Neurospicy

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.I denne uge taler jeg med kunstner og AuDHD'er Liv Madsen, som endelig er landet i et arbejdsliv, hvor hun er ægte glad. Hun er ikke kommet sovende til det, og der har været mange besværligheder og meget mistrivsel undervejs. Hør Liv fortælle om, da hun indså, at hun var færdig med at prøve at passe ind. Om at nulstille livet, smide alt det gamle ud og være lykkelig for en frisk start. Om at gå fra job til job for at tjene penge nok til terapi, om drømmen om at skabe en familie og om endelig at kunne leve af sin kunst. Et skridt ad gangen og med ChatGPT i hånden som støtte er Liv endelig der, hvor hun gerne vil være. God fornøjelse. Det er en vild historie! Du kan finde Liv Madsen på Instagram og på hendes hjemmeside, hvor du også kan købe hendes værker. Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys instaDu kan også sende mig en mail på [email protected] 

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.Denne gang har jeg besøg af kunstner Stine Linnemann. Hun fortæller om, hvordan hun fik hjælp til at bruge sin kreativitet til at arbejde med tekstildesign og vævning. Om arbejdet i modebranchen, som ikke blev ved med at være tilfredsstillende. Om den ild, der brændte i hende, og om at bruge sin mistrivsel som drivkraft til aktivisme. Vi taler om, hvordan det føles endelig at blive udredt, blive set og få hjælp. Om at medicin, selvforståelse og strategier kan gøre livet blødere og nemmere. Om myten om, at livet SKAL gøre ondt, før man kan skabe noget som kunstner. Og så taler vi om, hvordan Stines arbejdsliv ser ud nu. Om at skabe kunst i fællesskaber, noget varigt. Og om alle de strategier, Stine har implementeret, som giver hende et arbejdsliv, hun kan holde ud at være i. Og så kan du høre om Det Berømte Pæretræ! God fornøjelse. Du kan finde Stine på Instagram eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.I denne uge kan du høre antropologen Stephan Holmberg-Hansen fortælle om, hvordan han i folkeskolen fik at vide, at han var dum, og hvordan han alligevel endte på universitetet efter at have været et smut omkring livet som landbrugsmedhjælper. Det er også en fortælling om at ty til at arbejde hårdere og knokle sig ud af krisen, når livet er svært, og hvordan det endte med at gå ud over Stephans mentale helbred. Lyt med, når Stephan fortæller om, hvordan han prøver at slippe de gamle strategier og leve et mere balanceret liv, og hvordan han selv har skabt et nyt arbejdsliv, som passer langt bedre til ham. God fornøjelse! Find Stephan på LinkedIn eller på hans hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, hvor jeg igen har fornøjelsen af at tale med specialpsykolog Maria Larsen.Denne gang dykker vi ned i, hvad det er, man kan tage fejl af, når man møder kvinder i sin praksis. Hvor man kan overse eller fejlfortolke, så en eventuel autisme overses eller forveksles med noget andet. Vi taler blandt andet om maskering og om fagpersoners forudindtagethed og forventninger. Om at være for god rent socialt, at have selvindsigt og humor, og at det kan være utrolig svært at se, hvad der er indlært, og hvad der er intuitivt.Vi taler også om, hvordan den autistiske måde at fungere på jo ikke er dårligere end flertallets måde. Det koster bare utrolig meget mere energi, når man prøver at fungere, som de fleste gør. Det var som altid en kæmpe fornøjelse at tale med Maria, og jeg håber, du også kan bruge episoden til at blive klogere. Det blev jeg i hvert fald. Du kan finde Maria Larsens klinik her: Roskilde Specialpsykologisk KlinikDu kan også finde Maria Larsen på LinkedIn.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til denne episode, hvor Anette og jeg udforsker vores fælles behov for forberedelse, buffer og lager som forudsætning for behovet for fleksibilitet. Og om frygten for minus på flekskontoen og bankkontoen og skrækken for at løbe tør for flåede tomater. Anette er stødt på den forhindring, at hendes fleksible arbejdsforhold alligevel clasher med arbejdspladsens formelle krav om timeregistrering. Og jeg har været nødt til at flytte nulpunktet på min bankkonto, så jeg ikke risikerer at gå i - gys - minus. God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Lyt med i denne episode, hvor jeg taler med livs- og businessmentor Anne Damgaard om hendes arbejdsliv. Anne har læst jura, været kommunalt ansat jurist, startet en NGO og er nu selvstændig og hjælper andre med at finde deres vej i arbejdslivet. Det handler om at finde sin indre ild og om at være drevet af mening og af at gøre en forskel. Anne havde et godt job, men oplevede også en periode, hvor hun cyklede på arbejde hver morgen og tænke "Skal jeg det her de næste 30-40 år?". Det var svært at finde ud af, hvordan hun skulle ændre på tingene, så hun måtte selv skabe sin vej og forme sit arbejdsliv. Det handler også om at få en ADHD-diagnose som voksen og at føle, at noget lander og pludselig giver mening. Og om at kunne genkende nogle af de samme træk hos de mennesker, som Anne møder, og som også synes, deres arbejdsliv slider for meget på dem og skaber for lidt glæde. Lyt med, hvis du også vil inspireres til at ændre noget i dit arbejdsliv. Du kan finde Anne Damgaard på hendes hjemmeside eller på LinkedIn

