PODCAST · education
Eventologerne
by Julia Hunt & Philip Mumgaard
Philip er oplevelsesdesigner, amatørmusiker og glad Københavner. Julia er frivilligfagnørd, festivalentuciast og Roskildegenser. Begge elsker oplevelser, musik og kultur. Til hverdag er vi kollegaer på Zealand Erhvervsakademi hvor vi underviser på uddannelsen Event Management og Økonomi og samarbejder med branchen igennem en række projekter. Hvis du har ideer til emner, temaer eller gæster så kontakt os på [email protected] eller [email protected] - vi glæder os til at høre fra dig!
-
26
25. Et semester i USA: Sport, tailgates og studiefællesskab
Hvordan er det egentlig at deltage i events og indgå i fester og fællesskaber som studerende i USA? Det taler Philip og Julia i denne episode med Helena om. Hun er tidligere studerende på Leisure Management og læser nu en kandidat, hvilket gav mulighed for et semester i USA. I samtalen kommer vi omkring både sport, fester på parkeringspladser og hvordan venskaber og fællesskaber opstår og opleves forskelligt.
-
25
24. Du er vigtig for andres oplevelse!
Vi kom i seneste episode ind på hvordan vi som deltagere til et event påvirker de andres oplevelse - "vi er i hinandens oplevelsesrum". Dette perspektiv dykker Eventologerne ned i, i denne episode. For hvor meget påvirker fremmede menneskers adfærd egentlig den enkeltes oplevelse? Hvordan bliver vi bevidste om det - og skal vi overhovedet tage ansvaret for andre på os? Handler deltagelse i events om individer ved siden af hinanden, eller om kollektiver? Det er omdrejningspunktet i denne episode.
-
24
23. Hvad gør en oplevelse mindeværdig?
Uanset om du skal til koncert, have en madoplevelse eller på anden vis deltage i en planlagt begivenhed, så er der noget som er det primære indhold, det du har købt billet eller fået adgang til, og som er fokus i oplevelsen. Men i virkeligheden så sidder mindeværdigheden i alt muligt andet. Vejen derhen, den sammenhængende og autentiske oplevelse i udbuddet af mad og drikke og i sidste ende også i hvor høj grad oplevelser får dig til at reflektere over dig selv og dit forhold til verden. Så hvad gør egentlig en mindeværdig oplevelse? Det taler Eventologerne om i denne episode.
-
23
22. Hallen, stadion og skærmen: Sport som oplevelse
Hvad er det sport kan, hvad er forskellen på at se det i en hal eller på et stadion versus i fjernsynet. Hvad er egentlig forskellen på fodbold og håndbold fra tilskuer perspektivet og hvad gør sange og lyden for oplevelsen? Alt dette taler Julia og Philip med deres kollega og studiemiljøkoordinator Anders Bjerre Bertelsen med i denne episode.
-
22
21. Bodegaliv og stamgæstkultur
Bodegaer eller værtshuse er ikke bare steder hvor man kan få sig en fyraftensøl. Det er små minisamfund med interne logikker, og hvor især stamgæsterne udgør betydningsfulde relationer i hinandens liv. I dette afsnit har Eventologerne besøg af Rasmus Ravn, tidligere studerende og lidt af en bodeganørd. Ramus hjælper os til at blive klogere på den særlige værdi, som værtshuse giver i stamgæsternes liv. Med afsæt i hans bacheloropgave om emnet kommer vi omkring ”third places” og hvordan bodegaerne har fat i den lange ende, når det kommer til at opbygge loyalitet, fællesskab og tilhørsforhold. Noget som mange andre fritidsudbydere ikke lykkes med. Det at være på bodega er det modsatte af ensomhed. Det er deltagelse i et fællesskab.
-
21
20. Vi fejrer frivilligheden – men hvordan?
Frivilligfester eller fejringer af frivillighed fylder i mange organisationer. Det kan være småt for nogen, men kan fylde meget for dem der bliver fejret. I dette afsnit taler Eventologerne om frivilligfester, og både hvad man kan gøre for at gøre det til en god oplevelse – og hvad man måske skal undgå. Vi kommer bl.a. omkring de kendte ”takketaler” og alternativer til det format, betydningen af fællesskaber og ligeværdighed.
