PODCAST · health
Kvinderummet
by Kvinderummet
Vi vil gerne af-tabuisere kvinders tilgang til deres krop, lyst og seksualitet.
-
61
Offerrolle og empowerment
I denne episode gransker vi offerrollen, og hvordan vi gennem empowerment kan drage omsorg for alle dele af os selv, og derigennem vokse til de unikke individer vi hver især er.
-
60
Sprogets betydning
Vi snupper et lytterspørgsmål, og taler om sprogets betydning i kommunikationen mellem mennesker. Vi kommer i den forbindelse også omkring DRs afdækning af forholdene i Natha Yogacenter i podcastserien "Vejen til Paradis" - et yogacenter vi begge har stiftet bekendtskab med tidligere i vores liv.
-
59
Nye begyndelser
Vi er tilbage! Og vi taler om alt det, der skal gives slip på, så noget nyt kan spire frem.
-
58
Sorg og smerte
Vi har modtaget et lytterspørgsmål. Vi taler derfor om både psykisk smerte (sorg) og fysisk smerte, og om hvordan smerte påvirker menneskers liv på forskellig vis.
-
57
Hvorfor lære sin Yoni at kende?
Vi taler om de gevinster, der kan være ved at lære sin Yoni at kende tidligt i livet.
-
56
Ægte nærvær
Vi taler om nærvær i sin reneste form som kontrast til overfladisk kommunikation og samvær.
-
55
Angst
Vi taler om Marias proces med angst, og hvordan hun for nylig nåede en stor personlig milepæl, der har givet hende en ny stærk tro på sig selv.
-
54
Hjertets dybde
Velkommen til 2. sæson af Kvinderummet. Vi har besøg af Mia, som har taget "hjertet" med i studiet. Mia har i mere end 13 år udforsket hjertets dybder og lag, og vi er så utrolig taknemmelige for, at hun i denne episode vil dele nogle af de erfaringer og opdagelser, hun har gjort sig undervejs.
-
53
Lyst
I sæsonens sidste podcastepisode snupper vi endnu et spørgsmål fra Yoniverset. Emnet er lyst, og vi kommer som altid vidt omkring. Lyst er nemlig noget, der forandrer sig henover en kvindes liv. Den gode nyhed er, at vi, uanset hvor i livet vi befinder os, selv kan gøre en masse for at opnå mere lyst og nydelse i hverdagen.
-
52
Tillid i parforholdet
Vi taler om, hvordan vi kan udvikle os hver for sig og sammen, når vi indgår i relationer med andre mennesker.
-
51
Berøring
Vi taler om, hvorfor fysisk berøring er så vigtigt for os mennesker, hvordan berøring kan forløse traumer gemt i kroppen, samt hvordan berøring kan bibringe nye nydelsesfulde oplevelser i parforholdet.
-
50
Oprydning
Vi taler om, hvordan det at rydde op i gemmerne kan ændre energien i hele ens system.
-
49
Søstersolidaritet
En lytter har ønsket at høre os tale om søstersolidaritet i podcasten, og det ønske vil vi selvfølgelig rigtig gerne opfylde. Vi taler blandt andet om det unikke fællesskab, der kan opstå kvinder imellem i eksempelvis kvindecirkler men også andre steder. Vi taler om vigtigheden af at kunne rumme forskelligheder, samt om det magiske ved at bevidne hinandens livsrejse. Vi kommer også omkring nogle af de negative mekanismer, som udfordre søstersolidariteten og meget, meget mere.
-
48
Autencitet
I denne episode taler vi om at tage det fulde ansvar for, hvem vi hver især er. Både de sider af os selv, som vi er stolte af, men så sandelig også de sider, der ofte gemmes væk. Vi taler også ind i, hvordan vi i relationer med andre mennesker, har mulighed for at forløse, transformere og åbne op for endnu flere sider af os selv.
-
47
Ensomhed
I denne episode taler vi om ensomhed, da en lytter har skrevet til os med dette vigtige tema.
-
46
Kærlighed
En lytter har skrevet til os. Hun er nysgerrig på kærlighed. Derfor taler vi om kærlighedens mange facetter og udtryk i denne episode.
-
45
Introvert og ekstrovert
En lytter har skrevet til os, at det ville være spændende med en episode, der kredser om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Og det ønske, vil vi meget gerne imødekomme i denne episode.
-
44
Slimhinder
I denne episode dykker vi ned i "Yoniverset" og taler om slimhinder. Hvad er en slimhinde? Hvor befinder de sig? Hvorfor er de ømme, sviende mv? Hvordan kan vi afhjælpe de gener, vi måtte have relateret til vores slimhinder? Til denne episode hører også en læringsvideo, som vi har lagt ud på Kvinderummets YouTube-kanal.
-
43
Selvværd og selvtillid
En lytter har skrevet og spurgt, om vi kunne optage en episode om selvværd og selvtillid. Og det kan vi selvfølgelig - den kommer her.
