.I panelet sad Lene Stavngaard, som blandt andet er direktør for AskovFonden Kbh+, og så var der Ahmad Mahmoud, der er maskinmester og kendt forfatter, og til sidst var der Aida Ammary, som er projektchef for Mino Danmark. Moderator var DR’s vært Sandie Westh som borede i sammenhæng mellem køn, seksualitet, etnicitet, uddannelse, handicap og social klasse, som du kan høre her

Lyder ordet "Folkeoplysning" ikke for støvet? Er der overhovedet brug for den slags i dag, hvor man med enkelte klik kan finde svar på alt? Ja, lyder svaret fra blandt andet Marianne Jelved. Hør hvordan det hænger sammen med troldefabrikker, fake news og Donald Trump i udsendelsen her. Folkeoplysningen været en god vej for mange der havde et ønske om mere viden. Endda i rigtig mange år. Staten har allerede fra et tidligt tidspunkt givet støtte til forskellige dele af folkeoplysningen. I skoleloven af 1814, et år efter staten faktisk gik bankerot, var det for eksempel indskrevet, at lærerne skulle tilbyde undervisning til dem, der var færdige med skolen, men som ønskede at blive bedre til at regne og skrive. Det var en tidlig indirekte støtte til voksenundervisning. I 1896 kom aftenskolerne på finansloven, og allerede i 1930 blev der vedtaget en lov om tilskud til aften- og ungdomsskolelærere. Over hele landet bliver der i dag konstant udbudt aftenskolekurser. En landsdækkende undersøgelse fra 2016 viser, at 12 procent af danskerne det seneste år har været på en aftenskole. Det svarer til 684.000. Men folkeoplysning er meget mere end ”bare” aftenskolerne. Det er fx også højskoler og folkeuniversitetsforedrag. I 2014 deltog 159.238 personer i sådan et. Så hvis man slår alle de aktiviteter sammen, så anslår Dansk Folkeoplysnings Samråd forsigtigt det samlede antal deltagere til 1,8 millioner om året.

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret. Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen. Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør foredraget her

Skal vi have kvoter? Kvoter for hvor mange kvinder der skal i bestyrelserne? Kvoter for folk med en ikke dansk baggrund? Er det virkelig nødvendig? Ja, siger en kendt forfatter og en kvindelig direktør. Nej, siger topbossen fra blandt andet Danfoss. I udsendelsen skal vi se på magt. Vi skal se på, om det virkelig kan passe, at det er lettere for nogen end andre. Vi vil også se på et kedelig OECD statistik, der placerer Danmark i bunden, mens de fleste af os tror det modsatte. Men… vi begynder et helt andet sted. En minoritet. Vi hører ofte begrebet, men hvad er det egentlig? Jo, en minoritet er ifølge Den Danske Ordbog en befolkningsgruppe der skiller sig ud. Det kan være fordi gruppen har en anden etnisk baggrund end FLERTALLET, det kan være hud- eller hårfarven, fx er de rødhårede en minoritet, at man har en anden religion, altså fx hører til Jehovas vidner, eller at man har en anden seksualitet, som det så flot heder. Altså fx gruppen af homoseksuelle. Men en minoritet kan også adskille sig ved at have markant andre levevilkår, heder det sig i ordbogen. Selv om vi ofte tænker minoriteter som nogen, der fx er fattige eller undertrykte, så behøver det altså ikke være sådan. De allerrigeste er fx så rige, og deres liv så anderledes, at de ifølge definitionen må være en minoritet. De skiller sig ud ved at være magtfulde. Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i deres anerkendte forskning fundet frem til, at 423 mennesker stort set styrer alt i det her land. De er måske nok minoritet, men bestemmer rigtig meget. Ifølge undersøgelsen mere end Folketinget. Det med at en minoritet kan være magtfuld, hører dog absolut til sjældenhederne. Fx viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærds forskning tydeligt, at indvandrere har rigtig svært ved at tilkæmpe en plads på den berømte grønne gren. Men ikke kun indvandrere, det gælder, ifølge et debatoplæg Dansk Kvindesamfund har holdt, fx også homoseksuelle og endda kvinder. Sidst nævnt er lidt overraskende al den stund, halvdelen af Danmarks befolkning jo er kvinder, og de derfor jo ikke umiddelbart kan kaldes en minoritet. Men, som vi sidenhen skal høre, så oplever kvinder ofte de samme barrierer, som mere klassiske minoriteter gør.