Velkommen til en episode om særinteresser og samlermani. Anette Jacobsen og jeg taler om de mere eller mindre mærkelige samlinger, vi har haft, og om særinteresser før og nu. Du kan høre om heste, hajer, hvaler og hunde, om glansbilleder og servietter, puslespil, plastlommer og pokemon og om, hvorfor det er komplet umuligt at gå forbi et godt tilbud på økologiske æg. Vi taler om dikotomi, om gentagelser og sameness, om trang til orden og om rutine, kontrol og visuelle stims. Kom med i klubben! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys instaVil du vide mere om den autistiske kvindeprofil og særinteresser, kan du læse mere på specialpsykolog Maria Larsens blog

I denne episode taler jeg med Ditte Feierskov, som pludselig blev ramt af alle mulige fysiske symptomer, da hun var 45.Ditte var ellers glad for sit job og glad for sit liv, men da forskellige læger ikke kunne stille en diagnose på fysisk sygdom, blev dommen, at Ditte havde stress. Men noget føltes forkert. For Ditte følte sig faktisk ikke stresset, bare helt ved siden af sig selv. Heldigvis fortalte en veninde hende om perimenopausen, altså den ret lange periode op til den egentlige menopause, også kendt som overgangsalderen. For faldet i kønshormoner starter allerede cirka 10 år før den sidste menstruation, og i den periode bliver mange kvinder udfordret af hormonmangel og får et væld af fysiske og psykiske symptomer.Har man så tilmed ADHD, er man ekstra følsom over for udsving i hormonerne og risikerer dermed at blive ramt ekstra hårdt. Lyt med, når Ditte fortæller sin historie om, hvordan hun væltede, og hvordan det var svært at blive opdaget og diagnosticeret korrekt i sundhedsvæsenet. Det er heldigvis også en fortælling om, at da Ditte først fandt ud af, hvad der var galt og kom i behanding, fik hun det ret hurtigt bedre og begyndte at føle sig som sig selv igen. I perioden nævner vi Menokind, et fællesskab for kvinder på facebook. Menokind har også en hjemmeside Ditte nævner et bestemt mærke af minipiller: Slinda. For viden om perimenopause og neurodivergens kan jeg anbefale den engelske læge Louise Newson og hendes Balance app. Hun laver også gode videoer på instagram. Du kan finde Ditte på LinkedInFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til denne episode, hvor jeg har besøg af specialpsykolog Maria Larsen til en snak om udredning. Maria fortæller om, hvordan udformingen af diagnosemanualerne og -kriterierne betyder, at især kvinder er tilbøjelige til at gå under radaren. Det skyldes blandt andet, at kvinder ofte ligner neurotypiske mere ift. det sociale og særinteresser, så det kan være svært at få øje på en eventuel autisme. Til gengæld er der ofte høj sansesensitivitet, en undren over hvordan alle de andre klarer livet og en evne til at holde ud, som gør, at mange kvinder ikke kan holde til det liv, de lever, og ender i mistrivsel, inden de udredes.  Lyder det bekendt? Det gør det for mig ... Jeg spørger også Maria, hvordan man bedst forbereder sig før en udredning, da jeg ved, det er noget, som fylder meget for mange af os. God fornøjelse! Du kan finde Maria Larsens klinik her: Roskilde Specialpsykologisk KlinikDu kan også finde Maria Larsen på LinkedIn.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til et vinter-tjek-ind med Anette Jacobsen. Vi taler om, hvad kulden og mørket gør ved os. Hvor meget lys betyder for velvære, og hvordan man kan have en ret lille Guldlok-zone, hvor temperaturen er lige præcis tilpas. Vi er også omkring Katrines 50-års fødselsdag og de mange spekulationer om, hvordan den slags skal fejres. Det er ikke nemt, når man har en idérig festabe på den ene skulder og en meget træt og overvældet skildpadde på den anden ...Det bliver til en snak om tilpasninger, om at skulle tilpasse sig virkeligheden i januar - frem for en drøm om terrassefest med loungemusik og flagrende hørgardiner - og om, at man godt må sætte rammer for socialt samvær og fejring.God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta  

I denne episode kan du høre anden og sidste del af min snak med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole. Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende. I denne episode kan du blandt andet høre om, hvordan Jenny arbejder med ugelister frem for daglige to do-lister, og hvordan fleksibilitet er helt essentielt for hende. Og så kan du høre, hvordan hun håndterer de mange skift, der er, når man har en patchwork-karriere som Jennys, hvor man ikke kun har et enkelt job. Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmesideDu kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta   

Velkommen til første del af min samtale med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole. Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende. I denne første episode taler vi blandt meget andet om, hvordan hendes vej igennem skole og uddannelsessystem så ud, om at starte på jura og droppe ud igen og så starte på datalogistudiet i trods, fordi hun fik at vide, at "piger kan ikke kode". Vi taler også om at crashe gentagne gange i arbejdslivet, om at finde ud af, hvad man er god til, og om hvad det betød for Jenny at få diagnosen AuDHD som voksen.Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmesideDu kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta   