-
42
Hverdagsspiritualitet
Vi taler om spiritualitet i hverdagen og giver tips og tricks til, hvordan du helt konkret kan undersøge denne del af dit liv.
-
41
Kontraster
Vi taler om, hvordan livet består af mange kontraster, og hvordan vi som mennesker navigerer i det.
-
40
Temperaturregulering
Vi taler om sommeren, varmen, svedture (hedeture), kulde som konstrast til varme og meget mere.
-
39
Sunde fællesskaber
Vi taler om de udfordringer, der kan opstå, når man indgår i nye (eller gamle) fællesskaber, herunder konflikt- og traumehåndtering i gruppesammenhæng.
-
38
Den gode mor
Vi taler om de forventninger, som kommer med moderrollen, og det pres, som mange kvinder oplever, når de bliver mødre.
-
37
Pleaseren
Vi taler om "Pleaseren" som personlighedtræk, herunder hvorfor mange af os har udviklet en evne til at "please" samt hvordan vi bedst tager hånd om denne side af os selv, så vi bliver i stand til at leve et mere autentisk og selvkærligt liv.
-
36
Vredeshåndtering
Vi taler om vrede - en følelse, der er svær at rumme for mange. Det er de færreste, der fra barnsben har lært, hvorfor vrede opstår, og hvordan vrede håndteres på en selvkærlig måde. Når vi lærer årsagen til vores vrede at kende, bliver vi i stand til at stå endnu tydeligere frem, som den vi er.
-
35
Ligeværd
Vi taler om vigtigheden af at anerkende mænd og kvinders ligeværd. Mænd og kvinder er ikke ens. Og det skal vi heller ikke være. Mænd og kvinder skal have lige muligheder, og kvinders værdi for samfundet skal anerkendes og honoreres i samme grad som mænds. Vi skal ikke bekrige hinanden. Vi skal tale fra hjertet. Ingen mister noget her. Alle vinder. Det er på høje tid.
-
34
Flere kasketter
Vi taler om samspillet mellem maskulin og feminin energi, og hvordan vi kan lege med energien - både i parforholdet og på egen hånd.
-
33
Perfekthedskultur
I denne uges episode taler vi om perfektionisme, og følelsen af at det aldrig er helt godt nok, det man præsterer. Vi taler om frygten for at begå fejl, og hvordan vi kan komme denne frygt til livs. Vi taler om det, der ligger bag perfektionismen, og om hvorfor vi er så bange for at indrømme fejl i mødet med andre mennesker.
-
32
G-punktet
Vi er nu nået til episode 30 - det er jo fuldstændig vildt. Vi ser tilbage på vores rejse med Kvinderummet frem til nu. Den helt store stjerne i denne episode er G-punktet, der rummer utrolig mange nydelsesfulde og sanselige oplevelser, når vi først lærer det at kende. Vi kommer i den forbindelse også omkring G-punktets evne til at udskille væske, når det stimuleres. Der florerer en del myter om fænomenet “sprøjteorgasme”, som vi også lige afliver, nu vi er i gang. Michaelas video-illustrationer af blandt andet G-punktets placering kan ses lige nu på Kvinderummets YouTube-kanal.
-
31
Urkraften
Denne uges episode er en hyldest til “Urkraften”. Rigtig mange kvinder er nysgerrige på dette “fænomen”, og derfor er det selvfølgelig også noget, vi taler om her i Kvinderummet. Urkraften er vild og utæmmet. Den er dybt forbundet med vores dyriske ophav og skal kontaktes og kultiveres med hjertet forrest. I forbindelse med menstruation har vi kvinder mulighed for virkelig at mærke disse stærke kræfter, der lever i os. Urkraften er både skaberkraft og evnen til at fjerne/udrense/brænde alt det, som ikke tjener os. Det er vildskab på den hæmningsløse måde, og det kan være ret spændende at udforske nærmere i forbindelse med menstruation - også i det intime rum. Så længe hjertet er med undervejs i udforskningen, så har vi absolut intet at frygte ved at kontakte urkraften.
-
30
De lavthængende frugter
I denne episode taler vi om, hvordan vi som mennesker har utrolig let ved at rette fokus i retning af problemerne. Vi er konstant i "problem-fikser-mode". Det kan være utrolig opslidende og bidrage til en evig følelse af utilstrækkelighed. Det gælder også, når vi gerne vil opbygge en tættere relation til vores Yoni. Her har vi også tendens til at fokusere på alt det, der endnu ikke fungerer. Alt det, som vi angiveligt gør forkert. Det er svært foreneligt med lyst, nydelse og nysgerrighed. Derfor en invitation herfra til bevidst at flytte fokus over på det, der rent faktisk fungerer. Det er ikke enten eller her. Det er både og. Lad os dyrke alle sejrene. De nye sansninger. Aha-oplevelserne. Indsigterne. De er vigtige skridt på vejen til endnu dybere kontakt til Yonien. Vi taler også om, hvorfor så mange af os har svært ved at sætte tempoet ned og lade det intime samvær med vores partner vare i mere end 5-10 minutter. Der er så meget mere at hente i den intime relation mellem mennesker, end de fleste af os er klar over. Vi mærker måske en udefinerbar længsel dybt i os selv efter noget, som vi endnu ikke har ord til at beskrive. Har vi mon modet til at give efter for længslen, og følge vores hjerte? Tør vi ændre på det, vi kender og kaste os ud på åbent hav i håbet om, at vi lærer at svømme undervejs? Hvad venter os på den anden side af Yoni-oceanet? Ja, det er der jo kun en måde at få svar på - vi må vove at gøre noget andet end det, vi plejer.
