Risiko Radio

PODCAST · business

Risiko Radio

Podcasten til dig, der arbejder med sikkerhed, risikostyring, krisehåndtering eller beredskab. Tomas Hellum og Michael Sjøberg diskuterer aktuelle problemer indenfor risk og security og giver konkrete værktøjer og råd, som er lige til at bruge for sikkerhedsfolk og driftsansvarlige, hvis virksomheden skal være skarpere til kølig risikostyring og sikkerhed.

  1. 117

    117: Kommunal Cyber - interview med Henrik Brix, formand for KITA

    Kommunerne er blevet en frontlinje i cyberkrigen. De driver kritisk velfærd, håndterer enorme mængder data og er samtidig attraktive mål for cyberkriminelle.I denne episode taler vi med Henrik Brix, IT-chef i Favrskov Kommune og formand for KITA (Kommunale IT-chefer), om virkeligheden bag cybersikkerheden i de danske kommuner.Hvordan ser trusselsbilledet egentlig ud? Hvor sårbare er kommunerne?Og hvad betyder de nye NIS2-krav i praksis for den kommunale ledelse?Sammen med Michael Sjøberg og gæstevært Jan Kaastrup dykker vi ned i de konkrete udfordringer, kommunerne står med lige nu.Samtalen kommer blandt andet omkring:Hvordan cybersikkerheden reelt står i de danske kommunerDe største trusler mod kommunal IT i øjeblikketNIS2 og hvad det betyder i praksis for kommunale CIO’erHvad der sker i de første timer, hvis en kommune rammes af ransomwareDirektionens rolle, når en cyberkrise rammer en offentlig organisationHvor godt kommunerne samarbejder om cyberforsvarHenriks bedste råd til CIO’er og IT-chefer i den offentlige sektorEn ærlig samtale om ansvar, ledelse og cybersikkerhed i en sektor, hvor konsekvenserne hurtigt bliver meget konkrete for borgere og samfund.Medvirkende:Michael SjøbergFounder og Chief Hostage Negotiator, Delta Crisis ManagementJan KaastrupGæstevært på Risiko Radio, CIO CSIS Security GroupHenrik BrixCIO, Favrskov Kommune og Formand, KITA (Kommunale IT-chefer)Bonus: Få Jan og Michaels 15 ikke-kedelige råd til, hvordan du kan styrke jeres kriseparathed på under et kvartal: https://www.csis.com/kriseberedskab-for-ledelsen

  2. 116

    116: Viborg kommune - Cybertrusler og NIS2 implementering

    Risiko Radio er taget til Viborg, hvor vi sammen med Viborg Kommunes Digitaliserings- og IT chef, Anders Schøler Kollin, undersøger hvordan danske kommuner arbejder med NIS2, og hvad betyder det egentlig for både borgere, ledelse og IT-sikkerhed i hverdagen?I denne episode dykker vi ned i Viborg Kommunes implementering af NIS2, og taler om de helt særlige udfordringer, som opstår, når en kommune både skal beskytte borgernes data og kommunens eget netværk.Vi diskuterer:Hvordan kommunerne håndterer det dobbelte ansvar for sikkerhed, både som myndighed og driftsorganisationKommunaldirektørens og borgmesterens rolle under en krise: hvordan sikrer man ledelsesmæssigt overblik og ro, når presset er størst?Samspillet med byrådet; hvad bør politikere vide og gøre, når en cyberhændelse rammer?En ærlig og praksisnær samtale om IT-sikkerhed, ansvar og kompleksitet i kommunernes verden.Tak, fordi du lytter med!Spørgsmål, svar eller kommentarer?Fang Michael på email her: [email protected] Tomas på email her: [email protected]

  3. 115

    115: Når ransomware rammer: Erfaringer fra ITM8 Incident Response

    I denne episode af Risiko Radio taler Michael Sjøberg med to specialister fra ITM8’s Incident Response-team om, hvorfor ransomware stadig er en af de største trusler i 2025.Samtalen giver et unikt indblik i, hvordan en ransomwarekrise ser ud i praksis – fra det første panikopkald til de afgørende beslutninger i direktionen. Derudover deler de erfaringer om de største fejl virksomheder begår, og hvad man kan gøre for at stå stærkere, hvis angrebet rammer.Deltag i webinar med ITm8: https://itm8.dk/webinars/saadan-leder-du-din-virksomhed-gennem-en-cyberkriseTak, fordi du lytter med!Spørgsmål, svar eller kommentarer?Fang Michael på email her: [email protected] Tomas på email her: [email protected]

  4. 114

    114: Daniel Shepherd: "Cyberhagen & Fremtidens Cyber”