I denne episode taler jeg med autismevejleder Tine Nøhr om den sårbarhed, usikkerhed og de traumer, som mange autister har med sig.Vi taler om, hvad det betyder, hvis man ikke har lært grænsesætning som lille, og hvordan det kan forstærkes af at mærke ting med forsinkelse, så man først bagefter opdager, at "hov, det var egentlig ikke så rart". Tine introducerer begrebet "trauma of invalidation", altså den mekanisme, at mange er blevet misforstået og underkendt i deres følelser og oplevelser og hvordan det sætter sig i nervesystemet. Vi taler også om værdien af validering og spejling og det kæmpe forløsning, det kan være, når man som sendiagnosticeret finder sammen med andre, som ligner en selv, og bliver bekræftet i, at man faktisk er helt okay. Og så taler vi om terapi, om bivirkninger og forkerthedsfølelse og om behandleres og terapeuters ansvar for at sikre sig, at behandlingen faktisk virker, og om hvor svært det kan være at stå ved sin egen oplevelse i terapi-situationer. Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, hvor Lotte Jacobsen og jeg taler om svimmelhed. Vi taler om, hvor invaliderende og skræmmende det kan være, og hvor håbløst det kan føles, når diverse undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.Det handler om, hvordan det føles at stå alene med svimmelheden, når lægerne giver op, og om at være sin egen projektleder og prøve at navigere i de mange forskellige tilbud og muligheder, der er derude, for at få den fordømte svimmelhed til at gå væk. Det var en lettelse at opdage diagnosen PPPD (funktionel svimmelhed), fordi den for os begge endelig har givet en forklaring og en præcis beskrivelse af det, vi oplever. Den udspringer for neurodivergente ofte af stress, press, udbrændhed, sanseoverload og alt det andet, som bringer vores nervesystem på overarbejde. Så kommer svimmelheden, og den glemmer desværre at tage hjem igen.Vi ramte den store, voldsomme svimmelhedsmur i hhv. september 2021 og april 2022, og vi er begge endelig i bedring. Så der er håb - også selvom du måske har været svimmel længe. Her er link til artikel om PPPD fra Ugeskrift for LægerDu kan finde Dr. Yonit Arthur på YouTube eller herLink til video, hvor Dr. Yonit Arthur forklarer begrebet "neural circuit dizziness" - et paraplybegreb for uforklarlig svimmelhed, som beskriver, hvordan symptomerne kommer fra neurale kredsløb i hjernen, som laver upræcise vurderinger og forudsigelser, og altså ikke skyldes fysisk sygdom.Link til Anna Bogdanovas bog "Smertefri"Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys instaFind Lotte Jacobsen på LinkedIn

Velkommen til en episode, som handler om alt det, vi bærer med os ... altså helt fysisk.Katrine har overtalt Anette til at tømme sin magiske rygsæk og fortælle om alt det, hun har med sig, og hvorfor. Det handler om at være beredt og om hvor vigtigt det er at sørge for sine behov og sit velbefindende. For det er fx ikke dejligt med undersaltet mad, appelsinsaft på fingrene eller tørre læber. Det handler også om, hvor forskellige vi er, og hvor vi finder frihed. Friheden kan åbenbart både ligge i mange ting eller ingenting.  Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, som handler om inklusion af neurodivergente på arbejdsmarkedet. Jeg taler med Iselin Seier Islin, stifter af Inklusion 2.0, som bl.a. trækker på sin baggrund fra skoleområdet, når hun taler om inklusion.  Vi taler om lighed og værdighed og om, hvordan sproget er med til at forme vores virkelighed. Og så taler vi om, hvorfor mange ellers velmente inklusionstiltag ikke virker efter hensigten, om at one size fits none, og vi deler vores egne erfaringer med et arbejdsmarked, som ikke var tunet ind på at imødekomme behov og få det bedste ud af deres medarbejdere. Inklusion er komplekst, men det er vigtigt!Du kan kontakte Iselin på LinkedIn eller på https://inklusion2.dk/Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys instaUndervejs taler vi bl.a. om Christian Groes' bog "Vi er alle anderledes". 

Velkommen til denne episode, hvor jeg har inviteret Tine Nøhr til at fortælle om craft og psykologien bag, specielt med fokus på neurodivergens. Craft er en betegnelse for "håndens arbejde" og dækker over alle mulige slags håndarbejde og håndværk. Du kan høre om, hvad craft er for noget, og hvorfor det er så godt for os. Tine fortæller også om sine egne projekter, og jeg har den kæmpe glæde at opdage, at jeg crafter meget mere, end jeg troede. Det er en samtale om at lade lysten drive værket og om at ære og acceptere, at det faktisk er rigtig godt for mennesker at nørkle med noget og bruge deres skaberkraft. Det handler ikke om at lave kunst, at være perfekt eller at lave noget, som verden aldrig har set før. Det handler om glæden ved det sensoriske, altså følelsen af stof, duften af træ, smagen af hjemmebagt brød eller synet af en masse farver. Og så handler det om selvforglemmelse. At bringe kroppen i nutid og være til stede med det, man laver.God fornøjelse! P.S.: Den her samtale vækkede min lyst til at tegne igen. Og det føltes for en gang skyld ikke skamfuldt, at jeg doodlede, mens jeg redigerede denne episode. Nu har Tine lært mig, at det hedder "koblet opmærksomhed", og at det faktisk er en god ting. Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.Anne Kirketerp står bag begrebet craftpsykologi. Hende finder du bl.a. på www.craftpsykologi.dk. Hun har også skrevet bogen "Craftpsykologi". Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den store sæsonfinale. En liveepisode, hvor vi skåler i Pepsi Max og taler om alt det gode, sjove, spændende, udfordrende og drænende fra året, der gik. Altså det, vi kan huske ...TAK for i år, dejlige lyttere. Vi er sindssygt glade og taknemmelige for jer! 🧡🧡/Anette & Katrine 