-
29
Intimitetens flagskib
Vi taler om, hvor sårbart og frustrerende det kan være at ændre på fremgangsmåden i det intime rum. Selv de mindste små ændringer kan medføre stor usikkerhed, utryghed og tvivl. Vi kan opleve frustration og modstand rettet mod det nye. Ikke desto mindre venter eventyret lige om hjørnet. For der er en mening med "galskaben". Vi skal mærke mere. Vi skal sanse mere. Vi skal nyde mere. Vi skal lære nye områder af vores krop og Yoni at kende. Det kræver, at tempoet sættes ned samt, at vi har mod på at kaste os ud på det dybe. Vi må vove for at vinde.
-
28
Grænser for de indre børn
I denne episode taler vi en hel del om de indre børn, som vi alle har med os. De indre børn bringer altid vigtige budskaber med sig. De inviterer os til en dybere kontakt indadtil. En dybere forståelse for hvem vi er. Du må gerne sætte grænser for dine indre børn. Dine indre børn lever i fortiden. De spiller den samme plade igen og igen. De har stadig den alder, du havde, da du oplevede det, som dine indre børn taler om. Derfor skal vi i udgangspunktet ikke tro på vores indre børn. De taler nemlig ikke sandt om nutiden. De taler om deres oplevelser i fortiden. Når de taler fra fortiden og ind i nutiden, så er det vigtigt, at vi lytter til deres bekymringer og sårede følelser. Vi må dog ikke blive så optagede af at rumme og forstå, at vi glemmer, hvor vi står i nutiden. Derfor lytter vi til vores indre børn, men det er den voksne udgave af os, der står ved roret. Vi taler også om følelser og “den omsorgsfulde forælder”. Følelser kalder på bevidsthed. Vi skal være den omsorgsfulde forælder over for vores egne indre børn. Det er vigtigt, at vi lytter og rummer, men på et tidspunkt skal der også sættes en retning og nogle rammer op omkring tilværelsen. Det er vigtigt, at det bliver vores nutidige jeg, der tager de vigtige beslutninger og ikke vores indre børn. Vi (det nutidige jeg) bestemmer om, og i givet fald i hvilken form, de indre børns ønsker kan imødekommes. Præcis ligesom vi ville fordele rollerne mellem børn og voksne i hverdagen. Følelser er i udgangspunktet et udtryk for feminin energi. Jo mere vi kultiverer den feminine energi i os selv, jo mere er vi også nødt til at kultivere vores bevidsthed (vores maskuline energi). Årsagen er, at bevægelig energi (feminin energi) har brug for en fast form (maskulin energi) for at kunne mærke sig selv. Vi rummer allesammen - uanset biologisk køn - både feminin og maskulin energi, og balancen mellem de to energier er unik for hvert enkelt menneske. Når vi indgår i et forhold med et andet menneske, har vi mulighed for at veksle mellem feminin og maskulin energi alt efter, hvad situationen kalder på.
-
27
Træd ind på hjertets vej
Denne episode rummer en meget personlig fortælling om Marias egen rejse. Hun fortæller om nogle afgørende valg, hun har truffet for nylig. Valg, der for alvor markerer et sporskifte og en ny retning i hendes liv. Lyt med og lad dig spejle og inspirere.
-
26
Trailer
Velkomst
-
25
Yoni Mapping Terapi (1. session)
Det helt store tema i denne uges episode er Yoni Mapping Terapi. Maria har nemlig været til sin første session hos Michaela og fortæller om, hvordan det var. Så hvis du er nysgerrig på, om Yoni Mapping Terapi er noget for dig, så lyt med her og mærk efter. Din Yoni oplever alt, hvad du oplever. Hun er en del af dig. Hun er din essens. Derfor er det dig selv, du møder, når du tager kontakt til Yonien. Hun spejler det, du oplever i dit liv. Hun bærer på dine aftryk i vævet. Hun hjælper dig til at forstå dig selv bedre og opnå en dybere kontakt indadtil. Hun viser dig vejen hjem til dig selv. Hun er et med dig. Hun er altid med dig. Hun har din ryg, og hvis du vælger at lytte til hende, kan hun hjælpe dig til at navigere i livet, så du træffer de valg, der er de bedste for dig.