    I denne episode af Risiko Radio taler Michael Sjøberg med CSIS Security Groups CEO Daniel Shepherd om den tilbagevendende Cyberhagen konference, som vel nok er Nordens førende cyber crime event.Daniel og Michael dykker ned i temaet for Cyberhagen 2025 - The Power of Intelligence og ikke mindst om Daniels syn på tendenserne indenfor cyber i de kommende år.Læs mere om Cyberhagen her: https://cyberhagen.com Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected]

  5. 113

    113: Ny EU-regulering skaber kompleksitet i finanssektoren

    I denne episode af Risiko Radio dykker Tomas Hellum og Michael Sjøberg ned i Dora-forordningen, en ny EU-regulering, der skal styrke cybersikkerheden i finanssektoren.Dora er en omfattende lovgivning, der stiller nye krav til risikostyring, leverandørstyring og hændelseshåndtering. Implementeringen af Dora er en kompleks opgave med mange detaljer og tidsfrister.GRC-værktøjer er nødvendige for at håndtere kompleksiteten og sikre compliance. Selvom Dora primært gælder for finansielle virksomheder, kan andre sektorer lade sig inspirere af lovgivningen.I fremtiden forventes en "pukkel" af overimplementering, og der er behov for at tænke struktur og automatisering ind i GRC-arbejdet.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected]

  6. 112

    112: Kommuner under pres: Krisehåndtering i en usikker verden

    I denne episode af Risiko Radio tager vi et nærmere kig på, hvordan kommunerne håndterer kriser og beredskab.Michael Sjøberg og Tomas Hellum snakker om, hvordan den politiske og sikkerhedsmæssige situation påvirker kommunernes arbejde, især med alt det, der sker med Trump og de globale kriser.De diskuterer, hvordan kommuner kan blive bedre til at håndtere kriser og hvilken træning ledelsen har brug for for at tackle uventede situationer effektivt. Gå ikke glip af denne spændende snak om, hvordan man kan forberede sig på fremtidige udfordringer!Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  7. 111

    111: Sarah Aalborg: "Fokus på den menneskelige faktor"

    Fokus på den menneskelige faktorEr du træt af at høre om de samme gamle it-sikkerhedstrusler?I vores seneste episode af Risiko Radio dykker vi ned i en ofte overset dimension af it-sikkerhed: den menneskelige faktor.Sammen med Sarah Aalborg, CISO hos Tivoli, udforsker vi, hvordan vores egne biases og antagelser påvirker vores organisationers sikkerhed. Sarah forklarer, hvorfor det er så vigtigt at forstå, hvorfor mennesker handler som de gør, for at kunne bygge en stærkere sikkerhedskultur i organisationer.Vil du vide mere om, hvordan du kan skabe en stærkere sikkerhedskultur i din organisation ved at forstå dine medarbejdere bedre? Så lyt med her og bliv klogere! Sarah har for øvrigt skrevet bogen "Secure by Choice", der giver dig værktøjerne til at træffe mere bevidste og sikre valg. Den kan du læse mere om her: https://securebychoice.com/Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  8. 110

    110: Ford Merrill: "Et kig ind i et kinesisk smishing-syndikat"

    Velkommen til en specialudgave af Risiko Radio, optaget live fra Cyberhagen 2024 i København. Under temaet 'Stories from the Frontlines' får vi eksklusive interviews med cybersikkerhedseksperter, der deler deres erfaringer med de mest aktuelle cyberangreb og forsvarsstrategierI denne specialudgave af Risiko Radio dykker vi ned i en kinesisk smishing-syndikat. Gæst Ford Merrill fortæller om syndikatets phishing-as-a-service model, der gør det nemt for alle at udføre cyberangreb. Vi hører om deres avancerede metoder, herunder brug af digitale tegnebøger og kryptovaluta til at hente penge fra ofrene.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  9. 109

    109: Camilla Louise Treschow Schrøder: "Mental sundhed i cybersikkerhed"

    I denne episode af Risiko Radio er vi i Industriens Hus i København til Cyberhagen 2024, CSIS' årlige konference om cybercrime. Med temaet 'Stories from the Frontlines' får vi førstehåndsindblik i de udfordringer, cybersikkerhedseksperter står over for.Risiko Radio dykker vi ned i den menneskelige side af cybersikkerhed. Sammen med rekrutterings- og uddannelsesekspert Camilla Louise Treschow Schrøder fra Treschow&Son afdækker vi de mentale udfordringer, som cyberprofessionelle står over for i dag. Fra stigende arbejdspres og komplekse reguleringer til det pres, der følger med at være CISO, så belyser vi de faktorer, der bidrager til stress og burnout i branchen. Hør om, hvordan vi kan tiltrække og fastholde talentfulde cybersikkerhedseksperter, samtidig med at vi sikrer deres mentale velvære.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  10. 108

    108: Peter Kruse: "AI-Stemmer åbner døren for automatiseret svindel"