I dette afsnit har jeg med bævende hjerte inviteret min mand med indenfor. Bævende, fordi ... kan vi tale om vores forhold med nok distance til, at vi ikke bliver trigget, kede af det eller uvenner? Vi giver det et skud! Lyt med, hvis du vil høre mere om, hvor sjovt og besværligt det kan være, når en neurotypisk og en neurodivergent finder hinanden. I dette første afsnit sætter vi scenen og taler os ind på, hvad vi faldt for, hvad der er svært og underligt, og hvorfor vi stadig hænger på. Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta Du kan kontakte Gerald på [email protected]  

Velkommen til den tredje og foreløbig sidste episode om autistisk udbrændhed. I denne episode kan du høre mere om forskellen på stress og udbrændthed. Du kan høre om årsagerne, hvordan det kommer til udtryk, og hvad man kan gøre ved det. Vi snakker om selvomsorg og om vigtigheden i at finde det, som virker for netop dig. Og så snakker vi om tilpasninger og restitution og hvor svært det kan være. Anette spørger også til, hvad forløbet har gjort ved min identitetsfølelse. Det rammer lige ned i det, som nok har fyldt mest for mig i hele det her forløb. For hvem er jeg nu? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til den anden af tre episoder om stress, der førte til autistisk udbrændthed.Anette fortæller om et fantastisk køb, hun har gjort, som indtil videre har gjort ADHD-medicin overflødig, når hun skal holde sig vågen til undervisning og foredrag.Og så dykker vi ned i, hvad omgivelserne kan gøre og kunne have gjort, når nedturen begynder. Og vi taler om, hvor svært det er, når man også maskerer heftigt. Vi taler om, hvordan neurodivergente kan være ekstra følsomme og dermed ekstra udsatte for traumer gennem livet, og hvordan det kan trække spor og føre til forkerthedsfølelse, maskering og udbrændthed.Om forundringen over alt det, andre mennesker overkommer, om at være resistent over for gode råd og om alt det, vi gerne ville have vidst, da vi var yngre. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta I denne episode nævner vi Anders Sørensens bog Noget I bør vide om udtrapning af psykofarmaka