-
24
Den forløsende latter
I denne episode taler vi om, hvordan vi får mere lethed og glæde ind i vores dagligdag. Livet er hårdt nok i sig selv, og derfor er der ingen grund til at gøre tingene sværere. I stedet kan vi vælge at skrue mere op for de gode følelser, succeserne og livsglæden. Vi må gerne tilvælge det, der føles godt indeni. Vi må gerne vælge det til, der er sandt og kærligt for os. Det har intet med egoisme eller selvoptagethed at gøre. Det har alt med selvkærlighed og selvomsorg at gøre. Inden påbegyndelsen af et nyt projekt, et nyt arbejde eller et nyt eventyr, kan du mærke efter indeni, og spørge dig selv: “Hvilke følelser er der forbundet med det ene og det andet valg i den her situation?” “Hvilket valg får mig til at smile mest?” Og gå så med det valg, der får dig til at smile og glædes mest - også selvom det samtidig kan føles angstprovokerende og som ukendt land. Vi taler også om latter og legeglæde. Legeglæde hører ikke kun til i barndommen. Tværtimod. Legen og letheden er helt afgørende for, at vi trives som mennesker. Mange oplever dog, at de allerede igennem deres barndom får påbud om at lægge låg på deres legeglæde. Det må ikke blive for vildt eller for udtryksfuldt. Legen bliver skiftet ud med alvor. Og undervejs i livet præges vi til i større og større grad at holde på formerne. Vi skal være alvorlige og fornuftige hele tiden. Legeglæden - der er tæt forbundet med livsglæden - ryger mere og mere i baggrunden, for vi vil ikke fremstå useriøse og ufornuftige. Netop forbindelsen mellem legeglæde og livsglæde er utrolig vigtig at lægge mærke til. Uden leg er der langt til glæde. Legen har altså ingen alder. Vi må gerne lege hele livet igennem. Vi må gerne give slip og grine højlydt. Det bliver vi kun mere menneskelige af.
-
23
Følelsernes mangfoldighed
Vi taler en hel del om følelser i denne uges episode. Uden følelser ville verden være meget grå og udtryksløs. Alle følelser er vigtige, de har altid en berettigelse og de kan ikke være forkerte. De er med til at fortælle en historie om, hvem vi er, og hvad der er vigtigt for os, og derfor er det afgørende, at vi er nysgerrige, rummelige og forstående i mødet med vores egne og andres følelser. Vi taler også om dans og bevægelse. Når vi bevæger kroppen, transformerer vi os selv indefra. Bevægelsen hjælper os til at trække vejret. Gennem bevægelse får vi mulighed for at løsne op og frigive stagneret energi i vores system. Kroppen holder på svære følelser og traumatiske oplevelser. Jo mere, vi gemmer på, jo mere stiger trykket i vores "trykkoger". Når vi bevæger os, trækker vejret og giver slip på kontrol, så får følelserne plads til at passere uhindret igennem systemet og slippe deres tag i os. "Trykket falder", og det skaber en fornemmelse af, at der er mere plads indeni til lethed, glæde og liv. Endelig kommer vi omkring, hvordan vi håndterer de “spejle”, som vi møder i vores dagligdag, og som aktiverer vores sår og traumer. Vores budskab er, at i stedet for at blive frustreret over, at du er blevet "trigget" af en situation, kan man vælge at se det som en mulighed - en invitation fra dig til dig - for at blive klogere på dig selv og det, du har med i bagagen. Det kan være fristende at vende blikket udad og fokusere på den eller dem, der viste dig spejlet, og på den måde undgå at kigge indad. Det fører dog sjældent noget godt med sig. For du kan ikke ændre på de ydre omstændigheder. Du kan ikke ændre på andre mennesker. Du kan vælge at tage ansvar og omfavne dine skyggesider. Og når du gør det, så vil din ydre verden automatisk tilpasse sig din nye måde at være i verden på.
-
22
Livmoderhalsen og hjertet
Vi taler om gynækologiske undersøgelser, herunder hvordan vi som kvinder kan spille en mere aktiv rolle, så vi i videst muligt omfang undgår ubehagelige oplevelser. Mange kvinder går desværre rundt med dårlige oplevelser, som vi blandt andet kan støde på i vævet under selvudforskning. Når du kaster dig ud i selvudforskning, så er det ikke ualmindeligt, at vævet kan føles "numb", altså følelsesløst. Det er der absolut intet galt i. Træk blot vejret og vær med hvad der dukker op. Du kan sagtens opleve, at det samme væv den ene dag føles "numb", den næste er fuld af nydelse og den næste igen opleves smertefuld. Uanset hvilken sansning du oplever, så er det okay. Vi taler også om, at ligesom ved zoneterapi, hvor foden er inddelt i zoner, der repræsenterer de forskellige organer, så har Yoni og Lingam også specifikke områder/punkter, der er forbundet med specifikke organer. Et eksempel er glansen på Lingam og Livmoderhalsmunden i Yonien, der begge repræsenterer vores hjerte. Så når disse mødes i Yonien i forbindelse med penetration, så er det reelt de to elskendes hjerter, der mødes. Ved udforskning af Livmoderhalsmunden kan vi opleve en utrolig subtil og smuk energi og de orgasmer, vi kan få herfra, kan mærkes helt op i vores fysiske hjerte og er ofte meget følelsesladede. Det er også ved udforskning af livmoderhalsmunden, at vi kan komme i kontakt med vores sjæls originale "blue print" - vores helt uberørte og rene essens.