-
20
19. Gå forrest! Det man flytter opvejer det man møder af modstand.
Det kan godt være hårdt, at være den der sætter sig selv i spil og tager både kampe og diskussioner om sager der er vigtige for en. Men det er det værd, for man flytter jo også noget. Og når man har gode folk i ryggen som ser hvad man kan og vil, og udviser tillid - så kan meget lykkes. I dette afsnit møder Eventologerne tidligere studerende og langvarig aktivist Louise Konnerup Spandet, til en snak om hvordan det er at stille sig frem i offentligheden og kæmpe for det man tror på og ønsker ændret
-
19
18. Events, aktivisme og ytringsfrihed
Hvis det er lovligt, så må man godt – ellers må man ikke: Om den professionelle håndtering af politiske ytringer i events. Politiske protester og aktivisme fylder stadig mere i eventbranchen. Men hvordan skiller man nationale dagsordner fra personlige holdninger, når man som professionel eventarrangør skal arbejde med dette? Det kommer Eventologerne med nogle perspektiver på i denne episode, hvor vi anerkender at det er svært, og kan være følsomt – men i sidste ende handler det om at forudse det forudsigelige og søge dialogen.
-
18
17. Hvis du vil have de unge med, så det ikke nok med kaffe!
Hav fokus på formålet, gør det sjovt og giv plads til fællesskaberne. Det er nogle af pointerne fra en samtale mellem Eventologerne og Lise Ravn Nielsen, spejder og tidligere BA -studerende på Leisure Management. I denne episode kommer vi omkring gode og dårlige erfaringer, og gode råd til involvering af unge. Spoiler: Der skal mere til end sene møder hvor man drikker kaffe!
-
17
16. Universel design i events
Universelt design tager udgangspunkt i idealet om, at indrette så meget som muligt til så mange som muligt. Det er et begreb som oftest bruges i relation til arkitektur, men i denne episode taler Philip og Julia om det universelle design af events – fra mad og drikke over underholdning og indretning. For der er mange steder hvor man kan tænke over, at have så mange med som muligt, og meget er noget de færreste tænker over.
-
16
15. Klar, parat, studiestart!
Det sker hvert år for undervisere, og én eller få gange for nye studerende. Men hvilke overvejelser gør man sig som underviser og dermed ”eventarrangør” når man skal planlægge en god studiestart? Hvem gør man det for, og hvilke ønsker og behov er de vigtigste? Er der noget særligt på spil, når man har event- og oplevelsesdesign som faglighed, og skal tage det med i sine overvejelser? Alt dette og meget mere kommer Julia og Philip omkring i dette afsnit.
-
15
14. Eventologerne taler om uddannelsesvalg
Vi taler ofte om events og begivenheder som fester, festivaler og faglige arrangementer. Men én af de allermest betydningsfulde begivenheder i manges liv handler om ens valg af uddannelse. Det bliver for mange starten på voksenlivets rejse, og er bestemt én af de situationer, hvor valget af én ting samtidig betyder fravalget af meget andet. Philip og Julia drøfter i denne episode af Eventologerne uddannelsesvalg, og kommer med deres bud på hvad der er vigtigt at overveje, når man selv skal vælge eller er en betydningsfuld voksen for dem, der står overfor et uddannelsesvalg. Det handler nemlig ikke kun om faglighed, men ligesom med andre valg om hvem man er, og gerne vil være. Hvem man håber på at omgås og hvilket slags arbejdsliv man drømmer om.
-
14
13. Eventologerne taler om bryllupper
Bryllupper er på mange måder den type private begivenhed, hvor der er flest traditioner og forventninger i én om samme begivenhed. På den ene side kan det give en tryg struktur at læne sig op ad, på den anden side kan det være svært for en arrangør eller vært at skille sig ud, og gøre netop dette bryllup til noget helt særligt. Hvordan forholder man sig til modsatrettede ønsker og forventninger fra eksempelvis par, familie og venner? Hvor meget kan man forventningsafstemme med sine gæster, uden at det giver bagslag? Det er nogle af drøftelserne i denne episode af Eventologerne.
-
13
12. Trivsel indenfor eventbrancherne
Er eventbrancherne et sted med højt til loftet og plads til kreativ udfoldelse – eller en benhård branche som udnytter og udhuler de mennesker som kommer forbi? Sandheden er nok et sted midt i mellem, og uanset de mange dårlige historier om arbejdsvilkårene, bliver event- kultur- og oplevelsesområdet ved med at være attraktivt for unge mennesker. I denne episode taler Eventologerne om hvilke håb og drømme de har for deres studerende og andre, som ønsker at arbejde med events, og kommer med betragtninger på hvordan man kan og skal passe på de drømmende og ambitiøse unge mennesker som finder ind i branchen.