    I denne episode af Risiko Radio er vi i Industriens Hus i København til Cyberhagen 2024, CSIS' årlige konference om cybercrime. Med temaet 'Stories from the Frontlines' får vi førstehåndsindblik i de udfordringer, cybersikkerhedseksperter står over for.Cybersikkerhedsekspert og dansk cybers grand young man Peter Kruse afslører, hvordan kunstig intelligens bliver brugt til at lave ekstremt realistiske falske stemmer og automatiserede svindelopkald.Lytterne får en øjenåbner om, hvor let det er at misbruge AI til at narre folk til at udlevere personlige oplysninger. Podcasten dykker ned i, hvordan virksomheder bliver mål for målrettede angreb og hvordan det bliver stadig sværere at beskytte sig mod disse nye trusler.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  11. 107

    107: Jan Kaastrup: "Forhandling og Incident Response hører sammen"

    I denne episode af Risiko Radio er vi i Industriens Hus i København til Cyberhagen 2024, CSIS' årlige konference om cybercrime. Med temaet 'Stories from the Frontlines' får vi førstehåndsindblik i de udfordringer, cybersikkerhedseksperter står over for.Vil du vide mere om, hvad du skal gøre, hvis din virksomhed bliver ramt af ransomware? Risiko Radio dykker ned i den komplekse verden af cyberangreb.Jan Kaastrup fra CSIS Security Group, deler sin omfattende erfaring med incident response og giver konkrete eksempler på, hvordan virksomheder kan håndtere cyberangreb mere effektivt. Han understreger vigtigheden af at dele erfaringer og samarbejde mellem især det tekniske spor og forhandlingen med gerningsmændene for at styre sikkert igennem krisen.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] på LinkedIn her:Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/

  12. 106

    106: Moralske dilemmaer

    Vi går til stålet i denne episode af Risiko Radio. Tomas og Michael taler om dilemmaer i sikkerheds- og risk management branchen - og kommer helt dybt ift. alt det, der er svært. Og nogle gange også forkert. De bander ikke så meget, men denne episode er der holdninger i. Og måske også et par sure (men nødvendige) opstød.Hvis du er uenig eller episoden gjorde dig smaddersur (eller omvendt), så skriv til Tomas og/eller Michael her:Tomas Hellum på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/Michael Sjøberg på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/Og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  13. 105

    105: Regenerativ Ledelse: Fra Natur til Sikker Virksomhed

    I denne episode af Risiko Radio dykker vi ned i en ny måde at tænke risikoledelse på: Regenerativ Ledelse. Vores gæst, Simon Høegmark fra Vi Natur, deler sin ekspertise i, hvordan vi kan inspireres af naturens systemer og logik for at skabe bedre sikkerhedssystemer og risikoadfærd.Simon Høegmark, med en ph.d. i naturpsykologi og en passion for at forbinde mennesker med naturen, giver os indblik i, hvordan regenerativ ledelse kan revolutionere måden vi arbejder på. Vi udforsker emner som:Hvad er regenerativ ledelse? Og hvordan kan den bidrage til bedre sikkerhedssystemer?Naturens visdom: Hvordan kan vi lære af naturens systemer for at skabe mere balance og energi - også når krisen rammer?Fra stress til overskud: Simon deler praktiske tips og værktøjer til at håndtere stressSå på med abstraktionshatten og bliv inspireret til implementering af nye GRC-, sikkerheds- eller krisetiltag.Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected]

  14. 104

    104: Løsesum i ransomware-sager

    “Vi vil aldrig betale kriminelle hackere”.Det er nemt at sige, når kaffen er varm og diskussionen i bestyrelseslokalet er teoretisk. Men ofte mangler der mange præmisser og en reel vurdering af både omkostninger og risici ved netop dén beslutning.Som altid kan du stole på, at Risiko Radio giver dig ufortyndede råd til at navigere den svære diskussion.Tomas Hellum og Michael Sjøberg tackler problemet head-on i denne - meget ærlige og bramfri - episode.1000 tak fordi du lytter med!Spørgsmål, svar eller kommentarer?Fang Michael på email her: [email protected] på email her: [email protected]

  15. 103

    103: Lær at elske dine BIA'er

    I denne episode af Risiko Radio handler det om forretnings-konsekvensanalyser, også kaldet Business Impact Analysis (BIA). En analysemetode, der hjælper dig til at identificere de kritiske forretningsprocesser og de kritiske understøttende systemer/services og tredjeparter.Det handler samtidigt om, hvilke konsekvenser det kan få i tilfælde af en alvorlig hændelse, som sætter forretningsprocessen og/eller de understøttende systemer/services og tredjeparter ud af spil - og hvad gør vi så?Tak, fordi du lytter med! Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected]