Velkommen til en episode, som jeg var lidt nervøs for. Fordi den skulle handle om mig, og fordi jeg var bange for, om jeg havde de rette ord til at fortælle om mine erfaringer med stress og autistisk udbrændthed. Det viste sig, at jeg i hvert fald havde mange ord, og derfor kommer der også en del 2 af denne snak. Anette Jacobsen er i dag vært og interviewer mig om, hvornår jeg første gang oplevede, at noget var galt. Vi taler om presset ved at indgå i parforhold og få børn, og om hvordan jeg har haft utallige nedsmeltninger uden at vide, at det var det, det var. VI kommer også flere gange omkring det interessante i, at ens hjerne på samme tid kan tænke, at livet er let og svært. Og hvordan jeg følge mig som "en af drengene" og satte en ære i ikke at være besværlig. Snakken om autistisk udbrændthed er vigtig, fordi mange neurodivergente oplever at blive fejldiagnosticeret og derfor ikke få den rette hjælp, når de knækker. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til endnu en episode med sort skærm. Vi dykker mere ned i fænomenet aphantasia, altså mangel på indre billeder, og vi snakker om, hvordan det hænger sammen med de øvrige sanser og med følelseslivet. Der er enighed om, at vi begge ville være utroligt dårlige vidner, og at det ville være helt håbløst at sidde med en fantomtegner og prøve at forklare noget, man dårligt eller slet ikke kan se for sig. Vi er også lige omkring seksuelle fantasier og meningsløsheden i frække sms'er, hvis de absolut ingen indre billeder skaber. "Show, don't tell" får en helt ny betydning. Anette giver "Hulebjørnens Klan 4" hårde ord med på vejen, mens Stephen King åbenbart skriver bedre end Helle Helle, hvis man ikke har nogen indre billeder. Det er en helt vildt spændende snak om alt det, som foregår (eller netop IKKE foregår) inde i hovedet, og som man aldrig havde forestillet sig var anderledes hos andre. God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Kan du se det for dig? Måske har du aldrig tænkt over det. Men hvor meget kan du egentlig se for dit indre blik?En del neurodivergente mangler indre billeder og kan derfor ikke se en pind på den indre skærm. Det udforsker vi i denne episode, hvor vi også er omkring højre-venstre-blindhed (som jeg griner upassende meget af, fordi jeg simpelthen ikke forstår det) og ansigtsblindhed. Lyt med, hvis du også vil blive lidt klogere på, hvordan der ser ud inde i andres hoveder. Måske er der bare helt sort skærm? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til en episode med en vaskeægte litteraturstund! Anette læser "Rewe, bær og skrald" op  - tanker fra en dag med beslutningsparalyse - og vi snakker om, hvad det er for nogle tanker, som fylder og blokerer, så det kan blive svært at komme ud ad døren. For vi har mange gode intentioner og halve planer, men så bliver det hele pludselig så kompliceret, at det bliver umuligt at gøre noget som helst. Læn dig tilbage, tag en ternet plaid over benene og lyt, mens du bakker på piben og klør dig eftertænksomt i (dame)skægget. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til en episode som handler om, hvordan verden ville være indrettet, hvis de neurodivergente måtte bestemme. Det handler lidt om, hvad der skulle være mere af, og meget om, hvad der skulle være mindre af. Næsten som Lars Løkke Rasmussen kunne have formuleret det.Vi lægger ud med at vende det uheldige i at udbyde kurser til "pårørende til mennesker med ADHD".  Ord skaber virkelighed!Katrine har været i arbejdslejr i sommerhuset og lider desværre af "succes-amnesia", så det er svært at huske alle de ting, man har gjort og opnået.Anette jonglerer pt. 3 job med hver sin computer, hvilket har krævet en ny hylde i Billy-reolen. Hun oplever udfordringerne med de mange skift og de velkendte vanskeligheder ved at stoppe og synes, at NU er det godt nok.Vi husker lige at fejre, at Anette faktisk har ændret sit arbejdsliv, mens Katrine får gåsehud bare ved tanken om at skulle arbejde så meget.Og så glædes vi over de mange fede input, vi har fået af vores lyttere, som deler, hvad de ville ændre i verden, hvis de måtte bestemme. Tusind tak! Undervejs konstaterer vi blandt andet, at Donald Trump næppe kunne være blevet ansat på Burger King, ej heller fungeret som mellemleder i en kommune. Vi kommer vidt omkring i den her maraton-episode. God fornøjelse!  Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Denne epsiode er lidt håndholdt og følelsesladet. Men også vigtig. Den handler om den frustration, jeg oplevede, efter endnu et møde med psykiatrien. Jeg følte mig ikke set, hørt, mødt eller forstået. De var mægtig søde, men der var kun et bud på en ramme, man skulle passe ned i. One size fits all.Det handler også om, at tvivl er okay. At det er okay at stille spørgsmål og bede om et ekstra møde. At lade tiden gå og tingene bundfælde sig. Og så at træffe den beslutning, som føles rigtig. Fx at sige nej tak til behandling. Også selvom en psykolog eller psykiater mener, at den her behandlingsform faktisk er god for alle og dermed også for dig. Vi kan faktisk ret ofte godt mærke, hvad der er godt for os, hvis vi får lov.Og der er heldigvis andre tilbud om hjælp derude, hvis jeg får brug for det. Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

