En dag ad gangen

PODCAST · health

En dag ad gangen

En dag ad gangen er Tjeles Venners podcast om, hvordan man lever et clean, ædru og spilfrit liv. Vi snakker om afhængighed i bred forstand, for at skabe tro, håb og styrke.Værter: Peter & MajaPodcasten udgives af Tjeles Venner.

  1. 92

    93. Når kærlighed møder kaos - Gæster: Laust Sonne og Maria Erwolter

    ️I dette afsnit af En dag ad gangen har vi besøg af Laust Sonne og Maria Erwolter. De fortæller ærligt og uden filter om livet midt i et kaotisk misbrug – set både indefra og udefra. Laust deler sin historie som musiker i et liv præget af afhængighed, mens Maria sætter ord på rollen som pårørende, hvor hun igen og igen måtte sætte grænser for at passe på sig selv. Sammen giver de et stærkt indblik i, hvad misbrug gør ved et forhold – og hvordan man kan finde en vej videre. Med afsæt i deres bog Laust og Maria arbejder de i dag for at bryde tabuer og skabe mere åbenhed omkring både misbrug og det at være pårørende. Det her er en ærlig, rørende og inspirerende samtale, som kommer vidt omkring. 🎧 Lyt med nu – Episode 93 af En dag ad gangen

  2. 91

    92. Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse - Gæst: Louise

    Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse I dette afsnit får vi besøg af Louise, som deler sin rå og ærlige historie. Hun blev fjernet fra sin mor i en meget tidlig alder og voksede op som plejebarn – en opvækst, der satte dybe spor i hendes identitet som ung.Vi taler om følelsen af ikke at høre til, om flugt fra virkeligheden gennem misbrug og gaming, og om de mørkeste perioder med selvmordsforsøg. Men også om håb, styrke og vejen tilbage.Det her er et afsnit, der spænder vidt – fra smerte til overlevelse. Og i dag, som 28-årig, holder Louise sig clean. Hvis du vil høre, hvordan hun er nået dertil, så skal du ikke gå glip af det her afsnit.🎧 Lyt med nu – “En dag ad gangen” episode 92

  3. 90

    91. Jeg løj for alle – og mistede mig selv i spillet - Gæst: Mads

    Mads er 33 år og har været spilfri i over et år.Men sådan har det ikke altid været. I flere år var hans liv styret af ludomani. For at holde misbruget kørende løj han for alle omkring sig. Han optog lån på lån, skjulte sandheden og byggede et liv op, der langsomt faldt fra hinanden. Ingen kendte det fulde billede. Ikke før det var for sent.Til sidst stod Mads et sted præget af massiv gæld, skam og selvmordstanker.I det her afsnit fortæller han ærligt om, hvordan misbruget tog over, hvorfor løgnene blev en nødvendighed – og hvad der skulle til for at bryde ud af det.I dag er han spilfri. Og hans historie er et stærkt bevis på, at selv når det ser allermest sort ud, er der en vej tilbage.

  4. 89

    90. Fra fængsel og mørke til et liv i frihed - Gæst: Torben Hein

    I denne episode har vi besøg af Torben Hein. Torben deler sin vilde og rørende historie om vejen fra en opvækst præget af kaos, vold, fængsler og rodløshed – til et liv i dag med mere end 20 år clean.Det er en fortælling om at vokse op uden faste rammer, om at klare sig selv alt for tidligt, og om de spor det sætter. Torben sætter ord på det at føle sig alene i verden – og hvad der skal til for at finde en vej ud.Det her er ikke bare en historie. Det er en stærk påmindelse om, at forandring er mulig. Glæd jer til et helt særligt afsnit 🙌

  5. 88

    89. Da hash tog styringen - Gæst: Sofie

    Hvordan ender man i et massivt misbrug, når man egentlig kommer fra trygge rammer og har alle muligheder i livet?I episode 89 møder vi Sofie på 30 år. Hun voksede op i en helt almindelig familie, men valgte en vej ind i et liv med stoffer – især hash – som langsomt tog mere og mere fra hende.I dag har Sofie to års clean time og fortæller ærligt om kaosset, konsekvenserne ogvejen tilbage til livet.En stærk historie om afhængighed, ærlighed og håb.

  6. 87

    88. Råt, ærligt og en dag ad gangen

    I episode 88 af En dag ad gangen sætter Peter og Maja sig over for hinanden til en ærlig og uprætentiøs samtale.Vi følger op på Majas første tid som en del af podcasten – hvordan har det egentlig været at træde ind i et rum, hvor sårbarhed og ærlighed er fundamentet?Samtalen bevæger sig ind i det, der binder os sammen: afhængighed, hverdagsliv og det konstante arbejde med at leve – én dag ad gangen. Hvordan ser livet egentlig ud for sådan nogle som os? Hvad kæmper vi med? Hvad har ændret sig? Og hvad overrasker os stadig?Det her afsnit er uden filter. Det er refleksioner, erfaringer og den slags erkendelser, der kun opstår, når man tør sige tingene højt. Hvis du vil have et råt og ærligt afsnit om livet, afhængighed og det at finde fodfæste i en ny hverdag – så lyt med.