-
21
Kvindekamp og ligeværd
I denne episode taler vi om kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det gør vi, fordi retten til fri abort anfægtes flere steder i verden anno 2024, hvilket er fuldstændig ufatteligt. Vi taler om ligeværd og ligestilling mellem kønnene. Kvinders værdi for samfundet skal frem i lyset, anerkendes og kompenseres på lige fod med mænds.I historiebøgerne står der eksempelvis, at kvinderne for alvor kom ind på arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne. Det vil vi gerne bestride. For kvinder har ALTID arbejdet. Godt nok ikke på det "rigtige" arbejdsmarked, som jo er der, hvor mændene arbejder, må man forstå. Istedet har kvinder til alle tider knoklet i hjemmet med børnepasning, husholdning, relationsarbejde, planlægning osv. uden at få hverken løn eller anerkendelse for deres enorme arbejdsindsats. Det skal laves om nu. Vi taler om alt det fantastiske ved kvindekroppen. Ikke mindst grundet evnen til at føde børn. Uden kvindekroppen - ingen mennesker. Hver og en af os trækker vejret netop nu, fordi der før vores tid var en kvinde, som rakte hånden i vejret og påtog sig den opgave at bringe os ind i verden. Hun satte krop, sind og ånd til rådighed. I 9 måneder tillod denne kvinde, at vi "flyttede" ind og for altid ændrede hendes krop. Hun gennemgik en fødsel, som for altid vil følge hende både fysisk og psykisk - uanset, om oplevelsen var god eller mindre god. Efter fødslen brugte hun MINDST 9 måneder på at hele og samtidig stillede hun nattesøvn, krop og alle døgnets timer til rådighed for os hver især. Det må vi aldrig nogensinde glemme. Det er SÅ utrolig prisværdigt, at kvinder stiller op til det igen og igen, generation efter generation. Især når man ser på, hvordan dette arbejde stadig IKKE værdisættes og honoreres derefter.
-
20
Den indre polaritet
Vi taler om Lingam massage, herunder alle de positive effekter massagen kan have på både manden, kvinden og parforholdet. Vi taler om, hvordan man kan eksperimentere og lege med polariteten i forholdet - og i det intime rum - ved at lade begge parter skifte mellem feminin og maskulin energi. Vi består alle består af såvel feminin som maskulin energi, og vi skal hver især finde vores egen unikke blance mellem de to. Dette kræver, at vi får integreret begge energier i vores system. Vi taler om gamle oplevelser og traumer, der stikker hovedet frem. Hvis vi eksempelvis har oplevet en voldsom stress-periode, som har lagt os ned. Eller måske ligefrem knækket os midt over rent psykisk. Så vil denne oplevelse sætte sig i os, og dukke op hos os, så snart vi så meget som nærmer os en lignende situation igen. Formålet er at få os til at stoppe op i tide og ændre retning. Det kan dog være svært at ændre kurs. Fordi vaner er svære at bryde med. Og det gælder også de vaner, der er skadelige for os. Derfor kan det virke angstprovokerende og træls, når vi står i en situation, hvor vi føler os tvunget til at revurdere vores tilgang til livet. Revurdere, hvordan vi tilrettelægger vores hverdag, og forholde os til, hvordan vi egentlig behandler os selv. Det er vigtige overvejelser at gøre sig. Vi skal nemlig først og fremmest passe på os selv, for ellers bliver det umuligt for os at være i verden med vores unikke bidrag, og det er der absolut ingen, der kan være tjent med. Mindst af alt os selv. Endelig taler vi også om forskellen på at erfare noget selv og at få påduttet en sandhed udefra. Det har en meget større indvirkning på de fleste, når de erfarer noget selv. Ved at være nysgerrige, undersøgende og åbne for, hvad der måtte komme til os hver især, kan vi finde vores egen vej/vores egen sandhed.