  16. 102

    102: Er din virksomhed klar til DORA? Jan Jans fra Finanstilsynet giver status

    I dette afsnit besøger Risiko Radio Finanstilsynet for at tale med Jan Jans om aktuelle problemstillinger og den seneste status på arbejdet med DORA. LINKSEU cyberlovpakken i EU-tidende (DORA forordningen, NIS2 direktivet, DORA-følgedirektiv og CER direktivet): EUR-Lex - L:2022:333:TOC - EN - EUR-Lex (europa.eu)Vedtagne retsakter under DORA Digital Operational Resilience Regulation - European Commission (europa.eu)Kommissionens tidslinje Cyber resilience - European Commission (europa.eu)Offentlig høring over 2. batch af delegerede retsakter: ESAs joint consultation on second batch of policy mandates under the Digital Operational Resilience Act (europa.eu)Lovforslaget om DORA og NIS2 for finansielle it-udbydere. L 122 - 2023-24 (oversigt): Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden samt aflønningsregler for firmapensionskasser). / FolketingstidendeMere om DORA på Finanstilsynets hjemmeside Nye regler om cybersikkerhed i finanssektoren (finanstilsynet.dk)Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Eller Tomas på email her: [email protected] for at lytte med! Husk at abonnere på Risiko Radio, så du ikke går glip af vores næste afsnit.

  17. 101

    101: Ransomware kriseøvelser - gode råd til planlægning og afvikling

    I denne episode taler Tomas Hellum og Michael Sjøberg om, hvordan du planlægger og afvikler effektive ransomware kriseøvelser. De dækker alt fra status på ransomware-truslen til, hvem der skal være med på øvelsen, hvor ofte den skal afholdes, og hvor lang den skal være. De kommer også ind på anvendelsen af GPS, sund pædagogik, stop and go og læringsrummet.Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] Tomas på email her: [email protected] som altid: 1000-tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  18. 100

    100: Overflyvning på DORA

    Michael Sjøberg og Tomas Hellum taler om DORA, som er en ny europæisk lovgivning, der stiller krav til risikostyring i den finansielle sektor.De giver en let overflyvning på området og fortæller, hvad DORA betyder for virksomheder i den finansielle sektor.Tomas Hellum fortæller om sin implementeringsvejledning fra et par af de seneste projekter, han har været involveret i og deler en skabelon omkring prioritering og inddeling af indsatser i forhold til DORA.Skabelonen kan du downloade her: https://www.linkgrc.com/wp-content/uploads/2023/12/LinkGRC-og-DORA.pdfSpørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her:[email protected] Tomas på email her:[email protected] som altid: 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  19. 99

    099: Status på Ransomware-situationen

    Michael Sjøberg og Tomas Hellum taler i dette afsnit om Ransomware-angreb og om samtaler med de kriminelle. De giver forslag til de fire indsatser, der bør startes i tilfælde af en alvorlig hændelse, og de giver samtidig en status på området.Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] eller Tomas på email her: [email protected] som altid: 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  20. 98

    098: Genstart af Risiko Radio

    Risiko Radio er tilbage med nye afsnit!Michael Sjøberg og Tomas Hellum er trukket i superhelte-tøjet igen og er klar med nye episoder af Risiko Radio. I denne intro-episode kan du høre om, hvad der er sket siden sidst og planerne for de kommende afsnit.Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] eller Tomas på email her: [email protected] som altid: 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  21. 97

    097: Ransomware - 10 argumenter for at forhandle

    Michael Sjøberg giver i denne episode af Risiko Radio sine ti bedste argumenter for hvorfor man som virksomhed bør forhandle professionelt med de IT-kriminelle. Og 0 imod...Spørgsmål, svar eller kommentarer? Fang Michael på email her: [email protected] som altid: 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  22. 96

    096: Omskriv lige risikoen

    Hvad gør man, når modtageren af ens risikovurdering er uenig? Michael er på landevejen på vej hjem fra en opgave i denne episode af Risiko Radio, hvor han give sit bud på, hvordan man kan håndtere uenighed om risikovurderinger. Og hvis du har input eller forslag må du helt vildt gerne sende dem til [email protected] som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio.

  23. 95

    095: De tre (forsvars-) linjer

    I risk management har konceptet om de tre forsvarslinjer hersket - men det skal laves om. Tomas Hellum og Michael Sjøberg diskuterer, hvorfor de interne revisorer vil lave begrebet om og hvad vi kan gøre for at få risk management til at arbejde for forretningen.LINKS:Den opdaterede 'Three Lines' model: https://na.theiia.org/about-ia/PublicDocuments/Three-Lines-Model-Updated.pdfRisk & the strategic role of leadership: https://na.theiia.org/about-ia/PublicDocuments/Three-Lines-Model-Updated.pdf1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  24. 94

    094: Winter is Coming

    Risiko Radio er tilbage efter en laaaang sommerferie.Michael Sjøberg giver dig i denne episode sit syn på, hvad du bør forberede inden vi (måske) tager endnu en tur i corona-møllen. Hint: Det er ikke nu, man i virksomhederne skal holde op med at bruge krisehåndteringsværktøjerne.Vi er i fuld færd med at planlægge Risiko Radio sendefladen for det næste lange stykke tid, så hvis du har noget på hjerte, som passer godt til podcasten - så skriv til Michael på [email protected] tak fordi du lytter med!