  7. 86

    87. Håb, ansvar og forandring - Gæst: Mikkel

    I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Mikkel.Mikkel er opvokset i en velfungerende dansk mønsterfamilie. Udadtil var alt, som det skulle være. Men som ganske ung blev han udsat for overgreb fra sin nabo – noget han først fortalte andre om, da han var omkring 20 år.Inden da havde misbruget allerede fået fat. Stoffer og alkohol blev en måde at dulme følelserne på, og det førte ham igennem flere døgnbehandlinger og et liv langt fra det, han selv havde forestillet sig.I dag står Mikkel et helt andet sted. Han er blevet far til en lille pige og lever et godt og meningsfuldt liv.En ærlig og stærk fortælling om opvækst, traumer, misbrug – og om håb, ansvar og forandring.🎧 Lyt med – En dag ad gangen.

  8. 85

    86. Når mor drikker - og barnet betaler prisen - Gæst: Ida

    I dette afsnit har vi besøg af Ida.Ida er pårørende og voksede op med en mor, der var alkoholiker og pillemisbruger.Allerede som 10–12-årig oplevede Ida sin mors fald, kaos og elendighed – og det sattedybe spor. I afsnittet fortæller hun ærligt om, hvordan det var at være barn i et hjempræget af alkohol og stoffer, hvordan hun fik hjælp udefra, og hvordan det har påvirkethende gennem hele ungdommen og ind i voksenlivet.Selvom Idas mor har været ædru i 14 år, lever konsekvenserne af misbruget stadig i Ida– helt op til i dag, hvor hun er i midten af 20’erne.Ida er langt fra alene. Der er mange unge – og voksne – der bærer på de sammeusynlige ar som pårørende.Hvis du vil høre et stærkt, ærligt og rørende afsnit om at vokse op i en verden, man ikkekan kontrollere eller forstå – og om at tage kampen for sig selv – så lyt med 🎧

  9. 84

    85. Det sværeste valg: Ikke at tage den første - Gæst: Peter

    I afsnit 85 af En dag ad gangen er det nytår og med det nye år kommer en stærk historie om at vælge anderledes. Vi har haft besøg af Peter, som er levende bevis på, at det nogle gange “bare” handler om at lade være. Om at lade den første stå. Noget, der for mange er allersværest netop nytårsaften, hvor alkohol fylder ekstra meget, og hvor mange falder i. Peter har været ædru i over fire år. Det er lykkedes ham, selvom alkohol har været tæt på hele hans liv – i vennekredsen, på arbejdet og i fritiden, hvor det længe har været helt normalt at drikke. Alligevel har han valgt en anden vej. I dette afsnit fortæller Peter ærligt og inspirerende om sin rejse. Om at være familiefar til to, om kampen og om styrken i at stå sammen med sin kone gennem forandringen. Lyt til dette nytårsafsnit og bliv inspireret til måske allerede i aften at tage et andet valg – og lade den første stå. Én dag ad gangen.

  10. 83

    84. Når mor drikker - Gæst: Tom

    Julen forbindes ofte med tryghed, traditioner og varme. Men for mange har julen ogsåhaft en anden side.I dette juleafsnit møder du Tom.Tom er pårørende og er vokset op med en mor, der var alkoholiker gennem hele hansbarndom. Udadtil var familien helt almindelig: der var styr på hverdagen, tryghed, rammer – og de manglede ingenting.Alligevel var der én altoverskyggende kraft i hjemmet: alkohol.Tom fortæller om en opvækst, hvor han aldrig vidste, hvilket humør hans mor var i, og hvordan den uforudsigelighed satte dybe spor. Han deler ærligt, hvordan han er kommet godt videre i livet – men også hvordan barndommens utryghed har forfulgt ham ind i voksenlivet. Uden at være bevidst om det, tog han nogle af mekanismerne fra opvæksten med sig videre.Et stærkt, sårbart og vigtigt afsnit om at vokse op i skyggen af alkohol – også når alt andet ser “normalt” ud.🎧 Lyt med til vores juleafsnit af En dag ad gangen.