-
19
Yoniens mange lag
Vi taler om det paradoksale i, at selvom vi er inkarneret her på jorden som fysiske mennesker, så søger mange af os stadig opad, når vi ønsker at udvide vores bevidsthed. Det har den konsekvens for langt de fleste, at vi glemmer at pleje vores fundament. Vores rødder. Forholdet til vores krop og til vores Yoni. Det er gennem kroppen, at vi kan opnå en større bevidsthed, og derfor er det et problem, hvis vi ikke kan mærke, hvad der sker i kroppen. Når vi begynder at søge en dybere kontakt til vores Yoni, så kan det godt føles som om, at der er en 3. person med i soveværelset i en periode. Nok primært fordi vi, som med så meget andet, har tendens til at blive ret mentale omkring det hele. Nu hvor vi er blevet klar over, at hun er der, så ønsker vi selvfølgelig ikke at overskride hendes grænser, og så bliver vi pludselig meget bevidste om at mærke efter, så vi undgår at gøre noget "forkert." Udfordringen er, at det, som alt andet, er en læringsproces. Vi kan ikke bare sætte os for, at nu vil vi gøre alt korrekt, og så er der styr på den relation og den del af vores liv. Sådan fungerer det ikke. Mange af os har været afskåret fra vores Yoni i længere tid, og vejen "hjem" er belagt med mange snoede stier og afstikkere undervejs. Og det er helt okay. Faktisk er der ingen - og slet ikke Yonien - der forventer perfektion. Det er ikke pointen. Derimod handler det om, at vi er villige til at ændre vores indstilling til vores bækken og vores Yoni. At vi sætter en intention om at ændre vores tilgang fra målrettet og kontrollerende til nysgerrig og udforskende. Så skal det hele nok gå. Det kan være en ganske anden oplevelse, når vi pludselig selv står overfor vores Yoni. Når vi selv banker på "døren" medbringende et oprigtigt ønske om at udforske og lære nye ting om os selv. Oplevelsen af, at nu mødes vi. Nu genforenes vi med en hengemt vis og uerstattelig kraftfuld del af os selv. En del, som vi ikke kan leve uden. Som kender os ud og ind. Som bærer os gennem hele livet. Hun ved bedst. Hun kender alle vores sår og traumer. Vores glæder og triumfer. Hun er vores tætteste allierede. Alligevel kan vi glemme hende i hverdagens tumult og kaos, hvor samfundets normer og regler er med til at få noget, der burde være det mest naturlige, til at føles forkert, skamfuldt og grimt. Nu er tiden inden til, at Yonien kommer helt frem i lyset igen. Hun skal have lov til at skinne ubegrænset gennem os alle hver især. Folde hele farvepaletten ud. Alle nuancerne skal frem. Vi skal frem. Det er på høje tid.
-
18
Mødet med mandens lyst
Vi taler om kvinders forhold til mandens lyst. Mange kvinder oplever et enormt pres i intime situationer for at blive hurtigt klar til penetration. Det skyldes, at manden, på meget kort tid, kan stå klar til sjov og ballade, mens det for kvinder ofte tager længere tid. Det er ikke rart at føle sig presset til at skulle være hurtigt klar, og det resulterer ofte i, at vi som kvinder går hurtigere frem, end vi egentlig er klar til, hvilket kan medføre at vi oplever smerte og svie undervejs og bagefter. Det er ikke holdbart, og derfor skal vi lære at forstå, hvordan vi selv fungerer, og dernæst hvordan vi kommunikerer det til vores partner. Dernæst taler vi om, at det godt kan skabe en lidt spøjs atmosfære i det intime rum, når man sådan for alvor sætter sig for at samarbejde og lytte til sin Yoni. For hvordan lytter man til sin Yoni i det intime rum med en partner, uden at det kommer til at føles som om, at der er en 3. person med i soveværelset? Angsten for at komme til at overhøre Yoniens signaler kan gå hen og blive altoverskyggende og hæmmende. For er Yonien nu også helt klar? Er jeg fuldt og helt tilstede i min krop? Hvordan reagerer min partner, hvis jeg fortæller, at vi er nødt til at gøre tingene lidt anderledes? Det er blot nogle af de spørgsmål, der kan dukke op, når vi skal være intime med vores partner. Det gør det endnu sværere at mærke vores krop, fordi vi sidder fast i vores hoved. Hvis vi ønsker at bryde med dette mønster, så er kodeordet “intention”. For ingen er perfekte. Vi øver os. Vi fejler. Og vi prøver igen. Det væsentlige for Yonien er, at hun kan mærke en oprigtig intention fra vores side om, at vi ønsker at samarbejde med hende, samt at vi ønsker at lytte til de signaler, hun sender os. Derfra kan vi trygt prøve os frem og folde hele paletten ud - både alene og sammen med en partner.