Kan en blodig fortid virkelig lære os noget vi kan bruge i fremtiden? Er det værd at rippe op i gamle historier? vi taget til Sønderjylland, eller rettere sagt grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Et område foredragsholder Claus Jørn Jensen ikke tøver med at kalde ”Verdens mest spændende grænseland” Vi bliver nød til at spørge ind til hvorfor netop det område skulle være så spændende, at det fx slår grænselandet mellem Israel og Palæstina, som trods alt har været en blodig slagmark helt tilbage i den bibelske tid. Konflikten i de kongerigets sydlige egne har dog også en lang historie. Fx er Danevirke et tydeligt og ret håndgribeligt tegn på, at man her nord for grænsen ikke ville have dem syd for grænsen på besøg. Dele af det over 30 km lange voldanlæg har arkæologerne nu dateret tilbage til tiden FØR år 500, og voldanlægget blev faktisk brugt helt frem til de Slesviske krige. Hør historien om familier der den dag idag husker krigene. Fx skoledrengen William, hvis tiptip oldefar kæmpede under tre års krigen. Men hør også hvorfor historierlærer Kaj Hüttel fra Østerhåb skolen ved Horsens synes, at hans elever skal kende til de konflikter, der har præget vore sydlige grænseegne. Hør magsinet/podcast her

Danmarks blodigste jord, og kaffeborde. Kan du gætte sammenhængen? Ikke? Men så prøv at høre foredraget her. Claus Jørn Jensen holder rigtig mange foredrag igennem et år. Altid om det område der grænser op imod Tyskland, samt det tyske område på den anden side af den dansk tyske grænse. Det er ikke tilfældigt at han holder foredrag om netop det område. Det dansk-tyske grænseland har haft stor magtpolitisk, strategisk og økonomisk betydning på grund af områdets geografiske placering ved roden af den jyske halvø og tæt på de øer, som kontrollerer indsejlingen til Østersøen. Det er årsagen til, at grænselandet er Danmarks "blodigste jord". At tre folkeslag, det danske, det tyske og det frisiske, samtidig møder hinanden eller støder sammen i området, har i perioder yderligere forstærket spændingerne i området. Grænselandets historie er nøglen til forståelse af Danmarks historie, men også en inspiration til, hvordan fredelig sameksistens kan vokse ud af historiens krige, konflikter og modsætninger. Den fredelige sameksistens kræver gensidig respekt, og det igen kræver viden om hinanden. Netop derfor holder Claus Jørn Jensen sine foredrag på vegne af grænseforeningen.

Stress? Hvad kan du eller andre gøre? Så er foredraget her lige netop noget for dig. Synes du ikke at stress vedkommer dig, ja, så er det her i hvert fald noget for dig. Et foredrag fortalt med et glimt i øjet garneret med morsomme historier. Kan man det når det gælder så alvorligt et emne? Ja, hvis man er en dygtig foredragsholder og i øvrigt har en plan om, at tilhørerne skal komme derfra med både en positiv oplevelse, og en masse gode redskaber på hænderne, som de kan huske. Det er ikke uden grund Thomas Milsted er et af landets mest populære foredragsholdere med blandt andet stress og ledelse som omdrejningspunkter. Thomas Milsted er forfatter til bestsellere som: “Lykke, er der en vej til det gode liv?”, “Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde”, “Stress, sådan tackler du det”, “Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds-) liv”, “Stressfri gennem krisen”, “Ned og op med stress” og “God søvn”. Thomas Milsted er desuden tidligere direktør i Center for stress og tidligere generalsekretær i Stressfonden. Foredraget du her kan høre heder STRESS OG PERSONLIGHED – GRÆNSELANDET MELLEM SÅRBARHED OG ROBUSTHED

Vidste du at du selv faktisk kan blive til en forhadt flugtbilist, og at det hænger sammen med en ur gammel mekanisme? Og netop det hænger sammen med stress, men også overlevelse? En del evolutionsforskere mener, at kroppen fra urtiden har udviklet hormoner og signalstoffer, der kan få os til at reagere lynhurtigt med enten at flygte, eller blive aggressive og kæmpe. De stoffer er vi stadig indrettet med den dag i dag.Det med at kroppen kan sættes i alarmberedskab var med til sørge for, at vi som art overlevede alskens farer. Men forbliver et menneske mere eller mindre i konstant alarmberedskab, så er det hverken sundt eller behageligt. I dag kalder vi det for stress. Men hvad er stress egentlig? Som du kan høre stressspecialist Thomas Milsted om lidt, så afhænger det lidt, hvem der definerer begrebet: Han er foredragsholder, forfatter og tidligere leder af Center for Stress og Trivsel. Vi fangede Thomas Milsted i en pause under et af sine foredrag. Kvinde- og sundhedsmagsiner kan iøvrigt godt have en pointe i, at man ved hjælp af et par psykologiske tricks kan få éns stressniveau ned. Men omvendt altså heller ikke altid. Endda langt fra. For er problemet søvnmangel eller for stort et arbejdspres, så kan man altså ikke tænke sig ud af den belastning. Her er der så kun én udvej: Skru ned for blusset. Og så er der en anden pointe: Hvad der kan stresse den ene, behøver ikke stresse en anden person overhovedet. Det er forskellige ting der kan bringe os ud på kanten. I udsendelsen kan du høre hvad det kan være, og hvad du kan gøre. her