  11. 82

    83. Fra kaos til klarhed - Gæst: Amanda

    I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Amanda – en enlig mor, der harkæmpet med alkohol i store dele af sit liv og har været igennem hele firedøgnbehandlinger.Amanda er en af vores mest trofaste lyttere, og hun tog selv kontakt til os, fordi hun ønskede at dele sin historie. Det er vi stolte af – og taknemmelige for.Hør Amanda fortælle om et turbulent liv, som udspillede sig i ellers trygge rammer, menhvor der altid var noget, der kaldte på alkoholen. Hun deler ærligt om nederlagene, kampene, håbet og det afgørende vendepunkt, der til sidst gjorde det muligt for hende at blive ædru.En stærk og rørende fortælling om vilje, sårbarhed og modet til at rejse sig igen.

  12. 81

    82. Når misbrug rammer en familie - Gæster: Morten og Stinna

    Når misbrug rammer en familieI denne uge har vi besøg af Morten og Stinna, et gift par der ærligt og åbent deler dereshistorie om, hvordan livet og kærligheden bliver sat på prøve, når misbrug flytter ind iforholdet.Morten fortæller om sin lange og hårde vej gennem stofmisbrug.Stinna deler de følelser, det ansvar og de dilemmaer, der følger med rollen sompårørende – og hvordan hun til sidst fandt styrken og vejen til at få Morten i behandling.Det er en fortælling om smerte, svigt, håb og mod.En familie der blev nedbrudt – og fandt vej tilbage til hinanden.🎧 Lyt med til en rørende og vigtig samtale i Episode 82 af En dag ad gangen.

  13. 80

    81. Vejen ud af mørket - Gæst: Mette

    I denne episode af En dag ad gangen møder vi Mette, en kvinde i midten af 30’erne, der har levet med et misbrug siden en meget ung alder.Hun deler sin ærlige og stærke historie om at vokse op i utrygge rammer og en dysfunktionel familie – og om samtidig at skulle være mor. Det er en fortælling om smerte, selvskade, mod og håb – og om at finde styrken til at skabe forandring, selv når alt virker tabt. 💪 🎙️ Lyt til episode 81 af En dag ad gangen – en podcast om virkelige mennesker, virkelige kampe og vejen mod et liv i frihed.

  14. 79

    80. Benægtelse, alkohol og højere magter - Gæst: Anna Marie Aggerholm

    ️Episode 81 – Anna Marie Aggerholm : Om benægtelse, alkohol og højere magterI denne uge har vi besøg af Anna Marie Aggerholm, som på en både alvorlig og humoristisk måde fortæller om livet som alkoholiker.Hun deler åbent om benægtelse, om vejen ud af misbruget, og om hvordan man kan forstå begrebet højere magt – også selvom man ikke tror på Gud. Samtalen er både ærlig, nærværende og fyldt med gode råd, refleksioner og grin – og giver et varmt og menneskeligt indblik i, hvad det vil sige at finde sig selv én dag ad gangen.🎧 Lyt til Podcasten -En dag ad gangen der, hvor du normalt hører din podcast.HUSK LINKTREE

  15. 78

    79. Kokainens pris - og vejen tilbage - Gæst: Nicolaj

    24-årige Nicolaj har kæmpet med misbrug og været i behandling flere gange. Nu har hanværet clean i over et år.I denne episode deler han sin historie om vejen dertil, de bump på rejsen – og hvordanlivet ser ud som clean i dag.👉 Lyt med og få indblik i, hvordan forandring er mulig – En dag ad gangen.

  16. 77

    78. Fra betting og gæld til håb og frihed - Gæst: Kenneth

    I dette afsnit har vi besøg af Kenneth, som er ludoman – men som i dag har været spilfrii tre år.Kenneth fortæller åbent om, hvordan hans spil startede allerede i en ung alder, oghvordan han længe troede, at han var klogere end bettingselskaberne.Vi hører også den barske sandhed om, hvordan hans afhængighed næsten kostede hamlivet – men hvordan han i sidste øjeblik blev reddet af sin familie.👉 Episoden giver et stærkt indblik i, hvordan man kan rejse sig igen, og at det faktisk ermuligt at blive spilfri – selv efter mange års aktiv afhængighed.🎧 Lyt til En dag ad gangen – hvor du hører ærlige historier om misbrug, håb ogforandring.

  17. 76

    77. Fra vold, stoffer og flugt til et liv fyldt med frihed - Gæst: Brian

    ️I dette afsnit har vi besøg af Brian, som i dag har mange års clean tid bag sig.Han fortæller ærligt om en barndom præget af utryghed og drømme om et liv som rocker ogvoldsmand. Allerede som helt ung blev han en del af det københavnske natteliv, hvorhan solgte stoffer og levede farligt – indtil han til sidst måtte flygte til Jylland for at overleve.Vi taler også om det ultimatum, Brian blev stillet af sin kone og to venner – et vendepunkt, der fik ham til at vælge en ny vej i livet. Og vi ser på, hvordan man kan leve et godt, sjovt og meningsfuldt liv uden stoffer.For det behøver ikke være surt at være clean – tværtimod.Lyt med til Brians stærke historie i dette afsnit af En dag ad gangen.