I denne episode taler vi videre om, hvordan man bedst klarer sig i en verden fuld af sanseindtryk.Det handler primært om de indre sanser, og Anette melder klart ud fra start: Hun vil IKKE noget af det her.Hun tør dog op undervejs og har alligevel en masse guldkorn til generøs uddeling - det skal bare ikke være det, som stod på listen. Det står hurtigt klart, at hvis ens liv konsekvent bliver dårligt sent om aftenen, og eller hvis man har rejst langt og pludselig slet ikke interesserer sig for noget som helst, så KAN det dreje sig om, at man er godt, gammeldags træt. Søvn er en virkelig vigtig faktor for restitution.De indre sanser kan angiveligt trænes. Vi tror på det, men minder også om, at man ikke behøver, og at man skal være virkelig forsigtig og passe på ikke at udmatte sig selv endnu mere.Når man skal tanke det berømte indre batteri op, kan man med fordel kigge mod listen af glimmers og vælge de rolige af dem, som formentlig vil give et godt skud endorfiner og ro på nervesystemet.For mange er håndarbejde og kreative sysler virkelig beroligende - hvis man altså kan lide det! Ellers skal man lade være. Tjek fx Anne Kirketerps bog om "craftpsykologi", som netop handler om det mentalt velgørende i at lave noget kreativt. Vi holder meget af strategien med at se tv som en beroligende aktivitet - vi anbefaler særligt 3 x Beliggenhed, Kender du Typen og endnu en genudsendelse af Beverly Hills 90210. Og oprydnings-tv! Til sidst taler vi om det vigtige i at skelne de gode strategier fra de dårlige. De gode strategier er selvomsorg, mens det næppe er bæredygtigt eller sundt på længere sigt at bruge alkohol, stoffer, arbejde, sex, sukker eller masser af skærm (gerne dobbelt!) som beroligelse, selvom vi vist alle sammen tyr til den kategori indimellem. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til endnu en episode om sanserne. Det ER bare et område, som er udfordrende for mange neurodivergente. Jeg får igen hjælp af Anette Jacobsen, som starter med at afsløre, at hun har sovet godt i FIRE NÆTTER I TRÆK! Det har Katrine ikke. Hun har til gengæld knoklet sig halvt ihjel 4 dage i træk, fordi ADHD-bremserne fungerer så jävla dårligt. Denne gang bliver vi mere handlingsorienterede og snakker om, hvordan man kan undgå at blive trigget og drænet af alle de mange sanseindtryk i verden.   Vi arbejder med tre kategorier: UNDGÅ - TILPAS - UDHOLD + RESTITUERNogle ting kan man undgå. Nogle ting kan man bedre klare med tilpasninger. Og nogle ting må man leve med og så sørge for restitution bagefter. Vi snakker selvfølgelig om storrumskontor og om, at de nødvendige tilpasninger kan blive så store, at det ikke er realistisk. Derfor skal Anette aldrig mere sidde i storrumskontor. Vi taler om at sige pænt nej tak til ting, som dræner. Det er okay at passe på sig selv! Anette har en oplevelse af, at IKEA er dejligst, hvis man har airpods i. Og vi er helt enige om, at solbriller er nej tak, kasket er ja tak, og bøllehat er helt forkert. Du kan også høre os padle rundt i forsøget på at finde gode strategier til at skærme sig fra lugt. Til sidst må vi konkludere, at vores evner og erfaring ikke rækker meget længere end til følgende konklusion: Lugt er svær at gøre noget ved. Flyt dig, eller ha' det træls. Vi taler om glæden ved tryg og velkendt mad og om det dejlige i at spise alene eller sidde og læse. Og lettelsen ved at erkende, at man ikke behøver at gøre som alle de andre. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til den tredje og sidste episode om sansesensitivitet og triggere. Denne gang handler det om de indre sanser. Først er vi dog lige omkring ugen, der gik: Det lykkes lige med nød og næppe Anette IKKE at kalde Kirsten Callesen, som vi begge nærer næsegrus beundring for, en kost.Vi vælter begge rundt i en surhedssurdej ift. mediedebatten om både ADHD og skolevægring. Det er helt vildt, hvor meget spin der er i retorikken. Kaare Dybvad er blevet beskæftigelsesminister. Nu er vi bange! Og så går snakken om alt det, som dræner. Om hvordan det kan være en succes at aflyse sine aftaler eller middagsgæster, om hurlumhejhuse og svimmelhed, om hoppende iphone-app-ikoner og tissestress. Og så lidt om, hvor svært det kan være at finde den rette balance, når man mest er en alt eller intet-type, som enten kører med 0 eller 100 km/t. Tjuhej, hvor det går! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til den anden episode om sansemæssige triggere.Anette Jacobsen og Katrine Dybdal tager fat i "berøringssansen" og smagssansen, efter vi altså liiiiiige har talt færdig om lugtrelaterede genvordigheder. Du kan høre om, hvordan kold røg og parfume smager, og vi genbesøger 80'ernes gode, gamle kostpyramide, som hvilede på et solidt fundament af kartofler og rugbrød.Har kyllinger overhovedet en navle, og skal kogte æg helst være blå og støvende?Du kan høre ganske mange spekulationer om æg, ikke mindst om blævret æggehvide og ÆGGEKLAMHEDSSTRENGEN (efterfølgende research har vist, at den hedder "kalazastrengen", den holder blommen på plads midt i ægget, og det er IKKE kyllingens navlestreng).Katrine har spist Den Kæmpestore Pære, som hverken var sprød eller smagte af nok, og Anette mener, at suppe er varmt vand med mad i. Det er nyt for Anette, at nogen kan lide alkohol, mens Katrine mener, at alkoholfri øl og vin er totalt meningsløst. Kan en koncert blive ødelagt af, at dem foran aer hinanden på ryggen, kan man have en kæmpestor intimsfære, og giver parforhold partoutkort til berøring?Hør om hudløshed efter at have spist sandwich med durumbrød, om 21-servietters-döner i Berlin, om uoverskueligheden i at spise en McFeast og om den allerværste marmeladereklame.Og så om al ondskabs moder: Uglaseret keramik.Det viser sig også, at the buksestruggle is real. For bukser må IKKE stramme på maven! Og elastikken kan både være for stram, for hård, for smal og for bred. The horror! Der var igen meget at tale om, så det endte med et lækkert, træls kinderæg i tre dele, så du kan se frem til del 3, hvor vi taler om de indre sanser. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