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda... Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien.

Det heder Folkemøde og er på mange måder fantastisk. Her kan du møde alle kendte. Fra politikere over topchefer til tv-kendisser. Her kan ”folket” møde magthaverne. Men der er kun et problem: hvor er den almindelige borger? Det er naturligvis sat på spidsen, for der er såkaldt ”almindelige borgere” med til Folkemødet, men de er bare lidt svære at få øje på. Det skyldes dels, at priserne for overnatning er skyhøje, og så ikke mindst at færgerne over til Bornholm er udsolgte længe inden Folkemødet. Bornholm ligger ikke lige ”om hjørnet” for de fleste, og under alle omstændigheder skal der enten en båd eller et fly til for at nå derover. Så er det, lidt firkantet sagt, nemmere med Roskilde festivalen. Når vi er ved landets største musikfestival, så bliver Folkemødet ofte kaldet ”Roskildefestival for DJØF’ere”. Men passer det? Lyt til udsendelsen og få stemningen af landets største demokratiske ind i øregangen…

Et fantastisk foredrag: Den store dobbelte foredragssal på Professionshøjskolen Metropol i København var fyldt til bristepunktet. Der var helt udsolgt. Unge, som gamle, mænd som kvinder. Alle sad de der i de bløde foredragsstole, mens de forventningsfuldt stirrede ned på scenen. Måske ikke så mærkeligt, for det var selveste eventyrer og forsker Eske Willerslev der var dagens foredragsholder. Foredraget hed ”Fra Pelsjæger til Professor”. Det er ellers ikke ret tit at Eske Willerslev holder den slags foredrag. Det var Kulturmix og aftenskolerne.dk der stod som arrangør. Som du kan høre om lidt, så er det ikke helt tilfældigt, at aftenskolen netop valgte Eske Willerslev som foredragsholderen. For selv om KulturMix er en helt traditionel aftenskole, så blev skolen i 2015 stiftet på initiativ fra fem foreninger, der alle havde det tilfælles, at de havde en forankring i københavnere med udenlandsk baggrund.

Filosof og tidligere lederen af værestedet Outsideren Nis Bjarnhof fortæller blandt andet om samfundets skiftenden opfattelse af sygedom og især psykisk sygdom. Hvad er sammenhængen mellem #metoo kampagnen, blindes skamfulde liv for bare to generationer siden og psykisk sygdom? Det fortæller filosof, skribent og tidligere leder af Outsideren Nis Bjarnhof i foredraget om lidt. Han var inviteret af SilkeborgHøjskolen, som ofte afholder åbne arrangementer.

Sundhed. At være sund. Altså ikke være forkølet eller have en influenza. Men sundhed er meget andet end ikke være forkølet, spise økologisk og dyrke motion. Det er også at have det psykisk godt. Ikke være sindslidende. Faktisk så udgør netop psykiske lidelser en stor del, af de sygdomme der plager danskerne hele tiden. Ifølge Psykiatrifondens tal så lider 400.000 danskere af en angstlidelse. 300.000 lider af en depression, som man altså ikke må forveksle med at være deprimeret. En depression er IKKE bare det med, at man føler sig en smule nedtrykt i humøret. Hvis en person lider af en depression, så lider er det en lidelse, der i fagverden katalogiseres som ligeså invaliderende, som blindhed. Men tilbage til tallene: 90.000 danskere lider af en psykosesygdom, 30.000 af bipolare lidelser og så er der mindst 14.000 især unge piger der lider af spiseforstyrrelser. Det er bare for at nævne nogle få lidelser. Lægger man alle de tal sammen, så opstår der hurtigt det indtryk, at det næsten er halvdelen af den danske befolkning, der er psykisk syg. Når det ikke er tilfældet, så skyldes det naturligvis, at en del psykisk syge er ramt så hårdt, at de fx både lider af en depression, har en spiseforstyrrelse og så har angst. De indgår altså i flere af tallene på én gang. MEN… Ser man på psykisk sygdom med økonomiske briller, så udgør de psykiske lidelser den største ”samfundsbyrde”, som det så flot heder i et nutidigt excel-sprog. 25 pct af de samlede omkostninger skyldes psykisk sygdom, men kræft fx står for 17 procent og kredsløbssygdomme står for 15,2 procent. Så vidt altså de tørre tal. Der er nemlig et problem bag sådan nogle tal: Det er svært at forholde sig til dem. Så nu er tiden inde til at lære en person at kende, der faktisk er én af dem, der bare er et tal i de her nævnte statistikker. Altså få lidt kød og blod på historien her, for det er jo det, det drejer sig om: Mennesker af kød og blod. Netop af samme årsag havde Silkeborg højskole inviteret en ung psykisk syg kvinde til et åbent foredrag på skolen. Hun heder Cecilie Lund Ramsing.