  18. 75

    76. Tålmodighed, mod og kærlighed - Gæster: Pia og Bernt

    I dette rørende og ærlige afsnit deler Pia og Bernt deres historie – fra kaos og afmagt til håb og forandring. Bernt ́s misbrug truede med at ødelægge deres forhold, men med mod, tålmodighed og kærlighed fandt de en vej ud sammen. ❤️Hør om:Hvordan misbruget trak mørke ind i deres kærlighedHvordan Pia fik Berndt til at tage imod hjælpHvordan man kan genfinde hinanden – og sig selv – efter et misbrugEt vigtigt afsnit for pårørende, især koner og kærester, der kæmper ved siden af. ️Lyt med nu og husk at dele og like din yndlingspodcast.Vi udkommer hver anden uge med nye, ærlige stemmer fra recovery-miljøet.

  19. 74

    75. Venskab i døgnbehandling - Gæster: Anders og Mads

    I denne episode har vi besøg af Anders og Mads, som mødte hinanden i døgnbehandlingen. Det blev starten på et venskab, der i dag spiller en afgørende rolle i deres clean time og hverdag. På trods af 10 års aldersforskel har de opbygget et unikt bånd, hvor de – sideløbende med deres sponsor – støtter hinanden med daglige samtaler, ærlighed og nærvær. 🤝 Et rørende afsnit om venskab, fællesskab og det uventede, der kan opstå midt i sårbarheden. 🔊 Lyt med der, hvor du hører podcast – og husk at like og dele din yndlingspodcast, så vi kan nå endnu flere, én dag ad gangen.Hør afsnittet her 👇👇👇https://linktr.ee/endagadgangen

  20. 73

    74. Fra bad trip til taknemmelighed – Marvins vej til et clean liv - Gæst: Marvin

    Fra bad trip til taknemmelighed – Marvins vej til et clean livI dette afsnit møder vi Marvin på 29 år, som deler sin stærke historie om vejen ud af etblandingsmisbrug med bl.a. LSD.Vi taler om taknemmelighed og utaknemmelighed, ombad trips – og om den svære men smukke rejse tilbage til livet.Marvin har nu været clean i flere år og er en stor inspiration for andre. Han gør en forskelhver uge gennem service i de anonyme 12-trins fællesskaber.️Et ærligt og håbefuldt afsnit om at finde mening og ro – og om at give videre, hvadman selv har fået.

  21. 72

    73. Fortid og fremtid - Samtalen med Christian

    I episode 73 tager Peter og Maja en snak om fremtiden for podcasten – og ringer til Christian for at høre, hvorfor han valgte at sige farvel.  Det bliver et ærligt og rørende afsnit, hvor vi taler om overgange, håb og det, at finde ro i forandringer. Vi deler også, hvordan det at være en del af denne podcast hjælper os med at holde os clean – og hvordan vi langsomt bliver indbygget i det, vi laver.Tak fordi I lytter!

  22. 71

    72. Fra modstand til medstrøm: Fies ædru rejse - Gæst: Fie

    I denne episode møder vi Fie, der har været ædru i mange år. Hun fortæller, hvordanhun i starten satte sig op imod alt og alle, men gradvist opdagede, at livet bliver lettere,når modstanden slipper. Vi taler om redskaberne, tankeskiftene og de små daglige valg,der har holdt hende clean og ædru uden tilbagefald. Fie deler åbent og med masser afhumor – så læn dig tilbage og nyd et skønt afsnit fyldt med ærlig inspiration.

  23. 70

    71. Ung og spilfri med noget på hjertet - Gæst: Nicklas Vincent

    I dette afsnit af møder vi Nicklas Vincent. Han er 22 år gammel og spilfri.Nicklas åbner ærligt op om, hvordan hans spilafhængighed begyndte, hvordan dethurtigt tog overhånd, og hvilke store konsekvenser det fik for både hans liv og relationer.Men Nicklas ’ historie stopper ikke der.For han har ikke bare kæmpet sig ud af afhængigheden – han bruger i dag sine erfaringer til at hjælpe andre. Han har udgivet en bog sammen med en anden ludoman, og hans historie er et stærkt bevis på, at forandring er mulig, selv når alt virker mørkt.

