PODCAST · business
Landbrugspodcasten
by Jysk Medieproduktion
Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!
-
500
Fjerkræmagasinet 2026 - Maj: Fra producent til køledisk – slagteriets rolle i kæden
Denne gang får Anders og Jesper besøg af Brian Møller Lauridsen fra slagteriet Rose Poultry, som tager lytterne med ind i slagteriets led i kyllingeproduktionen. Sammen taler de om planlægning, logistik og de mange processer, der går forud for, at kyllingen ender i køledisken. Der bliver også sat fokus på dyrevelfærd, kvalitet, eksport og klima, når Brian fortæller om slagteriets rolle i en moderne og effektiv dansk fjerkræproduktion. Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!
-
499
Hammerslaget 2026 - Maj: Hvor meget betyder høsten, EU-støtten og maskinparken i en handel?
I maj-udgaven af Hammerslaget dykker Bo Tølle, Christian Schulin-Zeuthen og Mads, der agerer vikar, ned i den del af en ejendomshandel, der starter efter salgsopstillingen er lavet. Hvordan holder man motivationen oppe, når gården er til salg? Hvornår på året er det smartest at handle? Og hvor meget betyder høst, EU-støtte, maskinpark og likviditet egentlig for køberne? Til sidst skal Christian gætte prisen på en større malkekvægsbedrift i Ringkøbing-Skjern Kommune – og det er ikke småpenge den er blevet solgt for! Hammerslaget er Landbrugspodcastens serie om ejendomsmarkedet i og omkring landbruget – uden varm luft og med to folk, der faktisk står i handlerne til daglig. Vi vender, hvad der rører sig i markedet lige nu: priser, købere, tendenser, regler og alt det, der påvirker værdien af jord og ejendomme. Hver episode slutter med “Hammerslaget”, hvor den ene mægler beskriver en konkret ejendom, og den anden skal gætte handelsprisen. Hammerslaget præsenteres i samarbejde med Agriteam og Landbrugsmæglerne.
-
498
Maskinstationen 2026 - E20: Forårstravlhed i Nordjylland – Martin ringer til Jeppe
I denne episode af Maskinstationen ringer Martin til Jeppe Nielsen fra Allestrup Maskinstation for at høre, hvordan forårsarbejdet skrider frem i Nordjylland. De vender blandt andet majssåning, kornsåning, kartofler og planlægningen frem mod første slæt græs. Samtalen kommer også omkring dieselpriser, reservedelspriser, roer som mulig afgrøde og Allestrups nye byggeri til læggekartofler. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter
-
497
Grisen 2026 - E20: Dilemmaerne vender tilbage - Den langsomme medarbejder
Anders har igen besøg af dilemmaerne – Louise, Anne og Emilie – og der bliver som altid ikke lagt fingre imellem. Dagens hoveddilemma kredser om den stabile, men langsomme medarbejder: Hvornår er tempo et problem, og hvordan tager man snakken uden at miste en god medarbejder? Panelet deler ærlige erfaringer om ledelse, motivation og de svære samtaler i en travl hverdag med dyr og ansvar. Derudover vender de alt fra sygdom i besætningen og livet som ny leder til sociale medier, synlighed i branchen og mødet med de store medier. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Hamlet Protein.
-
496
Planteavlerne 2026 - E20: Planteskolebranchen indefra
I denne udgave af Planteavlerne tager Anders og Finn et smut væk fra de klassiske landbrugsafgrøder og ind i planteskolebranchen. Gæsten i studiet er Kasper Jørgensen, produktionsleder ved Agtrupvig Planteskole, som fortæller om sin vej ind i faget, årets gang på planteskolen og produktionen af prydtræer, prydbuske, frugttræer og planter til havecentre og anlægsgartnere. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med SAGRO & Nordic Microbes.
-
495
Malkekvæg 2026 - E20: Købmandsgaarden 2.0 - 23 år og selvstændig mælkeproducent
I denne episode af Malkekvæg har Anders besøg af Claus Damsbo og Elmer Krusborg fra Hornsyld Købmandsgaard samt den unge mælkeproducent Janni Petersen. Janni fortæller, hvordan hun og kæresten som helt unge overtog en kvægejendom uden jord og på kort tid byggede en produktion op med 200 årskøer. Samtalen handler om modet til at blive selvstændig, finansiering, familierelationer og betydningen af gode rådgivere - og stærke samarbejder med bl.a. Hornsyld Købmandsgaard. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Cow Welfare og Vilomix.
-
494
Mælketanken 2026 - Maj
Denne gang i Mælketanken får Anders, Jørgen og Kjartan besøg af Christian Jørgensen fra LDM’s bestyrelse til en snak om livet som ung mælkeproducent, investeringer og fremtidens muligheder i erhvervet. Der bliver også vendt mælke- og kødpriser, hvor mælkeprisen igen er kommet over 3 kroner, men omkostningerne stadig fylder. Hoveddebatten handler om gulvtyper i stalden, hvor fast gulv, spalter, sand, skrabere og klovsundhed bliver diskuteret livligt. Undervejs ringer holdet til klovbeskærer Sofie Skovsgaard, som giver sit faglige blik på, hvad underlaget betyder for klove og velfærd. I Mælketanken sætter Jørgen Schmidt og Kjartan Poulsen fokus på LDMs arbejde. LDM beskæftiger sig med alle de store - og små - politiske sager, der har en betydning for mælkeproducenterne! Så læn dig tilbage i traktoren og lyt med, når Mælketanken udkommer 2. fredag i måneden - hele året rundt!