  25. 93

    093: Helt til hest med sikkerhedskulturen

    Et casestudie i en mangelfuld sikkerhedskultur.Michael Sjøberg flyver solo i denne episode af Risiko Radio podcasten, hvor han undrer sig over, hvordan vi nogle gange kan være helt blinde for åbenlyse huller i sikkerheden. Og så får rideskolerne een over nakken med pisken.Fang Michael på Linkedin her: https://www.linkedin.com/mwlite/in/michaelsjoebergEller på e-mail her: [email protected] episoden taler Michael også om CPH Polo Club, som du finder her: https://cphpolo.com/Og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  26. 92

    092: Trusler - 5 trin til solid trusselshåndtering

    I denne episode af Risiko Radio er Michael er taget i det nye studio igen - solo denne gang.Hvordan skal jeg håndtere situationen, når en medarbejder bliver truet? Hvad bør jeg have på plads - og hvad er faldgruberne?Fang Michael på Linkeding - eller skrive til ham på [email protected] at dele episoden med dem, der kan have gavn af den - og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  27. 91

    091: Corona-briefinger & den nye dimension i rejsesikkerhed

    I denne episode af Risiko Radio har Michael og Josefine taget det nye studie på Human Advisors spritnye kontor i brug.Corona-pandemien - og ikke mindst de tiltag, som regeringerne og myndighederne har indført i de forskellige lande - har haft voldsom effekt på forretningsrejser. Så hvordan sørger vi for, at vi får truffet de rigtige beslutninger hurtigt de kommende måneder?Lyt til hvad Michael og Josefine har at sige om deres seneste arbejde involverende corona/COVID-19.Du kan læse mere om Human Advisor Groups "Corona Intel Brief" her: https://humanadvisorgroup.com/safety/corona-intelligence-brief/Og om Euromomo her: https://www.euromomo.eu/graphs-and-mapsSom altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio - fang Michael på Linkedin eller på [email protected] med spørgsmål og kommentarer.

  28. 90

    090: God kriseledelse - 5 principper [genudsendelse]

    Hvordan styrer jeg min virksomhed og mit team igennem coronakrisen? Denne uges Risiko Radio episode er en genudsendelse af en ældre episode, hvor Michael Sjøberg giver dig sine 5 (aller-) vigtigste principper for god kriseledelse:Michael er alene ved rorpinden i denne uges episode af Risiko Radio - og giver dig i denne uge sine egne fem vigtigste principper for god kriseledelse:1. GPS: Etablér først Goal, Purpose og så Strategy2. Udøv tydelig ledelse3. Træf aktive, bevidste valg4. Overgør strukturen5. Sørg for kun at have dokumenter, du rent faktisk kan bruge i praksis.Som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio - fang Michael på Linkedin eller på [email protected] med spørgsmål og kommentarer.

  29. 89

    089: Sikkerheds- og trusselsefterretninger

    Hvordan baserer jeg mine analyser og vurderinger på de rigtige informationer? Og hvor finder jeg dem overhovedet?Tomas Hellum og Michael Sjøberg diskuterer principper for god informationsindhentning i denne episode af Risiko Radio, hvor Tomas også løfter sløret for et nyt projekt, som skal styrke både risikovurderinger og trusselskatalog.Remember to rate & review us - og 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  30. 88

    088: Ransomware - vi forhandler ikke med hackere (...eller hvad?)

    Hvad skal vi have på plads inden vi bliver udsat for afpresning? Hvordan minimerer vi skadens omfang? Hvor kan vi få hjælp? Og hvad er de etiske overvejelser?Tomas Hellum og Michael Sjøberg tackler problemerne med cyber-afpresning i denne episode af Risiko Radio, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvad du skal have på plads INDEN det går galt.Bonus-content - download materialerne her: https://humanadvisor.dk/bonusmaterialer-til-risiko-radio-ep-088/

  31. 87

    087: Efterretningernes kvalitet - interview med Mette Kaalby Vestergaard

    Mette Kaalby Vestergaard er gæst hos Michael Sjøberg i Risiko Radio for at tale om kvaliteten af efterretninger - og ikke mindst om, hvordan terminologi og sprogbrug kan modarbejde selv den bedste risikoanalyse, især når vi ikke er velovervejede og stringente i vores valg.Mette er cand.soc. i international sikkerhed og folkeret med speciale i efterretningers kvalitet - og så har hun nogle ret interessante erfaringer med sig fra et regionalt Early Warning projekt i Vestafrika.I episoden kan du bl.a. høre om de fem stadier, hvor din efterretningsanalyse eller risikovurdering fejler, efter du har skrevet den.Find Mette Kaalby Vestergaard på Linkedin her: https://www.linkedin.com/in/mette-kaalby-vestergaard-24624ba7/...og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  32. 86

    086: Risikoperception i coronaland

    Individer opfatter og reagerer ofte forskelligt på risici - men hvad er de gængse dynamikker egentlig? Og hvad betyder det i corona-land?Michael og Josefine fra Human Advisor Group dykker ned i emnet - og i, hvordan folk tolker risici forskelligt, og ind i mellem decideret forkert.Og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio. Husk at rate & review os - og stay safe!