  24. 69

    70. Krig, kaos og comeback: Michaels vej ud af misbruget - Gæst: Michael

    I denne episode møder vi Michael, veteran med flere udsendelser bla. til Afghanistan.Han deler ærligt om de turbulente perioder både i felten og især hjemmefronten, hvor alkohol og stoffer tog overhånd.Michael fortæller, hvordan behandlingsforløb, tilbagefald og nye begyndelser har formet hans rejse mod et mere stabilt liv.Sæt dig godt til rette og lyt til hans rå, humoristiske og håbefulde historier om krig, kaos–og comeback.Tak fordi I lytter!

  25. 68

    69. Sammen i forandring - Gæst: Ann

    I denne episode dykker vi ned i Majas livshistorie – ikke alene, men sammen med en helt særlig person i hendes liv: Ann, den kvinde som har fulgt hende tæt gennem hele hendes rejse i 12-trins-programmet. Maja og Ann har haft et tæt samarbejde gennem flere år, og i denne samtale deler de ærligt og kærligt både de smukke øjeblikke og de svære perioder, de har været igennem sammen.  De fortæller om deres første møde, om tillid, om støtte, og om hvordan deres relation har udviklet sig over tid – som sponsor og sponsee, men også som mennesker. Det er en meget åben og sårbar samtale, fyldt med varme, genkendelse og håb – og vi er meget taknemmelige for, at de har valgt at dele den med os og med jer. Vi håber, at I vil tage godt imod den – og måske selv blive mindet om, hvor vigtige vores relationer og fællesskaber er på vejen gennem forandring. Lyt med der, hvor I plejer at høre podcast – og del endelig med nogen, der kunne få noget ud af det.

  26. 67

    68. At vælge livet i en ung alder - Gæst: Lisbeth Hansen

    I denne uges afsnit har vi haft besøg af fantastiske Lisbeth!Hun er 30 år og har været clean i hele 10 år. Lisbeth deler åbent og ærligt om de udfordringer, der kan opstå, når man i en ung alder vælger at blive clean og pludselig skal lære at tage ansvar for sig selv og sit liv. Hun fortæller også om sin rejse – hvordan hun rejste sig, blev uddannet psykoterapeut og i dag er mor til en dejlig dreng. Det er en inspirerende og livsbekræftende samtale, du ikke vil gå glip af. 

  27. 66

    67. En ny rejse begynder

    Det her afsnit er noget særligt. Efter 4 år siger vi farvel til Christian, som har valgt at stoppe for at fokusere på det vigtigste i livet – nemlig sin familie. Christian har været med helt fra starten og har lagt hjerte, tid og kærlighed i podcasten gennem over fire år. Fra Peter: Jeg er så taknemmelig for alt det, vi har delt sammen, og alt det, du har givet til podcasten og mig. Tak min kaptajn🙏 ❤ Vi har også sagt farvel til Sabine Herskind, som vi ligeledes er dybt taknemmelige for at have haft med. Men i dag handler det også om begyndelsen på noget nyt. For første gang byder vi velkommen til Maja Antonsen som ny medvært. Maja kommer med frisk energi, kloge indsigter og en stor lyst til at være en del af podcasten og Jeres liv. Og ja – vi forener nu Jylland og Sjælland, når en jyde og en københavner sammen fortsætter podcasten fremad. Vi håber, I vil tage rigtig godt imod Maja. Vi glæder os til alt det, vi skal dele med jer i de kommende afsnit. Tak fordi I lytter med – det betyder mere, end I aner.

  28. 65

    66. Jeg er ikke et offer - Gæst: Pia Olsen Dyhr

    I dette afsnit har vi besøg af Pia Olsen Dyhr, som ikke selv er misbruger, men voksede op med en far, som var alkoholiker. Pia voksede op i et socialt boligbyggeri i Vallensbæk, hvor hun efter sine forældres skilsmisse, valge at bo alene med sin far, som udover at være alkoholiker, også var diabetiker.Hun elskede sin far så højt, at hun ikke alene syntes det var synd for ham, men også at det var hendes pligt, at tage sig af ham. Et stort ansvar som resulterede i at den 11 årige Pia, alt for tidligt blev voksen. Tak fordi I lytter med 🎧❤️

  29. 64

    65. Utroligt at min kone stadig er der i dag - Gæst: Jimmi

    I dette afsnit har vi besøg af Jimmy på 52, som har haft en relativt sen, men intens drukkarriere inkluderende 2 døgnbehandlinger, en masse kommunale behandlinger, samt endnu flere tilbagefald. Jimmy fortæller ærligt om sine tilbagefald og årsagerne dertil. Det sidste tilbagefald var så voldsomt, at han fik nervebetændelse, blodpropper, dropfod og måtte overleve på en daglig funktionspromille på 3, og selv dér, var han ikke klar over at det var som følger af sit eskalerende og voldsomme alkoholmisbrug.  Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der har kæmpet med tilbagefald, og stadig har svært ved at finde vej. Tak fordi I lytter med 🎧❤️