-
12
11. Eventplanlæggeren
I denne episode taler Julia med Philip om håndbogen "Eventplanlæggeren" som han lige har skrevet. Philip deler ikke kun bogens værktøjer og metoder, men også sine personlige erfaringer fra arbejdet med events, herunder de fejl, der har lært ham mest, og som han nu ønsker at hjælpe andre med at undgå. Sammen udforsker de, hvordan håndbogen kan gøre processen fra idé til evaluering mere overskuelig og sikre en succesfuld event. Hvis du har ideer til emner, temaer eller gæster så kontakt os på [email protected] eller [email protected] - vi glæder os til at høre fra dig! Og vil du sikre dig håndbogen, så skriv til Philip :-)
-
11
10. Sport som fællesskabende begivenhed?
2024 var på mange måder en ”summer of sports”. OL i Paris og EM i fodbold kom oveni de mange tilbagevendende sportsbegivenheder som fylder sendefladen i sommermånederne. Men hvad kan disse store begivenheder, og hvordan engagerer de henholdsvis en hverdagssportsinteresseret som Philip og en mere kæmpebegivenhedsorienteret type som Julia? Er sporten en vej til fællesskab og inklusion, eller er det kun for eliten? Det drøfter Eventologerne i dette afsnit.
-
10
9. Eventologerne taler om DHL løbet
DHL løbet havde sin oprindelse som et stafetløb arrangeret af atletikklubben Sparta. I 1981 overtog DHL som hovedsponsor og siden da har løbet samlet tusindvis af mennesker på tværs af Danmark til motion i det gode kollegaskabs navn. Men hvad skal vi med DHL, hvad er det gode, og hvad er de potentielle barriere for deltagelse, når arbejdspladsen inviterer til samvær i ens træningstøj, mad og fadøl? Julia og Philip har forskellige erfaringer med løbet og deler deres refleksioner på bagkant DHL løbet i 2024.
-
9
8. Er du parat til Roskilde Festival?
I denne episode har Philip og Julia besøg af Marcus og Fritjof i studiet, til en fælles samtale om Roskilde Festival. Hvad er deres historie med Roskilde Festival? Hvorfor er festivalen noget særligt? Hvad glæder de sig til? Der er 16 års forskel på den ældste og yngste i studiet, og det giver forskellige perspektiver på festivaloplevelsen. Samtidig viser det sig, at alle fire er enige om det meste – eller i hvert fald er det ikke alderen der gør forskellen. Medvirkende: Marcus Bjørsted Lapiki, Fritjof David Cramer-Petersen, Julia Hunt og Philip Mumgaard. Redaktør: Philip Mumgaard
-
8
7. Skal du på Folkemødet Bornholm?
Folkemødet på Bornholm er en begivenhed som de fleste vil kende til og en del nok har deltaget i. Man kan anlægge flere perspektiver på Folkemødet som begivenhed, eksempelvis et arrangør, facilitator og deltagerperspektiv. I denne episode tager Philip og Julia dig med bag scenen, og kommer med perspektiver på ”det gode Folkemøde” fra alle tre perspektiver, og giver gode råd til dig som arrangør, facilitator, debattør og deltager. Deltagere: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
7
6. Eventologerne taler om: Generalforsamlinger
Generalforsamlinger har en afgørende betydning for demokratiet og infrastrukturen i det danske civilsamfund. Mere end 90% af den danske befolkning er medlemmer af mindst én forening, og dermed inviteret til generalforsamling mindst én gang om året. Men udnyttes generalforsamlingernes demokratiske og skabende potentiale? I denne episode interviewer Philip Julia om generalforsamlingers demokratiske potentiale, og de kommer omkring hvad man skal være opmærksom på som den der planlægger en generalforsamling. Medvirkende: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
6
5. Eventologerne taler om: PÃ¥ske
Påsken er en af årets faste holdepunkter. Det varsler forårets komme og kan både fungere som en form for pusterum og en milepæl i tiden. I denne episode taler Julia og Philip om påsken som fælles referencepunkt. De kommer omkring traditioner og ritualer, mad- og drikkekultur og hverdagslivet med påsken som omdrejningspunkt. Medvirkende: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
