PODCAST · society
En snak om...
by UngK Aarhus
“En snak om…” er en samtale, hvor vi skaber rum til refleksion, om alt det, som vi har tilfælles. Kærestesorg, kærlighed, ansvar, glæde, sorg, op- og nedture – kort sagt: vi taler om livet. Til hver gang vil vi invitere et menneske ind, der har noget på hjerte, og sammen med Mia, UngKs præst, reflekterer vi sammen om et eksistentielt tema.
-
5
En snak om AT PASSE IND m. Glenn Bech
Denne gang får vi besøg af forfatter og psykolog 𝐆𝐥𝐞𝐧𝐧 𝐁𝐞𝐜𝐡, og vi skal have en snak om at finde sin plads. Vi skal tale om følelsen af at stå udenfor, fællesskaber og om hvordan man ved, at det er ens egen plads man har fundet.𝐆𝐥𝐞𝐧𝐧 𝐁𝐞𝐜𝐡 debuterede som forfatter i 2021 med Farskibet. Den autofiktive erindringsbog, der tager form som løsrevne dialoger, afskrift, lyrik og henvendelser, bearbejder en hård barndom og forsøger at rive traumerne op med rode. Manifestet 𝐽𝑒𝑔 𝑎𝑛𝑒𝑟𝑘𝑒𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑙æ𝑛𝑔𝑒𝑟𝑒 𝑗𝑒𝑟𝑒𝑠 𝑎𝑢𝑡𝑜𝑟𝑖𝑡𝑒𝑡 fra 2022 fortsætter det vrede opgør – med homofobi, klassesamfundet og de privilegieblindes overskud, og i september 2025 udkom "Jeg er ikke færdig med dig", hvor forfatteren tog et skridt mod en mere traditionel form for fiktion uden at forlade sine gennemgående temaer som giftig maskulinitet, klasseskel, seksualitet, overgreb og mindreværd.For Farskibet har Glenn Bech modtaget Blixenprisen 2022 i kategorien ”Årets roman” og debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat. Romanen var shortlistet til Bogforums Debutantpris 2021 og indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 2021. Derudover har Glenn Bech modtaget Albert Dams Mindelegat 2021, der tildeles ”en talentfuld dansk forfatter”. For "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" modtog Glenn Bech i marts 2023 Politikens Litteraturpris 2022.Udover sit litterære virke har Glenn Bech de seneste år haft en stor tilstedeværelse på landets biblioteker, festivaler og kulturhuse som foredragsholder og debattør. Glenn, som er født i Horsens i 1991, er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017 og blev færdig på Forfatterskolen i 2019.
-
4
En snak om ANSVAR m. Alexander Holm
Denne gang taler vi om ansvar med Alexander Holm, der bl.a. er ekspert i naturbeskyttelse. Vi spørger Alexander hvad han forbinder med ansvar, om han tror det er medfødt eller noget, vi skal hanke op i os selv for at huske på, at vi har. Vi spørger om ansvar er det samme som omsorg, og så kommer vi ikke udenom at tale lidt om skabelse og spørge om Alexander ser det som en fordel eller ulempe for klimaet, at gud er erklæret død.Alexander Holm er en prisvindende biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han er manden bag mediet og podcasten “Den Dyriske Time”. Vært på radioprogrammet “Det billige skidt” med Sebastian Klein på Radio4. Klummeskribent på Altinget, Kaskelot og Politiken. Bestyrelsesmedlem i Plastic Change. Medstifter og forperson i Arternes Forening. Kåret som Danmarks Bedste Naturformidler 2024.
-
3
En snak om SORG m. Mark Kongsbak
Denne gang skal vi tale om ”sorg” med Mark Kongsbak. Mark har mistet sin mor, og vi skal tale om sorgens væsen, om kærlighed og hvad vi stiller op med den håbløshed, som vi rammes af, når sorgen har fat i os.Mark er 26 år, fra Aalborg men er nu bosat i København. Til daglig læser han en kandidat i Strategi, Organisation og Ledelse og arbejder hos en tøjbutik i København.Derudover har han været en af bejlerne i den nyeste sæson af Bachelorette.
-
2
En snak om GLÆDE m. Maria Bjerg
Denne gang skal vi snakke om ”glæde” med Maria Bjerg. Vi skal snakke om hvad Maria forbinder med glæde, om Craft Psykologi, en smule om skam og mental trivsel.Maria Bjerg står bag Skaberglæde, hvor hun dagligt deler ud af hendes kreative projekter. Uanset om det er strik, syning, broderi eller et byggeprojekt, så finder hun en enorm glæde ved at skabe noget med hænderne og hun elsker at dele denne glæde med andre. Derudover har hun en bachelor i psykologi, hvor hun undervejs har beskæftiget sig en del med Craft Psykologi (hun har bl.a. den certificerede uddannelse i Craft Psykologi), som beskæftiger sig med psykologien bag glæden ved at skabe med sine hænder.
-
1
En snak om IDENTITET m. Astrid Olsen og Benjamin Dysager
Denne gang skal vi tale om ”identitet” med Astrid Olsen og Benjamin Dysager.Vi skal tale om hvad identitet er, hvad der former os og hvordan vi bliver til - både for os selv og i kraft af andre. Vi skal omkring Kierkegaard, seksualitet og hvordan det at være i noget, som føles ubehageligt, kan være en begyndelse til noget nyt.Astrid Olsen er influencer, forfatter og tv-vært. Hun begyndte sin rejse på YouTube med fokus på mode og makeup. De senere år har hun udvidet sit indhold til også at omfatte livsstil og personlig udvikling. Hendes ærlige tilgang til livet og hendes engagement i at skabe en positiv indflydelse gennem hendes platforme er kerneværdier for hende. Gennem Instagram og TikTok har hun inspireret sine følgere med ærlige samtaler om queer-livet, ADHD, ensomhed og de udfordringer, der følger med at finde sin plads i verden.Benjamin Kyoo Dysager er content creator, SoMe-coordinator og aktivist. Han er vestjyde, men har de seneste seks år boet i København.Til daglig arbejder han i modebranchen med sociale medier og marketing. De sidste fire år har han blandt andet brugt sine sociale platforme til at dele tanker om sine oplevelser med homofobi, hate crimes og en meget kristen opvækst i Vestjylland. Ved at dele sine erfaringer håber han at skabe større forståelse og give andre håb om, at de ikke står alene.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
“En snak om…” er en samtale, hvor vi skaber rum til refleksion, om alt det, som vi har tilfælles. Kærestesorg, kærlighed, ansvar, glæde, sorg, op- og nedture – kort sagt: vi taler om livet. Til hver gang vil vi invitere et menneske ind, der har noget på hjerte, og sammen med Mia, UngKs præst, reflekterer vi sammen om et eksistentielt tema.
HOSTED BY
UngK Aarhus
CATEGORIES
Loading similar podcasts...