-
493
Gødningsmagasinet 2026 - Maj: Nu afgøres kvælstofstrategien i hveden
Maj måned er her, og det betyder én ting: beslutningerne om den sidste kvælstoftildeling skal træffes nu. I denne episode dykker vi ned i tredje tildeling i hvede – hvornår du skal køre, hvor meget du skal give, og hvordan du vurderer behovet i marken. Vi taler også om tørke, såtid, variation i markerne og hvorfor én løsning sjældent passer til hele bedriften. Derudover kommer vi omkring graduering, vårbyg og kartofler – og til sidst løfter Jens og Jesper lidt af sløret for Yaras nye digitale platform, der skal samle flere værktøjer ét sted. I Gødningsmagasinet dykker Jesper Ulnitz og Jens Bach fra Yara ned i faglige emner sammen med Anders Lau, hvor alt handler om gødning. Programmet udkommer den første onsdag i måneden, og vi håber du har lyst til at lytte med! Gødningsmagasinet præsenteres af Yara.
-
492
Grisen 2026 - E19: "Bund af silo-syndromet"
Per og Anders tager endnu en omgang “ERFA på lyd”, hvor temaet denne gang er kornopbevaring og det, VA kalder “bund af silo-syndromet”. De ringer til Bjarne Andersen og Jonas Galsgaard, som deler erfaringer fra hver deres setup med gastætte siloer, amerikanersiloer, planlager, rensning, tørring og brug af toksinbinder. Undervejs bliver der talt om vigtigheden af rengøring, ventilation, lagersikkerhed og de små detaljer, der kan være afgørende for at undgå bøvl i stalden. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Hamlet Protein.
-
491
Maskinstationen 2026 - E19: Maskinhuset er tomt på Rostgård Maskinstation
Foråret er for alvor i gang på Rostgård Maskinstation, hvor Martin giver en status fra en travl hverdag med majssåning, gyllekørsel, et tomt maskinhus og aftensmad leveret rundt i marken. Han kommer også omkring stigende diesel- og reservedelspriser, brugen af nitrifikationshæmmere, GPS-linjer og droner i markarbejdet. Undervejs ringer Martin til Simon fra Rostgård Maskinstation for at høre om deres nye grej, som blandt andet skal bruges til at løsne pakningsskader i græs-, stub- og kartoffelmarker. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter
-
490
Planteavlerne 2026 - E19: Forårstravlhed, rapsstrategi og højværdiafgrøder
Denne gang tager Finn og Anders temperaturen på markerne sammen med Jonas Johansen fra SAGRO. De dykker ned i aktuelle beslutninger om svampebekæmpelse i raps, vækstregulering og ukrudtsstrategi i både vintersæd og vårsæd – og diskuterer, hvad der egentlig kan betale sig i en sæson med høje priser og varierende vejr. Samtidig fortæller Jonas om sit eget planteavlseventyr med fokus på højværdiafgrøder som græskar og jordbær, og hvad det kræver at skabe økonomi på færre hektar. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med SAGRO & Nordic Microbes.
-
489
Malkekvæg 2026 - E19: En helt anden skala - På tur til Europas måske største projekt
Hvordan ser fremtidens mælkeproduktion ud, hvis man skruer op for det hele? Anders er taget med Bovi Danmark til Litauen for at opleve et projekt, der sigter mod 5.000 malkekøer – og på sigt langt mere end det. Undervejs møder vi både CEO Martin Kristensen og farm manager Deividas, der giver et indblik i tanker, teknologi og ambitioner bag et anlæg i en helt anden liga. Det her er ikke en klassisk studieoptagelse, men en tur med støv på skoene, blandet lyd og masser af indtryk. Hvad tænker du om den her størrelse produktion? Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Cow Welfare og Vilomix.
-
488
Såsædsmagasinet 2026 - Maj: Hybridrug, majs og jagten på flere foderenheder
I denne udgave af Såsædsmagasinet er Anders, Jacob og Ken tilbage med nyt fra marken, hvor majssåningen er i fuld gang, roerne er kommet op, og vintersæden skal holdes under skarp observation. Der bliver især dykket ned i KWS’ internationale forsøg med hybridrug til ensilage, hvor målet er at finde sorter, der kan passe ind som tredje afgrøde på to år. Panelet taler også om jordfugt, tidlige majssorter, fugleproblemer, svampesygdomme i vintersæden og de nye demonstrationsmarker med hybridrug. Og naturligvis slutter det hele med endnu en runde i quizzen, hvor Jacob udbygger føringen over Ken. Velkommen til Såsædsmagasinet, hvor dine værter Jacob Nymand, Ken Brink og Anders Lau tager fat i emnet "såsæd" og alt hvad der hører til. Såsædsmagasinet udkommer den første fredag hver måned og præsenteres i samarbejde med KWS. Rigtig god fornøjelse!
No matches for "" in this podcast's transcripts.
No topics indexed yet for this podcast.
Loading reviews...
ABOUT THIS SHOW
Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!
HOSTED BY
Jysk Medieproduktion
CATEGORIES
Loading similar podcasts...