  33. 85

    085: Kampstress - sådan holder du hovedet koldt, når det brænder på [GENUDSENDELSE]

    Michael Sjøberg flyver solo i denne episode af podcasten, og svar på spørgsmål som hvordan holder man hovedet koldt i pressede situationer?Når vi kommer under voldsomt pres går vores urgamle stress-system i gang. Og det er desværre ikke altid hensigtsmæssigt, når der er fare på færde - slet ikke, når det er afgørende at træffe aktive, bevidste valg.I denne episode af Risiko Radio får du et indblik i, hvordan stress-systemet virker, når du kommer under pres. Og så får du en række konkrete værktøjer til at håndtere de negative konsekvenser af den akutte stress.Risiko Radio episoden er en genudsendelse af episode 019.

  34. 84

    084: Coronastatus - hvordan går det med krisehåndteringen?

    Tomas Hellum og Michael Sjøberg gør status på krisehåndtering i Danmark efter to ugers lockdown - hvad virker, hvad kan gøres bedre og hvad har manglet i beredskabet?Og bare rolig - vi kommer med flere Risiko Radio opdateringer på krisehåndteringen :-)Tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  35. 83

    083: Isolation. 7 gidselværktøjer du kan bruge i corona-karantæne

    Michael Sjøberg og Henrik Christiansen er IKKE sammen i Risiko Radio studiet i denne episode af podcasten. Corona-karantænen er trådt i kraft - og hvordan pokker håndterer man den selvpåførte stress, den nye situation afføder?De to dykker ned i gidseloverleverens værktøjskasse og giver dig 7 værktøjer til at holde dampen oppe de næste to uge.DEL DEL DEL denne episode med dine corona-karantæne ramte familiemedlemmer, venner og kolleger. Og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  36. 82

    082: Når chefen siger nej (og tager fejl)

    Så er det håndmadder igen!Michael tackler i denne episode af Risiko Radio en problematik, som de fleste, der arbejder med sikkerhed og risikostyring kender: Når beslutningstageren siger nej til at implementere en (i vores øjne) kritisk løsning.For ofte sker det på baggrund af manglende viden - beslutningstageren har ikke fuld information og måske endda ikke forståelse for risiko- og sikkerhedsdynamikkerne og deres potentielle indvirken på forretningen.Men guess what - det kan godt være, det ikke er din skyld. Men derfor er det stadig dit ansvar at gøre chefen klogere.Som altid 1000 tak fordi du lytter med :-)

  37. 81

    081: Data Protection Officer David Ulrik Kristiansen

    David Ulrik Kristiansen fra Danmarks DPO-forening er gæst i Risiko Radio studiet med Michael Sjøberg i denne episode af Risiko Radio - for hvor er vi egentlig henne, når det kommer til persondatabeskyttelse? Og hvad pokker er DPO'ens rolle going forward?Uanset om du selv er DPO, krydser klinger med een fra tid til anden eller sågar mest laver fysisk sikkerhed skal du lytte med på denne episode. Professionaliseringen af IT-sikkerhed og særdeles beskyttelsen af personfølsomme data har nemlig konsekvenser for hele forretningen.David og Michael kommer vidt omkring i episoden - og det er ikke kun lutter lagkage det hele (hint: nogle sakker stadig lidt bagud i deres GDPR-compliance og måske i virkeligheden i deres IT-sikkerheds mindset i det hele taget).Links:Danmarks DPO-forening: https://danmarksdpoforening.dk/Davids linkedin-profil: https://www.linkedin.com/in/david-ulrik-kristiansen-29886172/...og som altid 1000 tak fordi du lytter med!

  38. 80

    080: FE's Nye Efterretningsmæssige Sikkerhedsvurdering

    Michael og Henrik fra Human Advisor Group dykker endnu en gang ned i den seneste efterretningsmæssige risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som udkom på tærsklen til 2020.De kommer godt omkring - og der er rosende ord på vejen til udenrigsefterretningstjenesten og endda et par overraskelser blandt konklusionerne.1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio. Husk at rate & review os - og stay safe!