  30. 63

    64. Hvis jeg ikke var chefen, havde jeg sagt mig selv op - Gæst: Ane

    I dette afsnit har vi besøg af Ane, som med sine lidt mere end 11 år ædru, bl.a taler ind i vigtigheden af at blive taget rigtig godt i mod, når selvforagten har nået sit højeste, og man rammer sit første møde.Ane deler skarpt og humoristisk ud af sine erfaringer samt det varme budskab om, at selvom ensomheden har været en tro følgesvend hele livet, så er der kærlighed, helbredelse og livslange venskaber at finde i fællesskaberne, hvis blot man møder op - en dag ad gangen. Vi håber at dette afsnit kan være med at give inspiration til at tage rigtig godt i mod nykommeren, når denne endelig har taget sig mod til at træde ind over dørtærsklen, til sit aller første nervepirrende møde.Tak fordi I lytter med 🎧❤️

  31. 62

    63. Skam er noget jeg har holdt i hånden hele livet - Gæst: Perry

    I dette afsnit har vi besøg af Perry, hvis misbrug som startede med alkohol og slankepiller, endte i et ubarmhjertigt heroinmisbrug.Perry var som 17 årig en vred ung mand, og det fik store konsekvenser en skæbnesvanger nytårsaften i start 80'erne, hvor han uhensigtsmæssigt kom til at slå et andet menneske i hjel i et slagsmål på Rådhuspladsen i København.I dag er Perry ikke alene clean og ædru, men han er også taknemmelig. Taknemmelig for sit liv, og taknemmelig over at have sluppet vreden og i stedet turde vise sårbarhed, kærlighed, rolighed og rummelighed.Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der altid har kæmpet med et ophav, et samfund og sig selv, om at kampen godt kan ende, og at der er en vej til det gode liv, omend den måske kan være svær at finde.Tak fordi I lytter med 🎧❤️

  32. 61

    62. Jeg er et kemisk afhængigt menneske - Gæst: Louise

    I dette afsnit har vi besøg af 35 årige Louise, som hudløst ærligt beretter om sin rejse til det gode liv, som startede for små 6 år siden. Louise var oppe på 7 liter vin om dagen og skulle igennem intet mindre end 6 døgnbehandlinger, før erkendendelsen om sit enorme selvbedrag og endnu større magtesløshed, fik hende til at overgive sig og lægge sig flat ned til ædrueligheden.Vi håber dette afsnit kan være med til at give mod, styrke og håb til dem der har kæmpet med tilbagefald, og stadig har svært ved at finde vej.Tak fordi I lytter med 🎧❤️

  33. 60

    61. 12. trin - At give det videre og hjælpe os selv

    I dette særlige afsnit er Sabine og Peter i studiet uden Christian og tager en dybdegående samtale om 12. trin.De deler deres tanker om, hvordan vi kan give det videre til andre, og hvordan det at hjælpe andre mennesker også bidrager til vores egen udvikling og helbredelse. Dette er årets sidste afsnit, og derfor ønsker vi alle vores lyttere en glædelig jul og et godt nytår! Vi håber, I nyder dette afsnit, og ser frem til at mødes igen i det nye år. Tak fordi I lytter med!

  34. 59

    60. Råb den her sygdom op! - Gæst: Thomas Bo Larsen

    I denne episode har vi besøg af Thomas Bo Larsen!Hør hans historie fra bunden til et ædru liv - ærligt og vedkommende.Thomas har selvfølgelig både røverhistorier og vise ord med sig.Tak fordi I lytter!

  35. 58

    59. - 11. trin, vi søgte gennem bøn og meditation

    Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der er Hans vilje med os.Sådan lyder 11. trin, men hvordan skal det forståes og hvordan kan man udøve i sin dagligdag?Det taler vi denne episode!Tak fordi I lytter!

  36. 57

    58. - 10. trin, Vi fortsatte vor personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.

    Sabine er med som ny medvært og fuldender vores trekløver.Denne episode er den første i vores serie, hvor vi ser på de 12. trinVi taler også om, hvordan man kan tolke trinnet og arbejde med det.Tak fordi I lytter!

  37. 56

    57. I frit fald på hvidvin og proteinbarer - Gæst: Sabine

    Vi har fået ny medvært! Det er Sabine og hun gæster i denne episode podcasten og fortæller sin historie.Sabine vil fremover være en fast del af podcasten, sammen med Peter og Christian."Jeg var som tofu - tog smag efter hvem jeg var omkring. Først nu er jeg ved at lære mig selv 100 % autentisk at kende." Sådan beskriver Sabine sig selv i sit gamle liv, men nu har hun valgt en anden vej og den kan i høre om i denne episode.Tak fordi I lytter!