-
17
Hjertets Gandalf
Vi taler om hjertet og om, hvordan det kan føles, når vi åbner mere og mere op for vores hjerte, herunder kropslige reaktioner, gamle aftryk og følelser. Hjertet er godt beskyttet, fordi det er vores sande essens og vores unikke “gaver”, der ligger gemt her. Den verden vi lever i, føles langt fra altid tryg for os, og derfor lukker vi af omkring vores hjerte for at beskytte os selv. Og det er her “Hjertets Gandalf” kommer ind i billedet. Han er vores panser - skabt i ren kærlighed - for at stå vagt om vores smukke hjerte. Hos langt de fleste af os står han vagt 24/7 265 dage om året, fordi vi har været i situationer, hvor vi har været nødt til at lukke af og skærme os. I takt med at vores livsomstændigheder ændrer sig, kan det blive nødvendigt at justere lidt på panseret. Måske er det ikke længere nødvendigt at have paraderne op konstant og hele tiden? Måske er det trygt, at vise lidt mere af, hvad du rummer og har med af gaver? Vi taler også om det faktum, at flere og flere af os, i kortere eller længere perioder, ryger op i vores hoved og lever livet derfra, og når vi gør det, så vi mister evnen til at være fuldt og helt tilstede i vores krop. Det kan være enormt angstprovokerende at mærke kroppen, mærke følelserne, sanse og være tilstede. For kroppen har en masse liggende - aftryk af gamle oplevelser - som vi er nødt til at kigge på, hvis vi gerne vil smelte sammen og tage ejerskab over hele vores væsen. Guleroden er, at vi ved at lytte til vores krop og vores følelser, får adgang til en hidtil uset livskraft, som vil gøre det muligt for os at leve livet endnu mere autentisk og i tråd med, hvem vi inderst inde er.
-
16
Minefelter i relationer
Vi taler om angsten for ikke at slå til/ikke at være god nok. En angst, som mange af os går rundt med, og som kan dukke op, når vi føler, at vi ikke slår til. Det kan være enormt befriende at sige det højt åbent og ærligt, men også sårbart, fordi det er en blottelse, og vi kan være bange for at blive afvist. Derfor er det også vigtigt, at vi tænker over, hvem vi deler med. For det er desværre ikke alle relationer, der kan bære 110 % ærlighed. Vi kommer også omkring kommunikation i parforholdet. De fleste kender par - eller er selv i et parforhold - hvor der gang på gang opstår uenigheder om de samme ting, og hvor det virker som om, at parterne taler fuldstændig forbi hinanden til trods for, at de har været sammen i rigtig mange år. Det kræver bevidsthed og nærvær i en relation, hvis vi ønsker at bryde med et fast mønster. Først og fremmest må vi være oprigtigt nysgerrige på og ærlige om, hvad der rører sig i os selv og vores partner, når konflikten opstår og vores sår aktiveres. Dernæst skal der udvikles et fælles sprog, så vi er på samme side i bogen, når vi taler om traumer, triggere, sår osv., da vi ellers meget let kan komme til at tale forbi hinanden, fordi vi fejlagtigt antager, at vores partner har samme definition af begreberne, som vi selv har. Det kræver øvelse og ikke mindst god kommunikation. Når relationer modnes - når vi bliver bedre til at være autentiske i vores relationer - så kan dynamikken og polariteten ændre sig. Tidligere var det måske intriger og diskussioner, som fyldte i forholdet. Og hvad sker der så, når parterne begynder at kommunikere mere ærligt og autentisk og bølgerne derfor ikke længere går højt i tide og utide? Det kan paradoksalt nok skabe utryghed i systemet, fordi vi er vant til noget andet. Og det kan give anledning til tvivl og usikkerhed. Det er en god mulighed for at stoppe op og tage bevidste valg om, i hvilken retning du ønsker, at forholdet skal bevæge sig. Jo mere bevidsthed, du kan bringe ind i dine relationer, jo bedre.
-
15
Omsorg og plads til dig
I denne episode taler vi om det rum, vi kan skabe til og for os selv med plads til ren “væren”. Et trygt, varmt og kærligt rum, hvorfra vi kan udtrykke os frit. Det kræver, at vi sætter farten ned og aktivt sætter tid af til det. Det sker ikke automatisk - sådan er vores verden desværre ikke indrettet. De fleste af os har alt for travlt. Vi løber fra det ene til det andet uden at mærke os selv undervejs. Vi er begge to blevet afhængige af “kvinde-cirkel-rummet”, fordi der, i det rum, er en struktur og en ramme omkring samværet og aktiviteterne i cirklen. Det giver plads til, at det feminine kan folde sig ud. Vi kommer også omkring vigtigheden af bevidst at skrue op for de positive følelser - f.eks. glæde, lykke, taknemmelighed - da de fleste mennesker har en tendens til helt automatisk at fortabe sig i smerten og ubehaget. Vi taler om, hvordan brugen af sociale medier kan påvirke os både mentalt, følelsesmæssigt og energetisk. Og hvordan vi kan sætte nogle rammer op for os selv, så vi ikke eksponeres for flere påvirkninger og triggers, end vi selv ønsker og magter.