5
4. Hvorfor tale om værtskab i din organisation?
I mange år har servicebegrebet været bærende i turisme- og oplevelsesbranchen. De senere år er det dog ideen om værtskab, der har taget over. Værtskabet er mere helhedsorienteret, og stiller større krav til den enkeltes nærvær og autenticitet. Det er mere end bare service. I denne episode om projekt Autentisk Lokalt Værtskab (link https://www.eaviden.dk/project/autentisk-lokalt-vaertskab-paa-sydsjaelland-moen/ ) taler Julia Bjerre Hunt med Philip Mumgaard om relationen imellem service og værtskab. De kommer omkring gæstens helhedsoplevelse, vigtigheden af kommunikation og giver gode råd til hvordan du kommer videre med værtskabet - uanset om du fx arbejder med turisme, events, eller B2B. Medvirkende: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
4
3. Eventologerne taler om: Tronskiftet
I januar 2024 fik vi en konge i Danmark. Den første konge i 52 år og for ca. 60% af befolkningen den første konge de nogensinde har haft. Tronskiftet var en historisk begivenhed. Omkring 300.000 deltog fra gader og pladser i København og det meste af landet så med ved skærmene. I denne episode taler Julia og Philip om begivenheden fra hvert sit udgangspunkt. Julia var på Christiansborg Slotsplads med hendes to døtre, Philip til et privat tronskiftearrangement. Begge dele mindeværdige på forskellige måder. Medvirkende: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
3
2. Hvilke potentialer er der i frivillighed?
Det er hverken gratis eller nemt at arbejde med frivillige – men hvis man gør sig umage, og ved hvorfor man vil involvere frivillige, så kan de være en stor gevinst, øge kvaliteten i arbejdet og skabe lokal forankring. I denne anden episode om projekt Autentisk Lokalt Værtskab ( https://www.eaviden.dk/project/autentisk-lokalt-vaertskab-paa-sydsjaelland-moen/ ) taler Philip Mumgaard med Julia Bjerre Hunt om frivillighed som en del af det gode værtskab. De kommer omkring strategier, forankring, hvad man ikke skal gøre, når man gerne vil have frivillige med i et projekt og hvor man kan starte sit arbejde med frivillige. Medvirkende: Julia Hunt og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
2
1. Hvordan arbejder vi med det gode værtskab? Erfaringer fra projekt Autentisk Lokalt Værtskab
Vi tager nogle gange værtskabet for givet. Vi ved hvad der skal til for at vi selv føler os velkomne, og kan mærke at nogen har gjort sig umage med en oplevelse eller begivenhed. Men hvordan arbejder man systematisk med det gode værtskab? De første tre episoder i podcastserien ”Eventologerne” handler om projektet Autentisk Lokalt Værtskab ( https://www.eaviden.dk/project/autentisk-lokalt-vaertskab-paa-sydsjaelland-moen/ ), et samarbejde mellem Destination Sydsjælland-Møn og Zealand Erhvervsakademi, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. I denne første episode taler Philip Mumgaard med Vibeke Tejlmand og Cecilie Sjelle, i en samtale om værtskab, samarbejde, service, oplevelser og lokal udvikling. Medvirkende: Vibeke Tejlmand, Cecilie Sjelle og Philip Mumgaard Redaktør: Philip Mumgaard
-
1
0. Velkommen til Eventologerne!
Philip Mumgaard og Julia Bjerre Hunt er Eventologerne. Philip er oplevelsesdesigner, amatørmusiker og glad Københavner. Julia er frivilligfagnørd, festivalentuciast og Roskildedenser. Begge elsker oplevelser, musik og kultur. I denne podcastserie vil de dels dykke ned i konkrete begivenheder og oplevelser, og give dem et fagligt eftersyn – og dels invitere samarbejdspartnere indenfor i studiet, til en snak om projekter, læring og erfaring fra praksis. God lyttelyst
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Philip er oplevelsesdesigner, amatørmusiker og glad Københavner. Julia er frivilligfagnørd, festivalentuciast og Roskildegenser. Begge elsker oplevelser, musik og kultur. Til hverdag er vi kollegaer på Zealand Erhvervsakademi hvor vi underviser på uddannelsen Event Management og Økonomi og samarbejder med branchen igennem en række projekter. Hvis du har ideer til emner, temaer eller gæster så kontakt os på [email protected] eller [email protected] - vi glæder os til at høre fra dig!
HOSTED BY
Julia Hunt & Philip Mumgaard
CATEGORIES
Loading similar podcasts...