  38. 55

    56. Find nogle der har klaret det - Gæst: Raga

    Raga er det vi bedst vil betegne som en ildsjæl.Raga fortæller i denne episode om sin egen historie og hans arbejde for dem, som han var engang.Raga er daglig leder af Cleanhouse 2.0 som er et Aktivitets- og samværstilbud for tidligere misbrugere. Det er også et sted, som brugerne hjælper med at drive. I episoden taler Raga om tankerne bag dette og hvordan han selv fik nøgler stukket i hånden, da han skulle ændre sit liv.Du kan læse mere om Cleanhouse 2.0 her: https://sydhavnen.dk/cleanhouse-2-0/Tak fordi I lytter!

  39. 54

    55. Lavpunktet blev mit højdepunkt - Gæst: Søren Rebbe

    Da Sørens datter skulle starte på efterskole og han ikke var i stand til at møde op, ramte han bunden.Alkoholen havde fået for store konsekvenser, og derfor opsøgte han behandling.Dette markerede en ny start og en beslutning om det kunne blive bedre.Dette er over 2 år siden og siden har Søren fået en frihed til at være den han er.Søren har også kastet sig ind i kampen om, at forbedre forholdende for børn og unge i alkoholramte familier. Blandt andet var han en del af De Vildeste Fugles festival "Nær".Mange kender Søren fra hans job som radiovært, speaker eller andre medier, men i denne episode fortæller han om en anden del af hans liv, som var tæt på at overtage helt.Tak fordi I lytter!

  40. 53

    54. Lev i nuet - Gæst: Brian

    I denne episode har vi besøg af Brian.I episode 52 havde vi besøg af Brians datter, Camilla.Her får du så Brians historie, fortalt af Brian.Brian var byens bager og kendt af alle.Alkoholen tog stille og roligt over, og efter flere forsøg fik hans familie ham i behandling.Herfra tog Brian styringen på sit eget liv og valgte sammen med sin datter, Camilla at stå frem.Det gjorde de for at vise, at misbrug også rammer helt almindelige familier.Hør Brians inspirerende historie og fantastiske energi!Tak fordi I lytter med!

  41. 52

    53. Fuld af kærlighed - Gæst: Camilla

    I denne episode taler vi om filmen "Fuld af kærlighed" fra 2024, med vores tidligere gæst, Camilla.Camilla som fortalte sin historie i episode 52, hjælper os igennem, hvordan hun oplevede filmen igennem hendes øjne som pårørende.Instruktør Christina Rosendahl har taget personligt afsæt i sin egen smertelige erfaring med misbrug i familien om at genfinde tilliden og kærligheden til hinanden efter det svære opgør. Og om en ung kvinde, der må finde modet til at følge sine egne drømme.Den danske film 'Fuld af kærlighed' er et drama om, hvad der på overfladen ligner en helt almindelig dansk familie. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren mødt med et ultimativt krav fra sin kone og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen. Og pludselig står den bare 20-årige Sofia midt i en dyb livskrise, der ikke engang er hendes egen.Hun påtager sig ufrivilligt ansvaret for at holde sammen på sin familie, netop som hun ellers var på vej ud i et selvstændigt liv som ung voksen med veninder, kæreste og rejseplaner. For selvom hendes far vender ædru hjem efter fem ugers afvænning som et sundere og mere taknemmeligt menneske, er han måske ikke længere så livlig og farverig, som da han drak. Det synes Sofias mor i hvert fald ikke.De mentale tømmermænd, som de begge to har sparet op over mange år, får nu deres forhold til at knage og brage - og igen er Sofia nødt til at være den voksne i familien. Men før Sofia kan hjælpe andre, må hun lære sine egne grænser at kende.Tak fordi I lytter!

  42. 51

    52. Snak om det! - Gæst: Camilla

    I denne episode skal i møde Camilla.Hun er datter af en ædru alkoholiker med alt hvad det indebærer.Camilla fortæller om det frusterende i at være pårørende og om, hvordan hun samlede familien og fik sin far i behandling.Da Camillas far blev ædru valgte hun at åbne op overfor hele Danmark.Det var hendes far med på og de stod frem med deres historie og vise at alkoholafhængighed også rammer helt normale familier.Camilla er generelt et kæmpe forbillede og hendes energi er fantastisk!Tak fordi I lytter med.