-
14
Din lyd er okay
Vi taler rigtig meget om lyd i denne episode. Når vi sætter lyd på, så bliver vi synlige - både overfor os selv og vores omgivelser. Det kan føles rigtig afslørende, sårbart og angstprovokerende. Men det kan også være enormt kraftfuldt og forløsende. Lyd kan åbne os og give mulighed for at hele ting, der ligger dybt indeni os. Lyd i det intime rum kan også generere en del modstand indeni os. Især fordi vi ikke har et sprog for det, der sker i vores bækken/vores yoni. Lyde kan have en enorm “release-effekt” på og i vores system. Alt det, vi har gået og båret på, kan gennem stemme få et udtryk og slippe. Vi taler om fødslen som et eksempel på en situation, hvor lyden spiller en stor og vigtig rolle for mange kvinder. Så en invitation herfra til at udforske din egen lyd i alle mulige situationer og i det intime rum.
-
13
Livets forunderlighed
Vi taler om, hvordan livet på den mest fantastiske vis kan forandre sig på et splitsekund. Hvordan tilværelsen kan tage en drejning, som vi ikke i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os. Mennesker, vi møder. Situationer, vi lige pludselig står i. Ting, vi får sagt JA til. Og så lige pludselig sker der de vildeste ting. En slags dominoeffekt af begivenheder, som passer lidt for godt sammen til at være en “tilfældighed”. Når vi oplever synkronisitet - situationer, hvor tingene bare falder i hak på en helt forunderlig og fantastisk måde - så kan vi have svært ved at begribe det. Der kan derfor gå lang tid, hvor vi flakker lidt rundt - hvor den nye vej i livet endnu ikke er “trådt til” - og hvor vi stadig kan ryge tilbage på den “gamle” vej. Men så en dag, så skifter vi for alvor spor i livet. Så er vi klar til at forlade den gamle sti og bevæge os videre af nye veje. Når det sker, kan man sige, at vi har trykket på “opdaterknappen”. Nu er vi landet i det nye sådan for alvor og bevæger os videre ad livets vej med dette nye udgangspunkt. Den her oplevelse af, at livet kan vende 180 grader, og at tingene kan falde i hak på den mest vilde, fantastiske og magiske måde - det indgyder så meget håb. Det er håbets essens. Vi taler også om “effortlessness” - oplevelsen af, at der er fuld medvind på cykelstien/at alle døre åbner sig, så man nærmest snubler ind over dørtrinnet - og, hvordan vi begge har oplevet det fra begyndelsen og hver eneste dag siden vi påbegyndte vores podcast-samarbejde. Der sker vilde ting, når man stiller sig frem. Når man melder sig på banen for at bidrage med det, der ligger ens hjerte nærmest. Det kan godt kræve tilløb, førend man er klar til at indtage scenen, fordi det kan være meget sårbart, at stå der med sit hjerte forrest.
-
12
Yoni bevidsthed
Vi taler om betydningen af selvudforskning, samt hvordan vi som kvinder kan gå til os selv og vores yoni på den mest blide og nænsomme måde. Når vi går til vores yoni uden noget mål og uden en fikser-mentalitet, så kan hun guide os til at møde og forløse gamle lagrede aftryk i vævet, som vi har båret med os fra tidligere oplevelser i vores liv. Vi kan lære at holde rum for disse aftryk, og derigennem åbne op for en dybere kontakt til vores yoni og til os selv helt generelt. Vi kan få adgang til nye former for sansninger og åbne for alle de mange nydelsespotentialer, som yonien rummer. Vi kommer omkring U-punktet (vores urinrør), som også kan være utrolig nydelsesfuldt. Med udgangspunkt i U-punktet taler vi om, hvordan vi helt konkret møder gamle lagrede aftryk i vævet ved blidt og nænsom at holde på punktet/vævet, og være nysgerrig på, hvad der dukker op af indtryk. Det kan være gamle følelser, oplevelser, svien, smerte, numb-følelse (ingen følelse) eller nydelse i mange forskellige udtryk. Uanset hvad der dukker op, så handler det om at trække vejret med det. Rumme det og give plads til det og til dig. Vi kommer også omkring, at yonien har sin egen bevidsthed. Når vi er tilstede i vores krop. Når vi bringer bevidstheden nedad. Helt ned til vores bækken. Så bliver det muligt for os at “høre”, hvad yonien har på hjerte. Så kan vi lære hendes “JA” og hendes “NEJ” at kende. Mange af os har modstand på at “gå nedad”. Når det handler om at opnå en højere form for bevidsthed, så er det indgroet i de fleste mennesker, at så skal vi opad. MEN hvis vi hele tiden søger opad, så får vi ikke kastet lys på og næret vores rodnet. Hvis vi ikke kommer ned i kroppen, men flyver sådan lidt rodløse omkring, så mærker og sanser vi ikke livet til fulde. Uden stærke rødder og bevidsthed i bækkenet mister vi jordforbindelsen og lever afskåret fra vores uudtømmelige feminine power-bank, der ligger i bækkenet.
We're indexing this podcast's transcripts for the first time — this can take a minute or two. We'll show results as soon as they're ready.
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
Loading similar podcasts...