  39. 79

    079: EU's krisehåndteringsenhed - interview med Søren Liborius

    OG DET ER SÅ NU, du kan blive opgraderet på de helt store linier (og forudsigelser), når det kommer til internationale kriser verden over. Michael og Henrik er i denne episode taget på besøg hos Søren Liborius, som til dagligt arbejder i EU's krisehåndteringsenhed i Bruxelles.Søren øser ud af sine tanker og perspektiver på de sikkerheds- og kriseproblemstillinger, der kommer til at gøre og gældende i 2020 og beyond.GLAD FOR RISIKO RADIO? Del podcasten med to venner, så gør du os så glade :-)1000 tak fordi du lytter med

  40. 78

    078: 2020 i sikkerhedskrystalkuglen

    Godt nytår! Og hvad kan vi så forvente af det nye år?Dét dykker Michael og Henrik ned i her i denne episode af Risiko Radio podcasten, og taler om politiske risici, tendenser i krisehåndtering og meget andet. Du kan læse mere om Human Advisor Group her: humanadvisor.dkOg som altid 1000 tak, fordi du lytter med på Risiko Radio!

  41. 77

    077: Lone Star Review (Flybythomas giver os en røffel)

    Av, av, av. Så kom det første 1-stjernede review på Apple Podcasts. 'Flybythomas' synes, vi er blevet utroværdige, efter vi interviewede Trine Glidov om tv-overvågning og ansigtskendelse, da vi var på Danish Security Fair i Fredericia.Og efter at Henrik har lyttet på, at Michael har gået og skumlet lidt over anmeldelsen sætter de sig ned og tager en snak om kritikken.

  42. 76

    076: Holo & de selvkørende biler - risk management og ny teknologi

    Risiko Radio rykker ind i fremtiden i denne episode, hvor Michael Sjøberg og Henrik Christiansen er på besøg hos Holo, som driver en række projekter med selvkørende busser flere steder i Skandinavien. Det bliver til en spændende snak med Ditte Truelsen, som har ansvaret for risikostyringen med projekterne - både om håndteringen af de enorme mængder risk data og om samarbejdet med offentlige myndigheder, hvoraf nogle ind i mellem er temmeligt risikoaverse.Du kan læse mere om Holo her: https://www.letsholo.com/Og du finder Michael, Henrik og Human Advisor Group her: https://humanadvisor.dk/1000 tak fordi, du lytter med på Risiko Radio!

  43. 75

    075: Body Alarm Response (special guest star Martin Falck-Hansen)

    Dyk ned i den akutte stress med Michael Sjøberg og special guest star Martin Falck-Hansen i denne episode af Risiko Radio og bliv klogere på, hvordan mennesker reagerer, når det virkeligt brænder på...Links til artikler, vi taler om i episoden: Derek Gaunt: "Ego, Authority, Failure: Using Emotional Intelligence Like a Hostage Negotiator to Succeed as a Leader" https://www.amazon.com/gp/product/B07NF3HQV7/ref=ppx_yo_dt_b_d_asin_title_o07?ie=UTF8&psc=1Dave Grossman: "On Killing: The Psychological Cost of Learning to Kill in War and Society" https://www.amazon.com/Killing-Psychological-Cost-Learning-Society/dp/0316040932/ref=sr_1_1?crid=ECIPYPTRQG1U&keywords=on+killing+by+dave+grossman&qid=1571910476&sprefix=on+killing%2Caps%2C217&sr=8-1Dave Grossman: "On Combat: The Psychology and Physiology of Deadly Conflict in War and in Peace" https://www.amazon.com/Combat-Psychology-Physiology-Deadly-Conflict/dp/B00FJWP7MK/ref=sr_1_2?crid=ECIPYPTRQG1U&keywords=on+killing+by+dave+grossman&qid=1571910476&sprefix=on+killing%2Caps%2C217&sr=8-2Travis Haley: https://haleystrategic.com/ 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  44. 74

    074: Bruno Kalhøj, Sikkerhedschef i den Europæiske Centralbank

    Michael Sjøberg er taget til Frankfurt, nærmere bestemt til den Europæiske Centralbank, for at mødes med Bruno Kalhøj, som er sikkerhedschef netop dér.Bruno deler i episoden ud af sine viden og erfaringer og vi kommer både omkring de særlige sikkerhedsforhold, der gør sig gældende, når man skal passe på Euroens hovesæde og ikke mindst Europas absolutte top-politikere, men også omring det rent ledelsesmæssige - for hvordan forener man en lang række (sikkerheds-) kulturer i praksis?Læs mere om ECB her: https://www.ecb.europa.eu/home/html/index.en.html...og linke op med Bruno her: https://www.linkedin.com/in/kalhoj/Og som altid 1000 tak fordi, du lytter med på Risiko Radio!Du kan linke op med Bruno her