  43. 50

    51. Kæmp for din egen bedring - (Gæst: Molly) - Der er ikke nogen, der gør det for dig

    I denne episode skal i møde Molly.Mollys historie startede på landet, hvor hun i den grad ikke passede ind. Det resulterede i en svær opvækst.Senere fandt hun ud af, at alkohol og stoffer kunne dulme alt det svære, samtidig sprang hun ud som homoseksuel og senere et kønsskifte fra mand til kvinde.Mollys historie er virkelig inspirerende og derfor synes jeg i skal give episoden et lyt 🎧🙏🏼Tak fordi I lytter!

  44. 49
  45. 48

    49. Disciplin over motivation - (Gæst: Peter) - Vinterbadning og fællesskab

    I denne episode har vi besøg af Peter.Peter har brugt fælleskabet, motion og vinterbadning til at holde sig clean.Det har han gjort ved at være noget for andre og skabe et fællesskab igennem Recovery Bulls og vinterbadning.Hør Peters inspirerende historie og hvordan han fandt sin vej.Tak fordi I lytter.

  46. 47

    48. Fra flugt til behandling - (Gæst: Oskar) - Jeg har altid forsøgt at dulme mig selv

    I denne episode skal i møde Oskar.Han blev clean og ædru allerede som 19-årig, hvilket er tidligere end de fleste, men det har også sine udfordringer. Tidligt i sit liv dulmede Oskar sig selv med mad og computerspil, men efter han drak sin første øl, fandt han den optimale måde at dulme sig selv. Hør Oskars historie og hvordan man bygger sit liv op, når stofferne og alkoholen blev for meget i en tidlig alder. Tak fordi I lytter!

  47. 46

    47. Kærlighed trods misbrug - (Gæst: Louise Sofie) - Gjorde jeg nok?

    Louise Sofies far var en god far, men han var også alkoholiker. Det er virkeligheden for mange børn af alkoholikere, for hvem elsker ikke deres forældre? Da hendes far begik selvmord efter mange års alkoholmisbrug, stod hun tilbage med mange spørgsmål, men især et trængte sig på:Kunne jeg have gjort mere?Louise Sofie har valgt at stå frem og fortælle om sin fars alkoholisme, selvmord og kærligheden til ham. Hun er en stemme for de mange tusinde, som vokser op med misbrug i familien og i denne episode fortæller hun sin historie.Louise Sofie er også ambassadør for Creating A Voice, hvor hun også har delt sin historie. Tak fordi I lytter!

  48. 45

    46. Alkoholkultur - (Gæst: Mads) - At skabe et fællesskab

    Hvordan påvirker vores alkoholkultur os?Det har Mads valgt at sætte fokus på, og det har han gjort med udgangspunkt i sin egen historie.Mads har valgt at sige farvel til alkoholen, men vil ikke kalde sig selv alkoholiker.Han drak aldrig i hverdagen, men kunne ikke styre alkoholen og stofferne, når weekenden stod for døren.I denne episode kan I høre Mads’ historie og hvordan han har skabt et fællesskab på Instagram, hvor det er okay at sige nej til alkohol og ja til et liv med mere klarhed og mindre angst og fortrydelse.Du kan følge med i Mads’ fællesskab på Instagram under profilen Madsmadsensbekendelser.Tak fordi I lytter!

  49. 44

    45. Chemsex - (Gæst: Patrik) - Et sug af piben og jeg var hooked

    Patrik har altid følt sig anderledes og som homoseksuel i provinsen blev han tiltrukket af København.Det var på både godt og ondt, da Patrik fandte et sted, hvor han var accepteret, men det startede også et misbrug af stoffer og alkohol. En dag tog Patrik et sug af en glas pibe, som han havde ingen idé om hvad var.Det var crystal meth, og det gjorde at Patrik kunne have sex i mange timer.Misbruget esklarede og herfra var det sex og stoffer i en vild cocktail.Det endte med hallucinationer og til sidst på psykiatisk afdeling.Patrik så den var helt gal og hans ven fik hjulpet han i døgnbehandling.Tak fordi I lytter!

  50. 43

    44. Hvordan bliver man behandler? - Jeg vil gerne gøre en forskel for andre

    Hvordan er vejen egentlig fra misbruger til at blive behandler.Hvad gør man? hvilke veje kan man tag? Hvilken uddannelse kan jeg tage?Det er nogle af de spørgsmål vi vil prøve at besvare i denne episode.Mange clean, ædru og spilfri mennesker vil gerne gøre en forskel og hjælpe andre, i samme situtation som de var, det elsker vi og vil derfor fortælle vores vej!Tak fordi I lytter!

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

En dag ad gangen er Tjeles Venners podcast om, hvordan man lever et clean, ædru og spilfrit liv. Vi snakker om afhængighed i bred forstand, for at skabe tro, håb og styrke.Værter: Peter & MajaPodcasten udgives af Tjeles Venner.

HOSTED BY

Tjeles Venner

CATEGORIES

URL copied to clipboard!