HVORFOR LARMER VERDEN SÅDAN?Velkommen til en episode, hvor Anette Jacobsen og jeg taler om, hvordan det føles, når lyset er for skarpt og tøjet kradser på huden. En episode for alle de sarte med-mimoser derude. Du er ikke alene! Du kan bl.a. høre Katrine kalde følesansen for "berøringssans" (aner man mon et personligt tema her?), mens Anette endelig får lov at tale mere om storrumskontor. Vi taler om, hvilke farver Team Easy Ons dragter mon egentlig havde, om et meget gult IKEA-gulv og om maj-akkorder og vindharper. Om en barndom, hvor fadene med røgvarer blev sendt rundt, når der rigtig skulle være fest, og om rosensæbe fra Body Shop egentlig lugter rigtig dejligt? Vi taler også om, hvor insisterende og enerverende de her sansetriggere kan være og forsøger at aflive myten om, at den øgede sensitivitet bare skal trænes, eksponeres eller løbes væk. Vi havde egentlig planlagt en kortere snak, men der var meget at folde ud, så du kan glæde dig til, at der kommer en del 2 af denne snak fyldt med endnu mere trælshed. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til en episode fuld af dejlighed. Anette Jacobsen og jeg snakker ofte om alt det bøvlede, men i dag handler det om glimmers og om at dyrke alt det, som er kilde til ekstra glæde og ro, når man er sansesentitiv. VI taler om sanserne, om glimmers som "positive triggere" og om typiske glimmers, som mange kan genkende. Og så deler vi ud af vores egne glimmers i en utroligt behagelig samtale. Faktisk så behagelig, at der først bliver sagt "storrumskontor" efter cirka en time! Det må være ny rekord. Lyt med, hvis du vil vide, om nogen faktisk ægte kan lide koriander, og hvad det betyder, om mennesker lugter godt.Hør Anette gå i selvsving over det nordamerikanske træpindsvin, mens Katrine tilsyneladende bare elsker "alt med natur". Er gråt tøj faktisk blødest? Og er det at lægge stræklagener sammen en anerkendt Mensatest?Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Velkommen til Neurospicy, sæson 2! Katrine og Anette mødes efter en lang sommer og taler om ferie. Hvorfor rejser vi på en anden måde nu, end da vi var unge? Og hvorfor er det så essentielt at have god tid?Kan det virkelig betale sig at tage på ferie, hvis man alligevel mest sidder på en bænk og læser eller spiser cup noodles på et hotelværelse? Katrine har oplevet ferien som opløftende og empowering, men også udmattende, og Anette har fået fuld afslapning for pengene.Og nu er vi tilbage. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode kan du høre om den dag, hvor jeg IKKE græd over et deformt, hjemmebagt brød, og hvilke tanker det satte i gang hos mig. For det viser sig, at når blot jeg har det godt og ikke føler mig stresset, så har jeg åbenbart alligevel en art følelsesregulering. Jeg deler også kort mine tanker om den shitstorm, som opstod, da en kvinde med ADHD søgte om personlig assistance, og hvorfor jeg synes, det er sindssygt ærgerligt. Det betyder i hvert fald, at jeg lige dukker mig lidt mere, end jeg ellers ville have gjort. Og så er denne episode slutningen på sæson 1. Hurra!Jeg siger tak for denne gang, går på en dejlig lang sommerferie og lægger planer for næste sæson. TAK FORDI I VAR MED! Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

I denne maratonepisode kan du høre om Anettes og Katrines værst tænkelige arbejdsmareridt. Heldigvis har det hjulpet os med at finde ud af, hvad vi gerne vil have! Tænk på dig selv som en potteplante og bliv din egen bedste gartner, når du sammen med os finder ud af, hvor meget sol, vand og gødning netop DU skal have for at trives på arbejdspladsen. Lyt med og bliv klogere på, hvordan din potteplanteliste ser ud. Find også ud af, hvorfor Katrine var så bange for økonomiafdelingen? Og om Anette faktisk har arbejdet i Lalandia? Hvad er værre end storrumskontor? Og hvad er der med de potteplanter? Lyden er ikke så lækker som vanligt pga. tekniske vanskeligheder, men vi synes, at samtalen var så god, at I får den alligevel. 