  45. 73

    073: Military Work - interview med Thomas Jacobsen

    Endnu en episode fra Danish Security Fair 2019 - Michael og Henrik interviewer Thomas Jacobsen fra Military Work, som leverer rekruttering og midlertidig arbejdskraft fra en stor pulje af tidligere og nuværende soldater.Du kan læse mere om Thomas og Military Work her: https://www.militarywork.dkOg som altid (og måske især i disse dage, hvor dansk podcasting har mistet en kæmpe - Radio 24Syv netop har tabt DAB-udbudet til en ansøger, der håber at få "Puty Pie" som gæstenatvært på sin mildest talt rudimentære skitse af en radiostation) 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio :-)

  46. 72

    072: Sikkerhedsgodkendelser (en røffel)

    Tomas og Michael er tilbage i Risiko Radio studiet for at tale om sikkerhedsgodkendelser. Tomas er nemlig rendt i den irriterende problematik, at man fra myndighedernes side kræver at nogle medarbejdere i visse (typisk forsyningskritiske) virksomheder skal sikkerhedsgodkendes.Problemet er, at der ikke findes en logisk og tydelig vejledning til, hvordan man skal gøre, når man har en medarbejder, som skal sikkerhedsgodkendes. Det skal der laves om på.Du kan læse mere om Tomas og LinkGRC her: https://www.linkgrc.com...og Michael og Human Advisor Group finder du her: https://humanadvisor.dkHusk at dele episoden med dit netværk - og som altid 1000 tak fordi du lytter med på Risiko Radio!

  47. 71

    071: Nye Cowboy-tricks - simplificér dine IT-risikovurderinger

    Tomas Hellum og Michael Sjøberg taler risikovurderinger i denne uges episode af Risiko Radio - for hvordan pokker sikrer vi os, at vi får ført det løbende, effektive tilsyn med vores leverandører på IT-siden - så vi er compliant med GDPR.Cowboy-tricksene bliver leveret af Tomas - og du kan fange ham her på Linkedin: https://www.linkedin.com/in/tomas-thobias-hellum-1b0a741/...og Michael kan du linke op med her: https://www.linkedin.com/in/michaelsjoeberg/

  48. 70

    070: Danmarks DPO-forenings David Kristiansen kommer forbi - interview fra Danish Security Fair 2019

    Her på Risiko Radio ELSKER vi, når vores gæster har holdninger og noget på hjertet. Denne uges episode er endnu en gang fra Danish Security Fair 2019, hvor Michael og Henrik havde en snak med David Ulrik Kristiansen fra Danmarks DPO-forening. Læs mere om Danmarks DPO-forening her: https://danmarksdpoforening.dkHUSK at dele episoden med din DPO - og andre, der kan have glæde af Risiko Radio :-)

  49. 69

    069: Videoovervågning i 2019 - interview med Trine Glidov fra Asico

    Endnu en episode fra Danish Security Fair 2019.Henrik og Michael interviewer Trine Glidov, som er indehaver af Asico og ekspert i video- og tv-overvågningssystemer til transport- og retailbranchen.Vi kommer vidt omkring i diskussionen - for hvordan kan man bruge overvågning aktivt, hvor går grænserne - og hvor bør de gå? Og hvad myndighederne, hvordan arbejder vi sammen med politiet efter et røveri eller lignende.Hvis du vil vide mere om Trine og Asico kan du finde dem her: https://www.asico.dk...og du må meget gerne linke op med Trine her: https://www.linkedin.com/in/trine-g-538b9028/Og endelig kan du læse mere om Danish Security Fair her: https://www.danishsecurityfair.dk

  50. 68

    068: Danish Security Fair 2019 - Risiko Radio tager på sikkerhedsmesse

    Risiko Radio har rykket studiet til Danish Security Fair 2019 i Fredericia. Henrik Christiansen og Michael Sjøberg laver over de næste to dage podcast fra messen, hvor du kan komme helt up to date på det nyeste inden for fysisk sikring og overvågning - og meget mere...Gutterne har allerede flere aftaler i bogen og vi kommer til at release flere epsioder undervejs. Nå ja, og så gemmer vi nok også et par interview, som du kan glæde dig til de kommende uger.HVIS du er på messen så kom forbi og sig hej - Risiko Radio har stand D3005. 1000 tak fordi du lytter med!

Type above to search every episode's transcript for a word or phrase. Matches are scoped to this podcast.

Searching…

No matches for "" in this podcast's transcripts.

Showing of matches

No topics indexed yet for this podcast.

Loading reviews...

ABOUT THIS SHOW

Podcasten til dig, der arbejder med sikkerhed, risikostyring, krisehåndtering eller beredskab. Tomas Hellum og Michael Sjøberg diskuterer aktuelle problemer indenfor risk og security og giver konkrete værktøjer og råd, som er lige til at bruge for sikkerhedsfolk og driftsansvarlige, hvis virksomheden skal være skarpere til kølig risikostyring og sikkerhed.

HOSTED BY

Tomas Hellum & Michael Sjøberg

CATEGORIES

URL copied to clipboard!