Vi er konstant under angreb fra hackere, men hvad skal vi gøre? Det er det spørgsmål vi her vil prøve at besvare. Cybersikkerheden er i bund, truslen er i top. Det er den korte version af mediernes dækning i kølvandet på, at DSB blev lagt ned forleden af et såkaldt DDoS angreb. Angrebet er relativt harmløst og går egentlig bare ud på, at overbelaste en server med besøgende. De ”besøgende” kan så i realiteten være din og min computer uden at vi ved det, men derom senere i udsendelsen. Et angreb af den type kan i øvrigt bestilles for under 1000 kr., eller kan de fleste google sig til en brugbar opskrift. Forsvarets Efterretningstjeneste fastslog forleden i sin sidste trusselvurdering, at der er grund til at opruste cyber sikkerheden. Truslen imod myndigheder, virksomheder og borgere er stor. Så der er grund til at gøre noget. Også du, kære lytter, kan gøre noget, men også derom senere. Regeringen afsætter nu 1,5 milliarder kroner til 25 konkrete initiativer og vil blandt andet oprette et døgnbemandet center som skal overvåge vitale it-systemer, som det heder. Hvad er det så, tænker du måske. Jo, prøv at forestille dig, at el-systemet bliver lagt ned. Ingen strøm vil få katastrofale konsekvenser. Ikke bare vil telefonerne ret hurtigt holde op med at fungere, men stort set alt vil blive påvirket. Eller forestil dig, at vores banksystem blive hacket. Altså ikke kun af tyve, men lagt helt ned. Hvor mange kontanter har du liggende i skuffen for at købe mad for? Hvor længe kan du klare dig? Og hvad så, hvis bankerne ikke kan finde frem til mere, hvem der både ejede hvilke konti, og hvilke borgere og virksomheder skylder banken penge? Panik på børsen, banker der lukker på stribe og så følger virksomhederne efter. Massearbejdsløshed. Det scenarie er faktisk noget et af vores nabolande fik en forsmag på. Det vil du også kunne høre om, i denne udsendelse, som vi dog begynder et helt andet sted: nemlig med den teknologiske udvikling.

Skal man være bange for psykisk syge? Bliver de ved med at være syge? Hvordan opleves det egentlig, og hvis skyld er det, at flere og flere bliver syge? Spørgsmålene er mange, og udsendelsen her svarer på en del af dem. Skyld… skam… tage sig sammen… eller kan man? Det er noget af det, vi i den her udsendelse skal beskæftige os med. Men… Vi lægger ud med det her citat: - Min hovedpointe er, at man skal være bevidst om, hvem man gør hvad for. Så det handler om at finde ud af, hvad man gør for sin egen skyld, og hvad man gør for andres skyld. Og så lægge lidt mere vægt på, det man gør for sin egen skyld. Hvordan det her hænger sammen med sangen "det er samfundets skyld" med det danske band TV2, som mange af os skrålede med til dengang, ja, det vender vi tilbage til. Men vi kan godt afsløre, at de unge ikke synger med på den længere. Tvært imod. Det er måske nok et problem for bandet tv2, men vel næppe noget samfundet behøver at blive bekymret over. Eller…? Men som du siden skal høre, så er der faktisk et problem forbundet med det. Det hænger blandt andet sammen med nogle kedelige tal. Det er for eksempel vis tal der viser, at hver 5. unge gør skade på sig selv. Center for Selvmordsforskning udgav i 2015 en ny rapport der viste, at der er en stigning i antallet af især piger der gør skade på sig selv. 400.000 danskere lider af en angstlidelse. Og det er åbenbart bare toppen af isbjerget. Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen på hjemmesiden: http://efolkeoplysning.dk