Skal man være åben om sin diagnose? I denne episode taler Anette og Katrine om, hvad man får ud af at fortælle åbent om sine diagnoser, og hvilke overvejelser man kan gøre sig. Det handler både om arbejds- og privatlivet. Om at bruge diagnoserne som en løftestang til at blive mødt i sine behov. Om at håbe på at møde mere forståelse, og om at styrke relationer ved at dele noget personligt. Men det handler også om frygten for stigma, om ikke at ville føle sig stemplet, og om hvordan åbenhed om diagnoser også kan være til ulempe. Man får fornemmelsen af, at Anette måske evner at være mere strategisk og afbalanceret, hvorimod jeg er en udpræget føle-pølse, som lever af relationer, og som slet ikke kan finde ud af ikke at dele alting med mine nærmeste plus cirka alle andre. VI har begge oplevelsen af, at når man åbner op og deler ud, så opstår der spejling. Det er en af vejene til at bygge sit netværk og finde sin flok. Vi har begge haft svære overvejelser om, hvorvidt vi skulle fortælle vores forældre om diagnoserne. Du kan høre meget mere om for og imod og og også høre, hvem af os der endnu ikke har sagt noget. Gad vide om forældre hører podcast? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I anden episode om arbejdsliv taler jeg med Anette Jacobsen om de organisatoriske rammer. Hvem har bestemt, at vi alle sammen skal være A-mennesker og fungere med den samme tidsstyring? De fleste af os skal jo trods alt ikke op at malke.   Det gælder om at hoppe på energitoget, når det er der, hvis man ikke vil dræne sig selv. Vi taler også om, at virksomheder skal blive bedre til at rekruttere efter opgaverne, så vi ikke alle sammen skal lave det samme. Så undgår vi også, at vi slås om de samme opgaver. Sagt på en anden måde: Den ene mands flødeskum er den anden mands rugbrød, og der er formentlig flødeskum nok til os alle sammen.Og så taler vi om at arbejde i sprint, om at kunne være sindssygt effektiv og om det behov for restitution, som naturligt følger med. Vi taler om skam, om tillid og om god ledelse. Og Anette slutter med en pointe, som efterlader mig tavs af imponade. DEL 2 AF 2.Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Lyt med, når Anette Jacobsen og jeg taler om rammerne for det gode arbejdsliv. Hvad er egentlig problemet med det der storrumskontor? Og er det dårligt for alle? Hør også om Anettes fortid på fiskefabrik. Det viser sig, at hun angiveligt er for dum til at skære laks i skiver. Hvem skulle have troet det? Vi taler om fleksibilitet, om hvem der sætter rammerne og hvorfor, om protestantismen og om at bøje nakken og hakke nogle roer ... i overført betydning. DEL 1 AF 2.Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Anette og Katrine fortsætter snakken om struktur og rutiner. Du kan høre om Anettes tid som sproglærer, om kraften i to do- og tada-lister og om at give sig selv guldstjerner. Og så handler det om det smarte i at forberede ting til sit fremtidige jeg - fx til tøjvask og bollebagning. Og om den utålmodighed, som kan sabotere den plan. DEL 2 AF 2Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Anette og Katrine har begge altid haft liiiiidt svært ved at leve meget struktureret, og det er, som om rutiner ikke rigtig hænger fast. På den anden side er de begge ret ordentlige mennesker, og de trækker ikke et spor af kaos efter sig. Men kan man mon have struktur-allergi? Og er der alligevel noget i de der rutiner, som er hjælpsomt? DEL 1 AF 2Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Katrine deler fra et hul af udbrændthed og uorkelighed. Her sidder hun jævnligt, fordi det åbenbart er en naturlov at overforbruge sig selv. Kodeordet er ubalance. Måske kender du også det? Please, sig at du gør! Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Anette og Katrine går skridtet videre og taler denne gang om kærlighed og parforhold. Om at bo alene eller hver for sig, om sammenhængen mellem sex og kærlighed ... og så lidt om Scor-loungen i Valby, netdating og hvorfor Anette IKKE vil med på camping! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Anette og Katrine snakker om, hvad der skal til, for at deres venskab fungerer. Det handler blandt andet om ærlighed, frihed, uforpligtethed og om at sparke "burde" langt væk.I andet afsnit handler det blandt meget andet om en fælles sommerhustur og om, hvordan "nej tak" ikke betyder "jeg kan ikke lide dig". Vi kommer også omkring hvordan man arrangerer middage med veninderne, når man faktisk ikke orker at lave mad. DEL 2 af 2Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Anette og Katrine snakker om, hvad der skal til, for at venskaber fungerer. Det handler blandt andet om ærlighed, frihed, uforpligtethed og om at sparke "burde" langt væk. Her i første afsnit kan du blandt meget andet høre om, hvordan vi mødte hinanden, og om vores fælles ture til Berlin. Vi lærer, at Anette faktisk er "tårnkunstner", og at Katrine samler på Playmobil. Og at vi begge elsker tyske nummerplader. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Katrine og Anette deler deres erfaringer med ADHD-medicin hhv. et halvt år og et år efter de blev diagnosticeret med ADHD. Hvad var forventningerne, og hvad er realiteten? Kan det noget, og er det pengene værd? Og så tager vi den samfundskritiske brille på og slår et smut omkring arbejdslivet. For er ADHD-medicin mon det mirakelmiddel, som gør, at vi kan få et helt almindeligt arbejdsliv, eller skal der mon mere eller andet til? Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta 

Katrine bliver igen ramt af en følelse af, at der er noget galt med den måde, vi ser og behandler neurodivergente på.Skal vi virkelig have psykiatriske diagnoser og psykoedukation af de såkaldt normale, bare fordi de er flest? Og hvor normale er de egentlig, når det kommer til stykket ... ?Find mig på LinkedIn her , og find Neurospicy på instagram her

Katrine og Anette har været på konference om neurodivergens og arbejdsliv. Derfor har de en snak om, hvad de tager med af gode pointer fra dagen, og hvilke udfordringer de ser. De kommer omkring emner som impostor syndrom, storrumskontorer, Pepsi Max - og om det private erhvervsliv måske alligevel er andet end KPI'er og ondskab? Du kan finde mig på LinkedIn herDu kan finde Anette her og herNeurospicy er kommet på Instagram! 

Katrine trasker rundt på en strandeng i Odsherred og har det mildest talt sløjt. Hun begyndte i december en udtrapning af antidepressiv medicin. Det blev en noget hård nød at knække hen over julen. Midt i januar følger hun op på, hvordan det går nu. Du kan finde mig på LinkedInLink til Medicinrådgivningen under SIND (gratis)Jeg omtaler også Anders Sørensens bog "Noget I bør vide ... om udtrapning af psykofarmaka"

Katrine har igen besøg af Anette. Diskussionen går på, hvad det overhovedet nytter at få en neurodivergens-diagnose. Er det bare en modediagnose, hvorfor bliver så mange kvinder diagnosticeret nu, og hvad dælen kan man bruge en en diagnose til? Vi kommer vidt omkring, og storrumskontorer bliver da også nævnt ...Links: Katrine på LinkedInAnette på LinkedInLink til artikel om overdiagnosticering, som Anette omtalerSilke, som vi omtaler, hedder Silke Ena Svare Arbo. Du kan finde hende herDu kan ansøge om ledsagekort herDu kan se Københavns Kommunes autisme- og ADHD-tilbud her og her